Han siger selv om filmen:

I provide my own theory of the legitimacy of government and of taxes, and suggest that it is (a) consistent with Rand's philosophy, and (b) gives further explaination for why Rand's opposition to Anarchism is not inconsistent with her philosophy.

Handelsomkostninger i Spanien

Det er dyrt at handle bolig i Spanien. I dag er boligerne så dyre, at handelsomkostningerne spiller en stor rolle. Der er ca. 11% i omkostninger til den spanske stat. Til gengæld er ejendomsværdiskatten beskeden i Spanien. Under en tid med gennemsnitsudvikling i ejendomspriserne på 3 - 5% vil det altså tage 2-3 år at indhente tabet ved handelsomkostningerne.

Det betyder at et renoveringsprojekt skal tilføre betydelig værdi til ejendommen, eller man skal være villig til at have boligen nogle år. I den sammenhæng skal det bemærkes at siden 2006 har der været en stagnering af priserne i Spanien.

Se Naser Khaders indlæg fra d. 7/5 - Ny Alliances 1 års dag.

Ny Alliance tør tale om de nødvendige reformer og vi tør tage debatten, for vi mener det seriøst med de langsigtede visioner for et frit Danmark :-)

Når man ser på TV, så bruges betegnelsen skattetryk som en betegnelse for hvor stor de samlede offentlige indtægter er i procent af BNP. Herunder ses et eksempel:

 
Når BNP opgøres, så er det altid inkl. Moms og afgifter, så derfor indgår de 200 fra afgifter altså i BNP.

Denne aften var Kristian Jensen som altid i et god humør, og kaldte følgende eksempel for en Nyrup-tankegang:

 
Som man kan se så er Bruttofaktorindkomsten(BNP uden moms og afgifter) i begge eksempler på 800. Dog betaler befolkningen i det første eksempel samlet set 500 i skatter, mens befolkningen i det andet eksempel samlet set betaler 600 i skatter.

Det vil altså sige, at skattetryk giver et misvisende billede af hvor meget, der samlet set bliver opkrævet i skatter.

Økonomiske fordele til virksomheder, der hjælper til at forbedre integrationen. Det er smart, og det er nyt. Ligesom der i øjeblikket findes tilskud til ansættelse af flexjobbere og borgere under revalidering, skal der også findes tilskud til andre af samfundets svage og udsatte grupper. Herunder de dårligt integrerede indvandrere. Ved at give dem noget at stå op til, får vi dem væk fra gadehjørnerne og nattelivet - samtidig med at vi markant øger deres livskvalitet. Mange års erfaring har efterhånden vist, at det ikke sker af sig selv. Derfor må samfundet skride ind og hjælpe til, hvor det kan. Det er god socialdemokratisk politik.

Så er der beskatningen af boligejerne. En gammel traver, som blev brugt i gamle dage, men som ingen længere tør røre ved. Mange års økonomisk opsving har gjort flere til boligejere, og derfor er det en meget stor vælgergruppe at lægge sig ud med. Det er her, jeg ser modet i Den Røde Skole. Man tør diskutere politik og man tør komme med de udfordrende forslag.

Socialdemokratiet var i gamle dage et parti, der kæmpede for sine værdier uden at tænke så meget over, om man udsatte nogle enkelte befolkningsgrupper. Man gjorde, hvad der var nødvendigt for samfundets og fællesskabets bedste. Oluf Palme, Jens Otto Krag, Anker Jørgensen, Thorvald Stauning - alle var de mænd, der turde udfordre befolkningen både på pengepungen og på hverdagen. Enten var man for eller imod. Sådan er det ikke længere. Vi savner idealisme og politisk mod i dansk politik.

Desværre er partitoppen ikke helt enig med mig...

Derfor må alle fremskridt vi opnår tilskrives de ufornuftige der svømmer mod strømmen og fx. påstår at vi har behov for massive reformer i det danske samfund hvis vi skal gå en positiv fremtid i møde.

