Historien om den overliberale udlændingelov - og det beskidte spil bag kulisserne

Den 03. juni 1983 vedtog Folketinget en ny udlændingelov. 155 stemte for 12 imod. Loven er med rette blevet kaldt verdens mest liberale udlændingelov. Forud for vedtagelsen af udlændingeloven lå et stort kommissionsarbejde, hvor der var afgivet hele to betænkninger om udlændingelovgivningen. Dels i form af en betænkning om administrative retningslinier i 1979 og en betænkning af 1982 med udkast til en ny udlændingelov.

På denne baggrund må det sikkert undre mange, at den nye udlændingelov allerede efter godt et år er blevet kritiseret, både i Folketinget og i befolkningen. I Bytinget tilkendegav hele 60% af tilhørerne, at de ønskede en stramning af reglerne i den nye udlændingelov. Det er bemærkelsesværdigt, at den helt klare meningstilkendegivelse blev afgivet kun fjorten dage efter dronningens nytårstale.

Årsagen til den meget store forskel i retsbevidstheden mellem flertallet i Folketinget og flertallet i befolkningen ligger i, at Folketingets flertal bevidst har været mere liberal i sin lovgivning, end der har været grobund for i befolkningen. Lovgiverne har ganske enkelt glemt at lytte til folkets røst, men også udefra kommende faktorer har haft sin indvirkning på den store meningsforskel.

Hvorfor gik det galt
Hvis man skal rekapitulere, hvorfor det gik galt med den nye udlændingelov, er man nødsaget til at gå tilbage til kommissionen, der lavede udkastet til den nye lov. Kommissionen var langtfra enig, hvilket medførte, at den nye udlændingelov både havde en flertalsindstilling og en mindretalsindstilling. D.v.s. at Folketinget havde hele to udgaver at vælge imellem.

Da justitsminister Erik Ninn-Hansen (C) den 20. januar 1983 fremlagde sit lovforslag i Folketinget, viste det sig, at det i store træk var i overensstemmelse med kommissionens flertalsindstilling.

Under forhandlingerne viste der sig imidlertid et klart flertal, bestående af Socialdemokratiet, SF, VS og de radikale, som gik ind for mindretalsindstillingen i betænkningen - men ikke nok med det, folketingsflertallet ønskede endog en liberalisering, der gik langt videre end både flertals- og mindretalsudkastet til den nye udlændingelov.

Det resulterede i, at der ved anden behandlingen blev stillet ca. 90 ændringsforslag til ministerens lovforslag, som indeholdt 62 paragraffer. I de mange ændringsforslag var der imidlertid en klar flertalsholdning for en kraftig liberalisering af udlændingeloven og et fast ønske om at fratage politiet kompetencen og sagsbehandlingen i udlændingesager. Udlændinge, der søgte til Danmark, skulle have deres sag behandlet af en civil instans og ikke af politiet, fordi udlændingene ofte havde meget dårlige erfaringer med politiet i det land, de kom fra. Folketingsflertallet var også kritisk indstillet over for Fremmedpolitiet eller Tilsynet med Udlændinge, samt den administrative udvisningspraksis, hvorfor man ønskede politiet helt fjernet fra udlændingesager. Desuden ønskede man domstolsprøvelse af udvisning. Socialdemokratiet, SF, VS ønskede sagerne henlagt under Indenrigsministeriet, mens de radikale ønskede, at udlændingen det første år skulle have sin sag behandlet i Justitsministeriet og det næste år og fremefter i Indenrigsministeriet, mens regeringen ønskede, at udlændingesagerne forblev under Justitsministeriet.

Kaotisk anden behandling
Spørgsmålet om, hvilket ministerium udlændingesagerne skulle henhøre, udviklede sig under den kaotiske andenbehandling til en strid om grundlovens § 14, der hjemler regeringen´s ret til, uden Folketingets indblanding, at organisere sig administrativt efter ønske, d.v.s. henlægge administrationen af udlændingeloven under Justitsministeriet.

Den kaotiske anden behandling blev efter ønske fra fhv. statsminister Anker Jørgensen (A) afbrudt til fornyet udvalgsbehandling af loven, og herunder indgik Socialdemokratiet og regeringen et forlig, der betød, at Socialdemokratiet fik 95 pct. Af sine ændringsforslag igennem. Tilbage af det oprindelige lovforslag blev der ca. 5 % i form af administrative almindeligheder.

Forliget betød, at bl.a., at man etablerede Direktoratet for Udlændinge, som skulle være den civile instans, der skulle behandle og afgøre sager om indrejse- og arbejdstilladelser, samt behandlingen af flygtningesager. Om dette udtalte den socialdemokratiske ordfører, Torben Lund under andenbehandlingen: "Vi har hermed fået vore primære ønsker vedrørende kompetencen opfyldt, nemlig at sagerne vedrørende opholds- og arbejdstilladelser behandles og afgøres af en civil instans. Der sker altså en klar adskillelse mellem de civile og de politimæssige opgaver inden for udlændingelovgivningen".

Politiets kompetence
Denne klare holdning blev fulgt op ad justitsministeren, der under debatten udtalte: "Der bliver i praksis et direktorat under Justitsministeriet, der skal behandle sagerne. Der skal være en permanent ordning, som der ikke skal ske nogen ændring i".

