Emnet er dhimmi-begrebet.

Det er en meget væsentlig artikel, som man bør læse i sin helhed - den burde oversættes til dansk.

Artiklen beskriver baggrunden for dhimmi-begrebet. Den viser at der er to dhimmi-typer, og at den farligste er apologet-dhimmien.

Med udgangspunkt i dette angiver Bill Warner, hvilke måder islam kan bekæmpes på.

FP: So what is the best way to wake up the dhimmis or, if they refuse to wake up, to defeat them? Tell us a bit about possible grand strategies.

Warner: The key to waking up the dhimmis is with two kinds of knowledge--history and doctrine. Our dhimmis suffer from wanting to do the right thing and they think that the right thing is to help the victim. And Islam always claims to be the victim. Dhimmis love a good victim story.

 We need to tell the history of the real victims--subjugated dhimmis, the Christian Arabs, Egyptian Copts, the Armenians, the African slaves, the Hindus, and the rest. We need to tell our apologist dhimmis these victims, the story I call the Tears of Jihad.

[...]

FP: Is there another front of attack on dhimmis?

Warner: Yes, the second front of attack on dhimmis is to use the doctrine of political Islam. It seems that every dhimmi has a Muslim friend or at least has read an article that says that the “real Islam” is peaceful, blah, blah, blah. Well, we no longer need the doctrine of political Islam interpreted for us by a “good” Muslim or the New York Times. We can go straight to Mohammed and Allah and see what they say. That is the entire purpose of CSPI’s books, as well as many others such as those by Ibn Warraq and Robert Spenser, is to expose the doctrine of political Islam.

[...]

Our target must be the near enemy—the dhimmi, the apologist and enabler of Islam. Notice I said—the dhimmi, not the media, not the universities, not the government. We do not have the financial or political power to attack organizations.

Læs det selv!

Men gymnasieelevernes fridag kan åbenbart bruges til at fremme venstrefløjens politikeres personlige valgkampagner gratis.

Var det ikke på tide at lægge hjælpsomheden udenfor arbejdstiden istedet for at bruge den til partistøtte?

Eight universities, including Oxford and Cambridge, have accepted more than £233.5 million from Saudi and Muslim sources since 1995, with much of the money going to Islamic study centres, according to the report.

The total sum, revealed by Anthony Glees, the director of Brunel University's Centre for Intelligence and Security Studies, amounts to the largest source of external funding to UK universities.

Arab donors have argued that their gifts to academic institutions help to promote understanding between the West and the Islamic world. However, Prof Glees claims in his unpublished report that the propagation of one-sided views of Islam and the Middle East at universities amounts to anti-Western propaganda.

Prof Glees attracted controversy in 2005 when he claimed that up to 48 universities had been infiltrated by fundamentalists and warned that the threat posed by radical groups should be "urgently addressed".

At a conference in London on Thursday, the Government is expected to call for the opening of more Islamic study centres at British universities. Last year, ministers declared Islamic studies a "strategically important subject" and put aside £1 million for the teaching of the subject, as part of a counter-radicalisation drive.

Mere på Telegraph

6 April 2008: Saudi prince gives Cambridge University £8m for Islamic studies centre

Hvad er det, vi skal til at have i København? Som der var en, der skrev: Er årsagen til, at vi nu skal have aflæggere af islamiske universiteter i Danmark led i en hemmelig betaling for muhammed-krisen?

Liz Webster, 43, from Swindon, whose son Henry nearly died in the attack, believes a “culture of timidity” among teachers is stopping them clamping down on ethnic minority bullies because they fear accusations of racism. She also accuses teachers of failing to recognise that ethnic minorities can exhibit racism against whites.

Her son, who was a pupil at Ridgeway comprehensive, near Swindon, was set upon by a 16-strong Asian gang, smashed on the skull by repeated blows from a claw hammer and left for dead. Last week 13 of the gang were convicted of charges relating to the attack.

[...]

Og skolens personale? Feje skiderikker:

 In the immediate aftermath of the assault, neither the school’s headmaster, Steven Colledge, nor any of its 90 teachers visited the Webster family or even sent a get-well card.

“If they had once said they were sorry, or asked how he was, it would have made all the difference. It is as if they want to sweep us and everything to do with us, under the carpet. Whatever was going on, Henry had absolutely nothing to do with it. He seems to have been picked on just because he is big and has ginger hair.”

