som-dag-til-dag « WordPress.com Tag Feed

En tur til slottet.....

perolofdk — Fri, 08 Aug 2008 09:58:18 +0000

[caption id="attachment_576" align="alignnone" width="300" caption="Frederiksborg Slot set fra Slotshaven"][/caption]

Torsdag 7. august 2008 gav Gerald Martindale stadsklokkenist i Toronto, Canada et verdensnavn indenfor klokkespil, ½ times koncert fra Frederiksborg Slots klokkespil. En meget usædvanlig oplevelse. Af direkte fremmødt publikum var der i indre og ydre slotsgård måske i alt 10-15 mennesker efter hvad man kunne skønne. En enkelt riggede en båndoptager til, så koncerten må antages at være bevaret. Jeg forsøgte at tage et par numre på min mobil, først i indre slotsgård og så i ydre. Ikke ganske vellykket noget af det, og desværre ikke da han spillede 'It's a long way/ to Tipperary!

Fordi Frederiksborg Amts Avis havde annonceret koncerten forkert, var der en time at vente i: Så kan man nå at stå ved en bådebro under pilens skygge og indse, at en tur rundt om søen i den lille færge kan man ikke nå. Der i mod kan man nå at købe 4 bøger til elleve kroner i Røde Kors butikken. Jeg har brug for at skaffe mig af med mange hundrede bøger, ikke for at købe nye. Dog falder jeg for: En bog om Orienteksressen. En bog om de firetemperamenter ud fra Rudolf Steiner. En roman af Hans Jørgen Lembourn: De afmægtige. Karl Bjarnhof: Jorim er mit navn. Måske læser jeg dem ikke. Prioriteringerne er jo mange. Men jeg har fået meget ud af dem allerede ved at bladre i dem, se på dem. De vækker diverse erindringer . Omslaget på Bjarnhofs bog er af Ib Spang Olsen. Orientekspressens rute. Hvad kan nogen i vor tid finde på at sige af positivt om de fire temperamenter, som er et hjørne af den forlængst forkastede humoralpatologi. ja og en hel del mere, for kun 11 kr. Hvilken skam for medieverden at den mener at burde ligge på maven for en Paris Hilton, mens kulturskatte kastes i grams for spotpris!

Besøg på klokkespillet i Toronto

Forhistorien til klokkespillet, nu restaureret.

Denne hilsen i dag til mine Facebookvenner må også med her:...maybe Facebook is a metaphor for fakebook - cause it is no book at all - you can't even print it!

Ønskes: Et royalt indspark i debatten

perolofdk — Fri, 29 Feb 2008 19:34:41 +0000

Da jeg overvejer, hvad kunne gøres, i debatten om kunstnere på finansloven, ender jeg med at ønske et royalt bidrag til debatten.

Jeg synes det er fint, at vi har det system vi har, med at nogle udvalgte kunstnere livsvarigt kommer på finansloven, som vi siger, og det er ok, den er indtægtsreguleret, men ikke falder helt væk, lige meget, hvor meget de tjener.

Egentlig burde samfundet have afsat et mindstebeløb til alle, et eksistensminimum, for fakta er, at vi vil hjælpe alle, som overhovedet vil hjælpes. Med aktiveringssystemet er man dog tæt på at vende tilbage til fortidens ”arbejdsanstalter”, desværre. Når man betænker, hvad hele den ende af systemet koster, kommer man nok ikke til at miste meget ved at etablere et eksistensminimum. Man tror, at mange vil benytte muligheden for at hænge ud – jeg tror snarere, det ville fungere som et iværksætterprogram.

Nå, men foreløbig har vi så den finanslov og det vil nogen ændre på. De kan slet ikke se vitsen med kunsten som noget særligt. Et indlæg af en fotograf i Politiken torsdag gav dette synspunkt meget godt. Og har man det som han, kan jeg i og for sig godt forstå tankegangen.

Som nogen af debattørerne har påpeget, er der ikke nogen problemer for Venstre i at gå ind for landbrugsstøtten, så den halter lidt.

Det som er svært - er debatten. Vi forsvarere af systemet har ikke megen pondus i forhold til det greb om en folkestemning, som kritikerne har.

Og så er det ærgerligt, at se forfatteren Henning Prins gå lige i fælden i kritiskportal.dk. Han prøver et nuanceret standpunkt, og når det så skal refereres bliver det til: ”Så lad mig lige sluttet med at sige, at jeg af fuldt hjerte tilslutter mig tanken om at nedlægge de såkaldte livsvarige ydelser. Kunstnerne må ud af den ydmygende rolle som tiggere og begynde at kræve noget for deres arbejde.” (Information 280208). Og med et kæmpe (flot) billede, hvor hele indlægget kunne have stået. Lad os nu håbe at læserne går ind og læser hans indlæg, hvor denne citerede svada ikke kan siges at være ganske dækkende. Og for resten – der er da gratis adgang til kritiskportal.dk? Bob bob –

Selv med eksistensen af de livsvarige ydelser er der rigelig antal af folk, der må skaffe penge på anden måde. Disse måder er vist ikke mindre ydmygende. Ham fotografen er da ligeglad, han skal pt ikke ”bruge” kunst og så falder der ikke en klejne -. Det er ikke nok med en ”pris” og at ”forlange” – varen skal også ”sælges”.

