Vores Swahili-lærer havde været hjemme hos sin familie i landsbyen sidste weekend. Han er af økonomiske årsager blevet tvunget til storbyen for at tjene penge. Gennem ham fik vi et lille indblik i situationen derude, hvor der ikke findes skyskrabere, Mercedes'er og supermarkeder! Et af hans børn var lige blevet smidt ud af skolen fordi de ikke kunne betale skolepenge. Han var tydeligt berørt. Skolegang betyder alt for hans børns fremtid. Som han selv udtrykte det: "Hvis nødvendigt, så hellere sende dem afsted på tom mave end at de ikke kommer i skole!"

Problemet: Jo, regeringen lovede gratis skolegang for alle i primary school, men de har ingen penge til at føre løftet ud i livet! Resultatet: Skolerne kræver penge ind for alle mulige underlige ydelser, fordi de jo skal have penge ind på en eller anden måde. Og efter den krise, som Kenya har været igennem, er priserne på madvarer nogle steder steget til det dobbelte. Hvordan skal gennemsnits-kenyaneren, som normalt spiser ugali (majsmel og vand), githeri (majs og bønner) eller sukuma wiki (navnet, forlængelse af ugen, er en pæn hentydning til prisen for sådan et måltid) nogensinde få råd til lige pludselig at føde sin familie når priserne er steget så kraftigt? Hvordan skal dem, som har fået frataget hele deres livsgrundlag - afgrøder, hjem, job, måske familie - klare sig?

Og hvad gør du når du ikke kan føde dig selv eller din familie, når du ikke har nogen uddannelse eller perspektiver på livet udover fra hånden til munden? Jo, du bliver frustreret, tager med magt hvad du vil have hos de personer, som er heldige at kunne føde sig selv. Det var sket for vores lærers nabo, en gammel enke på over 70, som ejede et stykke jord og klarede sig trods sin alder. En nat brød nogen ind i huset, tog alt hvad hun havde, voldtog hende og bankede hende til døde.

Det er ikke fordi det her er en speciel historie; det er virkeligheden de fleste steder i Kenya. Samtidig sidder der folk i byerne med en ufattelig rigdom, som selv danskere ville måbe over!

I Esajas' Bog kapitel 10 vers 1-3 siger Vorherre følgende til lederne i Israel:

      Ve jer, der giver onde love
      og udsteder uretfærdige forordninger
      for at afvise de svages sag
      og berøve mit folks hjælpeløse deres ret,
      for at udbytte enker
      og udplyndre faderløse.
      Hvad vil I gøre på straffens dag?