Og 'pakierne' - det kalder de sig selv: Mindst 13 mod en.

In front of at least 250 school-children, the gang yelled: “That’s what you call Paki-bashing,” while punching the air.

Teachers also declined to get involved when the Websters requested extra vigilance for their younger son, Joe, 12, who was anxious to continue at the Ridgeway with his friends. The younger boy was surrounded by a threatening gang of Bengali-speaking Asians a few weeks after the attack.

Læs hele historien på Times Online

Det kan ikke vare længe, før nogle briter eksploderer.

Politisk korrekt britisk ordbog: 'Asian' = muslimer.

A security source said a number of copies of a statement signed by Fatah al-Islam - a terrorist group linked to al-Qaeda - were found by students on the campus of Balamand University.

The security source, who spoke on condition of anonymity, said the statement 'threatened to bomb the university.'

Mere på AINA

Samtidig kan man i dagens aviser læse:

Veluddannede danske muslimer skal i København kunne tage islamiske overbygningskurser inden for jura, økonomi og sikkerhedspolitik på universitetsniveau.

Og de skal i deres studier kunne trække på religiøs og videnskabelig ekspertise fra Al Azhar-universitetet i Kairo, en af de centrale religiøse og intellektuelle institutioner i den muslimske verden.

Det oplyser Bilal Assaad, formand for Islamisk Trossamfund, til Berlingske Tidende.

"I stedet for, at danske muslimer skal rejse til Egypten eller andre muslimske lande, mener vi, at det vil være en fordel, hvis de kan tage islamiske overbygningskurser i København," siger Bilal Assaad, der oplyser, at Islamisk Trossamfund igennem længere tid har været i dialog med Al Azhar-universitetet i Kairo om projektet.

Vi reagerer ikke når de truer kristne (universiteter) i de muslimske land - og lader dem ovenikøbet oprette en filial af verdens mest islamiske universitet i Danmark.

Hodjas blog har mange gange nævnt Al-Azhar universitetet i Kairo, og ikke for det gode. Du kan se posterne her.

Ideen støttes helhjertet af Rasmus Alenius Boserup fra Carsten Niebuhr Instituttet

Her kan ses det egentlige essay, med kildeangivelser.

Københavns politiske flertal har svigtet. På det groveste. Og hver gang er det den samme sang: Politiet siger, de ved, hvem der skaber problemerne. I Borgerrepræsentationen må borgmesteren bekræfte, at de selv samme mennesker har været i berøring med de sociale myndigheder.
Og alligevel sker der intet. Og alligevel lyder det stændigt kværnende omkvæd flere penge, flere pædagoger, mere af det samme.

Vi andre må nøjes med at gå med fakler, samles til alsang og græde, når vi ser de gamle plakater af politibetjenten, der følger ænderne over gaden i Kongens København.

Første gang det egentlig gik op for mig, at virkeligheden var et decideret politisk tabu var, da vi i Venstre måtte kæmpe hårdt for at få gennemført en undersøgelse af den skjulte kriminalitet blandt børn i København. Socialdemokraterne kæmpede imod med næb og klør.

Da resultatet forelå, forstod man kun alt for godt, hvorfor partiet havde bekæmpet den: Realiteten overgik de værste forestillinger. 16 % af børnene i de københavnske skoler havde i løbet af et år været udsat for vold, 26 % for trusler om vold, 8 % for røveri (ifølge straffeloven en kombination af vold, trusler om vold og tyveri) og 31 % for tyveri.
Det var i 2005.

Jeg tør ikke tænke på, hvordan tallene ser ud i dag. Der er i København ca. 45.0000 børn i den relevante aldersklasse.
Alene vold (vold + røveri i ca. tal) er alt andet lige øjensynligt en realitet for flere end 9000 børn årligt i København...

Læs resten hos Søren Pind

Lad mig dog for første og formentlig også sidste gang starte med at komplimentere den røde organisation Danske Gymnasieelevers (Socialist)Sammenslutning, når de i det politiske papir Vores uddannelse – Alles velfærd argumenterer for, at uddannelse er et af de vigtigste organer i det danske samfund. Hovedpointen er vel det eneste korrekte, når man gennemlæser, hvordan DGS propaganderer i en sådan grad, at Sovjets propagandamaskine kommer til at ligne en demokratikanon.

