<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><!-- generator="wordpress.com" -->
<rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	>

<channel>
	<title>sandhed &amp;laquo; WordPress.com Tag Feed</title>
	<link>http://wordpress.com/tag/sandhed/</link>
	<description>Feed of posts on WordPress.com tagged "sandhed"</description>
	<pubDate>Sat, 26 Jul 2008 22:06:42 +0000</pubDate>

	<generator>http://wordpress.com/tags/</generator>
	<language>en</language>

<item>
<title><![CDATA[Forpligtelse (en antikvars forseelse)]]></title>
<link>http://stokbro.wordpress.com/?p=551</link>
<pubDate>Tue, 15 Jul 2008 17:24:59 +0000</pubDate>
<dc:creator>stokbro</dc:creator>
<guid>http://stokbro.wordpress.com/?p=551</guid>
<description><![CDATA[Vi har en teoretisk forpligtelse, det har, forud for og efter sletningen, været mit udgangspunkt p]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Vi har en teoretisk forpligtelse, det har, forud for og efter sletningen, været mit udgangspunkt på bloggen. Teorien er det muliges lokalitet, det vil sige, det endnu ikke gendrevede, men også det endnu ikke <em>istandsatte</em>, hvilket betyder, at det endnu ikke er blevet faktum, noget udstillet og falbudt - en fetich. I den passage, mellem det gendrevede og faktum, for sådan må det være, slår det teoretiske ud i sin sandhed. Dér rekonstituerer virkelighedens symbolske felt sig i hele sit repressive begær efter at inddrage alt i sit mellemværende; det er ikke os, der handler gennem det symbolske, men dette fuldstændigt fremmede (jf. Nietzsche, Freud og Lacan), dette '<em>Es</em>', der handler gennem subjektet. Vores forpligtelse er med andre ord, at vi må rekonstruere det fremmede(s) spor.</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[DEBU - Lyden fra fusionen imellem øst og vest]]></title>
<link>http://helenlatifi.wordpress.com/?p=1565</link>
<pubDate>Wed, 18 Jun 2008 05:21:06 +0000</pubDate>
<dc:creator>Helen Latifi</dc:creator>
<guid>http://helenlatifi.wordpress.com/?p=1565</guid>
<description><![CDATA[Vidunderlig sufi chant fra det indonesiske DEBU, hvor latino-genren og den arabiske tabla når s]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Vidunderlig sufi chant fra det indonesiske <strong>DEBU</strong>, hvor latino-genren og den arabiske tabla når smukke spirituelle højder i Kærlighedens navn...</p>
<p><span style='text-align:center; display: block;'><object width='425' height='350'><param name='movie' value='http://www.youtube.com/v/EMK98qNBHNg'></param><param name='wmode' value='transparent'></param><embed src='http://www.youtube.com/v/EMK98qNBHNg&rel=0' type='application/x-shockwave-flash' wmode='transparent' width='425' height='350'></embed></object></span></p>
<p>Det skriver de om sig selv på deres<a href="http://en.musikdebu.com/index.html" target="_blank"> <span style="color:#0000ff;">hjemmeside</span></a>, og her er mere fra <a href="http://www.youtube.com/watch?v=OgywX_GXmLg" target="_blank"><span style="color:#0000ff;">dem</span></a>:</p>
<p><strong>DEBU's</strong> brilliant fusing of East and West, traditional and contemporary, acoustic and electric, yields a unique sound, laced with familiar yet exciting elements.</p>
<p><strong>DEBU</strong> is a breath of fresh air wafting through the world music scene. Their long-awaited message of love and peace is not new; to them it's the essence of Islam, the Sufi way. They have become increasingly well known over the last four years throughout Indonesia with many personal appearances on the islands of Java, Kalimantan, Sulawesi and Lombok as well as countless TV appearances. During this period they have released three albums with songs mainly in Indonesian, but there are also songs in Arabic and English. <strong>DEBU's</strong> style and sound are a rich and colorful tapestry of East and West, traditional and modern, with a hint of Latin and a touch of jazz.</p>
<p>In a single song you may hear an Iranian santur and an Irish harp accompanied by a simple Turkish beat on the tar and an electric stand-up bass, while in another a hard-driving Arab drum rhythms accompanied by a traditional Arab tambourine, or perhaps the soft lilting sound of the Javanese flute weeping its melodious song of love and longing. This is world music in the truest sense.</p>
<p>Their poems are the words of the Sufi, both mystical and lyrical, born of a heart intoxicated with love and longing for the Beloved. These are love songs in the truest sense telling of a heart immersed in the Sea of Love. They sing in a number of languages: Indonesian, Arabic, English, Persian, Turkish, Spanish, and Chinese. They are in the process of recording several albums; one in English is planned for the near future. Whatever the language, the message is the same.</p>
<p>Most importantly for <strong>DEBU</strong> is that the music is a means for the transmission of this universal message with the hope it may awaken in the hearts of those who listen to it a love and a longing and remind them of their noble origin</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Epideiksis (videnskab)]]></title>
<link>http://stokbro.wordpress.com/?p=512</link>
<pubDate>Mon, 09 Jun 2008 09:41:29 +0000</pubDate>
<dc:creator>stokbro</dc:creator>
<guid>http://stokbro.wordpress.com/?p=512</guid>
<description><![CDATA[Jeg kom til at betegne sandhed som knyttet til deiksis, men tror at man må gå til den videnskabeli]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Jeg <a title="Afstumpning (strategi)" href="http://stokbro.wordpress.com/2008/06/09/afstumpning/" target="_blank">kom</a> til at betegne sandhed som knyttet til deiksis, men tror at man må gå til den videnskabelige praksis, hvor <a title="metode" href="http://stokbro.wordpress.com/2008/05/23/metode/" target="_self">metode</a> spiller en rolle, for at finde ud af, hvad den forestilling egentlig indeholder. Der er i den videnskabelige produktion et krav om gennemsigtighed, altså en rationel fremadskriden (et kausalrelationelt-lignende krav), der om ikke kan efterprøves, så dog overbevise ved sit stringente, metodiske trav. Deiksis, hvori beviset egentlig blot er en købmandsagtig stillen til skue, er beskrivende nok i forhold til nævnte produktion, men det efterlods kommer ikke rigtig til syne i begrebet, hvorfor nok epideiksis er mere beskrivende, idet den fremstillen (det faldbudte intellekt), der er tale om her ganske enkelt er <em>en følge af dette at pege</em>. I retorikken er det en mønstertale (en blasert fortræffelighed), der indeholder en snert af <em>show</em> (jf. Aristoteles <em>Retorikken</em> 1358b og s. 270). Det hedder i en note om epideiksis:</p>
<blockquote><p>Det, der "præsenteres", er på én gang det emne, der tales om, og talerens ("den foredragendes") evne til at gøre dette klart og virkningsfuldt. (s. 256)</p></blockquote>
<p>Det klare er vel i den sammenhæng underordnet det virkningsfulde, dvs. det overtalende moment i det faldbudte. Det <em>showmæssiges</em> karakter er givet med den gruppe, der skal underholdes. Der er ikke nogen væsentlig forskel mellem den ene eller den anden form for underholdning, der er kun forskellige grupperingers smag; underholdningsværdien er givet med i hvilken grad taleren formår at bevare (og besvare) grupperingens (egen) følelse af nødvendighed. Chaïm Perelman og Lucie Olbrechts-Tyteca hævder et sted en lignende position:</p>
<blockquote><p>The speaker engaged in epideictic discourse is very close to being an educator. Since what he is going to say does not arouse controversy, since no immediate practical interest is ever involved, and there is no question of attacking or defending, but simply of promoting values that are shared in the community.</p></blockquote>
<p>Videnskabelig produktion kan, læst som symptom, udtrykke en given gruppes værdihierarki; at være succesfuld på det felt er med andre ord udtryk for evnen til at levere (forventelige) resultater, der knytter sig til en bestemt metodisk sandhed.</p>
<p>Videnskabelig produktion er reproducerende og afhængig af den enkelte forskers <em>showmanship</em>, hans evne til at levere smæk for skillingen, dvs. promovere et blandt flere udstillingsvinduer. <em>Showmanship</em> og godt købmandskab er sammenhængende: man har en målgruppe, der i forvejen applauderer en given vare.</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Hvad er tro?]]></title>
<link>http://friendlywords.wordpress.com/?p=65</link>
<pubDate>Sun, 08 Jun 2008 10:57:32 +0000</pubDate>
<dc:creator>friendlywords</dc:creator>
<guid>http://friendlywords.wordpress.com/?p=65</guid>
<description><![CDATA[af Watchman Nee
&#8220;Thi alt det, som er født af Gud, sejrer over verden; og dette er den sejr, s]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>af Watchman Nee</p>
<blockquote><p><span style="color:#99cc00;"><strong><span>"<em>Thi alt det, som er født af Gud, sejrer over verden; og dette er den sejr, som har sejret over verden: vor tro."</em></span><br />
<span><em>1. Joh. 5, 4</em> </span></strong></span></p></blockquote>