Hvis den debat forsætter – så tror jeg kronprinsen skulle tage en pause fra OL-snakken og lige sætte nogle ting på plads. Måske mor kunne lægge ham ordene i munden om kunstens nødvendighed for nationens overlevelse. Jf. hvad Frederik den VI – hvis det var ham – sagde efter statsbankerotten 1813 – da nogen foreslog at skære støtten til kunsten væk: "Vel er vi fattige, men derfor behøver vi ikke at være dumme !”

per-olof.dk

Tre bemærkninger om -

perolofdk — Thu, 14 Feb 2008 11:42:58 +0000

-1: Om hvorfor vi skriver en blog

2: Hvordan danske udtryk skifter mening

3: Hvad med tegningerne i hovedet - er de under anklage?

Til hvem?

I en blog læser jeg en som er begejstret for et nyt tællersystem, og hun siger, at hun vil til at bruge tællingerne til i højere grad at skrive om de emner, som har flest læsere. Hvis man er købmand, må man have de varer, folk efterspørger. Men jeg skriver her, om det der optager mig. Jo der er emner, som ikke har haft mere end en enkelt besøger i lang tid – så er det interessant, når jeg hører fra vedkommende og vi får en dialog.

Engang havde jeg bestilt en bog på UB2, og da jeg fik den, var der en hilsen fra den forrige låner [Erik Dal!], som godt ville i kontakt med hin enkelte, som dyrkede samme emne som han!

Sprog

Hvis man kun kan dansk dårligt, vil man måske gå fejl af udtrykket ”din ånd” og tro, det er et udtryk for værdsættelse.

Måske må vi indstille os på at ordet ”neger” kun kan misforstås og har fået klang af ”nigger”. ”Nigger” opfattede vi som nedsættende, men ikke ”neger” ”De hvide” husker jeg kun som et nedsættende udtryk.

Når muslimer efter at have nævnt profeten siger: ”Fred være med ham” skurrer det i mine ører. Fordi det i dansk har haft en helt anden betydning. Det betød så meget som ”Lad ham nu være, det er problemet som sådan, vi diskuterer” – personen var i og for sig ligegyldig. Måske et eksempel: ”Nå Jens Pedersen? Ja fred være med ham, men jeg mener nu at [sådan og sådan….]”.

Tegningen i hovedet

Når muslimer ikke må tegne profeten, jøderne vel heller ikke gud, så har jeg altid troet det handlede om at afværge billedtilbedelse og altså afguderi. Og at det var af samme grund protestanterne lavede billedstorm. Det lyder da som om det kunne være fornuftigt ud fra udgangspunktet.

Man kan så spekulere på, hvad systemerne har tænkt om de billeder, som ethvert menneske med visuel intelligens tegner i sit eget hoved af gud og profeten? Har der været en særlig fordømmelse af forestillingerne om gud, profeten og de hellige i øvrigt? – eller lader man bare som ingenting? Er de visuelt begavede bare ikke nået så langt frem i systemerne, så fænomenet derfor er ukendt for de herskende?

Tanker er ikke toldfrie

perolofdk — Wed, 13 Feb 2008 10:09:35 +0000

Man siger, at tanker er toldfrie. Det er flot bogstavrim, og bogstaveligt kan det vel være sandt. Med mindre man da bærer tankerne uden på tøjet, som man siger. Eller vil købe en bog udenfor EU – de tanker er ikke toldfrie!

Udtrykket tager næppe så meget sigte på noget så konkret – det er i såkaldt overført betydning – det siger snarere, at du kan tænke, hvad du vil, uden personlige omkostninger. Det tror jeg er en fed løgn.

Det vil være dumt for sig selv at skjule, hvad man tænker, men at forestille sig, at denne tankestrøm blot løber parallelt med livet i den ydre verden uden forbindelse til denne vil være ligeså dumt!

Det er svært eller umuligt for andre at sige, hvordan forbindelsen skal være.

Jeg har de seneste par dage set udtrykket brugt i forbindelse med litterære udfoldelser med seksuelt tema. Det kunne med lige så god ret i tidens ånd have handlet om dyrkelsen af had.