”Overordnet set, skal vores politiske arbejde inddrage vores forståelse for sammenhængen mellem vores uddannelse og velfærdssamfundets fremtid. Især problemerne med ulighed i uddannelsessektoren skal vi modarbejde. Både økonomisk, social og kulturel ulighed er uretfærdig for den enkelte elev, og skadende for samfundet i sidste ende, da færre vil få en kompetencegivende uddannelse.” – DGS: http://www.dgsnet.dk/fundanemt/files/AK07/output/Vores_Uddannelse_-_Alles_Velfaerd.pdf

Hvad er kulturel ulighed?
Ovenstående uddrag er ovenud interessant, eftersom ordet ulighed bliver benyttet flere gange. Det er jo også noget værre noget med den ulighed. Tænk hvis nogle mennesker bliver rigere, mens andre ikke oplever økonomisk vækst. Det er jo hamrende relevant for uddannelsesdebatten. Det er da soleklart. Vi skal jo alle sammen være lige. Vi skal alle have syv i gennemsnit, og vi må ikke føle os bedre end de andre. Hvis vi er dygtige, når vi træder ind i det danske gymnasiesystem, skal tre års hjernevask på et dansk gymnasium da nok få udviklet os til at være middelmådige betonsocialister, som er sikre på, at alle borgerlige er nogle onde kapitalister, som spiser små børn til morgenmad, udnytter den hårdtarbejdende arbejder, er skaberne af den globale opvarmning og er ligeglade med alle verdens problemer. Hvis man ikke er en af disse venstreorienterede skabninger inden man træder ind i gymnasiet, har DDRs sidste bastion, den danske folkeskole, fejlet. Så er det jo heldigt, at gymnasiet i hvert fald kan hive en sidste selvstændig tanke ud af elevernes hjernebark.

Nu har vi så en borgerlig undervisningsminister, som vel nok skal have prisen for at være den mest visionsløse og inkompetente minister i regeringen. Det skal slås fast med syvtommersøm, at jeg ikke er imod Bertel Haarder på grund af, at han eftersigende står for lidt nedskæringer i uddannelsessektoren. Vi har det dyreste skolesystem i verden, så mon ikke det kan klare et par nedskæringer, da problemet ikke er manglen på penge – det er indstillingen.

Især folkeskolesystemet er en institution, som åbenbart finder det sociale vigtigere end det faglige. Og ja, det sociale er vigtigt, men ti år er lang tid at bruge på at lære at være social.

Folkeskolen og gymnasiet er lette, middelmådige skolesystemer, som ikke tillader de dygtigste elever at blive bedre.

Lærerne og eleverne er enige om en ting: Hvis vi bare får en masse penge, skal systemet nok blive godt.

DGS laver gang på gang aktioner imod nedskæringer, men det ser ud til, at de har glemt, at systemet ikke bliver ordentligt så længe, at nogle brokker sig over at gymnasiet er for hårdt for eleverne. Hvis man finder det danske gymnasium for hårdt, er der heldigvis mange alternativer. Det danske gymnasium er en uddannelsesmulighed for dem, som føler sig dygtige og engagerede nok til at gå der, men så længe en organisation som DGS forpester uddannelsesdebatten herhjemme, og så længe Bertel Haarder er minister, sker der intet.

Uden visioner og målrettethed opnår vi aldrig et system, som vil være i stand til at tilbyde en kompetencegivende uddannelse, som DGS ønsker.

Mere på 180Grader

Vi kan da kun opfordre elever til at være kritiske, forældre til at undersøge deres børns undervisningsmaterialer og at støtte initiativet 'Meld din lærer'.

Nej vi havde ikke fantasien og midlerne til at sætte liv i kludene på den måde.

Kirsten Damgaard , kulturpsykolog  og Carsten Ringsmose  børneforsker

Formanden for Det Kriminalpræventive Råd, Eva Smith, udtalte ved udgivelsen af en rapport i 1998 om indvandrere og kriminalitet: "Vi skal vide, hvad der er i vejen, før vi kan behandle problemet... vi gør ikke nogen af parterne en tjeneste ved at holde mund ... der er både kulturelle og sociale årsager til deres kriminalitet. Derfor må vi tage en debat i stedet for at skjule tallene" (BT 1. okt. 1998). Ud fra dette konstruktive synspunkt vil vi beskrive nogle mulige årsager til, at efterkommere er meget mere voldelige end befolkningen i øvrigt.
Danmarks Statistik oplyser i den seneste opgørelse af fremmedkriminaliteten, at "både mænd og kvinder af udenlandsk oprindelse i alle aldersklasser har en højere kriminalitetshyppighed end befolkningen med dansk oprindelse og befolkningen under et. Højest lå gruppen af mandlige efterkommere med 14,8 procent mod indvandrere med 8,1 procent og personer af dansk herkomst med 5,3 procent."