Vi skal reformere skatte systemet til et simpelt foretagende enhver med indkomst kan forstå: Flad skat, fast bundfradrag - og så er den ikke længere....

Vi skal reformere sundhedsvæsnet så fokus er på forebyggelse istedet for symptombehandling, vi må tage bladet fra munden og kræve at vi alle tager et ansvar for vores eget helbred. Vores læger skal skrive recepter ud på motion og sund mad - og kan vi ikke finde ud at tage det ansvar, så må vi selv betale regningen.
Ændret fokus og meget mere fleksibilitet vil virkelig batte mht at få ressourcer derhen hvor behovet er.

Vi skal reformere dagpleje, børnehaver, folkeskole og højere uddannelser så vores "unger"  får kompetent undervisning der ruster dem til fremtiden, med undervisningmetoder der er up 2 date og med fokus på fx miljø, genbrug, vedvarende energi, IT og højtekologi mm.

Vi skal reformere ældreplejen med respekt og ansvar - selvstændighed til dem der kan og ønsker det, pleje og omsorg til dem der ikke kan selv.

Vi skal reformere arbejdsmarkedet med fuld fleksibilitet - det kunne være at det "grå guld" så ville spytte i med 10 timer om ugen og lære nogle unge føl op.

Vi skal helt enkelt reformere efter devisen "Klare retningslinier og tillidsfuld respekt"

Det er en fantastisk gave for enhver at få et ansvar og vide andre har tillid til én - deri ligger en "gratis" turbolader til de menneskelige maskiner der trækker vores samfunds maskineri.

Glæden ved at få penge tilbage overstråler altid det faktum, at der egentlig er tale om penge som, skattevæsenet aldrig skulle have haft. Årsagen kan være en fejl hos skat, hos skattebetaleren, eller blot at der er sket en ændring i forhold til forudsætningerne.

Ejendomsværdiskat af bolig i Spanien

Skat har nu fået en dom at rette sig efter. Den går ud på, at man har praktiseret ulovlig differentiering mellem boliger i Danmark eller i et andet EU-land. Skat har opkrævet ejendomsværdiskat baseret på den udenlandske ejendoms aktuelle handelspris.

For boliger i Danmark gælder der andre regler. Her opkræves der skat baseret på den offentlige vurdering i året 2001, hvor skattestoppet blev indført ved regeringskiftet. Den borgerligere regering har fastholdt skattestoppet, også for boliger i Danmark, der er købt efter skattestoppet blev indført.

Danske ejendomsmæglere i Spanien glæder sig

Med den nye dom bliver det betydeligt billigere at eje bolig i Spanien for ejere, der er skattepligtige i Danmark. Det hilses naturligvis velkommen!

Med den betydelige prisstigning, Spanien har oplevet siden 2001, vil de fleste boliger holde sig under kr. 3 millioner, hvor den såkaldte "herlighedsskat" slår til. Man bliver beskattet af 1% af værdien, af den del, der ligger under ca. 3 millioner kroner, og 3% af den del af værdien, der ligger over de ca. 3 millioner kroner.

Skat har problemer

Som et lille kuriosum skal det bemærkes, at skat nu har problemer med at overskue konsekvenserne ved den nye dom, og hvor meget der skal betales tilbage til hvem. De kan derfor ikke nå det...

Mere information hos Dit Spanien

Tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsværdiskat for bolig i udlandet

Artiklen her helt klart læsværdig -- også for dem, som ikke har adgang til online-versionen!

I mine øjne er skattetrykket udtryk for ideologi. Jeg har svært ved at se, at det kan være andet. Og gamle Karl Marx er også enig heri. Allerede derfor, må en skattedebat selvsagt være udtryk for, om ikke en kultur- eller værdikamp, så for en ideologisk fejde.

Jørgen Goul er imidlertid af en anden holdning. Jeg skal gerne indrømme, at jeg sad og klukkede for mig selv da jeg læste den:

Anna Libak spørger:

Så der er ikke tale om en politisk kamp om skattetrykkets størrelse? Hvor du som varm tilhænger af en stor velfærdsstat kunne tænkes at underspille skattetrykkets størrelse?

