Det skriver de om sig selv på deres hjemmeside, og her er mere fra dem:

DEBU's brilliant fusing of East and West, traditional and contemporary, acoustic and electric, yields a unique sound, laced with familiar yet exciting elements.

DEBU is a breath of fresh air wafting through the world music scene. Their long-awaited message of love and peace is not new; to them it's the essence of Islam, the Sufi way. They have become increasingly well known over the last four years throughout Indonesia with many personal appearances on the islands of Java, Kalimantan, Sulawesi and Lombok as well as countless TV appearances. During this period they have released three albums with songs mainly in Indonesian, but there are also songs in Arabic and English. DEBU's style and sound are a rich and colorful tapestry of East and West, traditional and modern, with a hint of Latin and a touch of jazz.

In a single song you may hear an Iranian santur and an Irish harp accompanied by a simple Turkish beat on the tar and an electric stand-up bass, while in another a hard-driving Arab drum rhythms accompanied by a traditional Arab tambourine, or perhaps the soft lilting sound of the Javanese flute weeping its melodious song of love and longing. This is world music in the truest sense.

Their poems are the words of the Sufi, both mystical and lyrical, born of a heart intoxicated with love and longing for the Beloved. These are love songs in the truest sense telling of a heart immersed in the Sea of Love. They sing in a number of languages: Indonesian, Arabic, English, Persian, Turkish, Spanish, and Chinese. They are in the process of recording several albums; one in English is planned for the near future. Whatever the language, the message is the same.

Most importantly for DEBU is that the music is a means for the transmission of this universal message with the hope it may awaken in the hearts of those who listen to it a love and a longing and remind them of their noble origin

Det, der "præsenteres", er på én gang det emne, der tales om, og talerens ("den foredragendes") evne til at gøre dette klart og virkningsfuldt. (s. 256)

Det klare er vel i den sammenhæng underordnet det virkningsfulde, dvs. det overtalende moment i det faldbudte. Det showmæssiges karakter er givet med den gruppe, der skal underholdes. Der er ikke nogen væsentlig forskel mellem den ene eller den anden form for underholdning, der er kun forskellige grupperingers smag; underholdningsværdien er givet med i hvilken grad taleren formår at bevare (og besvare) grupperingens (egen) følelse af nødvendighed. Chaïm Perelman og Lucie Olbrechts-Tyteca hævder et sted en lignende position:

The speaker engaged in epideictic discourse is very close to being an educator. Since what he is going to say does not arouse controversy, since no immediate practical interest is ever involved, and there is no question of attacking or defending, but simply of promoting values that are shared in the community.

Videnskabelig produktion kan, læst som symptom, udtrykke en given gruppes værdihierarki; at være succesfuld på det felt er med andre ord udtryk for evnen til at levere (forventelige) resultater, der knytter sig til en bestemt metodisk sandhed.

Videnskabelig produktion er reproducerende og afhængig af den enkelte forskers showmanship, hans evne til at levere smæk for skillingen, dvs. promovere et blandt flere udstillingsvinduer. Showmanship og godt købmandskab er sammenhængende: man har en målgruppe, der i forvejen applauderer en given vare.

"Thi alt det, som er født af Gud, sejrer over verden; og dette er den sejr, som har sejret over verden: vor tro."
1. Joh. 5, 4

For at vide hvad tro er, må vi først spørge, hvad tro ikke er. Tro er ikke håb alene. Dem, som håber, har nødvendigvis ikke tro. Når du taler med andre kristne om sejr og spørger, om de har sejret, ved du, at de ikke har tro, hvis de svarer: “Jeg håber, at jeg vil sejre”. Dette svarer til at tale med én om frelse. Hvis han fortæller dig, at han håber at blive frelst, da ved du, at han endnu ikke har fået tro.

Nogle mennesker håber hele tiden på, at Gud vil frelse dem og de tror hele tiden, at Gud vil hjælpe dem med at sejre. Nogle mennesker beder altid til Gud, om Han vil få dem til at sejre. Nogle siger, at de har overgivet sig helt til Gud og tror, men de venter stadig på at se, om det virker. Hvis de vil vente og se, om dette virker, vil det aldrig virke, fordi tro er ikke håb.

Gud vil åbne vor øjne, så vi ser, vi ikke behøver at vente. Kristus døde på korset og opstod og Han bor nu i dig. Alt er fuldbragt og gjort færdig, så du ikke behøver at vente, men takke og prise Ham.