Da sindets verden er større end hvad der kan rummes i 24 timer og endog i et kort menneskeliv, kan fantasien, af nogen kaldet tanken, let spille os et puds. Derfor er det dog stadigvæk ikke sandt, at tankerne er toldfrie. Vi bevæger os måske lalleglade ind i ekstasens slaraffenland og først når æselørerne vokser ud, altså for sent indser vi, at vi kunne have tænkt – anderledes.

per-olof.dk

Breugels jægere en vinterdag

perolofdk — Tue, 12 Feb 2008 11:12:18 +0000

Til Peter Englunds blog, kommentarer foranlediget af hans artikel i Dagens Nyheter 10.februar om Bruegel den Ældres billede med jægerne, der vender hjem og ser ud over søerne dybt nede:
I stedet for at finde en bog frem med billedet, går jeg på nettet og finder http://www.ibiblio.org/wm.Bemærk at billedet der beskåret til venstre!Dette er også tilfældet med gengivelsen på Wikipedia! Uha! Jeg måtte have fat i en bog alligevel!
Jeg er meget lidt af en globetrotter, men tilfældet vil, at jeg har stået overfor billedet på Wiens Kunsthistorische Museum. Museumsrummet gjorde et stort indtryk, som tager noget fra erindringen om billedet, men det var en stor dag, da vi stod der!Jeg har deres mammutkatalog endnu, med alle billederne. Sært nok er gengivelsen også der beskåret, skønt ikke meget, men dog nok til at et træ er forsvundet! Træet er med i Eduard Michel: Bruegel, Paris 1931, pl. 21. Jeg ser ikke alle de 5.400 steder Google henviser mig til men jeg når da en del: INGEN af dem jeg finder, har træet til venstre med fuldstændigt, sådan som det ses hos Michel. Sært.

Der findes et billede af Rip, Rap og Rup med slæder på vej på en skulketur fra skolen, der må hentes frem som reference!
Et billede fra Pufendorf melder sig også, her kort før 350'års - fejring? - af freden i Roskilde. Den 5. marts 1658 forlod kung Carl x Gustaf Frederiksborg Slot efter fredsslutningsbanketten. Det har Erik Dahlberg tegnet/stukket af le Pautre til Samuel Pufendorfs værk om Carl X Gustavs bedrifter fra 1696:
Mens der høje herrer er optaget er afskeden og publikum hænger i træerne, er der trafik på slotssøen. Der skøjtes. rides, køres i kane, måske fiskes der et enkelt sted. På Breugels billede skøjtes på søen i baggrunden. I forgrunden ser det ud som om der fiskes. Mindes en vinter, vist 1997 hvor slotssøen frøs til og vi alle sammen strømmede derned, for at prøve at gå på isen og gå under buerne fra møntbroen. Stikket af slotssøen er sort/hvid og så er sneen noget helt selvfølgeligt, selvom det også kan være barfrost. Man har tegninger af Breugel, en snetegning ville være et godt apropos, men ingen er gengivet hos ovennævnte Michel.

Noget som måske er det sværeste at få et rigtigt begreb om, det er, i hvilken grad billeder opfattedes symbolsk, sindbilledligt fremfor 'fotografisk' dengang. Så sneen har nok sit at betyde. At der ikke er røg af alle skorstene behøver måske ikke betyde, at der ikke var røg 'i virkeligheden'.Og hvor har man titlerne fra? Er det sikkert, at der ikke med de seks billeder er tale om en halveret månedsbilledeserie?
For hvad er det med de seks årstider? Jeg har brugt megen tid på månedsbilleder og årstider, men på nettet er det blot en tegneserie, der dukker op med de seks årstider. Samerne opererer med otte årstider, har jeg hørt. Har hørt om opdeling af menneskenes aldre i seks afsnit men kan ikke lige komme i tanker om seks årstider knyttet dertil, selvom det vel ville være naturligt set fra vinklen 'fødsel, vækst til død'.

23.2.08: Stadig ikke sne! Jeg har mailet med Wiens Kunsthistorische Museum, og fra deres synspunkt er der åbenbart ikke problem med forkerte gengivelser af billedet -de har ikke copyright på fotografierne af maleriet, siger de. men de tillader vel ikke hvem som helst at fotografere? Hm...

Skagen - den reproducerede kunst

perolofdk — Sun, 03 Feb 2008 11:04:35 +0000

Kunstmuseet Arken har for tiden en udstilling om Skagens kunst og dens relation til virkeligheden. På den ene side lukrerer udstillingen på den interesse, der er for 'Skagen-kunst' - på den anden side tager den afstand fra den - selvom den siger, at den ikke forholder sig til det kunstneriske - men ved at mistænkeliggøre kunstnernes motiver mistænkeliggør man efter min mening også deres kunst. Man kunne høre det på publikumsbemærkninger - de glædede sig over et billede og syntes at billedteksten forsøgte at mistænkeliggøre denne glæde.

Det er ikke nyt, at der var tale om en betydelig selviscenesættelse bag Skagen-kunsten - ligesom der er det bag det jeg nåede at få set af stedets moderne kunst - men i modsætning til en del moderne kunst, hvor selviscenesættelsen kan virke som det eneste motiv overhovedet - så troede Skagen-kunstnerne vist også på at ders projekt havde et mål der ud over. Jeg tror f.eks. på, at de kunne lide, hvad de så, at de havde medfølelse både i godt og ondt. Når Drachman taler om Skagen-boerne som 'børn' eller en 'race' tager man helt fejl, når man læser disse ord som identiske med disse ord anvendt i nutidig sammenhæng. De er langtfra hans hovedbudskab, som er krav på ligeværdig behandling af mennesker.