<p>For at vide hvad tro er, må vi først spørge, hvad tro ikke er. Tro er ikke håb alene. Dem, som håber, har nødvendigvis ikke tro. Når du taler med andre kristne om sejr og spørger, om de har sejret, ved du, at de ikke har tro, hvis de svarer: “Jeg håber, at jeg vil sejre”. Dette svarer til at tale med én om frelse. Hvis han fortæller dig, at han håber at blive frelst, da ved du, at han endnu ikke har fået tro.</p>
<p>Nogle mennesker håber hele tiden på, at Gud vil frelse dem og de tror hele tiden, at Gud vil hjælpe dem med at sejre. Nogle mennesker beder altid til Gud, om Han vil få dem til at sejre. Nogle siger, at de har overgivet sig helt til Gud og tror, men de venter stadig på at se, om det virker. Hvis de vil vente og se, om dette virker, vil det aldrig virke, fordi tro er ikke håb.</p>
<p>Gud vil åbne vor øjne, så vi ser, vi ikke behøver at vente. Kristus døde på korset og opstod og Han bor nu i dig. Alt er fuldbragt og gjort færdig, så du ikke behøver at vente, men takke og prise Ham.</p>
<blockquote>
<div><strong><span><span style="color:#99cc00;">"thi i tro vandrer vi her, ikke i skuen ..." (2. Kor. 5, 7)</span></span></strong> </div>
<div><strong></strong></div>
<p> </p>
<div><strong><span style="color:#99cc00;">“Så kommer da troen af det, som høres, og det, som høres, kommer i kraft af Krist ord" (Rom. 10, 17)</span></strong></div>
<p> </p></blockquote>
<div>
<p><span style="color:#000000;">Nogle mennesker hverken håber, beder eller venter, men ser på deres følelser. En søster sagde engang, at hun havde overgivet sig og troede, at Kristus boede i hende, men hun vovede ikke at sige, at hun havde sejret. Dette skyldtes, at hun ikke følte noget den dag, hvor hun modtog Kristus som hendes sejr.</span></p>
<p><span style="color:#000000;">Der kan være mange situationer, hvor det er gavnligt med følelser, men følelser er ikke gavnlige, når der gælder om at forstå åndelige ting fra Gud. Hånden kan kun røre ting og mærke deres temperatur; den kan ikke se et billede. Åndelige ting kan kun opfattes ved tro. Vi sejrer alene på grund af Guds Ord. Gud taler og det er sket i overensstemmelse med Hans ord.</span></p>
<p><span style="color:#000000;">Det er ikke et spørgsmål om at føle en eller anden </span>kraft eller at opleve noget overstrømmende stort i nogle dage. For at sejre kræves der kun ét Ord fra Herren.</p>
<p>Gud har givet os en pagt, som siger, at mildhed tilhører os, tålmodighed tilhører os, og kærlighed, afholdenhed - alt i Kristus tilhører os. Men når hidsigheden igen løber af med dig og din stolthed, urenhed og andre fejl vender tilbage, hvad skal du da gøre? Hvis du tror Guds Ord skulle du sige: “Gud, jeg takker og priser dig, fordi jeg kan være mild, tålmodig, ydmyg og kærlig. Jeg kan være alt dette, fordi Kristus bor i mig” .</p>
<p>Sålænge du står fast på Guds Ord, vil alt det, som du frygter, forsvinde og miste sin magt.</p></div>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Khmer vil ha' Khmer]]></title>
<link>http://askeerbs.wordpress.com/?p=42</link>
<pubDate>Sat, 31 May 2008 08:53:26 +0000</pubDate>
<dc:creator>Aske Erbs</dc:creator>
<guid>http://askeerbs.wordpress.com/?p=42</guid>
<description><![CDATA[Lang tid siden sidst. Har været en uge i Cambodia nu, og i dag besluttede jeg mig så for at blive ]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Lang tid siden sidst. Har været en uge i Cambodia nu, og i dag besluttede jeg mig så for at blive resten af tiden. Jeg havde glemt hvad jeg lærte på mit dykkerkurses: trække vejret langsomt. Så Vietnam må (og skal) blive en anden gang. Lige nu er jeg ved de fantastiske Ankortempler.</p>
<p>Det er utroligt scenarie, at gå rundt blandt disse enorme ruiner, der en gang i det 13. århundrede pludselig blev efterladt til Junglens og tidens skæbne. Med centrum i Angkor og skabt af de selvudnævnte gude-konger i perioden 800-1200, rejste sig dette imperium, der på sit højeste strak sig fra Burma til Vietnam, som et slags kulinarisk romerrige. I starten var det hinduistisk, men det er stadig Buddha, der stikker højest til vejrs. Der er fantastiske relieffer hvis præcision og detalje, har fået adskillige arkæologer til at gå måbende rundt i dette Tomb Raider-jungle-inferno. En by der husede 1 million, mens Londons indbyggertal var på spæde 50.000. Imperiet gik i opløsning og Angkor blev forladt og glemt, for først at blive opdaget af europæere i 1800-tallet. I dag er det Cambodias vigtigste (og måske eneste) internationale varemærke. Der er ingen der helt præcist ved hvorfor Angkorimperiet smuldrede. En uvished som giver stedet en mystisk aura.</p>
<p>Har nu cyklet rundt her i 3 dage og fået en hel del kilometer i benene, samt fantasien i sat i kredsløb. Jeg har været i Cambodia i en uge, og får efter hånden et billede af en meget speciel kultur. Cambodianere er meget venlige folk, men neden under mærker man, at der er skete noget ubeskriveligt grusomt for dette folk, da Khmer Rouge tog magten i 70'erne. Man bilder sig ind at kunne se det i deres øjne.. Det er ikke kun fattigdommen, for den er lettere at se og beskrive. Jeg tør godt påstå, at Khmer Rouges rædselsregime er noget af det mest grusomme, der er sket i verdenshistorien. Man ser det i S-21: vanviddets fængsel i hovedstaden Phnom Penh. Det er alt for virkeligt, og det gør så ondt.. jeg nænnede end ikke at tage billeder, i frygt for at jeg ville tage ondskaben med mig, som en slags smitsom sygdom. Jeg har altid ment det var vigtigt at udstille menneskehedens ondskab, for at lære af fortidens fejltagelser. Men billedet her var så ubeskriveligt meningsløst, at jeg begyndte at tvivle på min overbevisning.</p>
<p>Nu tager jeg ud og kigger på Angkor Wat igen, og jeg vil en sidste gang klatre op på bjergtemplet, for at mærke hvordan det er at være gude-konge. Konge over min egen rejses grænseløse land og min friheds mangfoldige nation. Men også en ydmyg konge i et fremmedland. Som Carsten Jensen siger: "Det er sundt at opdage sin egen anonymitet, for i det blik, der ser lige igennem én, ligger der en sandhed. Du ser de andre og tror, at du er deres målestok. Nu ved du, de er din, og bliver ydmyg."</p>
<p>Vi ses på den anden side!</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[kontingensens serialitet (lokaliteter)]]></title>
<link>http://stokbro.wordpress.com/?p=491</link>
<pubDate>Thu, 29 May 2008 06:46:15 +0000</pubDate>
<dc:creator>stokbro</dc:creator>
<guid>http://stokbro.wordpress.com/?p=491</guid>
<description><![CDATA[And as all this detail contains other prior, or yet detailed contingents each of which also requires]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<blockquote><p>And as all this detail contains other prior, or yet detailed contingents each of which also requires a similar analysis to provide its reason, one is no further ahead. The sufficient or final reason must lie outside of the sequence or series of this detail of contingencies, however infinite it may be. (Leibniz "The Monadology")</p></blockquote>
<p>For de kontingente serier gælder det, at den tilstrækkelige grund eller finale årsag skal findes uden for serien selv. Der er en tvetydighed i det, sådan som jeg læser det. Konjunktionen "or" betyder enten at de to årsager er de samme eller at der er en final årsag ved siden af den tilstrækkelige grund. Havde der været en finalårsag ville den kontingente serie imidlertid ikke eksistere, hvorfor den finale årsag (og ikke finalårsagen) må være en uddybende eftersætning til den tilstrækkelige grund.</p>
<p>Den tilstrækkelige grund er et erkendelsesprincip, og det vil sige den er en regel om hvordan noget skal forholde sig under bestemte omstændigheder. Hunden ligger begravet under verbet skal, for princippet er indført som et korrektiv til erkendelsen, for til enhver tilstrækkelig grund må en tilstrækkelig grund findes ad infinitum. I monadologien er den tilstrækkelige grund Gud (stk. 38) og dvs. princippet kun gælder for det <em>øjensynligt</em> kontingente; øjensynlig fordi hvis Gud indsættes som ekstern finalårsag er det kontingente kun kontingent ud fra det menneskelige erkendeapparats utilstrækkelighed, hvorfor de kontingente sandheder sub specie aeternitatis er nødvendige, vi ved det altså bare ikke.</p>
<p>Alligevel er forestillingen om kontingensens serialitet interessant. Serien indeholder (måske ifølge Deleuze?) vigtigst en differens, der muliggør serialiteten ved at ophæve identiteten. Serialiteten udgør en differensserie, der antaster selve begrebet om serie ved at delelementernes forskellighed træder i forgrunden, og dog: for anskuer man serien som en narrativ struktur, der netop arbejder ud fra begrebet progression, en afpasningsfremdrift, hvis egentlige retning er den modsatte, nemlig en tilbagedrift, den er retroaktiv, så fremtræder serien først i dette lys som nødvendig. Seriens tilrettelæggelse af differenserne er kun øjensynlig nødvendig og snarere kontingent; stringensen, videnskabens strenghed, udviser på den måde den stik modsatte retning af Leibniz's. Det gør den bl.a. ved sin narrativitet; postulatet lyder: at det teoretiske arbejde (jf. Holmgaards <em>Teoriens topik</em>) er underlagt de samme narrative strukturer, der garanterer serien dens serialitet. At den er retroaktiv betyder ikke andet end, at dens udgangspunkt er eksternt. Uanset hvor formalt et system, man har med at gøre, er det kontingent og struktureret eksternt.</p>