"thi i tro vandrer vi her, ikke i skuen ..." (2. Kor. 5, 7) 

 

“Så kommer da troen af det, som høres, og det, som høres, kommer i kraft af Krist ord" (Rom. 10, 17)

 

Det er utroligt scenarie, at gå rundt blandt disse enorme ruiner, der en gang i det 13. århundrede pludselig blev efterladt til Junglens og tidens skæbne. Med centrum i Angkor og skabt af de selvudnævnte gude-konger i perioden 800-1200, rejste sig dette imperium, der på sit højeste strak sig fra Burma til Vietnam, som et slags kulinarisk romerrige. I starten var det hinduistisk, men det er stadig Buddha, der stikker højest til vejrs. Der er fantastiske relieffer hvis præcision og detalje, har fået adskillige arkæologer til at gå måbende rundt i dette Tomb Raider-jungle-inferno. En by der husede 1 million, mens Londons indbyggertal var på spæde 50.000. Imperiet gik i opløsning og Angkor blev forladt og glemt, for først at blive opdaget af europæere i 1800-tallet. I dag er det Cambodias vigtigste (og måske eneste) internationale varemærke. Der er ingen der helt præcist ved hvorfor Angkorimperiet smuldrede. En uvished som giver stedet en mystisk aura.

Har nu cyklet rundt her i 3 dage og fået en hel del kilometer i benene, samt fantasien i sat i kredsløb. Jeg har været i Cambodia i en uge, og får efter hånden et billede af en meget speciel kultur. Cambodianere er meget venlige folk, men neden under mærker man, at der er skete noget ubeskriveligt grusomt for dette folk, da Khmer Rouge tog magten i 70'erne. Man bilder sig ind at kunne se det i deres øjne.. Det er ikke kun fattigdommen, for den er lettere at se og beskrive. Jeg tør godt påstå, at Khmer Rouges rædselsregime er noget af det mest grusomme, der er sket i verdenshistorien. Man ser det i S-21: vanviddets fængsel i hovedstaden Phnom Penh. Det er alt for virkeligt, og det gør så ondt.. jeg nænnede end ikke at tage billeder, i frygt for at jeg ville tage ondskaben med mig, som en slags smitsom sygdom. Jeg har altid ment det var vigtigt at udstille menneskehedens ondskab, for at lære af fortidens fejltagelser. Men billedet her var så ubeskriveligt meningsløst, at jeg begyndte at tvivle på min overbevisning.

Nu tager jeg ud og kigger på Angkor Wat igen, og jeg vil en sidste gang klatre op på bjergtemplet, for at mærke hvordan det er at være gude-konge. Konge over min egen rejses grænseløse land og min friheds mangfoldige nation. Men også en ydmyg konge i et fremmedland. Som Carsten Jensen siger: "Det er sundt at opdage sin egen anonymitet, for i det blik, der ser lige igennem én, ligger der en sandhed. Du ser de andre og tror, at du er deres målestok. Nu ved du, de er din, og bliver ydmyg."

Vi ses på den anden side!

And as all this detail contains other prior, or yet detailed contingents each of which also requires a similar analysis to provide its reason, one is no further ahead. The sufficient or final reason must lie outside of the sequence or series of this detail of contingencies, however infinite it may be. (Leibniz "The Monadology")

For de kontingente serier gælder det, at den tilstrækkelige grund eller finale årsag skal findes uden for serien selv. Der er en tvetydighed i det, sådan som jeg læser det. Konjunktionen "or" betyder enten at de to årsager er de samme eller at der er en final årsag ved siden af den tilstrækkelige grund. Havde der været en finalårsag ville den kontingente serie imidlertid ikke eksistere, hvorfor den finale årsag (og ikke finalårsagen) må være en uddybende eftersætning til den tilstrækkelige grund.

Den tilstrækkelige grund er et erkendelsesprincip, og det vil sige den er en regel om hvordan noget skal forholde sig under bestemte omstændigheder. Hunden ligger begravet under verbet skal, for princippet er indført som et korrektiv til erkendelsen, for til enhver tilstrækkelig grund må en tilstrækkelig grund findes ad infinitum. I monadologien er den tilstrækkelige grund Gud (stk. 38) og dvs. princippet kun gælder for det øjensynligt kontingente; øjensynlig fordi hvis Gud indsættes som ekstern finalårsag er det kontingente kun kontingent ud fra det menneskelige erkendeapparats utilstrækkelighed, hvorfor de kontingente sandheder sub specie aeternitatis er nødvendige, vi ved det altså bare ikke.