Det lå således helt klart i lovgivningen, at politiet skulle fratages sin hidtige kompetence og administrative sagsbehandlingsret. Politiet skulle fra den 01. januar 1984 kun bistå i de sager, hvor der var truffet endelig afgørelse om udvisning i en udlændingesag.

I 1982 var der 68 mand i Tilsynet med Udlændinge, kaldet Fremmedpolitiet. Den 01. januar 1984 var styrket skrumpet til 11 personer, fortrinsvis kontorfolk.

Den 01. januar 1985 er der ansat 110 personer i Direktoratet for Udlændinge, som skulle behandle udlændingesagerne, heraf seks jurister fra anklagemyndigheden.

Da Folketinget skabte denne mærkelige administrative bastard, havde man ikke taget højde for, at personalet ikke havde den nødvendige erfaring med f.eks. behandlingen af flygtningesager. Samtidig steg flygtningestrømmen kraftigt i 1984 til 4.300. Hele denne udvikling har bevirket, at Direktoratet for Udlændinge ikke blev til den civil instans, der skulle tale med udlændingen og foretage den egentlige sagsbehandling.

Derfor oprettede justitsministeren uden om Folketinget og i strid med det indgåede forlig med Socialdemokratiet og selve intentionerne i udlændingeloven, en ny politiafdeling, kaldet Den Centrale Politiafdeling også kaldet Afd. A.

Den Centrale Politiafdeling består i dag af 60 mand, som i store træk har overtaget det arbejde, som det tidligere Fremmedpoliti udførte, d.v.s. afhøring af udlændinge, sagsbehandling m.v. Tilsynet med Udlændinge lever, trods Folketingets beslutninger, i bedste velgående. Det har bare fået et nyt navn. Alt er ved det gamle.

Man må undre sig
Direktoratet for Udlændinge er i stedet blevet et afgørelsesdepartement eller en administrativ udgave af Kejserens Nye Klæder - på linie med Flygtningenævnet.

Når iranske flygtninge i dag klager over politiets arbejde, så må man undre sig. Ifølge udlændingeloven skulle det ikke kunne lade sig gøre. De mest brugte undskyldninger for at tilsidesætte udlændingeloven er: "Der er kommet så mange flygtninge, og det er kun politiet, der må rejse tiltale, hvis en udlænding overtræder loven".

Den administrative klagegang er også blevet stærkt liberaliseret i den nye udlændingelov.

En afgørelse om opholdstilladelse til en flygtning truffet af Direktoratet for Udlændinge, kan indklages til Flygtningenævnet, der består af syv medlemmer. Udlændingens klage har automatisk opsættende virkning på udvisningen. Udlændingen kan få beskikket en advokat, som skal have lejlighed til at sætte sig ind i klagesagen og udtale sig om denne. Udlændingen har også ret til mundtligt at fremlægge sig sag for nævnet. Flygtningsnævnets afgørelser skulle efter lovens ordlyd være endelige, men allerede i dag er nævnets afgørelser i to tilfælde blevet tilsidesat, idet to flygtninge har klaget til Ombudsmanden, hvilket igen har foranlediget justitsministeren til at udskyde udvisningen, indtil det "suveræne" flygtningenævn har genbehandlet sagerne.

A og B flygtninge
Den nye udlændingelov betød også væsentlige ændringer i spørgsmålet om flygtningestatus, familiesammenføring og udvisning p.g.a. kriminalitet.

I lovens § 7 har man givet alle udlændinge, der angiver at være flygtning, et ubetinget lovfæstet krav på opholdstilladelse i Danmark, så længe flygtningens forhold undersøges, d.v.s. ca. seks-syv måneder. Hver flygtning koster ca. 8-10.000 kr. pr. måned. Man har desuden sidestillet B-flygtninge (de facto-flygtninge) med A-flygtninge (konventionsflygtninge). Sidstnævnte er en person, der som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse p.g.a. sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser, befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til - eller på grund af sådan frygt ikke ønsker - at søge dette lands beskyttelse, og som befinder sig her i Danmark eller på grænsen.

B-flygtningen er en person, der er hjemstavnsfordrevet p.g.a. krig, besættelse eller lignende. En militærnægter eller en politisk afhopper er f.eks. B-flygtning og har internationalt ikke samme opholdsret som en A-flygtning. I den nye udlændingelov har de fået samme status.

I praksis overholder Danmark heller ikke "første asyllandsprincippet". Alle de iranske flygtninge, som er flygtet til Tyrkiet, de har Tyrkiet som første asylland, bl.a. fordi Tyrkiet var et af de første lande, der underskrev flygtningekonventionen. Hvis en flygtning f.eks. fra Iran, har opholdt sig over 14 dage i Tyrkiet, så har flygtningen ikke længere den velbegrundede frygt, som nævnes i konventionen. Hvis flygtningen af egen fri vilje derefter ønsker at bosætte sig i Danmark, så har han ikke konventionsopholdskrav. Det betyder, at mange af de iranske flygtninge, vi får i dag, med rette kunne afvises, men det bliver de bare ikke.