Det faldt mig ind, at det også kunne være interessant at kende relationen mellem de faktiske kunstværker og så de billeder, som har gjort dem kendte - hele den grafiske virkelighed, grafik som stik og litografi og xylografi, hele den fotoreproducerede æra, afstanden mellem farvegengivelser og originaler, gengivelser på dåser, postkort osv.

Skulle udstillingens katalog indgå i den undersøgelse, må man erkende, at flere farvegengivelser her er langt under lavmålet. Ved at gengive de fleste af billederne har vi en udmærket huskeliste - men det er en misforståelse at tro, at store gengivelser i sig selv er gode. Kroghs fantastiske billede af kvinden som skærer brød er godt at huske - og når man har set det selv, skuffes man af gengivelsen - sådan så det altså ikke ud! Og så behøver det ikke fylde en hel side, som derved kun understreger elendigheden.

Elin Appel: Kvindens genmæle.

perolofdk — Mon, 21 Jan 2008 11:03:43 +0000

Titlen var allerede lidt mølædt, ved bogens fremkomst, men det skal nu ikke afskrække nogen, for man vil opdage, at den hedder sådan med god grund.
At jeg ikke læste bogen, da den udkom i 1979, var næppe forhånds-modvilje mod indholdet, men mere begrundet i al den energi, der gik med at være gennem en skilsmisse. For Elin Appel rangerede højt i min vurdering, hvilket kan være svært at gøre rede for. Kan det vir-kelig være på grund af den ene religionstime, hvor hun var vikar i vores 1. mellem og fortalte om udviklingslæren, som hun illustrerede på tavlen trin for trin? En lære som i øvrigt er helt central i bogen! Måske var det i 1953, hun boede i byen, hun havde børn på skolen, hun havde været folketingsmedlem, hun var kendt.
I mange år har hendes bog stået på hylden ved siden af Elin Wäg-ners: Ilden overlever natten fra 1942 (svensk titel: Väckarklocka), fra hvis bagsidetekst jeg henter: ”Det er en Tro paa, at der endnu findes levende Kræfter i Menneskene og især i Kvinderne, der i Tide vil rejse sig til Oprør mod den Maade, vi handler med Livet, med Guds grønne Jord og med Hjemmene og Menneskene paa den.” Den har jeg læst, og Elin Appels bog er vel nærmest en dansk pendant eller vi kan kalde den: Det næste skridt.
Jeg tror godt, at mænd må læse med i ’Kvindens genmæle’. Det siger jeg, fordi da Drude samlede underskrifter til sin mor Elin Appels nye parti ’Parallel kvindepolitik’ i 1964 afviste hun mig forarget, da jeg tilbød mig som stiller! Bogen er skrevet først og fremmest til kvinder, men siden den er genmæle til ’manden’, må ’man’ jo nødvendigvis læse den! Under behørig iagttagelse af, at bogens ’vi’ er kvinder. ”Vi må altså forkaste både den kristne og den demokratiske ideologi og dens dække over elementært mandstyranni” – ”Alternativet er langt fremme, det hedder udvikling, forstået på den måde, at både universet og hvert individ opstår og er opstået gennem en udviklingsproces, der er kønsneutral.”
At bogen ikke er blevet kanoniseret, sådan som Elin Wägners bog er blevet det i Sverige, kan undre, skønt det kan den selvfølgelig nå endnu. Der er sket meget siden 1979 – Huxleys ’Fagre nye verden’ er ved at blive virkelighed, så måske vil nogen i fremtiden med uklar fader/moder oprindelse her kunne hente næring i en sætning som denne”…enhver rummer sin egen begyndelse, altså har sin egen rod i sin egen urcelle.”
Udover at bogen fremstiller en opfattelse af relationen mand-kvinde gennem tiden, er den også en art selvbiografi, fordi vi får nedslag i hendes egne erindringer og erfaringer. Den er også derved dansk funderet på en måde, som næppe nogen i dag ville skrive en sådan bog. Alene disse erindringsglimt gør den til en klassiker i dansk debatlitteratur.

Litt.: Jytte Larsen "Kvindens genmæle - Elin Appel og kønnenes parallelitet", i "Clios døtre gennem hundrede år", 1994,
se Dansk Kvinde-biografisk Leksikon

Hvordan finder man en bog?

perolofdk — Sun, 06 Jan 2008 11:39:23 +0000

Det er svært at forstå, at en bibliotekar kan se lange rækker af bøger som noget negativt og mene, at det afskrækker lånerne! Der mangler åbenbart visse elementer i undervisningen af bibliotekarer i faget ”Hvordan finder man en bog?”, når man tror det bedst sker ved at slå op i kataloger, fysisk eller på EDB.

Men sådan er det altså: Hvad der gennem århundreder har været en indlysende sandhed, går ved sin selvfølgelighed pludselig i nul og må genopdages.