<p>Kontingensens serialitet er en ordning af differenser ikke ud fra deres ligeartethed, men ud fra deres argumentative styrke i mængden af dannede lokaliteter. Helheden er en retroaktiv sanktionering af det sande lokalt. Det betyder ikke at sandheden består i henvisningshelheder, men i serien, der er opbygget omkring differensernes prallellitet og altså struktureret eksternt (retorisk).</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Dommedagen og de talende sko]]></title>
<link>http://helenlatifi.wordpress.com/?p=1479</link>
<pubDate>Wed, 28 May 2008 17:34:10 +0000</pubDate>
<dc:creator>Helen Latifi</dc:creator>
<guid>http://helenlatifi.wordpress.com/?p=1479</guid>
<description><![CDATA[Hvad har talende sko, Islam og dommedagen med hinanden at gøre? Undrer du også over det- så se m]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Hvad har talende sko, Islam og dommedagen med hinanden at gøre? Undrer du også over det- så se med her, hvad profeten Mohammed (fvmh) forudsagde omkring disse tider:</p>
<p><span style='text-align:center; display: block;'><object width='425' height='350'><param name='movie' value='http://www.youtube.com/v/13jZNrXndC8'></param><param name='wmode' value='transparent'></param><embed src='http://www.youtube.com/v/13jZNrXndC8&rel=0' type='application/x-shockwave-flash' wmode='transparent' width='425' height='350'></embed></object></span><a href="http://www.youtube.com/watch?v=13jZNrXndC8"></a></p>
<p>Lovpriset være Herren!</p>
<p>PS. Den sidste del med de talende dyr synes jeg ikke, at videoen fremstiller den udtalte hadith i tilstrækkelig grad.</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Det banker på døren...]]></title>
<link>http://friendlywords.wordpress.com/?p=64</link>
<pubDate>Tue, 27 May 2008 14:52:21 +0000</pubDate>
<dc:creator>friendlywords</dc:creator>
<guid>http://friendlywords.wordpress.com/?p=64</guid>
<description><![CDATA[Af friendlywords
Som bekendende kristen og en del af Jesu Legeme her på Jorden, må vi være lytten]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p><em>Af friendlywords</em></p>
<p>Som bekendende kristen og en del af Jesu Legeme her på Jorden, må vi være lyttende overfor Jesu banken. Kan vi høre den evige banken- den evige invitation til nærvær, fælleskab og liv med skaberen...! eller er vi midt i livet fuldt ud optaget med andet/fyldt op med alt muligt der "mætter" os?</p>
<p>Er i gang med at læse <span style="color:#99cc00;"><span style="text-decoration:underline;">"Desperat efter Guds nærvær"</span></span> af Rhonda Hughey...Hun refererer bl.a. til Højsangen kap 5, 2 hvor forholdet mellem brudgommen og bruden bliver beskrevet, mellem den elskende(Jesus) og bruden(de kristne)....</p>
<blockquote><p><span style="color:#ff0000;">" Jeg sov, men mit hjerte var vågent. Hør min elskede banker på: "Luk op for mig, min søster, min kæreste, min due, mit et og alt...."(vers 2)</span></p>
<p><span style="color:#ff0000;">"Jeg har taget min kjole af, skal jeg tage den på igen? Jeg har vasket mine fødder, skal jeg snavse dem til igen?..."(vers 3)</span></p>
<p><span style="color:#ff0000;">"Jeg åbnede for min elskede, men min elskede var forsvundet, han var væk....."(vers 5)</span></p></blockquote>
<p>Meget rammende beskrevet om mange kristnes situation idag. Vi er tøvende. Vi er sølet ind i vores egen "verden"..Vi har glemt at det altid vil handle om Guds nærvær, uanset hvad! Det dybe fælleskab med Jesus er ikke et middel, men derimod det altoverskyggende mål - <span style="color:#99cc00;"><span style="text-decoration:underline;">Det evige Mål for vores EKSISTENS!</span></span>  </p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Ex-Hizb Maajid Nawaz´s Quilliam Foundation er på retur]]></title>
<link>http://helenlatifi.wordpress.com/?p=1476</link>
<pubDate>Tue, 27 May 2008 13:37:38 +0000</pubDate>
<dc:creator>Helen Latifi</dc:creator>
<guid>http://helenlatifi.wordpress.com/?p=1476</guid>
<description><![CDATA[The Quilliam Foundation, som blev oprettet af en gruppe ex-Hizbut tahir med bla. Maajid Nawaz og Ed]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p><a href="http://www.quilliamfoundation.org/" target="_blank"><span style="color:#0000ff;">The Quilliam Foundation</span></a>, som blev oprettet af en gruppe ex-Hizbut tahir med bla. <a href="http://www.quilliamfoundation.org/maajid%20page%209.pdf" target="_blank"><span style="color:#0000ff;">Maajid Nawaz</span> </a>og Ed Husein, som tidligere har besøgt Danmark for at fortælle omkring strukturen i Hizb ut Tahiri ved bla. til en MID-arrangement, er nu kommet i klammeri med "Muslim Association of Britain" og "the Muslim Council of Britain" efter at organisationen har kritiseret den ægyptiske teolog Sheikh Yusuf al-Qaradawi, som har stærke forbindelser til Det Muslimske Broderskab.</p>
<p>Derfor er nu finanseringsgrundlaget trukket tilbage fra mellemøsten, som blev varetaget af arabiske forretningsfolk og Majid Nawaz må ud at søge nye sponsorer ifl. <a href="http://www.islamophobia-watch.com/islamophobia-watch/2008/5/27/ed-husain-accuses-muslim-critics-of-intimidation.html" target="_blank"><span style="color:#0000ff;">Islamophobia Watch</span></a><span style="color:#0000ff;">.</span></p>
<p>Sohaib Saeed, talsmanden for "Muslim Association of Britain (MAB)", er envidere begyndt sin egen kampagne på Facebook imod<span style="color:#0000ff;"> </span><span style="color:#000000;">Quilliam Foundation</span>. Sohaib er en stor beundre af Qaradawi, hvor han i <a href="http://www.guardian.co.uk/world/2004/jul/09/religion.politics" target="_blank"><span style="color:#0000ff;">Guardian</span></a> skrev en artikel omkring sin facination af denne lærd.</p>
<p>Saeed's Facebook gruppe med titlen 'The Quilliam Foundation does NOT represent Islam', klandrer organisationen for at sprede løgne, så tvivl om andre muslimske foreninger og at repræsentere en forvrænget billede af Islam bla. skiver han dette på Facebook gruppen iflh. <a href="http://www.socialcohesion.co.uk/blog/2008/05/muslim_association_of_britain.html" target="_blank"><span style="color:#0000ff;">Social Cohesion</span></a>:</p>
<p style="padding-left:30px;">"If YOU are appalled by the message these charlatans are presenting, join this group and invite your friends (whether Muslim or not). Together we'll collate information and share ideas on how best to respond positively to the hate and confusion they are sowing."</p>
<p>Jeg har i et tidligere indlæg skrevet omkring <a href="http://helenlatifi.wordpress.com/2008/04/11/den-popul%c3%a6re-teolog-yusuf-al-qaradawi-vil-tillade-alkohol/" target="_blank"><span style="color:#0000ff;">min mening</span> </a>om Qaradawi, som just ikke er positivt, men baggrunden for denne hetz imod Qulillam Foundation kunne vel og mærke også begrundes med de nye florerende billeder af Majid Nawaz til fest med sprut og piger.</p>
<p>Derudover har de ved en arrangement også inviteret Jamimah Khan, som sidste år blev taget af en paparazzi til en <a href="http://http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.chinadaily.com.cn/lifestyle/2006-05/18/xin_330503181015882322416.jpg&#38;imgrefurl=http://www.chinadaily.com.cn/lifestyle/2006-05/18/content_594005.htm&#38;h=451&#38;w=300&#38;sz=31&#38;hl=da&#38;start=3&#38;sig2=gL4GvDxo955Pz4gq6fxLXA&#38;um=1&#38;tbnid=hXoWafn1IxFI9M:&#38;tbnh=127&#38;tbnw=84&#38;ei=vwo8SOyuOZqUwQGRmPHGAQ&#38;prev=/images%3Fq%3Djemima%2Bkhan%26um%3D1%26hl%3Dda%26sa%3DX" target="_blank"><span style="color:#0000ff;">fest</span></a> kyssende en kvinde. Hun danner nu par med Hugh Grant. Den britiske Jemimah Khan blev kendt efter at hun giftede sig med den pakistank-britisk criketspiller for 8 år siden og konverterede samtidig til Islam, men blev senere skilt.</p>
<p>Alvorlig Maajid Nawaz når han taler imod extremisme:</p>
<p style="text-align:center;"><img class="aligncenter" src="http://www.csmonitor.com/2008/0423/csmimg/OANTIEXTREMISM_P1.jpg" alt="" /></p>
<p>Glad Maajid Nawaz til fest i fuld favør:</p>
<p style="text-align:center;"><a id="thelink" href="http://imageshack.us/?x=my6&#38;myref=http://forum.mpacuk.org/showthread.php?p=497872"><img class="aligncenter" src="http://img520.imageshack.us/img520/2226/maajidhiphop1un9.jpg" alt="img520/2226/maajidhiphop1un9.jpg" width="395" height="296" /></a></p>
<p>Er det nu vi skal høre på de "renes" fordømmelser eller skal vi ikke hellere lade Maajid Nawaz handlinger være imellem ham og Gud, hvor vi derefter kigger på vores egne fejltagelser, og erkender at man som menneske aldrig vil være i stand til at dømme andre, da man selv er fyldt med synder?</p>
<p>Jeg vidste ikke at man kunne anlægge en sonde igennem næsen, for derefter at få tilført kontinuerlig alkohol uden at åbne munden, som vi ser på ovenstående billede! Spooky!</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Vi må tage tid til Gud]]></title>
<link>http://friendlywords.wordpress.com/?p=63</link>
<pubDate>Mon, 26 May 2008 22:37:52 +0000</pubDate>