Også familiesammenføringsreglerne er lempet. Hvis en udlænding har en nær familiemæssig eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboende person, så kan udlændingen få opholdstilladelse, og der stilles ikke længere ubetinget krav om, at den person, der bor i Danmark, skal påtage sig at forsørge ansøgeren. Forældre over 60 år til en udlænding med tidsubegrænset opholdstilladelse, kan også komme til Danmark.

Svære at blive udvist
Til slut skal det nævnes, at det er svært at blive udvist af Danmark, hvis udlændingen har boet her i mere end syv år. Udlændingen skal vedholdende have begået grov kriminalitet eller være idømt mindst seks års ubetinget. Med de domme, der gives i dag, betyder det, at udlændingen normalt kun kan udvises, hvis han har begået drab, væbnet røveri af særlig farlig karakter, eller meget grov narkotikakriminalitet.

Det er mit indtryk, at den nuværende overliberale udlændingeloven modarbejder fremmedarbejderstoppet af 23. november 1979, som et stort flertal i Folketinget står bag, ligesom den vil kunne skabe uro i befolkningen, som bestemt ikke deler politikernes overhumanistiske synspunkter.

Knud Lind, MF

U d l æ n d i n g e p o l i t i k

Fremskridtspartiet mener, at danskernes udlændingepolitik skal have fem væsentlige formål, for at gøre Danmark til et trygt samfund:

1. Modtagelsen af flygtninge og familiesammenføringer skal stoppes

2. Flygtninge hjemsendes, når der er fred i deres hjemland

3. De sociale ydelser til udlændinge reduceres til et minimum

4. Alle kriminelle udlændinge skal udvises efter udstået straf

5. Statsborgerskab skal kun gives til dem, der opfører sig ordentligt

Udlændingepolitikken vedtages i Folketinget. Det er derfor vigtigt, at vælgerne sammensætter Folketinget således, at der er politisk vilje til at føre en stram udlændingepolitik til gavn for danskerne.

Siden 1983 har flertallet i Folketinget ført en slap og uanstændig udlændingepolitik. Danmark fremstår i dag som en magnet for alverdens flygtninge og indvandrere. Danmark er ved at blive ødelagt af en uansvarlig udlændingepolitik. Det vil Fremskridtspartiet ændre på.

Danmark - ny udlændingepolitik
Danmark har brug for en helt ny udlændingepolitik. Det får vi ikke ved at borgerne hver dag bliver mere og mere utilfredse med de forhold, der opleves. Vi får kun en ny udlændingepolitik ved at sammensætte Folketinget på en anden måde. Alle de øvrige partiet har siden 1983 udviklet Danmark til en åben magnet for alverdens flygtninge, fidusmagere og familiesammenføringer. Fremskridtspartiet har ingen tro på, at de øvrige politikere vil ændre deres holdning. Derfor må vælgerne skifte disse udlændingevenlige politikere ud med gode folk, som vil Danmark det bedre.

Befolkningen skal stille krav til politikerne om handling. Slut med snak og bortforklaringer; vi kræver handling. Det danske samfund og den danske folkesjæl lider under mange års forkert udlændingepolitik. Af angst for befolkningens reaktion, så har politikere og embedsmænd søgt at skjule sandheden om, hvor mange udlændinge der reelt er i Danmark og sandheden om, hvad det koster samfundet med den skandaløse udlændingepolitik.

Fremskridtspartiet kan ikke selv løfte den vigtige opgave, at få en ny stram udlændingepolitik. Befolkningen må hjælpe til. Det er hjælp til selvhjælp, eftersom det i dag er befolkningen, der lider under belastningen fra de mange udlændinge i vores samfund.

Danmark - danskernes hjemland
I dagens Danmark bliver der peget fingre af folk, som er stolte af at være danskere. Der bliver råbt racist efter folk, som er bekymrede for Danmarks fremtid som et multietnisk samfund. Det er aldeles urimeligt. Danskere er ikke racister - danskere er derimod - med rette - bekymrede for, om det samfund vi har brugt generationer på at opbygge skal ødelægges af velfærdsflygtninge, kriminelle indvandrere og religiøse fanatikere.

Fremskridtspartiet mener godt Danmark kan modtage folk fra andre lande, hvis de kan klare sig selv uden at belaste de sociale systemer og uden at begå kriminalitet. Derudover må Danmark - som alle andre lande - stille krav om, at nye borgere indretter sig efter vores samfund både kulturelt, sprogligt og ordentlig opførsel.

Fremskridtspartiet mener derimod ikke, at Danmark skal ødelægges af velfærdsflygtninge, som blot ønsker adgang til de sociale kasser, eller familiesammenføringer, som bliver sociale klienter på danskernes regning. Vi vil heller ikke acceptere, at folk fra andre lande ikke overholder dansk lovgivning, kulturnormer og levevis. Vi vil ikke acceptere, at visse dele af Danmark styres af udlændinge eller at de medvirker ved menneskesmugling, narkohandel og organiseret kriminalitet.

Fremskridtspartiet mener dansk kristen kulturarv er værd at kæmpe for. Vi mener danskerne skal føle sig hjemme og trygge i Danmark, særligt i en verden, der bliver mere og mere internationaliseret.