Der findes simpelthen for mange bøger til, at det er en god måde at præsentere dem på, at placere dem en face. Det er heller ikke på den måde, der mest oplysende, ryggen er langt vigtigere, og det at holde bogen i hånden og bladre er det allervigtigste. Det er så en personlig sag, om også lugten spiller ind, og det går jeg ind for, at den gør.

For nu at være lidt praktisk foreslår jeg altså, at der i undervisningen af blivende bibliotekarer indføres kurser i følgende:

At gå langs bogreoler

At aflæse bogrygge

At holde en bog i hånden

Måske er dette fag, som også bør indføres i Folkeskolen.

Billed Bladet 70 år

perolofdk — Sat, 05 Jan 2008 17:37:07 +0000

Peter Englund skriver i sin blog om en tale, Nixon havde forberedt til den situation, at Neil og Armstrong ikke havde mulighed for at vende tilbage til jorden 1969. ”Ställd inför ett tal som det ovan nämnda drabbas jag ändå oundvikligen av den här “tänk om”-sjukan. För det påminner om det enkla faktum att lika orubblig som historien syns så här efteråt, lika oviss var den en gång i sitt eget nu.”

Det er tanker i den retning, jeg i går fik ved at læse de fem første numre af Billed Bladet fra 1938.

Jeg troede det var meget ældre. I dag ser jeg næsten aldrig Billede Bladet. De gamle numre er jeg vild med. Vi går ind i jubilæumsåret, og så er det ikke sikkert, man om få måneder fortsat kan få det første års numre til en tier stykket, som de koster på netauktionen lige nu. Jeg har de fem første, for det er godt nok med de store sammendrag af historien, der er også brug for den slags direkte kontakt med fortiden. Vi befinder os et år inden den 2. verdenskrig starter. Der tales krig, men om den kommer, kan jo ingen vide i april 1938. Det meste ligner det vi ser i Billed Bladet og aviserne i dag – kongestof, ’hjemme-hos-de-kendte’, skuespillere osv. Det virker ganske fredeligt trods alt.

Intet fornuftigt menneske vil ønske at kende ulykkerne på forhånd, lige meget hvor meget snak om fremtiden der kan være i januar måned. Men efterfølgende forfalder man altid til at filosoferer over den naive sorgløshed, man kan finde i fortiden. Hvor vi ser livet levet i lokale lommer set i forhold til den skrækkelige fremtid.

Krigen lurer trods alt der i 1938’s Danmark. Ellers finder man vel ikke på at lave en enquete i nr. 5, 3. maj 1938 med spørgsmålet: ”Hvad ville De gøre - - hvis Danmark kom i Krig?” Vi får 8 personers svar – de er afbildede, og vi får deres stilling og partitilhørsforhold. Nazisten vil forsvare os overfor hvem som helst, der angriber. Det var vist ikke en helt ualmindelig holdning hos nazister, tro det eller ej. En venstremand vil sende sin kone og sine børn på landet ”så de var udenfor farezonen”. Hvad mon han mener – det må være en opfattelse af krig, som skriver sig tilbage til 1200-tallet eller længere. En, der trak frinummer, vil gøre gavn i krigen som samaritter, tre vil gå i krig, kommunisten taler klart udenom: ”Jeg vil være med i arbejdet for en samling af den danske arbejderklasse og frisind til forsøg på bevarelse af freden, og i øvrigt til forsvar for demokratiet og landets selvstændighed.” Her holdes alle døre åbne – det kunne jo være, det var russerne, som kom! En enkelt, som er fra Retsstatspartiet formuler det som blev landets politik: ”Jeg ville forholde mig passiv, fordi jeg anser det for bedst for Danmark intet krigsberedskab at have.” Johannes Lindskov-Hansen – en ikke ganske ukendt forfatter, som senere blev journalist på Politiken. Man må sige, at han havde fingeren på pulsen, så måske er det helt med urette, han er blevet glemt?

Enqueten er placeret ved siden af et helsides foto af Laurie Douglas ” En af Universals opdukkende stjerner” som fremviser sine smukke ben. Der er et opslag med Danmarks vordende militærflyvere”. På side 3 et kæmpefoto af Franco og Mussolini i nærbillede – og kontakt. Forsiden er et cirkusbillede med en klovn, og et ikke uvæsentligt opslag er det om affotograferingen af de tyske kirkebøger: ”Tyskerne redder deres kirkebøger”. Overskriften burde selvfølgelig have været: ”Jødeforfølgelserne med henblik på udryddelse af jøderne sat i system.” Kunne nogen have skrevet det? Og her er det, jeg klikker over til nutiden: Hvor mange gange følger vi ikke nyhederne uden at koble til den bagvedliggende dagsorden. Vi kunne i dag spørge danskerne, hvad de ville gøre, hvis de kom i krig – og så er vi rent faktisk i krig, selvom vi ikke mere lægger tropper til, men er lusket hjem. Vi er og er ikke i 1938, vi har måske allerede passeret målstregen uden at kunne abstrahere fra hverdagen over til det, som vil blive den historiske beretning om vor tid? Bagefter vil alle tegnene kunne trækkes sammen, hvis der ellers er nogen til at gøre det, afhængigt af de begivenheder der venter forude? En beskidt atomkrig, kaldet terror etc. etc.