<dc:creator>friendlywords</dc:creator>
<guid>http://friendlywords.wordpress.com/?p=63</guid>
<description><![CDATA[Af A. W. Tozer 
Det mest udbredte og det mest hårdnakkede problem blandt kristne er sandsynligvis m]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p><em>Af A. W. Tozer </em></p>
<p>Det mest udbredte og det mest hårdnakkede problem blandt kristne er sandsynligvis manglen på åndelig vækst. Selv efter flere år som bekendende kristne befinder mange kristne sig på næsten det samme åndelige stade, som da de kom til tro. Hvorfor gør de det?</p>
<p>Mange prøver at løse dette problem ved blot at antage, at disse mennesker aldrig er blevet frelst, aldrig er blevet virkelig født på ny. De er ganske enkelt bekendere, der har ladet sig narre og aldrig er kommet igennem til sand omvendelse.</p>
<p>Dette kan være sandheden om nogle få, og vi ville godtage det som en endelig forklaring, dersom vi ikke vidste, at det aldrig er dem, der blev narret, der bedrøves over manglen på åndelig vækst; det er de sande kristne, de, der har erfaret virkelig omvendelse, og som stoler alene på Kristus for deres frelse. Utallige af sådanne troende er blandt de skuffede, som sørger over manglen på åndelig vækst i deres liv.</p>
<p>Der kan være meget, som kan forhale væksten, man kan ikke med sandhed anføre en enkelt ting som årsag; dog er der imidlertid noget, som er så almindelig, og som meget vel kan være hovedårsagen, nemlig dette: at vi ikke tager tid til at bearbejde og udvikle vort kendskab til Gud.</p>
<p>Fristelsen til at gøre vort forhold til Gud retsligt i stedet for personligt er meget stærk. I vor tid er dette at tro sig frelst ofte reduceret til en engangsoplevelse, der ikke behøver fortsat opmærksomhed eller omsorg. Den nyomvendte er sig en fuldført handling bevidst snarere end en levende Frelser, som skal følges og tilbedes.</p>
<blockquote><p><span style="color:#00ccff;">Den kristne er stærk eller svag alt afhængig af, hvor omhyggeligt han har bearbejdet og udviklet sit kendskab til Gud. Paulus var alt andet end talsmand for en lære, hvorefter vi ved en éngangsoplevelse bliver og automatisk forbliver kristne. Han indviede hele sit liv til dette: at lære Kristus at kende.</span></p></blockquote>
<p>“Ja, jeg regner i sandhed alt for tab i sammenligning med det langt højere at kende Kristus Jesus, min Herre. For Hans skyld har jeg lidt tab på alt og regner det for skarn, for at jeg kan få Kristus i eje ... og for at jeg må kende Ham og kraften i Hans opstandelse og fællesskabet med Ham i Hans lidelser, så jeg bliver lig med Ham i Hans død ... jager jeg frem mod målet, den sejrspris, som Gud fra det høje kaldte os til i Kristus Jesus.” Fil. 3,8, 10, 14.</p>
<p>Fremgang i kristenlivet hænger sammen med det voksende kendskab, vi får ved personlig omgang med den treenige Gud. En sådan erfaring kræver et helt liv helliget Gud og megen tid til at dyrke Ham.</p>
<p>Et tilfredsstillende kendskab til Gud fås kun i forhold til den tid, vi ofrer til stilhed i samfund med Ham.</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Korsets herlighed]]></title>
<link>http://friendlywords.wordpress.com/?p=59</link>
<pubDate>Fri, 23 May 2008 21:28:16 +0000</pubDate>
<dc:creator>friendlywords</dc:creator>
<guid>http://friendlywords.wordpress.com/?p=59</guid>
<description><![CDATA[af T. Austin-Sparks
Hvilke vidunderlige ting Herren Jesus afstedkom på korset. Vi har ikke på noge]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p><a href="http://friendlywords.files.wordpress.com/2008/05/0-0-img_0982.jpg"></a>af T. Austin-Sparks</p>
<p>Hvilke vidunderlige ting Herren Jesus afstedkom på korset. Vi har ikke på nogen måde grebet golgathaværkets indhold. Det er velsignet at se hvordan han tog vore synder for at bære dem op på korsets - men lad os tage et skridt videre og se hvordan han tog hele grundlaget for fjendens aktivitet bort fra mennesker. Det var dette han tog til korset for at tilintetgøre dets virke. Ordets dybeste indhold taler om at vi korsfæstets og begraves med Kristus.</p>
<blockquote><p>Herren tog sig ikke bare af synden, han tog sig af mennesket og satte ham til side ved hjælp af korset for at kunne komme imod fjendens aktivitetssfære. Han gjorde en ende på fjendens magt og ødelagde hans bedrageriske værk. Dette er korsets inderste kerne.</p></blockquote>
<p>Det er så stort at se at Herren Jesus ikke bare gav et forkrøblende slag mod mennesket, da han gjorde ende på kødet og kødeligheden, men ved at eliminere kødet greb han ind på den mest fuldstændige måde mod fjendens værk i mennesket. Denne tale om korset er Guds kraft til frelse.</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Eksamens Jihad! ]]></title>
<link>http://helenlatifi.wordpress.com/?p=1474</link>
<pubDate>Fri, 23 May 2008 20:27:33 +0000</pubDate>
<dc:creator>Helen Latifi</dc:creator>
<guid>http://helenlatifi.wordpress.com/?p=1474</guid>
<description><![CDATA[Jeg kigger håbløst på pensumlisten som omfatter over 2000 sider. Ordene springer rundt og danser ]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Jeg kigger håbløst på pensumlisten som omfatter over 2000 sider. Ordene springer rundt og danser hånende foran mig, som om de siger at jeg ligeså godt kan opgive det hele og tage ud og dase mig i solen eller hvad der er endnu værre, at sidde foran min blog som en zombie.</p>
<p>Nyresygdomme, blodsygdomme, hjertesygdomme, arbejdsmedicin, gastrokirugi og jeg skal komme efter dig, hænger mig næsten ud af halsen, da jeg slet slet ikke har øvet mig på noget som helst. Jeg føler mig "lost" og opgivende. Jeg fortjener ihvertfald ikke et skulderklap efter en så hård et semester!</p>
<p>Jeg må ikke give op! Jeg nægter at lade dovenheden tage over mig, og jeg tænker på mine fremtidige patienter, deres forventning bliver stor og jeg må klare opgaven som kommende læge.</p>
<p>Det Medicinske Kompendium, som er enhver medicinstuderendes "bibel" må jeg blot nådeløst tæmme fra top til tå. Mine øjnes pisk er hevet frem, Mine tanker skal fængsles og rettes imod bogen. Intet, abosult intet må jeg foretage førend jeg har lystret de relevante kapitler fra ende til slut. Så derfor er min ryg bøjet konstant over denne bog, imens jeg smelter i varmen som enhver salvador dali´s billeder, hvor mine kropsdele bliver holdt oppe af vandflasker, som er blevet mine trofaste følgesvende.</p>
<p>Kaffen er dog min allertrofaste ven iøjeblikket. Dens duft giver mig håb og holder mine søvnige blodsprængte øjne oppe. De mørke rander under øjnene bevidner min rastløshed og desperat smører jeg foundation på når jeg går ud, så jeg ikke ligner en der er på stoffer.</p>
<p>Så nu er jeg fast besluttet på at læse intensivt, huske, huske og atter huske diverse sygdomme og deres behandlinger og mere til. Bloggen må derfor stå på en smule standby, der vil dog være et par nyheder engang imellem. At være lukket inde 24 timer og læse kan godt gå hen og blive alt for kedelig. Jeg læser nemlig bedst helt alene bag lukkede døre og vinduer.</p>
<p>Om der er håb for mig på min 6 timers eksamen uden hjælpemidler den 19.Juni? Hmm...det må være op til Gud at bedømme.</p>
<p style="text-align:center;"><img class="alignnone size-full wp-image-1475 aligncenter" src="http://helenlatifi.wordpress.com/files/2008/05/clip_image002.jpg" alt="" width="223" height="216" /></p>
<p>Nedenstående er en side taget fra en håndbog tilhørende læger som ikke kan det arabisk sprog. Håndbogen gør kommunikationen imellem lægen og den arabiske patient lidt lettere. Jeg bør nok skaffe mig håndbogen for jeg vil rigtig gerne på et kort praktikophold i Dubai i løbet af min studietid:  </p>
<p style="text-align:center;"><img class="reflect aligncenter" src="http://farm3.static.flickr.com/2389/2078442854_42e0448754.jpg?v=0" alt="" width="340" height="500" /></p>
<p style="text-align:center;"> </p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Vend ansigtet imod Kærlighedens Lys og find ægte lykke]]></title>
<link>http://helenlatifi.wordpress.com/?p=1455</link>
<pubDate>Fri, 16 May 2008 21:46:06 +0000</pubDate>
<dc:creator>Helen Latifi</dc:creator>
<guid>http://helenlatifi.wordpress.com/?p=1455</guid>
<description><![CDATA[Denne musik video med Malak Ghair Allah realisere ovenstående overskift:

]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Denne musik video med Malak Ghair Allah realisere ovenstående overskift:</p>
<p><span style='text-align:center; display: block;'><object width='425' height='350'><param name='movie' value='http://www.youtube.com/v/kN8sl39LQMU'></param><param name='wmode' value='transparent'></param><embed src='http://www.youtube.com/v/kN8sl39LQMU&rel=0' type='application/x-shockwave-flash' wmode='transparent' width='425' height='350'></embed></object></span></p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Guantanamo]]></title>
<link>http://jilguzo.wordpress.com/?p=157</link>
<pubDate>Fri, 16 May 2008 11:53:40 +0000</pubDate>
<dc:creator>jilguzo</dc:creator>
<guid>http://jilguzo.wordpress.com/?p=157</guid>
<description><![CDATA[
Der sidder ca. 660 mennesker på Guantanamo.
Fra omkring 50 forskellig lande.