Og Jørgen Goul svarer:

Som forsker søger man jo at være kritisk og nøgtern og ikke blande politiske vurderinger sammen med forskningen. Når det gælder skattetrykkets størrelse, har jeg nu ikke oplevet nogen uenighed om tingenes tilstand. Forskere er naturligvis ofte uenige, men det drejer sig mere om teoretiske og metodiske spørgsmål. Der kan f.eks. godt være uenighed om, hvorvidt og i hvor høj grad skatterne er et problem, og hvordan man skal måle det. Den mangfoldighed synes jeg, man skal være glad for.«

Hvor smukt, ikke sandt?

Forskere tilhører en helt særlige race, som i modsætning til os andre, ikke går rundt og funderer om politik og prioriteringer, når de bedriver deres objektive, komplet sande og særdeles ufejlbarlige forskning...

Give me a fucking break!

Socialist! Det er hvad han er.

De strejker fordi de ikke mener at de får nok penge. Derfor vil de have flere. Helt naturligt!

Den eneste måde de tilsyneladende ser at dette kan lade sig gøre, er ved lønstigninger.

Hvorfor er der ingen der fortæller dem at de igennem skattelettelser vil få mere ud af deres nuværende løn? Er de bange for at en øget frihed vil føre til konkurrence med deres arbejdsgiver på normale markedsvilkår?

Hvorfor er der ingen der forklarer dem, at en privatisering af deres arbejdspladser, og derved af deres jobs, vil skabe et frit, konkurrencepræget marked, hvor virksomhederne må konkurrere om medarbejdere. Dette kan kun gøres på løn, vilkår og frynsegoder, hvilket er selve årsagen til deres strejke: Manglen på et respektabelt niveau af dette!

Men vi lever jo i den digitale tidsalder, så hvor svært kan det være? Skatteverket.se og Skat.dk har vel gode, moderne hjemmesider, der taler direkte til os i klar, forståelig tekst? Well, det skulle man tro... Men særligt Skat i DK halter. Blanketter, du måske/måske ikke skal udfylde, viser fortsat 2006 i toppen. Flere tekster modsiger direkte hinanden: Øresundsborgere kan nu bruge TastSelv. Nej, som bosat i Sverige kan du ikke bruge TastSelv. osv. osv.

Som underbemidlet dansk myndighed, hvad gør man så? Jo, man lader hjemmesiden sejle og indbyder i stedet til Informationsmøder om problemet. Er det ikke fantastisk? Så nu har vi booket en plads til næste uges møde om selvangivelse 2007 for borgere i Øresundsregionen - så håber vi, vi bliver lidt klogere, så vi kan gøre vores borgerpligt; både i DK og SV.

Skal du med til Informationsmødet? Book din egen plads her.

Jeg har netop læst på nettet, at Socialdemokraternes skatteordfører, Nick Hækkerup, foreslår at topskatten bliver sænket og at der måske er færre, der fremover skal betale topskat.

Jeg havde bestemt ikke regnet med, at man nogensinde skulle høre en Socialdemokrat foreslå sænkning af topskatten. Ikke desto mindre er det meget positivt, at også Socialdemokrater vil bidrage til at gøre det mere attraktiv at arbejde og gøre en ekstra indsats, samtidigt med sort arbejde gøres mindre lukrativt.

Så i princippet bør der nu være et stort flertal i Folketinget for en sænkning af topskatten. Og når det nu er tilfældet, vil jeg opfordre vores kære politikere til at handle frem for bare at snakke om tingene. Der er trods alt noget om det engelske ordsprog, som jo siger, at "action speaks louder than words" :o)

Her er man naturligvis nødt til at sige Brixtofte, men i nyere tid er det umuligt ikke også at sige: Lars Løkke Rasmussen, der måtte betale 256 kr. (!) tilbage for køb af smøger, vin, mm., og for at få oprullet sagen om misbruget af borgernes penge, blev der holdt møder i Venstre for 10.000 kr, hvilke de naturligvis også betaler tilbage - men alligevel!