Alligevel er forestillingen om kontingensens serialitet interessant. Serien indeholder (måske ifølge Deleuze?) vigtigst en differens, der muliggør serialiteten ved at ophæve identiteten. Serialiteten udgør en differensserie, der antaster selve begrebet om serie ved at delelementernes forskellighed træder i forgrunden, og dog: for anskuer man serien som en narrativ struktur, der netop arbejder ud fra begrebet progression, en afpasningsfremdrift, hvis egentlige retning er den modsatte, nemlig en tilbagedrift, den er retroaktiv, så fremtræder serien først i dette lys som nødvendig. Seriens tilrettelæggelse af differenserne er kun øjensynlig nødvendig og snarere kontingent; stringensen, videnskabens strenghed, udviser på den måde den stik modsatte retning af Leibniz's. Det gør den bl.a. ved sin narrativitet; postulatet lyder: at det teoretiske arbejde (jf. Holmgaards Teoriens topik) er underlagt de samme narrative strukturer, der garanterer serien dens serialitet. At den er retroaktiv betyder ikke andet end, at dens udgangspunkt er eksternt. Uanset hvor formalt et system, man har med at gøre, er det kontingent og struktureret eksternt.

Kontingensens serialitet er en ordning af differenser ikke ud fra deres ligeartethed, men ud fra deres argumentative styrke i mængden af dannede lokaliteter. Helheden er en retroaktiv sanktionering af det sande lokalt. Det betyder ikke at sandheden består i henvisningshelheder, men i serien, der er opbygget omkring differensernes prallellitet og altså struktureret eksternt (retorisk).

Lovpriset være Herren!

PS. Den sidste del med de talende dyr synes jeg ikke, at videoen fremstiller den udtalte hadith i tilstrækkelig grad.

Som bekendende kristen og en del af Jesu Legeme her på Jorden, må vi være lyttende overfor Jesu banken. Kan vi høre den evige banken- den evige invitation til nærvær, fælleskab og liv med skaberen...! eller er vi midt i livet fuldt ud optaget med andet/fyldt op med alt muligt der "mætter" os?

Er i gang med at læse "Desperat efter Guds nærvær" af Rhonda Hughey...Hun refererer bl.a. til Højsangen kap 5, 2 hvor forholdet mellem brudgommen og bruden bliver beskrevet, mellem den elskende(Jesus) og bruden(de kristne)....

" Jeg sov, men mit hjerte var vågent. Hør min elskede banker på: "Luk op for mig, min søster, min kæreste, min due, mit et og alt...."(vers 2)

"Jeg har taget min kjole af, skal jeg tage den på igen? Jeg har vasket mine fødder, skal jeg snavse dem til igen?..."(vers 3)

"Jeg åbnede for min elskede, men min elskede var forsvundet, han var væk....."(vers 5)

Meget rammende beskrevet om mange kristnes situation idag. Vi er tøvende. Vi er sølet ind i vores egen "verden"..Vi har glemt at det altid vil handle om Guds nærvær, uanset hvad! Det dybe fælleskab med Jesus er ikke et middel, men derimod det altoverskyggende mål - Det evige Mål for vores EKSISTENS!  

Derfor er nu finanseringsgrundlaget trukket tilbage fra mellemøsten, som blev varetaget af arabiske forretningsfolk og Majid Nawaz må ud at søge nye sponsorer ifl. Islamophobia Watch.

Sohaib Saeed, talsmanden for "Muslim Association of Britain (MAB)", er envidere begyndt sin egen kampagne på Facebook imod Quilliam Foundation. Sohaib er en stor beundre af Qaradawi, hvor han i Guardian skrev en artikel omkring sin facination af denne lærd.

Saeed's Facebook gruppe med titlen 'The Quilliam Foundation does NOT represent Islam', klandrer organisationen for at sprede løgne, så tvivl om andre muslimske foreninger og at repræsentere en forvrænget billede af Islam bla. skiver han dette på Facebook gruppen iflh. Social Cohesion:

"If YOU are appalled by the message these charlatans are presenting, join this group and invite your friends (whether Muslim or not). Together we'll collate information and share ideas on how best to respond positively to the hate and confusion they are sowing."

Jeg har i et tidligere indlæg skrevet omkring min mening om Qaradawi, som just ikke er positivt, men baggrunden for denne hetz imod Qulillam Foundation kunne vel og mærke også begrundes med de nye florerende billeder af Majid Nawaz til fest med sprut og piger.

Derudover har de ved en arrangement også inviteret Jamimah Khan, som sidste år blev taget af en paparazzi til en fest kyssende en kvinde. Hun danner nu par med Hugh Grant. Den britiske Jemimah Khan blev kendt efter at hun giftede sig med den pakistank-britisk criketspiller for 8 år siden og konverterede samtidig til Islam, men blev senere skilt.

Alvorlig Maajid Nawaz når han taler imod extremisme:

Glad Maajid Nawaz til fest i fuld favør:

Er det nu vi skal høre på de "renes" fordømmelser eller skal vi ikke hellere lade Maajid Nawaz handlinger være imellem ham og Gud, hvor vi derefter kigger på vores egne fejltagelser, og erkender at man som menneske aldrig vil være i stand til at dømme andre, da man selv er fyldt med synder?