Indespærret på ubes]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p><a href="http://jilguzo.files.wordpress.com/2008/05/guantanamo2.jpg"><img class="alignnone size-medium wp-image-158" src="http://jilguzo.wordpress.com/files/2008/05/guantanamo2.jpg?w=224" alt="" width="224" height="300" /></a></p>
<p>Der sidder ca. 660 mennesker på Guantanamo.<br />
Fra omkring 50 forskellig lande.<br />
Indespærret på ubestemt tid og uden rettigheder.<br />
Man ander intet om dem. Man ved ikke om de er død.<br />
Amnesty International vil forbyde Guantanamo.<br />
Verden er imod Guantanamo findes.</p>
<p>Der er ingen beviser for<br />
folk der over har begået<br />
en "alvorlig" forbrydelse.<br />
Hvordan kan man arbejde sådan<br />
et steeeeeeeeeeeeeeeeeed?</p>
<p>Ikke èn af de svin ville<br />
holde 10 min med mig i en ring.</p>
<p>De har magt over folk i jern<br />
og bar en Tv skærm!</p>
<p>Det er UMENNESKELIGT.<br />
Der bliver begået tortur<br />
på den klammeste måde.<br />
Folk bliver behandlet, som hunde,<br />
hvis ikke værre!</p>
<p>Hvem er det lige der<br />
trænger til en tur til Guantanamo?</p>
<p>For min skyld, INGEN MENNESKER<br />
FOR DET ER UMENNESKELIGT.<br />
Hvorfor kan vi ikke få stoppet det?</p>
<p>Hvem snakkede om Demokrati?</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Sandheden]]></title>
<link>http://jilguzo.wordpress.com/?p=151</link>
<pubDate>Wed, 14 May 2008 11:18:45 +0000</pubDate>
<dc:creator>jilguzo</dc:creator>
<guid>http://jilguzo.wordpress.com/?p=151</guid>
<description><![CDATA[Sandheden er en frygtsom elskerinde man kan aldrig
eje den helt!
]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Sandheden er en frygtsom elskerinde man kan aldrig<br />
eje den helt!</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Fordommene og deres sidder]]></title>
<link>http://jilguzo.wordpress.com/?p=150</link>
<pubDate>Tue, 13 May 2008 14:13:12 +0000</pubDate>
<dc:creator>jilguzo</dc:creator>
<guid>http://jilguzo.wordpress.com/?p=150</guid>
<description><![CDATA[En lille historie fra idag.
Min Mor havde været til lægen
idag, hvor fra lægen af hun
ringer og s]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>En lille historie fra idag.</p>
<p>Min Mor havde været til lægen<br />
idag, hvor fra lægen af hun<br />
ringer og siger jeg skal hente hende<br />
der fra så jeg kan køre hende til sygehuset.</p>
<p>I 3 dage havde hun haft højt feber og smerter<br />
i maven.</p>
<p>Hun fortæller mig så da jeg henter hende<br />
at hun havde haft infektion i blodet<br />
og muligvis en operation med det samme.<br />
For det så slet ikke godt ud.</p>
<p>Min Mor græder i bilen af smerter og<br />
det bliver værre og værre. Vi når frem,<br />
henvender os ved modtagelsen, hvor<br />
hun kommer ind i et rum, hvor vi<br />
venter "doktoren".</p>
<p>Jeg får afvide der vil gå ca. de 60 min.<br />
Min Mor lægger på den der halløj seng<br />
hvor jeg tryster hende så hun ikke<br />
græder så meget og glemme lidt.</p>
<p>Jeg ser hun falder i søvn, hvor jeg går<br />
over til en pc der er tændt for at se<br />
hvad der er af Fodbold idag, af kampe.<br />
Jeg går ind på www.bold.dk og ser<br />
ikke rigtig noget der lige er mig.</p>
<p>Så jeg går ud af nettet. Sidder på den der stol<br />
og venter. Der går så de 2 ½ time, hvor min Mor<br />
stadig græder og har smerter.</p>
<p>Hun trækker i den der rød snor, hvor der<br />
kommer den der lyd, bib bib bib. Der kommer<br />
en sød dame ind og siger: Jeg skal lige<br />
se hvor lægen bliver af han skulle nemlig<br />
have været her.</p>
<p>Hende der ser vi ikke mere til de næste 30 min.<br />
Min Mor kan ikke klar smerten mere at hun<br />
råber efter hjælp, hvor jeg bliver nød til<br />
at trække i den røde snor.</p>
<p>Man skulle tro man var i Københavns Tivoli!</p>
<p>Sætter mig ned igen og venter til der kommer<br />
en læge ind igen, som bliver nr 2.<br />
Der kommer så en havl gammel dame ind.</p>
<p>Jeg siger så at vi har været her i<br />
så mange timer og det var akut fra<br />
vores egen læge af hasteindlæggelse,<br />
hvor i siger det vil tag ca. 1 times tid,<br />
men nu har vi ventet mere meget mere end det.</p>
<p>Hun kigger på mig og glemmer alt om min Mor,<br />
som lægger og har voldsomme smerter og siger:</p>
<p>Damen: Du har vel ikke brugt denne computer?<br />
Mig: Jo, for 2 timer siden, men gik ud efter 5 min.</p>
<p>Damen: Det er under ingen omstændigheder okay og det<br />
du lige har lavet er en forbrydelse!</p>
<p>Mig: Jamen der står ingen steder det ikke var tilladt<br />
heller ikke at jeg ikke måtte side på den stol og<br />
computeren stod jo tændt helt klar til at blive brugt<br />
og google.com hjemsiden var fremme på det tidspunkt.</p>
<p>Damen: Det der, det der, gider jeg simpelthen<br />
ikke høre på.</p>
<p>Mig: Høre her dame, vi har været her mere end,<br />
hvad i har lovet os, tror du jeg vil lægge<br />
og lege på gulvet fordi i ikke har styre på jeres<br />
ting. I siger 1 time, men der er gået mange timer nu.</p>
<p>Damen: Kan du så komme væk derfra. Sæt dig der over<br />
eller på gulvet, som du havde sagt. Kom væk,<br />
kom så væk det pjat gider jeg ikke høre på.</p>
<p>Der sagde det klik for mig så kom den hård<br />
side frem. Hun troede jeg var en type der<br />
lige var kommet fra Irak, en bums der ikke<br />
duede til en skid. Jeg respektede hende meget,<br />
men den kælling skulle lige have en tur.</p>
<p>Jeg stod op, ansigt til ansigt med hende.</p>
<p>Mig: Den der attitude kommer du ikke langt med mig<br />
og du kommer ikke til at opnå respekt fra min side.<br />
Du bekymre dig mere om en plastik frem for et<br />
menneske liv. Hvis du er så skrap, som din stemme<br />
og spiller hård, som du gøre så se om du eller nogen<br />
af din medarbejder kan svinge mig til at<br />
sidde på gulvet. Smut så med dig og hent den læge der.</p>
<p>Damen kiggede rigtig ondt på mig og<br />
lukkede døren rigtig hårdt og gik sin vej.</p>
<p>Min Mor græder af smerte at hun siger:</p>
<p>Mama: Dyr bliver behandlet bedre end os!</p>
<p>Det knuste mit hjerte og sagde til mig<br />
selv på det tidspunkt at, hvor var jeg dog<br />
glad for hun var en dame hende den sidste.</p>
<p>Der kommer så en dame ind, som kunne høre<br />
min Mor græde højt og var sur samme tid.<br />
Og siger:</p>
<p>Lægen kommer ikke lige pt og der vil gå<br />
mange timer før han dukker op.<br />
Jeg siger så til hende:</p>
<p>Mig: Vi er smuttet, hjælp kan man ikke få her.</p>
<p>Sjovt lige efter jeg havde mit snak med hende<br />
der kælling at der kommer en anden èn ind<br />
og siger der ikke er læge lige nu.</p>
<p>På vej ud ser vi dokter/læger stå<br />
og snakke om vejret, sol, sommer, ny<br />
kjole, jeg tænker hold da helt kæft.</p>
<p>Fordomsfulde mennesker kommer aldrig vider.<br />
Det er så et stort problem.</p>
<p>P.s. Alle fordomsfulde røvhuller vil få det røde kort.<br />
Så tal pænt og respekter hinanden for at opnå respekt!</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Fra tilskuerpladserne]]></title>
<link>http://stokbro.wordpress.com/?p=469</link>
<pubDate>Mon, 12 May 2008 07:05:42 +0000</pubDate>
<dc:creator>stokbro</dc:creator>
<guid>http://stokbro.wordpress.com/?p=469</guid>
<description><![CDATA[Skal man decentrere sig fra metafysikken, er en af de første ofre, man må gøre, sandheden, der so]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Skal man decentrere sig fra metafysikken, er en af de første ofre, man må gøre, sandheden, der som centrum har oprettet et hierarki af sfæriske forstyrrelser. Det skal forstås på den måde, at fra centrum udgår en sfære, der griber forstyrrende ind ved at inddrage eksterne (transcendentaliteten) aktører, der samtidig bibringer sfærerne et skær af ironi ved ad bagdøren at indlemme iscenesættelsen, handlingen som optræden, forstillelsen. Forstyrrelsen er sfærisk, men sfæren er samtidig selve inddragelsen; sfæren kan kun opretholde sig som sfære ved at indgå som en dis i det centrum, den samtidig tildækker.</p>
<p><strong>Ex θέατρον:</strong> metafysikken er et afskrift af tildækningens historie.</p>
<p>Der er grundlæggende to muligheder af centreringer: repræsentative og begivenhed, hvoraf den første indgik i eller udgik fra den protovidenskabelig tanke (at sproget kan udtømme verden i en fordobling), mens den anden udgik fra fortællingen og kom, efter en tid med samtidighed, til at overtage centreringen overhovedet, sandhed blev flyttet fra verden til sproget, men udlagde dermed også skemaet for den kosmologiske fornuft.</p>
<p>Det første af sandhedsbegreberne ovenfor er det græske ετεός, der enten kan betyde 'sand' eller 'virkelig'; og det forhold mellem sandhed og virkelighed, hvis man overhovedet kan tale om et forhold, er et selvforhold. Begrebet betegner den perfekte erkendelse (som fordobling): erkendelsen er et monstrøst kort over virkeligheden, hvis skala er i forholdet 1:1. Erkendelsen er virkelig en mekanisk færdighed: filosoffen, som den, der, gennem en videnskabelig behandling af tingene, udforsker tingenes natur, er egentlig kopist af profession, fordi nedskrivningen sandheden er en nedskrivning af virkeligheden i en og samme bevægelse. Det placerer den mekaniske færdighed i kunstgrebenes historie og i forlængelse heraf i kunstens historie.</p>