Der er så mange tilfælde etfterhånden. De viser, hvordan folk med adgang og administrativ forvaltningsmuligheder til og med mine og dine penge ikke kan styre dette ansvar - statens store svaghed er, at det er ganske almindelige, svage og let til den mørke side forfaldende mennesker, der styrer den.

Det er derfor vi får den megen offentlige formøbling af vores alle sammens penge, og så må man stille spørgsmålet, om ikke det er på tide, at en ny "Glistrup" (anno 1972-72 vel og mærke, vi snakker ikke udlændingepolitik), kommer frem og med retorisk tæft forklarer danskerne, hvordan deres penge bliver brugt på ting, der ingen begrundelse har.

Seneste eksempel er, at formanden for Homo-OL 2009 har formøblet skatteydernes penge væk. Uffe Elbæk vælger at tage til bryllup i USA for vores alle sammens skattekroner - fuldstændigt uforsvarligt!

Formår man ikke at leve op til det politiske ansvar, der følger med at være folkevalgt politiker, så er man vel ikke "god nok". Her tænker jeg hverken nypuritansk eller i forhold til, om politikerne skal være idoler for resten af befolkningen - helgener så at sige -, nej, det drejer sig slet og ret om, at penge en masse formøbles væk uden validt grundlag.

Ønsker man en reception i forbindelse med sin runde fødselsdag, må det naturligvis være for egen regning, ligesom for alle os andre! Vil man til USA og er det ikke statsrelevant udenrigspolitisk, må det være for egen regning. Dét kunne en Glistrup fortælle os nu, for det tyder det på, at mange danskere har brug for en sådan opsang. (Med fare for at lyde som én fra Jehovas Vidner): Vågn Op!

Af Lars M Christiansen

Politikerne tør ikke, men danskerne er klar til at betale flere grønne afgifter. Vi er klar til at betale mere i skat, bare det er en skat som vi kan forstå og som vi tror på! Det gælder for eksempel de grønne afgifter.

Det afslører en notits i de fleste dagblade den 7.april, med henvisning til en artikel i ugebrevet A4.

En stor europæisk undersøgelse, blandt 27.000 borgere i de 27 EU-lande viser, at Danmark er helt i top, når det drejer sig om tiltro til grønne afgifter, som en vej til at forbedre miljøet. Til sammenligning er gennemsnittet blandt alle EU-borgere udregnet til 14%.

Men regeringen tør ikke omsætte befolkningens velvilje til konkret handling.

Miljøministeren udtalte ved sin tiltrædelse, at han ikke ville indføre flere grønne afgifter, selvom regeringsgrundlaget peger på grønne afgifter, som et redskab til at forbedre miljøet.

Også skatteministeren træder stadig vande ved at henvisning til et udredningsarbejde under den tidligere socialdemokratiske skatteminister Carsten Kock.

Hvis danskernes skal blive ved med at tro på de grønne afgifter, skal der handling til.

Hurtig handling, men med lempe.

Ifølge professor i politisk sociologi ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen, kan en periode med et andet fokus på miljøet, som da Bjørn Lomborg var toneangivende, mindske begejstringen.

Og på samme måde kan en aggressiv miljøpolitik, som under Nyrup i 90’erne, føre til at danskernes vilje til at betale for et bedre miljø hurtigt kølnes.

Så hvad venter politikerne på? Vi danskere er klar til at betale for et bedre miljø – lad os dog få lov nu!

Socialdemokraternes er selvfølgelig de værste. Her var der intet som helst nyt under solen -- blot mere socialistisk nonsens fra det fallerede parti.

Liberalisternes 10 nye teser er alt andet end nye. De svæver sådan lidt oppe i æteren og er derfor meget lidt håndgribelige -- men det er vel også netop meningen med en tese?

Den enkelte skal have størst mulig frihed til at leve sit liv, som vedkommende ønsker, så længe det ikke krænker andre menneskers tilsvarende frihed.

Staten skal ikke stille sig til dommer over, hvad der er en rigtig og forkert måde at leve på.