Danmark - og internationale aftaler
Danmark har tilsluttet sig FN`s flygtningekonvention. Vi kan godt modtage et vist antal flygtninge (under 1.000 om året) via FN. Det skal da være folk, som kun opholder sig i Danmark midlertidigt til krigen eller den politiske forfølgelse i deres hjemland er overstået.

Danmark har derudover tilsluttet sig en række andre internationale aftaler - konventioner -, hvilket Fremskridtspartiet er imod. De medvirkende lande opfylder aftalerne meget forskelligt. Danmark har verdens mest gavmilde sociale system, hvorfor vi er en magnet for alverdens folk. Der er intet sted på jorden, hvor danskerne kan rejse hen og opnå tilsvarende gavmilde behandling.

Danmark skal ikke længere underskrive konventioner, som forpligtiger os til at dele ud af vores velfærd. I stedet skal vi arbejde for at komme ud af de mest skadelige konventioner og derudover kun opfylde vores forpligtigelser med et minimum.

Danmark - og flygtninge
De flygtninge, som har voldt Danmark så store problemer er spontane flygtninge, der selv rejser til vores grænse og beder om asyl. Flygtninge, som vi har modtaget via FN har kun givet få problemer. Der er mellem 15 og 18 millioner flygtninge i denne verden. Danmark kan med sine 5 millioner indbyggere ikke klare det problem.

Fremskridtspartiet mener at den bedste flygtningepolitik er at hjælpe flygtningene i deres nårområder. Flygtningen skal ikke rejse jorden rundt for at ende i Danmark. Vi kan hjælpe mindst 10 gange så mange mennesker ved at hjælpe flygtninge i deres nærområder frem for at modtage dem i Danmark.

Fremskridtspartiet kan acceptere, at Danmark via FN modtager et antal flygtninge hvert år men kun midlertidigt. De skal ikke have ret til at blive i Danmark.

Fremskridtspartiet vil stoppe modtagelsen af spontane flygtninge ved vores grænser. Flygtningene skal have deres sag behandlet på grænsestationen og hjemsendes igen med det samme. De nuværende forhold, hvor flygtningen opholder sig i Danmark imens deres sag behandles og de kan klage i måneder og år, de forhold skal ændres. Indtil 1983 blev alle sager behandlet på grænsestationen, sådan skal det være igen.

Fremskridtspartiet vil ikke acceptere, at flygtninge med asyl i Danmark automatisk bliver indvandrere efter en periode. De skal tvært imod hjemsendes til deres hjemland så hurtigt som muligt efter krigen, naturkatastrofen eller lignende er overstået.

Flygtningen fra det tidligere Jugoslavien, herunder Bosnien, skal sendes hjem nu. Det gælder også de bosnier, som er her på særlige betingelser - de betingelser skal ophæves. Også flygtninge fra Somalia skal hjemsendes, da der nu er fred og ingen fare for at vende hjem.

Danmark - og indvandrere
Fremskridtspartiet er tilhænger af, at der opretholdes indvandrerstop. Så længe de sociale kasser står vidt åbne i Danmark. Lande som USA, Canada og Australien modtager indvandrere, som kan klare sig selv og ikke ligger samfundet til byrde. Danmark skal være lige så kræsen med, hvem vi giver opholdstilladelse. Både nuværende og fremtidige indvandrere skal kunne forsørge sig selv og deres familie. Opholdstilladelsen skal inddrages, når indvandrerne ikke længere kan klare sig selv, eller hvis de dømmes og straffes for kriminelle forhold.

Fremskridtspartiet er åben over for indvandring af folk, som kan bidrage positivt til det danske samfund. Men vi vil ikke være socialkontor for alverdens folk.

Danmark - og familiesammenføringer
Hvis udlændinge opholder sig her i landet som indvandrere eller flygtninge, og vil have deres slægtninge hertil, må de naturligvis selv bære omkostningerne ved transporten og det fremtidige ophold her i landet. Fremskridtspartiet er modstander af de nuværende regler, hvor vi modtager et stort antal familiesammenførte personer hvert år. Over 10.000 personer familiesammenførtes om året. Fra 1993 til 96 er antallet steget med 73 pct. En Ishøj-undersøgelse har vist, at 8.000 tyrkere fra 1974 til 1996 blev til 35.000 personer.

Familiesammenførte skal ikke have rettigheder i forhold til bistandsloven. Hvis ikke de kan klare sig selv, så må de forlade Danmark igen.

Danmark - og offentlig hjælp
Fremskridtspartiet er af den opfattelse, at de sociale systemer her i landet alene skal være forbeholdt danske statsborgere. Personer, som opholder sig her i landet som indvandrere med opholdstilladelse eller flygtninge med asyl, kun skal tildeles en minimumshjælp. Det kunne passende være et beløb svarende til folkepensionens grundbeløb og ikke mere.

Det offentlige skal ikke yde hjælp til udlændinge med egen formue eller arbejdsindtægt. Udlændinge skal ikke kunne modtage støtte til pårørende, der opholder sig i udlandet. Udlændinge skal ikke kunne opnå skattefordele ved at sende penge ud af landet på bidragskontrakter eller anden vis.