Mandlige efterkommere , som er født her i landet af tilrejsende forældre, er altså næsten tre gange (2,79 gange) så kriminelle som befolkningen og næsten dobbelt så kriminelle som indvandrere. Denne høje kriminalitet varsler endnu større problemer i fremtiden, fordi et betydeligt antal normbrydende efterkommere er under den kriminelle lavalder og derfor ikke medregnet.

Medens danskernes straffelovskriminalitet svarer til 0,88 gange deres andel af befolkningen, svarer indvandrernes andel til 2,2 gange deres andel af befolkningen, og efterkommernes andel svarer til 5,3 gange deres andel af befolkningen. Hvis vi udelukkende ser på voldskriminaliteten blandt mænd, så har indvandrerne en voldskriminalitet, der er 2,8 gange så stor som befolkningens, medens efterkommernes voldskriminalitet er syv gange så stor - og mere end dobbelt så stor som indvandrernes.

Mange drenge med anden etnisk baggrund, som er født og opvokset i Danmark, viderefører tydeligvis et mønster med vold som acceptabel "løsning" på uoverensstemmelser. Disse drenge har ofte en identitet præget af en følelse af særlige privilegier iblandet en modstand mod vestlige værdier.

Muslimske drenge opdrages traditionelt med en særlig status og betydning alene på grund af deres køn og med den opfattelse, at de også har en særlig position i kraft af deres religion. Begge dele kommer i alvorlig konflikt med et samfund, hvor drenge-opdragelsen ellers er præget af, at man kun opnår anerkendelse ved at præstere noget. Der indbygges således en narcissisme i langt flere drenge af muslimsk herkomst end i drenge fra kristne, hinduistiske eller buddhistiske familier.

Skolelærere observerer ofte drengenes umodne ønsker om en umiddelbar tilfredsstillelse eller en god karakter i skolen uden en forudgående personlig indsats og beretter, hvorledes drengene forsøger at undgå, hvad de anser for nedværdigende kvindearbejde, og bruger deres kultur som argument for ikke at skulle behandles på lige fod med danskere.

I sport og fritidsliv har man af samme grund været nødt til at oprette selvstændige, muslimske grupper: Drengene kan ikke magte at tabe, de bliver urimelige, rasende og mener sig i deres surhed berettigede til at blæse på alle aftaler og kan slet ikke klare at tabe til ikke-muslimer. Fodboldtrænere har beskrevet problemer med muslimske fædre, der lover dommerne tæv og ikke accepterer den autoritet, der styrer spillet.

Forestillingen om at være "berettiget" uden indsats, eller at være hævet over vedtagne regler, er mere udbredt hos anden generation af muslimske drenge end hos første generation og hænger også sammen med den tiltagende radikalisering af muslimer overalt. Der er en voksende tendens til, at muslimer ikke vil være en del af "os", men være noget særligt. Vi ser også, at voksende grupper af muslimer ikke anerkender politiets autoritet og retsvæsenets monopol på straf.

Disse erfaringsbeskrivelsers pointe, nemlig muslimske drenges kunstigt opblæste selvopfattelse, som gør dem ekstremt følsomme over for selv små nederlag, bekræftes empirisk af det iøjnefaldende store frafald blandt normalt begavede drenge på gymnasier og erhvervsskoler. Drengene kan hverken overtale sig selv til en større arbejdsindsats eller acceptere en bundplacering.

Det var længe en dybt rodfæstet fejlopfattelse inden for pædagogisk tænkning, at hvis børn og unge voksede op og fik en aggressiv, provokerende og voldelig adfærd, så skyldtes det manglende "selvværd".