Personlig frihed og ansvar hører sammen.

Frihed er vigtigere end flertalsstyre.

Mere politik er ikke løsningen.

Pengene skal følge borgerne.

Det skal altid kunne betale sig at arbejde.

Lavere skatter fører til større frihed, velfærd og velstand.

Ansvar for ens eget og ens families liv er ikke kun en pligt - det er også en ret.

Det er et fælles ansvar at hjælpe dem, der ikke kan klare sig selv.

Jeg er -- selvfølgelig! -- enig i alle 10 punkter. Især punkt 2, 4, 5 og 9 betyder mig for mig personligt og ligger mig derfor også meget på sinde. Ikke overraskende, har meget af indholdet her på Altanen på den ene eller anden måde kunnet henføres til under netop disse punkter.

Men jeg må alligevel sige, at det er trist, at man ikke kunne være lidt mere nede på jorden. Jo, pengene skal følge borgerne og det skal betale sig at arbejde, men hvad pokker betyder det så?!?

Skal pengene ligge i borgernes egne lommer eller skal de følge borgeren/klienten i form af statssanktionerede "frit-valgsordninger". Ordninger, der ganskevist er mere rationelle/liberale/fornuftige end rent statslige ordninger, men som stadig ikke er så rationelle/liberale/fornuftige, som de kunne være, havde de haft skikkelse af reelle alternative på et frit marked i et åbent samfund.

Søren Pind & Co.s nu klassiske 10 teser fra 2003 er langt mere jordnære.

Ingen skal afstå mere til det offentlige, end vedkommende har tilbage selv.

Det er vigtigere, at skatten falder end at den offentlige sektor vokser.

Det er vigtigere, at skatten falder end at overførselsindkomsterne stiger.

Det er vigtigere at fastholde den enkeltes ansvar for fællesskabet end at lade fællesskabet overtage ansvaret for den enkelte.

Det er vigtigere at opmuntre til personlig opsparing og uafhængighed end at tilbyde tilskud og afhængighed.

Det er vigtigere, at det altid kan betale sig at arbejde end at bevare offentlig forsørgelse, der gør arbejde formålsløst.

Det er vigtigere at skabe frie valg ved, at folk tjener deres egne penge end ved at det offentlige først kræver penge ind og dernæst skaber skatteyderbetalte valg.

Det er vigtigere, at der er offentlige frit valgs ordninger end at det offentlige har monopol på, hvordan en given ydelse skal udformes.

Det er vigtigere, at det offentlige sikrer danskerne bedst mulige uddannelsestilbud end at det foretager udbetalinger, der fastholder det enkelte menneske i passivitet.

Det er vigtigere, at det offentlige sikrer danskerne en sundhedssektor med frie valg, konkurrence og mennesket i centrum end at bevare politisk styring, monopol og stive systemer.

Så jo, med andre ord: Liberalistisk filosofi m.v. er meget, meget spændende. Faktisk så spændnede, at man alt for tit forlader sig på at formulere sig alt for fjernt fra det jordige, som man ellers mente man ville referer til. Liberalisternes teser er bedre end Socialdemokraterne fordi de er klassisk liberale. Søren Pinds er bedre end liberalisternes fordi de er håndgribelige og meget nemme at forholde sig til.

Nu viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik, at en stor del af vore nye medborgere indtager lignende standpunkter.

Skulle man placere dem partipolitisk, måtte det være i Glistrups hedengangne skattenægterbevægelse. Irakerne topper listen, hvor 66% ikke vil betale til den fælles kasse.

Af en eller anden grund bliver de tilrejste skattenægtere ikke udsat for samme moralske fordømmelse som hjemmefødte skattenægtere.

Men det er lidt af et paradoks, at de partier, der ønsker øgede offentlige udgifter og som i sin tid fordømte Mogens Glistrup på det kraftigste, også har travlt med at fylde landet op med skattenægtere fra fjerne lande og kulturer.