Fremskridtspartiet mener selvfølgelig, at udlændinge skal kunne overleve under deres ophold her i landet, men de nuværende regler er unødvendigt gavmilde.

Danmark - og kriminelle udlændinge
Fremskridtspartiet vil ikke tillade, at Danmark bliver hjemsted for kriminelle udlændinge. Hvis en indvandrer med opholdstilladelse eller en flygtning med asyl begår kriminalitet i Danmark, så skal de dømmes, afsone straffen og udvises. I Danmark kan udlændinge begå endog meget grove forbrydelser uden at de udvises. Det vil Fremskridtspartiet have ændret.

Udlændinge, som nægter at overholde dansk lov, har ikke noget at gøre i Danmark. Kulturbaggrund kan aldrig være begrundelse for forbrydelser som: Jalusidrab, omskæring af piger, menneskesmugling og lignende.

Udlændinge er ofte involveret i narkohandel. De involverede skal udvises efter udstået straf, da de ikke skal ødelægge danskerne med narkohandel.

Asylsøgere, der begår kriminalitet skal udvises straks. Det er ofte butikstyveri, dokumentfalsk, våbenbesiddelse og lignende asylsøgere er involveret i.

2. generationsindvandrere kan ikke udvises, da de ofte er danske statsborgere. I stedet skal de dømmes til afsoning på ubestemt tid i lukkede anstalter, hvor de først løslades, når de kan overholde danske normer og regler. Situationen på Nørrebro i København, hvor 2. generationsindvandrere har "taget magten" er efter Fremskridtspartiet´s opfattelse helt uacceptabel.

Udlændinge, der deltager i terrorvirksomhed skal ikke finde beskyttelse i Danmark, men øjeblikkeligt udvises.

Danmark - og hjemsendelse
Fremskridtspartiet vil have flygtninge hjemsendt, når der er fred i deres hjemsland. Ved hjemsendelsen kan der ydes et bidrag, som personen/familien kan bruge til at etablere sig for i hjemlandet.

Hjemsendelsen skal ske straks og uden ophold. Det er uholdbart, at de danske myndigheders behandling af hjemsendelsessager er så bureaukratisk og langsom, at personen kan nå at gå under jorden i Danmark. Personer, som nægter at oplyse hjemland, nationalitet og lignende lukkes inde indtil de kan huske, hvorfra de kommer. Fremskridtspartiet går ind for at nedlægge Dansk Flygtningehjælps vetoret og Flygtningenævnet som ankeinstans, således at sagerne undersøges af politiet og behandles af udlændingestyrelsen og ikke andre.

Danmark - og illegale indvandrere
Fremskridtspartiet vil ikke tillade menneskesmugling eller anden illegal indvandring. Derfor skal de danske grænser beskyttes. Uanset dansk deltagelse i Schengen-samarbejde og EU, så skal vi med brug af politi og evt. militær beskytte vores grænse.

De danske politikere dummer sig igen og igen, og vores samfund bliver straffet ved at illegale indvandrere straks udnytter hullerne i vores sagsbehandling. Illegale indvandrere skal afvises med det samme på grænsen og sendes retur uden ophold i Danmark og uden ret til sagsbehandling.

Danmark - og integration
Fremskridtspartiet har den opfattelse, at flygtninge kun opholder sig i Danmark midlertidigt, hvorfor de kun skal gives et absolut minimum-kursus i danske regler og dansk sprog. De skal ikke have offentlig støtte til modersmålsundervisning og ingen offentlig støtte til etablering af kulturinstitutioner m.v.

Indvandrere skal undervies i danske forhold, sprog og kultur. Indvandrere må selv forestå modersmålsundervisning og kulturarbejde. Det offentlige kan stille skolelokaler til rådighed for f.eks. den aftenskolevirksomhed indvandrerne selv organiserer.

Indvandrer skal integreres i det danske samfund. Da de skal blive her resten af livet gældet det om, at de hurtigst muligt får indsigt i det danske samfund. Fremskridtspartiet er modstander af tvang. Indvandrere må derfor selv afgøre, hvor de vil bo, men kommuner skal have ret til at undgå ghetto-dannelser.

Danmark - og undervisning
Fremskridtspartiet vil have standset enhver offentlig betalt modersmålsundervisning. Der skal heller ikke ydes støtte til undervisning i udlændingenes kultur. Til gengæld skal indvandrere tilegne sig færdigheder svarende til 9. kl. niveau, eftersom det er samme krav vi stiller til danskere.

Hvis ikke man deltager i undervisningen mister man retten til at modtage offentlig underhold. Hvis indvandrerne ikke er tilfredse med de kulturelle forhold i de danske skoler må de selv betale for privatskoleundervisning. Danske skoler skal således ikke indrette sig efter udlændingene, men omvendt.

Danmark - og kultur og religion
Fremskridtspartiet er tilhænger af religiøs og kulturel frihed. Udlændinge skal således have frihed til at dyrke deres kultur og religion, så længe det sker inden for gældende danske regler. Danske virksomheder eller offentlige institutioner skal derfor ikke indrettes med hensyntagen til f.eks. muslimers særlige ønsker eller krav.

