Er du mere til Henry Miller, Norman Mailer og Stieg Larsson end til Rifbjerg, Panduro og Bjarne Reuter? Var du mere til Batman og Gotham City frem for Superman og Metropolis? Hvornår lavede du første gang et æseløre i en digtsamling? 

Starter en god søndag formiddag med at du kommer tidligt i gang og får ryddet ud i kælderen og startet på isoleringen, for I har planer og kan se muligheden i det store areal under samtalekøkkenet? Eller er det bedre med brunch, en særudstilling på Statens Museum for Kunst eller en kanalrundfart for gu’ ved hvilken gang, fordi du kan lide at blive ført gennem byens blodårer?

Går sommerferien til en campingplads i Sydfrankrig med vandland og minigolf og kulturelle udflugter, der kun ligger tre timers kørsel fra den femstjernede plads? Eller foretrækker du hotelværelser med stivelse i det hvide sengetøjsbetræk og fyldige puder, du samler i ryggen og læser Politikens ”Turen går til”s kapitel om den gamle bykerne, inden du falder i dyb søvn med en halv øl stående på sengebordet?

Er den bedste udsigt fra tårnet i ZOO, toppen af pariserhjulet i Tivoli eller fra sidevinduet i din Citroën Berlingo, når du krydser Storebæltsbroen?

Hvor meget fritid bruger du på Nettet? Kunne du finde på at købe en slipover og gå med hvide sokker i sandaler eller køber du stadig T-shirts hos Jack & Jones?  Har du fået talt pension og låneomlægning med din bankrådgiver?  Er du til vinyl, CD eller iPod og har du stadig album med Nina Hagen og Malurt?

Hvis du svarer: Nummer to, de første, den første, tidligt i firserne og mange gange siden, den anden, nummer to, det andet, nummer to, Pariserhjulet, for meget, nummer to, nej desværre, CD og ja, men på vinyl der står i vakkelvorne flyttekasser på loftet?  Så er jeg ikke den eneste, der galt på den.

Af Per Vad

Den årligt tilbagevendende messe for haveromantikere er en liveopførsel af et havemøbelkatalog fra Isabella Smith eller Aura-4-Laura. Heldigvis har jeg pressekort og kan komme gratis ind; for selvom det er en noget af en oplevelse, så ville jeg ikke betale 90 kr. for at komme ind og se de fisefornemmes svar på Søstrene Grene og loppemarkedet i Forum.

Stilen shabby chic er en blanding af country romantik, Ludvig 14s barok og gammel ragelse fra en havestue. Tingene er lavet af metal, træ og hygge; er formet med sving og krummelurer og malet i uangribelige pastelfarver og slebet og efterbehandlet, så det kommer til at fremstå som ældet med værdighed – og høj værdi. Og til det hele hører der søde mønstrede puder og klæder, der kunne være syet af hende ens irriterende gamle tante, der aldrig er flyttet mentalt ud af sin ungdoms hash-tågede kollektiv, og som selv syr og farver alt sit tøj og samler på healende sten, som hun sætter på snor og sælger som unikasmykker.

I mandeafdelingen er der ingen af mine venners plæneklippere, der ser ud til at have ambition om at vokse op og blive landbrugsmaskine, eller deres banale kuglegrill fra Weber. Hér er der mærkevare-spader og højteknologiske eller romantisk griller med design og ophæng, der gør det muligt at genskabe barndommens lejrbålshygge, næste gang far skal grille kødstykker.

Afdelingen med delikatesser er vel også mest for far. Hér er vildtpølser og emukød og vine fra fjerne egne, der – heldigvis – sjældent når frem til Brugsens vinudsalg.

Og mens far får smagsprøver eller fascineret står og åbner og lukker låget på en højteknologisk havegrill, der kunne være designet i fællesskab af NASA og Kvik Køkken, så kan mor og veninderne gå rundt og se på blomster. Overalt i potter og krukker finder man et farvestrålende udvalg af sommerblomster; lige fra bøssernes botaniske svar på majskolben - lyserøde lupiner - over pompøse pæoner til yndige blomster af den slags, man planter, fordi det spreder sommer og sol inden i bare at sige navnene: Morgenfrue, Mandstro, Ridder spore og Jomfru i det grønne.

Vi har tre dejlige altaner (ja, vi er skide heldige) med havemøbler fra Jysk – de er vakkelvorne på den billige måde - og tæt beplantet med årstidens planter og blomster fra Netto, Føtex og stiklinger fra min papsvigermors have.  Jeg er glad for vores altaner, men når man går rundt på shabby chic-festivalen i Haveselskabet flotte anlæg er jeg glad for, at det er alt vi har – for hvad kunne det dog ikke udvikle sig til, hvis vi havde haft en have?  Denne gang blev det til en fadøl i skyggen, mens min kone købte nogle stykker sæbe med krydderier og en revolutions-rød kæde i terningeformede sten.

Af Per Vad

Da jeg samtidig havde læst om rockyou.com på PC Worlds hjemmeside og gerne ville prøve nogle af rockyous mange gratis muligheder, så blev det til dette slideshow:

| View Show | Create Your Own

Jeg kan kun anbefale www.rockyou.com. En side der gør det let at lave lidt smarte foto-slideshow, som kan implementeres på ens blog. Ligesom man kan hente spil og andre muntre ting til fx sin hjemmeside.

Af Per Vad

Rosen er bare for meget. Det er tulipanen også. Ser man en fast forward-gengivelse af dens blomstring fra knop til fuldt udfoldet, slatten blomst, så får den en til at tænke på et pikhovede, der eksploderer.