Fra Elefanten

Min kære Elefant. Nu skal De jo ikke lige tage det så bogstaveligt, det er der jo en ganske fornuftig forklaring på, indvandrerne har jo for eksempel bidraget så storslået til samfundet alene ved det, at de er kommet for at leve her blandt os og berige kulturen og bla bla bla bla bla bla bla

 »Det bør ikke være vores niveau, men det har det jo været nu ved flere valg. Og folk har vænnet sig til, at Det Konservative Folkeparti er sådan et lille outsider-parti. Nåja, de er med i regeringen, det er de da, det er da meget godt, men vi kan ikke være det bekendt.« I 1984 i Schlüters storhedstid havde partiet hele 42 mandater.

 Endelig kommer en af de konservative legender på banen og siger det, som de fleste fornuftige borgerlige mennesker tænker - hvordan kan De Konservative fortsætte med at være på samme vælgertilslutningsniveau valg efter valg?

De Konservative har muligvis nogle af de dygtigste ministre i regeringen, men det er ikke nok i sig selv. Skatteområdet har i flere år været en mærkesag for partiet, som gang på gang prædiker om, at man ikke må betale mere end 50 % i skat af den sidst tjente krone. Glimrende ide, men åbenbart er området ikke populært nok til, at man tør lufte ideen i den offentlige debat hyppigere.  Hvad kunne man så forvente af det konservative parti, når en af de største danske politiske legender kritiserer partiet? - Selvfølgelig kan frontfigurerne ikke se fejlene. Det er altid let at skyde skylden tilbage på Schlüter, som om han har "svært ved at følge den politiske dagsorden lige så tæt, som da han selv var partileder".

Det konservative parti er absolut partiet i folketinget med den mest borgerlige politiske dagsorden, men desværre er de ikke dygtige nok til at udnytte denne. Det er skuffende, at partiet har udviklet sig så lidt de senere år. Reaktionen fra partiet på Schlüters udtalelser er blot nogle forudsigelige tomme ord, som man kunne forvente fra et parti, hvis udvikling mildest talt er gået i stå de senere år. 

Find en masse informationer om Skat og poker - Poker Videoer - Poker Artikler m.v.

Han burde skamme sig - og betale pengene tilbage.

ht: Liberalisterne

"Øhh?" tænker jeg. Hvorfor i alverden indtager kommunerne dog en sådan sær og irrationel holdning?

Som borger er jeg da henrykt over, at min kommune ikke straffes for, at min nabokommune spenderer løs af borgernes hårdt tjente skattekroner, uden at skele til hverken budgetansvar eller almindelig og anstændig forvaltning af borgernes interesser.

Hvad er det rationelle argument for, at alle skal straffes, når de er de få der har handlet forkert?

Tænk hvis vi havde det sådan indenfor strafferetten!

Eneste konklusion kan være, at en række borgmestre er blevet så magtfuldkomne, at man mener man har et gudgivet krav på bare at høste penge ind. Penge, som de vel ikke har gjort sig fortjent til, allerede fordi, de ikke kan holde orden i eget hus og fører realistiske budgetter.

De burde skamme sig.

Jeg synes det er en trist verdensrekord som vi har sat her i landet, efter det i går blev offentliggjort, at Danmark nu har verdens højeste skattetryk. Tidligere har vi endda "kun" måtte nøjes med sølv i denne disciplin, men efter at vores svenske broderfolk satte skatten ned sidste år, er Danmark løbet direkte ind på førstepladsen.

At vi så får verdensrekorden i skattetryk under en borgerlig regering, gør at det kun endnu værre ud fra et ideologisk synspunkt (det gør i hvert fald ondt i mit liberale hjerte). Men jeg håber blot, at det vil være med til at øge presset for at få gennemført en skattereform snarest muligt. Vi har virkelig brug for at få lettet skatten på arbejdsindkomst således vi gør det så interessant som muligt at forsørge sig selv - også selv om det betyder, at der måske må kigges på en fjernelse af rentefradraget eller beskatning af friværdier i forbindelse med realisering af gevinster på salg af fast ejendom.