Jeg vidste ikke at man kunne anlægge en sonde igennem næsen, for derefter at få tilført kontinuerlig alkohol uden at åbne munden, som vi ser på ovenstående billede! Spooky!

Det mest udbredte og det mest hårdnakkede problem blandt kristne er sandsynligvis manglen på åndelig vækst. Selv efter flere år som bekendende kristne befinder mange kristne sig på næsten det samme åndelige stade, som da de kom til tro. Hvorfor gør de det?

Mange prøver at løse dette problem ved blot at antage, at disse mennesker aldrig er blevet frelst, aldrig er blevet virkelig født på ny. De er ganske enkelt bekendere, der har ladet sig narre og aldrig er kommet igennem til sand omvendelse.

Dette kan være sandheden om nogle få, og vi ville godtage det som en endelig forklaring, dersom vi ikke vidste, at det aldrig er dem, der blev narret, der bedrøves over manglen på åndelig vækst; det er de sande kristne, de, der har erfaret virkelig omvendelse, og som stoler alene på Kristus for deres frelse. Utallige af sådanne troende er blandt de skuffede, som sørger over manglen på åndelig vækst i deres liv.

Der kan være meget, som kan forhale væksten, man kan ikke med sandhed anføre en enkelt ting som årsag; dog er der imidlertid noget, som er så almindelig, og som meget vel kan være hovedårsagen, nemlig dette: at vi ikke tager tid til at bearbejde og udvikle vort kendskab til Gud.

Fristelsen til at gøre vort forhold til Gud retsligt i stedet for personligt er meget stærk. I vor tid er dette at tro sig frelst ofte reduceret til en engangsoplevelse, der ikke behøver fortsat opmærksomhed eller omsorg. Den nyomvendte er sig en fuldført handling bevidst snarere end en levende Frelser, som skal følges og tilbedes.

Den kristne er stærk eller svag alt afhængig af, hvor omhyggeligt han har bearbejdet og udviklet sit kendskab til Gud. Paulus var alt andet end talsmand for en lære, hvorefter vi ved en éngangsoplevelse bliver og automatisk forbliver kristne. Han indviede hele sit liv til dette: at lære Kristus at kende.

“Ja, jeg regner i sandhed alt for tab i sammenligning med det langt højere at kende Kristus Jesus, min Herre. For Hans skyld har jeg lidt tab på alt og regner det for skarn, for at jeg kan få Kristus i eje ... og for at jeg må kende Ham og kraften i Hans opstandelse og fællesskabet med Ham i Hans lidelser, så jeg bliver lig med Ham i Hans død ... jager jeg frem mod målet, den sejrspris, som Gud fra det høje kaldte os til i Kristus Jesus.” Fil. 3,8, 10, 14.

Fremgang i kristenlivet hænger sammen med det voksende kendskab, vi får ved personlig omgang med den treenige Gud. En sådan erfaring kræver et helt liv helliget Gud og megen tid til at dyrke Ham.

Et tilfredsstillende kendskab til Gud fås kun i forhold til den tid, vi ofrer til stilhed i samfund med Ham.

Hvilke vidunderlige ting Herren Jesus afstedkom på korset. Vi har ikke på nogen måde grebet golgathaværkets indhold. Det er velsignet at se hvordan han tog vore synder for at bære dem op på korsets - men lad os tage et skridt videre og se hvordan han tog hele grundlaget for fjendens aktivitet bort fra mennesker. Det var dette han tog til korset for at tilintetgøre dets virke. Ordets dybeste indhold taler om at vi korsfæstets og begraves med Kristus.

Herren tog sig ikke bare af synden, han tog sig af mennesket og satte ham til side ved hjælp af korset for at kunne komme imod fjendens aktivitetssfære. Han gjorde en ende på fjendens magt og ødelagde hans bedrageriske værk. Dette er korsets inderste kerne.

Det er så stort at se at Herren Jesus ikke bare gav et forkrøblende slag mod mennesket, da han gjorde ende på kødet og kødeligheden, men ved at eliminere kødet greb han ind på den mest fuldstændige måde mod fjendens værk i mennesket. Denne tale om korset er Guds kraft til frelse.

Nyresygdomme, blodsygdomme, hjertesygdomme, arbejdsmedicin, gastrokirugi og jeg skal komme efter dig, hænger mig næsten ud af halsen, da jeg slet slet ikke har øvet mig på noget som helst. Jeg føler mig "lost" og opgivende. Jeg fortjener ihvertfald ikke et skulderklap efter en så hård et semester!