Egentlig er min yndlingsblomst mælkebøtten – eller løvetand. Det er en blomst, der for øjnene af en, udlever et smukt liv. Den er en fryd lige fra den står og stritter lidt op af plænen med sine hvide rosetstillede blomsterblade over dens modne stadie  som solgul pon pon til den ender som en støvbold med tusinder af støvfrø, der med et fingerkys kan spredes som en lille byge af små varme snefnug.

Af Per Vad

For ikke at rive hullet op børster man tænder med en forsigtighed som skulle man feje affald væk i et landminefelt, og man glæder sig til dagen efter, hvor den atter vil stå på Pamol og bitre klorhexidin-skyldninger, men man kan tillade sig en kop kaffe og til aften kan man få noget med lidt med gods i end flydende mælkeprodukter - men blodsmagen er der stadig.  Jeg ved ikke om det lyder slemt. Men faktisk var det bare en oplevelse; ikke en vinterdag i helvede og ikke værre end fx Værløse by night. 

Man begynder også at lytte til Cd'ernes tekster på en anden måde. Der er Beatels, der spørger "will you still fead me, will you still nead mee, when I'm 64". Og der er Gnags der synger nummeret "Når jeg bliver gammel" og får pensionisttilværelsen til at lyde som en bondsk udgave af budhisme. Og der er Dr. Hooks hygge-pædofile nummer "I got a couple more years on you baby, thats all". Og der er hele Georg Michaels smukt producerede CD med titlen “Older” der stiv pop-potens pakker alderdommen ind i vellyd. Men jeg holder mig nok alligevel til Bryan Adams og "18 till you die"

Af Per Vad

Under koncerten, lige da koret sætter i med ”To us a child is bo–oo-oo-oor-ooorn” med en klangfyld kraft så mægtig, at der kommer bølger i bass-sangerens Hulmut Lotti-fisure, mærker jeg en frysen i maven, der fortæller, at det er pinligt nødvendigt at jeg inden længe får afsluttet mit toiletbesøg. Så i pausen finder jeg hurtigt et toilet og får gjort hvad jeg skal, men man føler sig lidt pinlig og ydmyg når man kommer ud fra toiletten og skal skritte ned langs en kø på tyve mennesker, der skal ind til det varme bræt og den tætte hørm, man har efterladt.

"I må være åndsvage!," råbte jeg i røret til en uskyldig og tilfældig telefonpasser: "Jeg har med gebyr og fragt betalt 100 kr for at få noget bragt, som jeg nu skal tage fri fra arbejde for at hente, ellers har jeg smidt 400 kr. i lokummet?"
"Ja. Sådan er den aftale vi har lavet med Billetnet"
"For fanden. Et 12-årigt pizza-reklame-bud kan komme ind på vores trapper, men jeres Peter fra L'easy-klon kan ikke finde ud af det! Ansætter i udelukkende uviklingshæmmede i stillinger med løntilskud?"
"Jeg kan kun sige, at sådan er vores principper når vi leverer til folk."
I desperation begyndte jeg at være lidt konstruktiv: "Hvad koster det at få jer til at bringe noget? I har jo mine billetter, kan jeg ikke hyre jer til at bringe mig dem?"
Det kunne desværre ikke lade sig gøre.
Med pis, der kogte så kraftigt at jeg så gule bobler for øjnene ringede jeg til Billetnet, der afviste at billetterne fx kunne ligge til mig i kirken og i øvrigt henviste mig til Budstikken.

Jeg måtte indrømme at jeg var færdig. Overvundet af telefonpassere med headset, lunken kaffe i krus med åndsvage slogans og billeder af deres hund eller barn stående i en 10 kroners udgave af en lille parodi på en barokramme på det rodede skrivebord foran fladskærmen. Så jeg drog ud til Budstikken for at hente mine billeter. Da jeg kom der ud bød de mig på en kop kaffe og bad mig vendte et kvarters tid, for et bud der var ude at levere ting kørte rundt med mine billetter....
"Jeg har set jeres hjemmeside med sloganet: Hvem tror du i virkeligheden spreder julestemning," sagde jeg venligt: "Det er et godt slogan." Så sadte jeg mig og drak en kop automatkaffe og læste en Nyhedsavisen fra i går - der stod ikke noget jeg ikke vidste.

Nu håber jeg blot af kirketårnet løfter sig og alle onde tanker blæses ud af hovedet, når koret brøler: "Halleluja! Halleluja!"

Men pyt: Det skal nok blive jul. Bare der er glög, and og sprøde svær på stegen, nok af italiensk rødvin af rimelig kvalitet, mandelgave og siddepladser ved midnatsgudstjenesten, så går det nok.

Men en af de gode ting ved grill er, at det er okay at flyde ud og drikke sig snalret i rødvin eller kolde dåseøl, mens man snakker om vejret, staudebedenes tilstand og planerne om at bygge ud så der bliver plads til snotungen, der det meste af aftenen har ligget og hylet med jævne intervaller i barnevognen.

Men det vigtigste - og bedste og det, der alligevel redder dagen - er, at man ud over bordfæller som myg, bladlus og edderkopper også er i selskab med sine venner. Det er kvalmende banalt. Men det er vigtigt og dejligt at holde strømmen i de sociale kabler løbende, så man altid kan få genopladet sine batterier og holde sig kørende.

 Og når alt kommer til alt, så har stenbrofyrer måske alligevel godt af at komme ud og se på lidt græs og grillgløder en gang imellem.