En gruppe amerikanske forskere undersøgte dette og fandt frem til, at det slet ikke er børn og unges manglende selvværd, som gør dem destruktive og voldelige . Der er tværtimod tale om, at hvis børn og unge får opbygget et kunstigt opblæst, urealistisk selvværd, så kan de let blive destruktive og voldelige , når dette kunstigt høje "selvværd" bryder sammen i mødet med virkeligheden.1

Når vi vil forklare, hvorfor mandlige efterkommeres volds-kriminalitet er syv gange så stor som befolkningens, så må vi pege på, at traditionel opdragelsespraksis over for muslimske drenge ikke fungerer i den danske kultur, som er præget af ligestilling mellem kønnene, og hvor religionen er en privatsag uden politisk betydning: Hér har man ikke en særlig position, blot fordi man er dreng og muslim.

Forfatteren Kåre Bluitgen illustrerer den samfundsmæssige side af dette dobbelt-nederlag, når han lader en muslimsk elev spørge: "Hvorfor har Allah skabt de muslimske lande fattige og de kristne rige? Hvorfor er der så mange muslimer, der vil bo i et vantro land, men ingen derfra, der vil bo i vore lande?"

Drengene må ligesom eleven erkende, at forestillingen om deres overlegne tro og kultur åbenbart ikke holder. For de ikke så velbegavede, hvor et sammenhængende mål i livet kan stå mindre klart, vil det på kort sigt være lettere at "skyde budbringeren" og vrænge ad uddannelsesinstitutionernes værdier end at ændre sine egne værdier og sin tilgang.

Kriser, i form af konfrontationer med den samfundsmæssige virkelighed, vil derfor fortsat opstå, og give drengene frustrationer, som fører til aggressioner og destruktiv adfærd så længe hjemkulturen anerkender en særlig "berettigelse" - også når den bygger på vold og misrøgt af andres behov.

"Gode" danskere bidrager ofte til disse kriser, når de , i stedet for at stille relevante krav, viser "forståelse" og roser en indsats, som ikke er tilstrækkelig. Den nuværende pædagogiske diskussion, som lægger vægt på "anerkendende relationer", skulle måske spørge sig selv: Er det "anerkendende" at acceptere og respektere religiøse og kulturelle normer og forestillinger, der er direkte udemokratiske og i modsætning til skolernes formålsparagraffer eller i modstrid med anerkendt videnskabelig viden?

Er det ikke mere anerkendende at møde disse normer og forestillinger med en klar, ærlig og argumenteret modsigelse, som signalerer en antagelse om intelligens hos eleven? Bliver al den velmente "forståelse" og "hensyntagen" ikke blot en bremse for elevens intellektuelle udfoldelse, der hæmmer de diskussioner, som kunne lede til erkendelsen af nye veje?

Vi skal stille klare og obligatoriske krav, der ikke skjuler de skolemæssige og sociale færdigheder, der kræves for at opnå succes i et samfund som det danske.

KIRSTEN DAMGAARD

er indvandrerlærer, cand.pæd. psych.

CARSTEN RINGSMOSE

er børneforsker, cand.rer.soc

Noter:

1) Roy F. Baumeister, Joseph M. Boden (Case Western Reserve University) and Laura Smart (University of Virginia): "Relation of Threatened Egotism to Violence and Agression: The Dark Side of High Self-Esteem" i Psychological Review vol. 103, p. 5-43, 1996, omtalt i Carsten Ringsmose: "Det naive barnesyns fallit", forlaget Dafolo 2001, side 131-41.

PerhapsLeo Lacayo, San Francisco Republican Party media surrogate, put it best with his response to San Francisco's anti-war book: "We're not teaching them -- we're basically washing their brains with liberal mish-mash."

Læs mere på American Thinker

International Muslim students, predominantly from Saudi Arabia, have asked universities in Melbourne to change class times so they can attend congregational prayers. They also want a female-only area for Muslim students to eat and relax.

But at least one institution has rejected their demands, arguing that the university is secular and it does not want to set a precedent for requests granted in the name of religious beliefs.

Læs mere på The Australian

Hvad vil studenter fra Saudi Arabien egentlig i Vesten - når de har så fantastiske forhold derhjemme?

So she wore her Star of David inside her shirt. But she never dreamed that in Sderot, the Kassam-battered symbol of Israel's struggle against terrorism, the chain around her neck and the patchwork Israeli flag she sewed on her day pack would get her into trouble.

Nizar Hassan er selvfølgelig en af Dansk-Palæstinensisk Venskabsforenings samarbejdspartnere.

Med en demonstration af hvordan muslimer diskuterer med vantro.