Jeg må ikke give op! Jeg nægter at lade dovenheden tage over mig, og jeg tænker på mine fremtidige patienter, deres forventning bliver stor og jeg må klare opgaven som kommende læge.

Det Medicinske Kompendium, som er enhver medicinstuderendes "bibel" må jeg blot nådeløst tæmme fra top til tå. Mine øjnes pisk er hevet frem, Mine tanker skal fængsles og rettes imod bogen. Intet, abosult intet må jeg foretage førend jeg har lystret de relevante kapitler fra ende til slut. Så derfor er min ryg bøjet konstant over denne bog, imens jeg smelter i varmen som enhver salvador dali´s billeder, hvor mine kropsdele bliver holdt oppe af vandflasker, som er blevet mine trofaste følgesvende.

Kaffen er dog min allertrofaste ven iøjeblikket. Dens duft giver mig håb og holder mine søvnige blodsprængte øjne oppe. De mørke rander under øjnene bevidner min rastløshed og desperat smører jeg foundation på når jeg går ud, så jeg ikke ligner en der er på stoffer.

Så nu er jeg fast besluttet på at læse intensivt, huske, huske og atter huske diverse sygdomme og deres behandlinger og mere til. Bloggen må derfor stå på en smule standby, der vil dog være et par nyheder engang imellem. At være lukket inde 24 timer og læse kan godt gå hen og blive alt for kedelig. Jeg læser nemlig bedst helt alene bag lukkede døre og vinduer.

Om der er håb for mig på min 6 timers eksamen uden hjælpemidler den 19.Juni? Hmm...det må være op til Gud at bedømme.

Nedenstående er en side taget fra en håndbog tilhørende læger som ikke kan det arabisk sprog. Håndbogen gør kommunikationen imellem lægen og den arabiske patient lidt lettere. Jeg bør nok skaffe mig håndbogen for jeg vil rigtig gerne på et kort praktikophold i Dubai i løbet af min studietid:  

Der sidder ca. 660 mennesker på Guantanamo.
Fra omkring 50 forskellig lande.
Indespærret på ubestemt tid og uden rettigheder.
Man ander intet om dem. Man ved ikke om de er død.
Amnesty International vil forbyde Guantanamo.
Verden er imod Guantanamo findes.

Der er ingen beviser for
folk der over har begået
en "alvorlig" forbrydelse.
Hvordan kan man arbejde sådan
et steeeeeeeeeeeeeeeeeed?

Ikke èn af de svin ville
holde 10 min med mig i en ring.

De har magt over folk i jern
og bar en Tv skærm!

Det er UMENNESKELIGT.
Der bliver begået tortur
på den klammeste måde.
Folk bliver behandlet, som hunde,
hvis ikke værre!

Hvem er det lige der
trænger til en tur til Guantanamo?

For min skyld, INGEN MENNESKER
FOR DET ER UMENNESKELIGT.
Hvorfor kan vi ikke få stoppet det?

Hvem snakkede om Demokrati?

Min Mor havde været til lægen
idag, hvor fra lægen af hun
ringer og siger jeg skal hente hende
der fra så jeg kan køre hende til sygehuset.

I 3 dage havde hun haft højt feber og smerter
i maven.

Hun fortæller mig så da jeg henter hende
at hun havde haft infektion i blodet
og muligvis en operation med det samme.
For det så slet ikke godt ud.

Min Mor græder i bilen af smerter og
det bliver værre og værre. Vi når frem,
henvender os ved modtagelsen, hvor
hun kommer ind i et rum, hvor vi
venter "doktoren".

Jeg får afvide der vil gå ca. de 60 min.
Min Mor lægger på den der halløj seng
hvor jeg tryster hende så hun ikke
græder så meget og glemme lidt.

Jeg ser hun falder i søvn, hvor jeg går
over til en pc der er tændt for at se
hvad der er af Fodbold idag, af kampe.
Jeg går ind på www.bold.dk og ser
ikke rigtig noget der lige er mig.

Så jeg går ud af nettet. Sidder på den der stol
og venter. Der går så de 2 ½ time, hvor min Mor
stadig græder og har smerter.

Hun trækker i den der rød snor, hvor der
kommer den der lyd, bib bib bib. Der kommer
en sød dame ind og siger: Jeg skal lige
se hvor lægen bliver af han skulle nemlig
have været her.

Hende der ser vi ikke mere til de næste 30 min.
Min Mor kan ikke klar smerten mere at hun
råber efter hjælp, hvor jeg bliver nød til
at trække i den røde snor.

Man skulle tro man var i Københavns Tivoli!

Sætter mig ned igen og venter til der kommer
en læge ind igen, som bliver nr 2.
Der kommer så en havl gammel dame ind.