Det offentlige skal ikke yde bistand udlændinges kultur eller religion. Ønsker de at oprette særlige kulturhuse eller religiøse mødesteder (Moskéer), så må det ske 100 pct. for deres egne midler.

Danmark - og forskelsbehandling
Fremskridtspartiet er tilhænger af forskelsbehandling. Udlændinge skal ikke have samme forhold som danske statsborgere. Vi vil derimod ikke skelne folk på hudfarve, race eller politisk opfattelse. Vi ser alene på statsborgerskabet. Fremskridtspartiet er derfor modstander af racisme. Hvis ikke Danmark får en ny udlændingepolitik er vi bange for, at befolkningen udvikler modstand mod udlændingene - hvor modstanden retterlig skal rettes mod politikerne.

I dagens Danmark er det ofte således, at udlændingene opnår særbehandling og fordele, som danskerne ikke kan. Det gælder i boligkøerne, køer til institutionspladser og lignende. Mange udlændinge har fået den fejlopfattelse, at de bare skal råbe racist efter en politibetjent eller en læge for at opnå særbehandling.

Fremskridtspartiet vil afskaffe alle direkte og indirekte særfordele udlændinge har opnået. Danskere skal ikke lade sig undertrykke af rabiate udlændinge.

Danmark - og indfødsret (statsborgerskab)
Fremskridtspartiet mener, at Folketingets flertal tildeler alt for mange statsborgerskaber. Det årlige antal er kommet op på ca. 6.000 personer. Dansk statsborgerskab er en livslang gave, eftersom man ikke kan fratage statsborgerskabet igen. Udlændinge som får statsborgerskab ryger sammen med deres børn ud af statistikken over antal udlændinge i Danmark!

Folketinget skal være meget tilbageholdende med, at give statsborgerskab. Hvis en person har dom for kriminelle handlinger, har levet af offentlig bistand eller ikke behersker det danske sprog, så skal der ikke tildeles statsborgerskab.

Det er ganske urimeligt, at kriminelle får statsborgerskab, lige som mange ansøgere end ikke kan tale et minimum dansk.

Fremskridtspartiet vil desuden indføre en årlig kvote på maksimalt 1.000 statsborgerskaber.

Danmark - og valgret
Fremskridtspartiet vil ikke have, at andre end danske statsborgere har valgret og valgbarhed til alle offentlige valg i Danmark. I dag kan udlændinge både vælge og vælges ved kommunale valg. Der er over 100.000 udlændinge med denne valgret. De kan både bestemme sammensætningen af vores byråd og vælges som amtsborgmester.

Fremskridtspartiet vil have valgloven ændret så kun danske statsborgere og nordiske statsborgere med fast bopæl i Danmark i mindst 3 år kan deltage i kommunale valg.

Danmark - og folkeafstemning
Fremskridtspartiet vil have spørgsmål om opstramninger i den danske udlændingelov lagt ud til folkeafstemning. Befolkningen skal derved have mulighed for at bestemme den danske udlændingepolitik.

Fremskridtspartiet vil også indføre folkeafstemninger i kommunerne, hvorved borgerne kan afgøre, om kommunen skal modtage færre udlændinge.

Danmark - og udgifter til udlændinge
Fremskridtspartiet har i flere år søgt at få et overblik over de samlede udgifter til udlændinge. Regeringen (A og B, red) nægter at foretage regnestykket. Det er givet fordi de ved, at befolkningens reaktion vil blive stærk når sandheden kommer frem.

Et kvalificeret bud er, at udlændinge koster de danske skatteydere mellem 18. og 20 milliarder kroner om året. Regeringens tal peger på ca. 11. milliarder kroner, men dertil kommer en række udgifter til bistandshjælp, sygehusophold, retsvæsenet, særbehandling o.s.v., som ikke er medtaget. Det er særligt i kommunalt regi, der ikke findes nogen oversigt over, hvad det koster at have de mange udlændinge i Danmark.

Fremskridtspartiet kræver fortsat, at regeringen giver ærlig oplysning om skatteborgernes udgifter til udlændinge.

Danmark - vi har en fremtid
Fremskridtspartiet er ikke et øjeblik i tvivl om, at den danske folkesjæl, kultur og egenart nok skal overleve. Men vi vil have udlændingepolitikken ændret nu, hvor udlændinge og folk med udenlandsk baggrund (tildelt statsborgerskab) allerede udgør 10. pct. af befolkningen. Danmark giver asyl til 70 pct. af ansøgerne, mens f.eks. Tyskland kun giver asyl til 5 pct. Vi skal holde op med at være tossegode. Illegale indvandrere betaler 10.000 DM for at blive kørt fra Flensborg til Padborg - hvorfor? For at få billet til det danske velfærdsbord.

Udlændinge er ikke dumme mennesker. De rejser derhen, hvor forholdene er bedst. Den danske lovgivning er som en magnet for disse folk. Vi skal hjælpe mennesker i nød, men ikke åbne vores sociale kasser for alverdens velfærdsflygtninge. Hvorfor skal vi uddele vores velfærd til andre landes borgere, når så mange danskere ikke har nok.