<p>Det eksklamatoriske i en sådan beskæftigelse med virkeligheden kommer i øvrigt til udtryk substantivets adverbielle form, ετεόν: i virkeligheden, i sandhed, virkelig, der altid indeholder et lille korrektiv i tilbagemeldingen. Det sagte er ikke i overensstemmelse med virkeligheden, altså kan det ikke være sandt, det kan ikke indlemmes i den fuldstændige repræsentation: virkeligheden som argument mod...</p>
<p>Det andet af sandhedsbegreberne er αλήθεια, som er en homerisk nyskabelse: sandheden som kooperativ. Begrebet har, i sin afledte form, svært ved at afspejle den begivenhed, det betegner, dvs. det negative præfiks på en egen måde afspejler en sædvane, en grundliggende tankeform. Begrebet er afledt af λήθώ, som er glemt, skjult eller ubemærket, og indstifter paranoikeren som eksempel på filosofisk tænkning: begivenheden som paranoia.</p>
<p>Den sokratiske samtale blandet med en platonsk reinkarnationstanken er begivenhedens grundform. Αλήθεια forløb begrebshistorisk set i samtalens medværen og medviden, der i vidt omfang forudsatte et fælles udgangspunkt, som det drejede sig om at afdække. Det er i denne afdækning paranoiaen sætter sig igennem som ledemotiv for tænkningen: sandheden er det, der kan kontrolleres og gentages i det uendelige: videnskab som et paranoidt begær indstiftet i metoden; i bund og grund en mnemoteknik for mulige spørgsmål og svar, hvori filosofien har formået en sidste, rasende udtømning strækkende sig over århundreder, fra logisk korrektiv til begivenhed, i en sfærisk dis.</p>
<p>Decentreringen formulerer et nyt grundlag for erkendelse, på et ikke-filosofisk grundlag, dvs. udenom det centrale kooperativ.</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Free Palestine]]></title>
<link>http://jilguzo.wordpress.com/?p=147</link>
<pubDate>Fri, 09 May 2008 13:16:37 +0000</pubDate>
<dc:creator>jilguzo</dc:creator>
<guid>http://jilguzo.wordpress.com/?p=147</guid>
<description><![CDATA[
Lidt Guf fra zionismens side,
som er helt lovligt at udrydde et andet folk
for at gøre &#8220;isra]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p><span style='text-align:center; display: block;'><object width='425' height='350'><param name='movie' value='http://www.youtube.com/v/fyJYcFIg6aY'></param><param name='wmode' value='transparent'></param><embed src='http://www.youtube.com/v/fyJYcFIg6aY&rel=0' type='application/x-shockwave-flash' wmode='transparent' width='425' height='350'></embed></object></span></p>
<p>Lidt Guf fra zionismens side,<br />
som er helt lovligt at udrydde et andet folk<br />
for at gøre "israel" større.</p>
<p>Lidt billeder af, hvordan man dannede<br />
"israel" staten og hvad vesten var med til.<br />
Det, som de kalder for "demokrati" host host''</p>
<p>Her er hvad Tv2 og vesten's nyheder kan lære noget af.<br />
Vis det frem, kom frem i lyset,<br />
hvor på jorden lægger huset.<br />
Taget fra des folk, som ikke kan få nok.<br />
Blod fra zionismen's død, som for dem er rar<br />
for at bevar staten "israel" som de nu har-<br />
Hvor et andet folk lider af undertrykkelse<br />
skabt af forbandelse.</p>
<p>Palæstina vil aldrig dø'<br />
og aldrig være noget ny.</p>
<p>"israel" vil være nyt så<br />
nyt at jeg kan huske mit sidste spyt.</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[No Justice]]></title>
<link>http://jilguzo.wordpress.com/2008/05/03/101/</link>
<pubDate>Sat, 03 May 2008 10:09:18 +0000</pubDate>
<dc:creator>jilguzo</dc:creator>
<guid>http://jilguzo.wordpress.com/2008/05/03/101/</guid>
<description><![CDATA[
Der skal være plads til bosættelser.
Huset skal ned til jorden.
Træerne skal klippes.
Folk skal ]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p><a href="http://jilguzo.wordpress.com/files/2008/05/end-terror-and-peace-will-come.jpg"><img class="alignnone size-medium wp-image-95" src="http://jilguzo.wordpress.com/files/2008/05/end-terror-and-peace-will-come.jpg?w=300" alt="No Justice" width="300" height="200" /></a></p>
<p>Der skal være plads til bosættelser.</p>
<p>Huset skal ned til jorden.</p>
<p>Træerne skal klippes.</p>
<p>Folk skal bo, som hunde.</p>
<p>Tak vesten, for i har givet os et land.</p>
<p>Nu prøver vi at bygge huse, men de andre folk hinger</p>
<p>fast i den og deres jord, derfor bliver vi nød til at</p>
<p>gå hårdt til den. De er sq stædig de <span style="color:#ff0000;"><strong>Palæstinænser !</strong></span></p>
<p><strong><span style="color:#ff0000;"> </span></strong></p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Desertører]]></title>
<link>http://stokbro.wordpress.com/?p=450</link>
<pubDate>Tue, 29 Apr 2008 14:47:04 +0000</pubDate>
<dc:creator>stokbro</dc:creator>
<guid>http://stokbro.wordpress.com/?p=450</guid>
<description><![CDATA[At være desertør vil sige, ikke at indordne sig under et givet socialt hierarki, at modsætte sig ]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>At være desertør vil sige, ikke at indordne sig under et givet socialt hierarki, at modsætte sig aktivt eller passivt; vel egentlig at modsætte sig sin subjektivitet. Underkastelseshierarkierne definerer, ud fra en given helhed, det særskilte som subjekt, fordi det særskilte kun kan komme til udtryk som <em>differentiam specificam</em>, det vil sige som udtryk for et adskillende særtræk ved <em>helheden</em>.</p>
<p>Adorno skriver om desertøren, i en anden sammenhæng, at klassen sætter sig igennem med sine fordringer der, hvor desertøren søger tilflugt (<em>Minima moralia</em> s. 54). Hierarkiet, defineret ved sin segmentering i nærmeste overordnede slægt og særlige artsdannende forskel, subjektiviserer således flugten. Desertøren lever afledt, dermed ikke mere ægte, men indtræder i helheden som en særlig forskeligartethed ved sandheden.</p>
<p>Noget adskiller sig ved sandheden. Desertøren arter sig forskelligt fra sandheden, retekstualiserer sin subjektivitet ud fra en anden helhed i helheden. I sit flugtforsøg, i sit ubetydelige angreb på helheden, tvinger han helheden til at bevæge sig efter ham i et forsøg på at genoptage ham; men i desertørens renaissance, kan man kalde genovertagelsen sådan, må helheden reformatere sine tekstualiseringsstrukturer, hvilket kun betyder, at hierakiet minimalt pauser sin subjektivering af desertøren. Desertøren formateres ud fra et brud.</p>
<p>Lykkes det at skabe et brud i hierarkiseringsprocesserne afsubjektiveres desertøren, omend kun ganske kort. Dermed bliver desertøren noget andet, der ikke kan varetages på tilstrækkelig fyldestgørende måde i det sociale hierarki og hverken som en særskilt artsdannende forskel eller som, en endnu mere udbredt fortænkning, individ, men som noget andet, der ikke er afledt. Desertørens mulighedbetingelse er ikke at være desertør.</p>
<p>Desertøren er ufarlig. Dennes ufarlighed ses tydeligt i afstraffelsen ved skydning. Skydningen eliminerer afstanden, den afstand som det sociale hierarki har måttet tilbagelægge for at reformatere helheden - gennem desertøren. Bruddet er derimod farligt ved ikke at kunne tekstualiseres. Kan man sige om de sociale hierarkier som segmenteringsmaskiner, at de benytter desertøren som skriver, kopist?</p>
<p>I så fald er desertøren en resubjektivering af sig selv inden for rammerne af en anden helhed, der har reformateret sig selv i henhold til bruddet, hvis andethed herefter står tilbage som et sammenføjende mellemrum.</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Det her er da for sygt - STOP pædofiligruppen!]]></title>
<link>http://helenlatifi.wordpress.com/?p=1414</link>
<pubDate>Thu, 24 Apr 2008 14:17:24 +0000</pubDate>
<dc:creator>Helen Latifi</dc:creator>
<guid>http://helenlatifi.wordpress.com/?p=1414</guid>
<description><![CDATA[Mine fingre dirrer når jeg skriver dette ligenu efter at have læst JP. Det kan ikke passe at demo]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p><strong>Mine fingre dirrer når jeg skriver dette ligenu efter at have læst <a href="http://jp.dk/indland/article1326455.ece" target="_blank"><span style="color:#0000ff;">JP</span></a><span style="color:#0000ff;">.</span> Det kan ikke passe at demokratiets værdier nu skal misbruges på denne måde ved at fremme pædofili. Jeg betragter pædofilli, som en sygelig besættelse af små børns køn, som overskrider totalt alle etiske og menneskelige grænser. Først var det de tusindvise af katolske præster, som den kristne pave måtte offentlig undskylde for pga årevis misbrug af unge drenge, og nu er det en lovliggørelse af de pædofiles hjemmeside!</strong></p>
<p><strong>Hvor er det bare ubehageligt og ulækkert, at man kan gøre dette imod små asexuelle uskyldige engle! Et uddrag fra deres hjemmeside, hvor de kritisere organisationen Red Barnet og endda overvejede vedkommende pædofil selv at søge jobbet som generalsekretær:</strong></p>
<p style="padding-left:30px;">For efterhånden lang tid siden skrev jeg som privatperson et brev til den daværende generalsekretær for organisationen Red Barnet, Bjarne Christensen. Jeg var da ret overbevist om ikke at modtage noget svar, og den spådom viste sig at holde stik. Til gengæld noterede jeg til min forundring at Red Barnet ganske kort tid efter søgte en ny generalsekretær. Bjarne Christensen havde vist ellers ikke beklædt posten ret længe. Måske havde indlægget så alligevel haft en effekt! Faktisk havde jeg selv lyst til at søge stillingen, men jeg opgav alligevel, da odds var imod mig.</p>