Jeg siger så at vi har været her i
så mange timer og det var akut fra
vores egen læge af hasteindlæggelse,
hvor i siger det vil tag ca. 1 times tid,
men nu har vi ventet mere meget mere end det.

Hun kigger på mig og glemmer alt om min Mor,
som lægger og har voldsomme smerter og siger:

Damen: Du har vel ikke brugt denne computer?
Mig: Jo, for 2 timer siden, men gik ud efter 5 min.

Damen: Det er under ingen omstændigheder okay og det
du lige har lavet er en forbrydelse!

Mig: Jamen der står ingen steder det ikke var tilladt
heller ikke at jeg ikke måtte side på den stol og
computeren stod jo tændt helt klar til at blive brugt
og google.com hjemsiden var fremme på det tidspunkt.

Damen: Det der, det der, gider jeg simpelthen
ikke høre på.

Mig: Høre her dame, vi har været her mere end,
hvad i har lovet os, tror du jeg vil lægge
og lege på gulvet fordi i ikke har styre på jeres
ting. I siger 1 time, men der er gået mange timer nu.

Damen: Kan du så komme væk derfra. Sæt dig der over
eller på gulvet, som du havde sagt. Kom væk,
kom så væk det pjat gider jeg ikke høre på.

Der sagde det klik for mig så kom den hård
side frem. Hun troede jeg var en type der
lige var kommet fra Irak, en bums der ikke
duede til en skid. Jeg respektede hende meget,
men den kælling skulle lige have en tur.

Jeg stod op, ansigt til ansigt med hende.

Mig: Den der attitude kommer du ikke langt med mig
og du kommer ikke til at opnå respekt fra min side.
Du bekymre dig mere om en plastik frem for et
menneske liv. Hvis du er så skrap, som din stemme
og spiller hård, som du gøre så se om du eller nogen
af din medarbejder kan svinge mig til at
sidde på gulvet. Smut så med dig og hent den læge der.

Damen kiggede rigtig ondt på mig og
lukkede døren rigtig hårdt og gik sin vej.

Min Mor græder af smerte at hun siger:

Mama: Dyr bliver behandlet bedre end os!

Det knuste mit hjerte og sagde til mig
selv på det tidspunkt at, hvor var jeg dog
glad for hun var en dame hende den sidste.

Der kommer så en dame ind, som kunne høre
min Mor græde højt og var sur samme tid.
Og siger:

Lægen kommer ikke lige pt og der vil gå
mange timer før han dukker op.
Jeg siger så til hende:

Mig: Vi er smuttet, hjælp kan man ikke få her.

Sjovt lige efter jeg havde mit snak med hende
der kælling at der kommer en anden èn ind
og siger der ikke er læge lige nu.

På vej ud ser vi dokter/læger stå
og snakke om vejret, sol, sommer, ny
kjole, jeg tænker hold da helt kæft.

Fordomsfulde mennesker kommer aldrig vider.
Det er så et stort problem.

P.s. Alle fordomsfulde røvhuller vil få det røde kort.
Så tal pænt og respekter hinanden for at opnå respekt!

Ex θέατρον: metafysikken er et afskrift af tildækningens historie.

Der er grundlæggende to muligheder af centreringer: repræsentative og begivenhed, hvoraf den første indgik i eller udgik fra den protovidenskabelig tanke (at sproget kan udtømme verden i en fordobling), mens den anden udgik fra fortællingen og kom, efter en tid med samtidighed, til at overtage centreringen overhovedet, sandhed blev flyttet fra verden til sproget, men udlagde dermed også skemaet for den kosmologiske fornuft.

Det første af sandhedsbegreberne ovenfor er det græske ετεός, der enten kan betyde 'sand' eller 'virkelig'; og det forhold mellem sandhed og virkelighed, hvis man overhovedet kan tale om et forhold, er et selvforhold. Begrebet betegner den perfekte erkendelse (som fordobling): erkendelsen er et monstrøst kort over virkeligheden, hvis skala er i forholdet 1:1. Erkendelsen er virkelig en mekanisk færdighed: filosoffen, som den, der, gennem en videnskabelig behandling af tingene, udforsker tingenes natur, er egentlig kopist af profession, fordi nedskrivningen sandheden er en nedskrivning af virkeligheden i en og samme bevægelse. Det placerer den mekaniske færdighed i kunstgrebenes historie og i forlængelse heraf i kunstens historie.

Det eksklamatoriske i en sådan beskæftigelse med virkeligheden kommer i øvrigt til udtryk substantivets adverbielle form, ετεόν: i virkeligheden, i sandhed, virkelig, der altid indeholder et lille korrektiv i tilbagemeldingen. Det sagte er ikke i overensstemmelse med virkeligheden, altså kan det ikke være sandt, det kan ikke indlemmes i den fuldstændige repræsentation: virkeligheden som argument mod...