Fremskridtspartiet tror på, at vores udlændingelov bliver strammet op. Vi tror på vælgerne og deres ønske om ændring. Tror du også på os, så kan vi sammen løse problemet.

Fremskridtspartiet

Ovennævnte stammer fra brochuren: Det vil Fremskridtspartiet - Udlændingepolitik 1997

R E T S P O L I T I K

Fremskridtspartiet mener, at retspolitikkens væsentligste funktion er at sikre den enkelte borger mod overgreb. Til det formål har samfundet fastsat nogle normer, der danner retsningslinier for, hvad der kan accepteres og inden for hvilke grænser. Begår man en strafbar handling, skal man straffes og tage den afsoning, der er forbundet med strafudmålingen. Svarer straffen ikke til den almene opfattelse af, hvad det koster at begå forbrydelsen, går det ud over retsopfattelsen. Med andre ord skal strafudmålingen virke præventiv, og strafudmålingen skal sikre, at den også bliver eksekveret. Nøgleordet er derfor sammenhæng mellem forbrydelse og straf.

Retspolitikken er altså til for at sikre, at den enkelte borger ikke får sine rettigheder krænket. Sker det alligevel skyldes det mangler i den nuværende retspolitik - mangler som Fremskridtspartiet i det følgende vil redegøre for.

Når Fremskridtspartiet har det synspunkt, at retspolitiske mangler ikke kan accepteres, skyldes det, at vi har et menneskesyn og en politisk filosofi, der bygger på den personlige frihed. Det harmonerer ikke med den løse og til tider uansvarlige politik, som et flertal i Folketinget gennem en årrække har ført. Det vil Fremskridtspartiet ændre på.

1. Lovene
Staten skal ikke lovgive på alle områder. Det er urimeligt, at staten kriminaliserer offerløse handlinger og handlinger, hvor et eventuelt offer kun er personen selv. Fremskridtspartiet ønsker derfor en række ændringer i forskellige love.

Enhver må leve, son han/hun nu engang finder bedst, når andre ikke generes væsentligt derved.

Straffeloven er næsten 70 år gammel og bærer tydeligt præg af dette. Til trods for sine mange reformer og lapperier, så synes et dybere reformarbejde uundgåeligt. Ikke alene bærer straffeloven præg af at være fra en svunden tid, hvor forbrydelser mod ejendom skulle straffes langt hårdere end forbrydelser mod personer, men mange af bestemmelserne er tillige slet ikke gearet til nutidens højteknologiske samfund. Ifølge straffeloven er det f.eks. ikke tyveri at stjæle telefontid fra en fremmeds telefon. Så selvom det måske påfører offeret et tab i tusinde kroners klassen, så straffer man alene for brugstyveri. Eller hvad med forbrydelser begået over internettet. Det grundliggende problem er, at nutidens kriminelle har ændret adfærd, uden at lovgivningen er fulgt med. Forbrydelserne er i højere grad personrelateret og langt mere rå. Og tendensen er, at at det er de unge, der står for den groveste kriminalitet - ikke mindst fordi, det er blevet "legalt", at spekulere i den kriminelle lavalder. Desuden er banderelateret, til tider organiseret, kriminalitet blevet hverdag. Og hyppigheden, hvormed forbrydelser sker er skræmmende. Ekesempelvis sker brugstyveri af biler stort set "på samlebånd". Så snart den ene bil "giver op", stjæles den næste. Normen har altså ændret sig fra, at det i gamle dage var sådan, at en person, der begik en kriminel handling fik sin straf og aldrig gjorde det mere - til i dag, hvor der i højere grad er tale om færre kriminelle, som til gengæld står for et hav af kriminelle handlinger.

Færdselsloven - er den mest konsekvente og logiske lov vi har. Færdselsloven regulerer trafikken gennem regler og påbud, som et langt stykke af vejen er fornuftige nok, men på visse områder er for restriktive. Fremskridtspartiet er f.eks. af den mening, at påbud om brug af sele og styrehjelm ikke skal dikteres, men i højere grad være op til den enkeltes eget ansvar. Stod det til Fremskridtspartiet skulle automatisk hastighedskontrol også afskaffes. Det vigtige er, at trafikanterne kører efter forholdene. De, der ikke kan fínde ud af det, skal ikke bare have tilsendt et girokort, men stoppes af politiet i forbindelse med overtrædelsen.

2. Våben, vold og bander
Tendensen i lovovertrædelser går i retning af stadig grovere handlinger. Og i den sammenhæng er vold, våben og bander de tre faktorer, der hver for sig, eller i kombination, medvirker til at præge udviklingen. Denne udvikling skal bremses. Skal den grove kriminalitet bekæmpes effektivt, er det Fremskridtspartiets overbevining, at satsningen skal ligge på disse områder.

Våben
Under den nuværende våbenlov er det paradoksale forhold opstået, at de eneste som har våben er diverse kriminelle bander - ofte med tilknytning til rockermiljøet. Fremskridtspartiet finder det fuldstændig vanvittigt at man reelt fører en politik, hvor lovlydige borgere afskæres fra at eje og besidde, selv helt banale ting som tågegasspray og småknive, mens kriminelle rask væk kan erhverve og bruge både panserværnsraketter og håndgranater. Stod det til Fremskridtspartiet burde den modsatte situation tilstræbes og Fremskridtspartiet ønsker derfor at ustraffede personer skal kunne købe velegnede forsvarsvåben, som f.eks. tåregaspatroner og stødanordninger.