<p><strong>Og her kommer de med noget så ulækkert en konklusion baseret på såkaldte videnskabelige dokumenter for et sexuelt forhold imellem børn og voksne:</strong></p>
<p style="padding-left:30px;">Konsekvenserne af seksuelle oplevelser mellem voksne og børn/unge afhænger først og fremmest af, hvorvidt de pågældende oplevelser har været frivillige. Oplevelserne er også stærkt påvirket af de forventninger og holdninger over for sex, som børnene har fået af f.eks. deres forældre og det yderligere sociale miljø. Strengt sexfjendske holdninger og angst kan gøre ethvert barn modtageligt for skade. Drengenes indstilling til sex indebærer ofte stor interesse og spænding, således at deres seksuelle erfaringer ikke bliver skadelige.</p>
<p style="padding-left:30px;">Når andre personer end de involverede parter får kendskab til stedfundne seksuelle handlinger, kan der opstå "sekundær skade" i børnene på grund af reaktionerne fra forældre, politi, socialansatte, advokater og andre voksne - også hvor skaden ikke syntes at være til stede som følge af den seksuelle relation i sig selv.</p>
<p style="padding-left:30px;">Resultaterne af disse undersøgelser støtter det standpunkt, at når børnene ikke opdrages til at se ned på deres krop og være bange for sex, når deres seksuelle ønsker ikke underkastes en anden persons vilje, og når disse seksuelle ønsker og oplevelser ikke er blevet genstand for hensynsløse eller stigmatiserende reaktioner, så vil de ikke tage skade af seksuelle handlinger, uanset hvor gamle eller unge de er og med hvem de har haft disse oplevelser.</p>
<p><strong>Og hvad selve den svenske internetfirma som hoster pædofili-hjemmesiden siger til denne gruppe? Tja hvad tror i, nemlig - YTRINGSFRIHED!</strong></p>
<p><strong>I kan læse mere om deres afskyelige tanker på deres egen </strong><a href="http://danpedo.sexualpolitik.se/dansk/" target="_blank"><span style="color:#0000ff;"><strong>hjemmeside</strong></span></a><strong>. </strong></p>
<p><strong>Jeg håber at børneglade psykisk syge mænd med det samme opspores og sættes i rette psykiatrisk behandling! Please henvend jer for børnenes skyld til en psykolog og til jer andre STOP denne gruppe NU!</strong></p>
<p style="text-align:center;"><strong><img class="aligncenter" src="http://www.irishhealth.com/content/image/12344/Sadgirl.jpg" alt="" /></strong></p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[George Galloway]]></title>
<link>http://jilguzo.wordpress.com/?p=79</link>
<pubDate>Thu, 24 Apr 2008 07:44:58 +0000</pubDate>
<dc:creator>jilguzo</dc:creator>
<guid>http://jilguzo.wordpress.com/?p=79</guid>
<description><![CDATA[
Jeg mener det jeg siger.
Denne mand er top dollar.
Han er mellem af Det britiske parlament
og kende]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p><span style='text-align:center; display: block;'><object width='425' height='350'><param name='movie' value='http://www.youtube.com/v/249JaIaubVw'></param><param name='wmode' value='transparent'></param><embed src='http://www.youtube.com/v/249JaIaubVw&rel=0' type='application/x-shockwave-flash' wmode='transparent' width='425' height='350'></embed></object></span></p>
<p>Jeg mener det jeg siger.<br />
Denne mand er top dollar.<br />
Han er mellem af Det britiske parlament<br />
og kender til mange hemmelig ting, som<br />
folk ikke kender til i den virkelig liv.</p>
<p>Jeg elsker ham netop fordi han ved<br />
hvad han taler om. Her er en klip<br />
der beviser mange ting, som Hezbollah<br />
er IKKE TERROR GRUPPE og aldrig bliver det<br />
og han kommer ind på hvorfor.<br />
Han kommer ind på hvorfor zionisterne<br />
brugte en undskyldning at gå i krig<br />
hos Libanon fordi der blev taget<br />
2 soldater er dem, det var israelsk teori,<br />
men den holder ikke, for de vil ikke<br />
ud med sandheden, som begyndte for 18 år siden.<br />
Hvis israel skal komme og lave krig mod Libanon<br />
fordi der blev taget 2 soldater fra dem af,<br />
jamen så kan Libanon gå i krig mod dem<br />
tusind gange for de mere end 10 tus mennesker<br />
israel har taget til fange!</p>
<p><span style="color:#ff0000;"><em><strong> George Galloway</strong></em></span> længe leve og Hezbollah<br />
vil altid sejre kun folk der har ondt i<br />
røven over dem ser dem, som "terrorister".</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Islamisk parti var et aprilsnar]]></title>
<link>http://helenlatifi.wordpress.com/?p=1375</link>
<pubDate>Mon, 31 Mar 2008 22:30:24 +0000</pubDate>
<dc:creator>Helen Latifi</dc:creator>
<guid>http://helenlatifi.wordpress.com/?p=1375</guid>
<description><![CDATA[Store dele af den danske presse faldt i med begge ben skriver Nyhedsavisen:
Et nyt politisk parti, d]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Store dele af den danske presse faldt i med begge ben skriver <a target="_blank" href="http://avisen.dk/islamisk-parti-danmark-er-aprilsnar-310308.aspx"><font color="#0000ff">Nyhedsavisen</font></a>:</p>
<p>Et nyt politisk parti, der skulle kæmpe for at fjerne 24-års reglen, få islam på skoleskemaet og at forbyde abort.</p>
<p>Men det er alt sammen en lidt for tidlig aprilsnar, erkender folkene bag ”Islam Demokraterne”, som på deres hjemmeside skriver:</p>
<blockquote><p>"Vores formål med at lave det her er for at illustrere, hvordan muslimer bliver dæmoniseret i visse medier. Vores erklærede mål er at gøre op med denne dæmonisering i medierne"</p></blockquote>
<p>Gruppen ville have holdt aprilsnaren hemmelig til i morgen, men på grund af den store opmærksomhed har de følt sig nødsaget til at afsløre blufnumret nu.</p>
<p><strong>Grineren :-) !</strong></p>
<div style="text-align:center;"><img src="http://images.jupiterimages.com/common/detail/49/49/22594949.jpg" /></div>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Ny bog af amerikansk/iransk religionsforsker Reza Aslan "Kun én Gud"]]></title>
<link>http://helenlatifi.wordpress.com/?p=1372</link>
<pubDate>Sun, 30 Mar 2008 23:03:24 +0000</pubDate>
<dc:creator>Helen Latifi</dc:creator>
<guid>http://helenlatifi.wordpress.com/?p=1372</guid>
<description><![CDATA[Det er blevet almindeligt at tale om en frontlinje mellem de vestlige og de muslimske samfund. Om ci]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p><span>Det er blevet almindeligt at tale om en frontlinje mellem de vestlige og de muslimske samfund. Om civilisationernes sammenstød.</span><span>I Kun én gud går den iransk-amerikanske islamekspert Reza Aslan mod strømmen og argumenterer for, at man i stedet kan betragte de eksisterende spændinger som udtryk for en kamp om fortolkningen af Koranen. En kamp, der ikke så meget angår Vesten som de indbyrdes stridende muslimske trosretninger. Sammenstød mellem sunnier og shiiter har langt større betydning for de muslimske samfunds fremtid end islamistiske fanatikeres nålestød mod vestlig levevis.</p>
<p>Reza Aslan sætter i sin bog de verserende diskussioner om islam i et historisk perspektiv. Fortællingen begynder i det syvende århundrede med profeten Muhammed, der formulerer sin vision om et retfærdigt samfund, efter at han har sin guddommelige åbenbaring. Herefter følger århundreder med blodige fejder mellem sekter, klaner og fortolkningningstraditioner, der alle kræver retten til at udlægge profetens lære. Det er denne indre splid i islam, man kan opfatte aktuelle konflikter som en udløber af. For eksempel de borgerkrigslignende tilstande i Irak, hvor det dag for dag bliver mere åbenlyst, at vestlige tropper nærmere er tilskuere end deltagere i konflikten.</p>
<p>Kun én gud er en indføring i de muslimske traditioners historie og et indlæg i debatten om reformeringen af islam, skrevet med personligt engagement; Reza Aslan er selv praktiserende muslim, og forsøger med bogen at vise, at et moderat, demokratisk sindelag er fuldt foreneligt med muslimske forskrifter.</p>
<p></span><span></p>
<div style="text-align:center;"><img src="http://valleytownhall.com/Images%20/07speakers%20/ASLAN.JPG" /></div>
<p></span></p>
<p><strong>Et interview lavet af Politiken med Reza Aslan, religionsforsker, 37 år, bosat i USA efter at have flygtet fra Iran og forfatter til en ny bog "</strong><a target="_blank" href="http://www.saxo.com/dk/item/reza-aslan-kun-en-gud.aspx"><font color="#0000ff"><strong>Kun en Gud":</strong> </font></a></p>
<p><i>Reza Aslan, i din bog ’Kun en Gud’ skriver du, at det, vi i Vesten kalder terrorisme, i virkeligheden er efterdønningerne af en islamisk reformation. Hvordan hænger det sammen?</i></p>
<p>»Selve ordet ’reformation’ forbinder mange med det kristne Europa. Men jeg taler om en magtkamp, der har fundet sted i den muslimske verden gennem de seneste hundrede år. En kamp, der handler om retten til at definere, hvad den rigtig fortolkning af <span class="highlight">islam</span> skal være«.</p>
<p><i>Hvordan hænger den reformation sammen med terrorisme?</i></p>