Det andet af sandhedsbegreberne er αλήθεια, som er en homerisk nyskabelse: sandheden som kooperativ. Begrebet har, i sin afledte form, svært ved at afspejle den begivenhed, det betegner, dvs. det negative præfiks på en egen måde afspejler en sædvane, en grundliggende tankeform. Begrebet er afledt af λήθώ, som er glemt, skjult eller ubemærket, og indstifter paranoikeren som eksempel på filosofisk tænkning: begivenheden som paranoia.

Den sokratiske samtale blandet med en platonsk reinkarnationstanken er begivenhedens grundform. Αλήθεια forløb begrebshistorisk set i samtalens medværen og medviden, der i vidt omfang forudsatte et fælles udgangspunkt, som det drejede sig om at afdække. Det er i denne afdækning paranoiaen sætter sig igennem som ledemotiv for tænkningen: sandheden er det, der kan kontrolleres og gentages i det uendelige: videnskab som et paranoidt begær indstiftet i metoden; i bund og grund en mnemoteknik for mulige spørgsmål og svar, hvori filosofien har formået en sidste, rasende udtømning strækkende sig over århundreder, fra logisk korrektiv til begivenhed, i en sfærisk dis.

Decentreringen formulerer et nyt grundlag for erkendelse, på et ikke-filosofisk grundlag, dvs. udenom det centrale kooperativ.

Lidt Guf fra zionismens side,
som er helt lovligt at udrydde et andet folk
for at gøre "israel" større.

Lidt billeder af, hvordan man dannede
"israel" staten og hvad vesten var med til.
Det, som de kalder for "demokrati" host host''

Her er hvad Tv2 og vesten's nyheder kan lære noget af.
Vis det frem, kom frem i lyset,
hvor på jorden lægger huset.
Taget fra des folk, som ikke kan få nok.
Blod fra zionismen's død, som for dem er rar
for at bevar staten "israel" som de nu har-
Hvor et andet folk lider af undertrykkelse
skabt af forbandelse.

Palæstina vil aldrig dø'
og aldrig være noget ny.

"israel" vil være nyt så
nyt at jeg kan huske mit sidste spyt.

Der skal være plads til bosættelser.

Huset skal ned til jorden.

Træerne skal klippes.

Folk skal bo, som hunde.

Tak vesten, for i har givet os et land.

Nu prøver vi at bygge huse, men de andre folk hinger

fast i den og deres jord, derfor bliver vi nød til at

gå hårdt til den. De er sq stædig de Palæstinænser !

Adorno skriver om desertøren, i en anden sammenhæng, at klassen sætter sig igennem med sine fordringer der, hvor desertøren søger tilflugt (Minima moralia s. 54). Hierarkiet, defineret ved sin segmentering i nærmeste overordnede slægt og særlige artsdannende forskel, subjektiviserer således flugten. Desertøren lever afledt, dermed ikke mere ægte, men indtræder i helheden som en særlig forskeligartethed ved sandheden.

Noget adskiller sig ved sandheden. Desertøren arter sig forskelligt fra sandheden, retekstualiserer sin subjektivitet ud fra en anden helhed i helheden. I sit flugtforsøg, i sit ubetydelige angreb på helheden, tvinger han helheden til at bevæge sig efter ham i et forsøg på at genoptage ham; men i desertørens renaissance, kan man kalde genovertagelsen sådan, må helheden reformatere sine tekstualiseringsstrukturer, hvilket kun betyder, at hierakiet minimalt pauser sin subjektivering af desertøren. Desertøren formateres ud fra et brud.

Lykkes det at skabe et brud i hierarkiseringsprocesserne afsubjektiveres desertøren, omend kun ganske kort. Dermed bliver desertøren noget andet, der ikke kan varetages på tilstrækkelig fyldestgørende måde i det sociale hierarki og hverken som en særskilt artsdannende forskel eller som, en endnu mere udbredt fortænkning, individ, men som noget andet, der ikke er afledt. Desertørens mulighedbetingelse er ikke at være desertør.

Desertøren er ufarlig. Dennes ufarlighed ses tydeligt i afstraffelsen ved skydning. Skydningen eliminerer afstanden, den afstand som det sociale hierarki har måttet tilbagelægge for at reformatere helheden - gennem desertøren. Bruddet er derimod farligt ved ikke at kunne tekstualiseres. Kan man sige om de sociale hierarkier som segmenteringsmaskiner, at de benytter desertøren som skriver, kopist?

I så fald er desertøren en resubjektivering af sig selv inden for rammerne af en anden helhed, der har reformateret sig selv i henhold til bruddet, hvis andethed herefter står tilbage som et sammenføjende mellemrum.