Vi kom med i en krig under falske forudsætninger – og hjem med en nødløgn – ”opgaven var løst”. Siden det nu ikke angår vores hverdag, tager flertallet sig ikke af disse løgne. Det er som da Rom førte sine krige i perioder, hvor der ikke var krig – i Rom. Men det blev der, og vi kan ikke se klart nok til at vi kan vide, hvad der i terrorperspektivet er sandt eller falsk og vores mur af sikkerhed allerede er faldet.

Kan Billed Bladet fra 2008 i 2078 mon have en vinkel til afklaring af dette spørgsmål – det vil vise sig. Har for alt for kort tid siden været hos frisøren, så der er længe til jeg kan kaste et blik i Billed Bladet med de briller på. Snarere tror jeg også, der skal søges hos digtere og drømmere, også her er det bagefter, det kan siges: Der var nogen, der sagde det, så det.

Kategorisering af ’fejl i teksten’ og apropos 'billion'

perolofdk — Tue, 04 Dec 2007 10:00:08 +0000

I dag retter Politiken så den fejl jeg blandt sikkert mange andre påpegede i går (se min blog 3.12.07). Det sker i den udmærkede rubrik ”Fejl og fakta”. I stedet for at strø rettelser ud som små rubrikker, er de samlet på et sted. Fejlen var af den slags, vi sikkert alle begår i den daglige snak og fluks kan rette. Den er lumsk på skrift. I mange tilfælde er fejlen så indlysende, at enhver læser selv korrigerer. Men vægten af fejlen er også afhængig af tekstens karakter. I en polemisk artikel, som den anmeldelse nok kan kaldes, skaber fejlen et angrebspunkt og kan bruges til at skabe tvivl om skribentens viden i øvrigt. Den kan have lige stor betydning skønt noget forskellig, alt efter om den ses fra modstander eller tilhænger af artiklens synspunkter.Fejlene i rubrikken er ikke kategoriserede, og det gør læseren så selv.
I dag retter ”Fejl og fakta” seks fejl. Jeg opdeler dem sådan: Tre afslører manglende research, tre andre er tanketorsk eller sjuskefejl. Vurderet efter mulige konsekvenser set i forhold til fremtidig ’brug af fejlen’ er vel en eneste alvorlig, nemlig hvis det bliver et bestående indtryk, at SF oftere stemmer sammen med Dansk Folkeparti end med Enhedslisten. Øvrige er irriterende nok – men forholdsvis enkle at afklare eller ligegyldige. Det har ikke større betydning, hvem der kom på ideen at give ”gaven der gavner” – det er jo blot en variant over kendt tema ved juletid. Jf. da Politiken i sin tid uddelte julekurve (spånkurve med julemad) til mindrebemidlede.
For det store flertal af læsere er forfatteren Harald Nielsen et ukendt navn. Læseren bruger måske heller ikke artiklen om festskriftet til at komme videre i Søren Krarups forfatterskab. Og gør hun, vil fejlen straks blive opdaget.
Men hvis fejlen ligger i artiklens hovedsag, kan en fejl blive båret videre i andre artikler og i den daglige samtale. Typisk noget med tal, men det gælder inden for alle forhold.
Der er en vis enkelhed over fejl i tal. De kan jo være ret skæbnesvangre, og så har det tit noget at gøre med omfanget af et område. At tage fejl af brugen af ordet billion på dansk og engelsk er ikke usædvanligt. Gælder det flygtninge kan et engang udtalt forkert tal, blive bestemmende for mangen en holdning.

per-olof.dk

Apropos ordet billion! Vi er ikke alle lige gode til engelsk og mange telegrammer oversættes i hast fra engelsk. Alarmklokken bør ringe, hvis ordet ’billioner’ forekommer. Anvendt på engelsk er det, hvad vi i Danmark kalder en milliard. Det kan blive endnu mere indviklet. Logikken er på den danske side, for i sin oprindelse af betegnelsen billion er udgangspunktet en million i anden potens, deraf ’bi-’,
altså en million millioner. I USA gik logikken tabt og da det amerikanske handelsliv har haft en vis dominans på verdensmarkedet, har engelsk mere og mere adopteret denne brug af ordet (ifølge www.askoxford.com), som altså kun betyder tusind millioner. Men en ordbog skal ikke være ret gammel for at forklare, at billion på dansk og engelsk er det samme!

per-olof.dk

Annoncen for 'Røde Erik på langfart'

perolofdk — Sat, 01 Dec 2007 14:28:17 +0000

Jeg har lyst til at fortælle denne historie. Måske kan jeg lære noget af at fortælle den, og nogen kan måske lære af at høre den.