<p>»De terrorangreb, som muslimer foretager, har altid til formål at påvirke andre muslimer, hvis udlægning af <span class="highlight">islam</span> ikke stemmer overens med radikale fortolkninger af Koranen. Dem, vi omtaler som radikalister og jihadister, repræsenterer en meget radikal og moderne version af <span class="highlight">islam</span> , der ikke bliver repræsenteret af det traditionelle præsteskab og koranskoler i den muslimske verden. Det er veluddannede mennesker, men de har ingen træning i islamisk lov og teologi. De udfordrer de traditionelle religiøse autoriteter inden for <span class="highlight">islam</span> , blandt andet ved at udstede fatwaer og erklære jihad. Det er normalt noget, som kun præsteskabet må gøre«.</p>
<p><i>Hvis terror skal påvirke muslimer, hvorfor oplever vi så terrorangreb i Vesten?</i></p>
<p>»Det er reelt de færreste terrorangreb, der foregår i Vesten, men de, der gør, er en del af en udspekuleret plan fra radikalisternes side. Ved at angribe Vesten med terror, tvinger de muslimer i Vesten til at tage stilling. Terrorangrebene spreder frygt og mistro mod de muslimer, der har bosat sig her, og får dem til at føle, at de ikke hører hjemme her. Det er radikalisternes plan, som i høj grad er blevet hjulpet på vej af de politiske ledere i Vesten«.</p>
<p><i>Hvordan mener du?</i></p>
<p>»I Vesten har vi bevæget os fra at tale om et civilisationernes sammenstød, som vi kender termen fra Samuel Huntington, til at bruge en retorik, der afspejler et sammenstød mellem de monoteistiske religioner. Når vi gør debatten om kultursammenstød religiøst ladet, gøder vi jorden for terroristers opfattelse af sig selv som religiøse krigere. Vi spiller lige ind i deres net«.</p>
<p><i>Hvorfor er retorikken blevet religiøst ladet?</i></p>
<p>»Der var altid religiøse undertoner i teorien om civilisationernes sammenstød, men jeg mener, at 11. september 2001 virkelig ændrede tonen. Jeg synes, at teorien om civilisationernes sammenstød er tåbelig og uvidenskabelig. Den gav almindelige mennesker en form for legitim teoretisk baggrund, ud fra hvilken de kunne tale om den latente islamofobi. De tendenser har simpelthen fået et mere robust udtryk efter 11. september. Hele retorikken omkring krigen mod terror er for eksempel fuldstændig vanvittig«.</p>
<p><i>Hvad skal vi gøre i stedet?</i></p>
<p>»Terrorister er ikke religiøse krigere. De er en del af en international kriminel organisation, og de bør behandles og omtales som sådan. Ved at tale om en religiøs krig understøtter vi terroristers indtryk af sig selv som hellige krigere, der udkæmper en kosmisk krig. Det undrer mig, at vi gør det så nemt for dem. Det er jo langtfra første gang, de vestlige lande oplever terrorisme«.</p>
<p><i>Hvorfor er voldeligheden så central for radikalisterne?</i></p>
<p>»Koranen kan meget let fortolkes radikalt og voldeligt. Tekster, der er blevet grundlæggende for verdens traditioner, er kendetegnet ved deres evne til at blive fortolket på utallige måder. De kan konstant udvikles og tilpasses samfundets behov. Hvis en tekst ikke har den evne, så dør den. Derfor kan man basere vold og kvindehad såvel som demokrati og pluralisme på Koranen«.</p>
<p><i>Hvad vil være konsekvenserne af den islamiske reformation?</i></p>
<p>»Det bliver et gæt, men hvis jeg skal bruge reformationerne inden for kristendommen eller jødedommen som model, så tror jeg, at vi vil se en <span class="highlight">islam</span> , der bliver endnu mere geografisk fragmenteret i det næste århundrede. En <span class="highlight">islam</span> , der vil blive endnu mere opdelt i sekter med forskellige ideologier. Man kunne forestille sig en specifik arabisk <span class="highlight">islam</span> i den arabiske verden, og faktisk er der allerede en amerikansk version af <span class="highlight">islam</span> under udformning her. Mange muslimer er negativt indstillet over for den slags bevægelser, men jeg ser det som en uundgåelig udvikling inden for en religion«.</p>
<p><i>Det er vidt debatteret, om <span class="highlight">islam</span> er forenelig med den demokratiske styreform. Hvad mener du om debatten?</i></p>
<p>»Jeg forstår ikke, hvorfor den debat er så omspændende. Der er flere eksempler på muslimske lande, der også er demokratier. Så hvis man anskuer det empirisk, er det på høje tid at stoppe den diskussion. Men det er endnu vigtigere at indse, at debatten i sig selv bygger på en fjollet antagelse. De fleste religioner er jo fuldstændig uforenelige med demokrati, hvis man følger dem blindt. Jeg mener, at <span class="highlight">islam</span> reelt er den religion, der i sig selv er mest forenelig med demokrati«.</p>
<p><i>Hvorfor?</i></p>
<p>»Når vi debatterer, om en religion er forenelig med demokrati, mener vi egentlig, om en religions fundamentale principper er forenelige med idéer som folkevilje, menneskerettigheder og pluralisme. <span class="highlight">Islam</span> har som regeringsgrundlag på Profetens tid skabt mange af disse forståelser. Verdens første grundlov blev for eksempel skrevet i et islamisk samfund. Der eksisterede tolerance over for religiøs pluralisme i islamiske samfund på et tidspunkt, hvor kristne massakrerede enhver, der ikke var af samme religiøse overbevisning som dem selv, og kvinder fik rettigheder i de første islamiske samfund, som de ikke fik i kristne samfund før for 100 år siden«.</p>
<p><i>Men en del af debatten om demokrati handler om, at <span class="highlight">islam</span> er en religion, der er svær at skille fra de øvrige institutioner i samfundet, og at det derfor kan være svært at adskille kirke og stat?</i></p>
<p>»Ja, det argument hører man tit, og det er fuldstændig latterligt. <span class="highlight">Islam</span> har en langt stærkere historie med sekularisering, end kristendommen har. Siden Profetens død har der aldrig været et teokrati inden for <span class="highlight">islam</span> . Kun i Iran er den religiøse og den politiske autoritet den samme, og det er en meget kompliceret undtagelse. Kalifatet har altid været en politisk institution, mens den religiøse autoritet er placeret hos præsteskabet. Debatten om islams forenelighed med demokrati har ingen substans. De, der fortsætter den, vælger den lette udvej ved at anskue <span class="highlight">islam</span> som en modsætning til Vesten. Det skræmmende er, at de derved kommer til at tale samme sprog som de radikale fortolkere af <span class="highlight">islam</span> «.</p>
<p><i>I din bog ’Kun én Gud’ skriver du, at et demokratisk muslimsk samfund først skal tage hensyn til fællesskabet og derefter til individet. Bør beskyttelsen af individet ikke være grundstenen i et demokrati?</i></p>
<p>»Der hersker ganske rigtigt i Europa den overbevisning, at individet bør være det centrale i samfundet. Men især i den arabiske verden kommer mange fra en mere stammepræget baggrund, og de er uenige. De mener, at fællesskabet skal være det centrale i samfundet. Det er en politisk-filosofisk diskussion, og der er intet, der taler for, at det ene er mere rigtigt end det andet. Når man taler om demokrati i Vesten eller USA, så mener man demokratiet, som det eksisterer i Vesten eller USA. Men den slags demokrati har intet at gøre i et muslimsk land. Demokrati kan ikke importeres, men må grundlægges på velkendte værdier og vokse frem indefra. Hvis et samfund i højere grad er baseret på fællesskabet end på individet, så er det den slags demokrati, der må udvikles. I øvrigt mener jeg ikke, at de to modeller er så forskellige, når man ser nærmere på dem«.</p>
<p><i>Hvorfor ikke?</i></p>
<p>»Den frihed, som man er så stolt af i Vesten, er ikke så uhindret, som vi gerne vil tro. I USA har vi for eksempel religionsfrihed, men kun, hvis denne frihed ikke er i konflikt med samfundsværdierne. Det samme med ytringsfrihed. Den fungerer i praksis kun, indtil du siger noget, der støder samfundsværdierne. Alle individuelle rettigheder og værdier bliver ultimativt nødt til at tilpasse sig samfundets forventninger, også i et radikalt individualistisk samfund som Europa. Men det er sandt, at europæiske samfund er mere individualistiske end traditionelle muslimske eller arabiske samfund, og det skal man have i baghovedet, når der skabes demokratier i de muslimske og arabiske verdener«.</p>
<p><i>Anser du din bog for at være et forsvar for muslimske idealer?</i></p>
<p>»Ja, jeg beskriver den faktisk som en apologi. Jeg bruger ordet apologi i dets græske betydning, apologia, der betyder forsvar. Det var ikke Jesus eller Paulus, der skabte kristendommen, det var apologeterne i de første to århundreder. Som en del af processen med at forsvare kristendommen over for de græske filosoffer endte de med at formulere og skabe kristendommen. Derfor er jeg også ganske tilpas ved at blive omtalt som muslimsk apologet. Jeg ønsker at bruge min videnskabelige og historiske viden til at skabe en mere fornuftig og, mener jeg, korrekt fortolkning af islamisk historie og teologi og derved skabe et lys, som andre kan følge, muslimer eller ikke-muslimer«.</p>
<div style="text-align:center;"></div>
<div style="text-align:center;"><img src="http://helenlatifi.wordpress.com/files/2008/03/kunengud_250_20000.jpg" alt="kunengud_250_20000.jpg" /></div>
<div style="text-align:center;"></div>
<div style="text-align:center;"><strong></strong></div>
]]></content:encoded>
</item>

</channel>
</rss>