Hvor er det bare ubehageligt og ulækkert, at man kan gøre dette imod små asexuelle uskyldige engle! Et uddrag fra deres hjemmeside, hvor de kritisere organisationen Red Barnet og endda overvejede vedkommende pædofil selv at søge jobbet som generalsekretær:

For efterhånden lang tid siden skrev jeg som privatperson et brev til den daværende generalsekretær for organisationen Red Barnet, Bjarne Christensen. Jeg var da ret overbevist om ikke at modtage noget svar, og den spådom viste sig at holde stik. Til gengæld noterede jeg til min forundring at Red Barnet ganske kort tid efter søgte en ny generalsekretær. Bjarne Christensen havde vist ellers ikke beklædt posten ret længe. Måske havde indlægget så alligevel haft en effekt! Faktisk havde jeg selv lyst til at søge stillingen, men jeg opgav alligevel, da odds var imod mig.

Og her kommer de med noget så ulækkert en konklusion baseret på såkaldte videnskabelige dokumenter for et sexuelt forhold imellem børn og voksne:

Konsekvenserne af seksuelle oplevelser mellem voksne og børn/unge afhænger først og fremmest af, hvorvidt de pågældende oplevelser har været frivillige. Oplevelserne er også stærkt påvirket af de forventninger og holdninger over for sex, som børnene har fået af f.eks. deres forældre og det yderligere sociale miljø. Strengt sexfjendske holdninger og angst kan gøre ethvert barn modtageligt for skade. Drengenes indstilling til sex indebærer ofte stor interesse og spænding, således at deres seksuelle erfaringer ikke bliver skadelige.

Når andre personer end de involverede parter får kendskab til stedfundne seksuelle handlinger, kan der opstå "sekundær skade" i børnene på grund af reaktionerne fra forældre, politi, socialansatte, advokater og andre voksne - også hvor skaden ikke syntes at være til stede som følge af den seksuelle relation i sig selv.

Resultaterne af disse undersøgelser støtter det standpunkt, at når børnene ikke opdrages til at se ned på deres krop og være bange for sex, når deres seksuelle ønsker ikke underkastes en anden persons vilje, og når disse seksuelle ønsker og oplevelser ikke er blevet genstand for hensynsløse eller stigmatiserende reaktioner, så vil de ikke tage skade af seksuelle handlinger, uanset hvor gamle eller unge de er og med hvem de har haft disse oplevelser.

Og hvad selve den svenske internetfirma som hoster pædofili-hjemmesiden siger til denne gruppe? Tja hvad tror i, nemlig - YTRINGSFRIHED!

I kan læse mere om deres afskyelige tanker på deres egen hjemmeside. 

Jeg håber at børneglade psykisk syge mænd med det samme opspores og sættes i rette psykiatrisk behandling! Please henvend jer for børnenes skyld til en psykolog og til jer andre STOP denne gruppe NU!

Jeg mener det jeg siger.
Denne mand er top dollar.
Han er mellem af Det britiske parlament
og kender til mange hemmelig ting, som
folk ikke kender til i den virkelig liv.

Jeg elsker ham netop fordi han ved
hvad han taler om. Her er en klip
der beviser mange ting, som Hezbollah
er IKKE TERROR GRUPPE og aldrig bliver det
og han kommer ind på hvorfor.
Han kommer ind på hvorfor zionisterne
brugte en undskyldning at gå i krig
hos Libanon fordi der blev taget
2 soldater er dem, det var israelsk teori,
men den holder ikke, for de vil ikke
ud med sandheden, som begyndte for 18 år siden.
Hvis israel skal komme og lave krig mod Libanon
fordi der blev taget 2 soldater fra dem af,
jamen så kan Libanon gå i krig mod dem
tusind gange for de mere end 10 tus mennesker
israel har taget til fange!

George Galloway længe leve og Hezbollah
vil altid sejre kun folk der har ondt i
røven over dem ser dem, som "terrorister".

Et nyt politisk parti, der skulle kæmpe for at fjerne 24-års reglen, få islam på skoleskemaet og at forbyde abort.

Men det er alt sammen en lidt for tidlig aprilsnar, erkender folkene bag ”Islam Demokraterne”, som på deres hjemmeside skriver:

"Vores formål med at lave det her er for at illustrere, hvordan muslimer bliver dæmoniseret i visse medier. Vores erklærede mål er at gøre op med denne dæmonisering i medierne"

Gruppen ville have holdt aprilsnaren hemmelig til i morgen, men på grund af den store opmærksomhed har de følt sig nødsaget til at afsløre blufnumret nu.

Grineren :-) !