Se også EuropeNews

The German government dismissed here Monday calls by Turkish Prime Minister Recep Tayyip Erdogan for the creation of Turkish schools and universities in Germany as well as providing Turkish-trained teachers to educate migrant children in German public schools. Talking at a weekly news conference, government spokesman Ulrich Wilhelm stressed Chancellor Angela Merkel had a "very guarded assessment" of Erdogan's proposal. The task of our school system is to open the chances for all children, added Wilhlem. He highlighted again the importance for foreigners who live in Germany to learn the German language. Merkel's conservative Christian Democratic party strongly rejected Erdogan's proposal which he made during a recent meeting of German and Turkish pupils at the chancellery.

The Daily Telegraph can disclose.

History and citizenship lessons should stick to the bare facts rather than encouraging loyalty to Britain when covering subjects such as the Second World War or the British Empire, the Institute of Education researchers said. Teachers should not instill pride in what they consider great moments of British history, as more shameful episodes could be downplayed or excluded.

Mere på TimesOnline

Men når Ummah'en  og kalifatet kommer så ....................................

Mere på Aftenposten

Sådan er undervisningssystemet åbenbart i hele Vesteuropa. Og hvis man er ahistoriske bliver fremtiden også nemmere at acceptere. Der er åbenbart ingen grund til at lære af fortiden - hvis den har den rigtige partifarve.

Mere på EkstraBladet

Og drengen har en advokat????

Se også: Lærerne på de almene gymnasier underviser i gennemsnit kun 1,8 timer om dagen.

The surprise is the intensity and depth of the anti-market bias being taught in Europe’s schools. Students learn that private companies destroy jobs while government policy creates them. Employers exploit while the state protects. Free markets offer chaos while government regulation brings order. Globalization is destructive, if not catastrophic. Business is a zero-sum game, the source of a litany of modern social problems. Some enterprising teachers and parents may try to teach an alternative view, and some books are less ideological than others. But given the biases inherent in the curricula, this background is unavoidable. It is the context within which most students develop intellectually. And it’s a belief system that must eventually appear to be the truth.

[...]

Minimal reforms to the welfare state cost former German Chancellor Gerhard Schröder his job in 2005. They have also paralyzed modern German politics. Former communists and disaffected Social Democrats, together with left-wing Greens, have flocked to Germany’s new leftist party, whose politics is a distasteful mix of anticapitalist demagoguery and right-wing xenophobia. Its platform, polls show, is finding support even among mainstream Germans. A left-leaning majority, within both the parliament and the public at large, makes the world’s third-largest economy vulnerable to destructive policies driven by anticapitalist resentment and fear of globalization. Similar situations are easily conceivable elsewhere and have already helped bring populists to power in Latin America. Then there is France, where President Nicolas Sarkozy promised to “rupture” with the failed economic policies of the past. He has taken on the country’s public servants and their famously lavish benefits, but many of his policies appear to be driven by what he calls “economic patriotism,” which smacks of old-fashioned industrial protectionism. That’s exactly what French schoolchildren have long learned is the way the world should work.

Læs mere om hvordan det franske og tyske undervisningssystem opdrager børnene til at elske velfærdsstaten og bistandshjælpen (dole). De, som har børn i skolealderen, burde måske kigge undervisningsmaterialerne igennem af og til. 

Foreign Policy

Meld din lærer

Limewoody

The report said these pupils often found themselves a thousand years behind their Swedish counterparts.

Mere på The Local

Men nu har alle travlt med at trække i land: "Det mente vi ikke, da vi skrev det."

Limewoody

Så kraftigt kan hovedkonklusionen koges ind, når det kommer til Århus Kommunes beslutning for at lukke landets eneste og sidste folkeskole uden etnisk danske elever.

Læs hele artiklen på Kristeligt Dagblad

Siden 1994 har hun styrt en skole med elever som snakker 38 ulike språk og har opprinnelse i rundt 25 land. I dag har over 70 prosent av elevene minoritetsbakgrunn.

Fremtiden for Norge?

For to år siden var tallet 37, syv år tilbake bare 21. Totalt utgjør minoritetselevene 38 prosent av elevene ved Oslos 138 grunnskoler. Tallet inkluderer også vestlige land.

Mere på Aftenposten

For mig at se en fordobling på 5 år. Dvs om 5 år er de i flertal på cirka 75 skoler og om mindre end 10 år på alle Oslos skoler, hvis man ikke gør noget. Det varer ikke længe, før nordmænd er en minoritet i Oslo.