Jeg har udgivet den lille uskyldige bog 'Røde Erik på langfart' med mine småstykker fra Politikens hedengangne rubrik 'Dag til Dag', ikke at forveksle med den nutidige 'Dag til Dag'. Forskellen på den nye og den gamle er, at i den gamle indgik de små historier som et element blandt flere, og de var skrevet con amore af læsere.

Enhver, der udgiver en bog, ønsker naturligvis bogen afsat. Man kan have en forestilling om, at omtale vil gøre publikum opmærksom på bogens eksistens. Derfor sender man bogen rundt til forskellige, der i blandt aviserne. Da nu teksterne var fra Politiken, var Politiken måske et særlig oplagt sted at forvente en eller anden opmærksomhed. Det havde jeg nu ikke mange forventninger om, i og med at avisen på ret brutal vis havde nedlagt den rubrik, hvori historierne var trykt. De var så at sige på forhånd dømt, som ikke værd at omtale.

Enfin, Politiken fik dog tilsendt et eksemplar, som også opnåede at blive nævnt i rubrikken for udkomne bøger. Her nævnes mange bøger som aldrig siden omtales, så det var så det. Mange bøger af langt hårdere kaliber end min lille bog får ingen anmeldelse.

Jeg er så heldig at have fået en god lektørudtalelse til bibliotekerne. Jeg blev dog lidt utilfreds med, at læserne af avisen, som i stort tal havde protesteret mod rubrikkens nedlæggelse, ikke skulle have mulighed for at høre om eksistensen af min lille bog, så jeg tænkte, jeg ville ofre en annonce i Politikens bogtillæg BØGER. Jeg specificerede nøje, at det var der, jeg ønskede annoncen placeret, hørte på prisen og slog til. En gennembladning den udvalgte dag afslørede dog ingen annonce - jo alligevel: I en hel anden sektion, under rubrikbetegnelsen 'Brugte bøger' fandt jeg annoncen! Sort humor ligger mig ikke fjernt, men det var jo lige stift nok at skulle betale for den, og det skulle jeg da heller ikke og fik en undskyldning - og en forklaring. Der optages ikke enspaltede rubrikannoncer i BØGER! Og der fandtes kun den der rubriktitel 'Ubrugte bøger' til den slags. Med annonceafdelingen aftalte jeg at prøve igen - og det samme skete, samme undskyldning og forklaringen formentlig den samme. Nu var jeg ved at opgive ævred, men min gode ven Ole Bundgaard fik mig på andre tanker. Den annonce, det åbenbart efter systemet var mulig at få i BØGER, ville koste det samme, som de to malplacerede annoncer ville have kostet, hvis jeg skulle have betalt dem, så hvorfor ikke bruge pengene på det - så havde jeg jo fået tre annoncer i for en enkelt annonces pris. Ok, ok, som sagt så gjort og annoncen kom i. Og den kom i en rigtig god udgave af tillægget BØGER, nemlig den som var optakt til BogForum 2007, og som Politiken trykker i overtal for at uddele gratis på messen. Altså ’happy end’ kunne man sige.

Nu er det tid til at tænke på små julegaver og mandelgaver, og som sådan tror jeg den vil gå an, men jeg har ikke råd til flere annoncer. Mon nogen husker en lille smal annonce i Politiken BØGER?

per-olof.dk

En god 'Dag til Dag' i dag -

perolofdk — Fri, 23 Nov 2007 16:30:01 +0000

En Anders B. er begyndt at skrive i Politikens rubrik 'Dag til Dag'. Han afslører med dagens bidrag om duften af brunkul -kul ikke kål!-, at han forstår, hvad den rubrik drejer sig om, i modsætning til de hidtidige bidragydere siden den store forandring. De har været skrevet ud fra en debat - eller journalistisk vinkel. Bettina Heltberg antydede forleden i en TV-anmeldelse, at B. stod for Bodelsen, og så forstår man bedre. Jeg blev helt beroliget, for den tanke, at jeg ikke brød mig om 'Dag til Dag' bidragene alene skyldtes, at de havde smidt mig af, generede mig. Den er i dag modbevist, så tak til Anders B.

Parable upon a parable upon a certain Jesus, his brother Judas and their father.

perolofdk — Tue, 24 Jul 2007 15:24:00 +0000

Long ago and faraway, there was a man, who had two sons Judas and Jesus. Judas was out-turned and practical with control of money matters, so it was quite naturally, that he, when he grew up, soon was engaged in running the family farm. Jesus could not quite well find his place in the context .....
read Parable upon a parable
upon a certain Jesus, his brother Judas and their father -

Dansk
version med ekstra materiale

I anledning af en genbegravelse....

perolofdk — Sat, 23 Sep 2006 10:39:00 +0000

I anledning af Dagmars genbegravelse, gentager jeg her et bidrag fra Politikens hedengangne rubrik Dag til Dag fra den 2.11.2003:

Bryllupsgave fra Rusland

H.C.Clausen var journalist, redaktør et sted på Venstres Pressebureau - og vores nabo. Da min far engang i 50'erne blev opfordret til at indtræde i Venstres lokale bestyrelse pegede han på den nye nabo som en bedre mulighed. Det kom der en sognerådsformand ud af men ikke en borgmester. På grund af det med borgmesterposten, som gik til en anden venstremand ved kommunesammenlægningen i 1970, fik jeg trods jeg var af anden politisk observans et samarbejde med Clausen i enkeltsager. Årene gik og en dag sad jeg med ledsager i hans stue om noget helt andet. Som barn havde jeg ofte min gang i selvsamme hus. Først var der den pensionerede stationsforstander. Så hos legekammeraten Erik. Så hos lægen - som var Clausens kone med andet efternavn, et særsyn i byen. Nu var Clausen alene, pensioneret men fortsat passioneret optaget af dansk politik - og af enkekejserinde Dagmar, som han skrev en bog om. Til bogen havde jeg kunnet levere et par fotografier fra min samling. Her sidder vi og snakker over et glas (stort!) portvin og jeg får øje på en kobberkedel med en lurblæser. Clausen mindedes ikke, at nogen anden nogensinde var kommet med en bemærkning om den. Og da det var en eller anden udmærkelse, fik jeg en stjerne mere. Sidst i bogen ville han viderebringe et ønske om, at zarinaen kom hjem til Rusland for at blive bisat ved siden af sin mand. Og apropos luren kom vi ind på den sjette Brudevæltelur som var havnet i Sct. Petersborg som gave til Zaren i 1845 - uden den danske konge fik en forventet eller lovet gengave. Hvad nu, sagde Clausen, hvis Rusland får Dagmar, så kan vi vel få luren? Siden har jeg snakket en del om det forslag. Nu bliver det realitet næste år, at Dagmar kommer til Sct. Petersborg. Men inden da skal der være bryllup i Danmark. Hvis det royale brudepar sender ønskeseddel ud - kunne de så ikke i den, der går til Rusland skrive med store bogstaver: DEN SJETTE LUR FRA BRUDEVÆLTE? Den ville naturligt hænge på Nationalmuseet som Frederik og Marys lur og ville hædre brudeparret mange år fremover.

per-olof.dk

Fra venstre: Dronning Louise, prinsesse Alexandra og prinsesse Dagmar på køretur i Fredensborg Slotspark. Foto: Kgl. Hoffotograf E. Hohlenberg. Et foto jeg lånte H.C.Clausen til hans bog: Kejserinde Dagmar. 1991

Lille pip - beskåret

perolofdk — Wed, 21 Jun 2006 06:06:00 +0000

Du kender sikkert StormP's flue: Manden der bliver spurgt om verdenssituationen og svarer, at han har fået en flue i øjet!

Hvis den slags småting har din interesse, så hør her:

Læserbrev sendt til Politiken efter jeg havde læst redaktørens besked om, at rubrikken Dag til Dag kommer igen:

Et lille pip
Per-Olof Johansson
Box 58
3450 Allerød

Her er hvad jeg lige nu mener om verdenssituationen: Os der af ren skriveglæde leverede stof til ’Dag til Dag’ blev først smidt ud uden formaliteter – og med en halvhjertet undskyldning (til læserne!) inviteres vi nu til at komme tilbage - efter sommerferien, når prokrustessengen er gjort klar. Der er åbenbart ingen ende på nedvurderingen. Selv om man ønsker at delagtiggøre andre i en oplevelse med vipstjert, er der måske grænser for, hvor meget man kan acceptere at blive trådt på.

Det er i dag 21.6.06 blevet trykt i denne version, en version jeg ikke selv ville have godkendt:

Et lille pip

Per-Olof Johansson
Box 58
3450 Allerød

Os der af ren skriveglæde leverede stof til ’Dag til Dag’ blev først smidt ud uden formaliteter – og med en halvhjertet undskyldning (til læserne!) inviteres vi nu til at komme tilbage - efter sommerferien, når prokrustessengen er gjort klar. Selv om man ønsker at delagtiggøre andre i en oplevelse med vipstjert, er der måske grænser for, hvor meget man kan acceptere at blive trådt på.

..............

For mig selv understreger det naturligvis indholdet i mit læserbrev. Når redaktionen af 4 sætninger fjerner de 2, er det selvfølgelig fordi de mener, de er overflødige. Derfor fjernede de også rubrikken Dag til Dag - den var overflødig. Nu gør de tilsyneladende afbigt - uden dog at sætte uret igang straks. Anken mod 'Dag til Dag' har også i undskyldningen været, et den lejlighedsvis var svagt redigeret. Det skal nok forstås som at folk har fået trykt indlæggene, som de var fremsendt. Ikke altid, skal jeg huske at sige, men kun en enkelt gang med helt omkalfatrerende resultat. Ellers kunne det være sådan noget som, at jeg havde skrevet at "farmor sad" og i avisen stod hun så pludselig op! Men hun sad vitterlig ned, når hun kværnede sennep med kanonkuglen!