Bander / vold
Voldelige overgreb på mennesker er den værst tænkelige krænkelse af den personlige frihed. Desværre bliver det stadig mere udbredt. Fra at være et næsten ukendt fænomen for blot tyve år siden, er bandevold blevet et hverdagsproblem. Antallet af voldsanmeldelser er nogenlunde stabilt, men der er en kalr tendens til at volden bliver grovere og ikke mindst meningsløst, hvilket giver en forståelig, men forfærdelig utryghed i befolkningen generelt. Det er dybt forkasteligt, og Fremskridtspartiet vil gøre alt for at vende udviklingen. Det skal igen være sikkert at gå på gader og stræder.

Fremskridtspartiet findet det fuldstændigt forrykt, at relativt få individer kan få lov til at terrorisere en hel befolkning. Der skal gribes ind, første gang og hver gang.

3. Politiet
Det danske politi kører på pumperne. Stadig flere opgaver læses over på politiet uden at bevillingerne tilsvarende øges. Smatidig bliver de kriminelle bander stadig mere rå i deres aktiviteter, hvorfor behovet for politiet aldrig har været større. Fremskridtspartiet ønsker politiet tildelt flere ressourcer, således at der kan blive slået hårdt ned på bl.a. rockernes terroraktiviteter. De øgede bevillinger skal bl.a. bruges til at ansætte mere civilt kontorpersonale, således at uddannede politibetjente ikke sidder på politistationerne og bruger deres tid på kontoropgaver, men i stedet kan være ude på gaden for at patruljere og opklare forbrydelser. Det betyder også, at nogle af politiets nuværende opgaver burde flyttes til andre instanser. F.eks. er det dobbeltadministration, at man først skal anmelde sin cykel strålet hos politiet for så bagefter af give de samme oplysninger til sit forsikringsselskab.

4. Straffene
Hvis vi skal forhindre, at specielt unge udvikler en kriminel løbebane, skal reglen være, at der straffes første gang - og hver gang! Voldsforbrydere skal ikke sættes på fri fod efter afhøring, men gå direkte fra anholdelse til domsafsigelse og afsoning.

Fremskridtspartiet ser straf som en reaktion fra samfundets side, for at slå fast, at den kriminelle handling er forkert, at gerningsmanden ikke skal gøre det igen, og for at vise andre, at det ikke kan betale sig at begå kriminalitet. Ofte er årsagen til kriminalitet, at den pågældende i sin opvækst aldrig har mødt konsekvens i forhold til sine handlinger, og dermed har mistet respekten, ikke bare for andre, men også respekten for sig selv. Med andre ord skal vi sikre, at den pågældende igen får ansvaret for sit eget liv og fremtid. Det gøres først og fremmest ved at myndighederne i alle led er konsekvente, så den kriminelle opdager, at det ikke er ligegyldigt, hvordan man opfører sig.

Den danske retspolitik bygger på en blødsøden holdning, hvor der fokuseres alt for meget på forbryderens baggrund og alt for lidt på offerets lidelser. I grovere voldssager kan offeret tilmed opleve, at forbryderen er sat på fri fod, førend offeret kan forlade sygesengen.

Fremskridtspartiet ønsker at dommene ved udmålingen af en tildelt straf, sætter offerets lidelser i centrum og ikke, som i dag gerningsmanden. Det er fuldstændigt uacceptabelt, at en person, som har banket en anden til "lirekassemand", kan slippe af sted med at tilbringe få måneder i fængsel under henvisning til, at gerningsmanden har haft det hårdt.

Det kan heller ikke være rigtigt, at forbrydelser mod ting, skal straffes langt hårdere end forbrydelser mod mennesker. Med den nuværende indretning af af retssystemet straffes f.eks. tyveri langt hårdere end både volds- og sædelighedskriminalitet, hvilket efter Fremskridtspartiets holdning er ude af proportioner med både ret og rimelighed.

5. Den kriminelle lavalder
Der syntes at være en ubehagelig tendens til, at forbryderne bliver stadig yngre. Lovovertræderne får ikke bare deres kriminelle debut i en stadig yngre alder, deres forbrydelser bliver også grovere. Mens det tidligere var små-rapserier og butikstyverier nogle unge gjorde sig skyldige i, er væbnet røverier og grove overfald på andre unge eller pensionister nu også en del af storbyens ungdomsliv. En stadig større del af disse unge spekulerer groft i, at politiet intet kan gøre, så længe de er under 15 år, og mindreårige sættes således til at gøre det grove og farlige arbejde. Det må stå klart for enhver, at tiden er løbet fra den kriminelle lavalder og Fremskridtspartiet ønsker den derfor afskaffet til fordel for en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Ung alder bør alene have betydning for sanktionsudvalget, herunder også strafudmålingen og ikke som i dag forhindre enhver retsforfølgelse. I den nuværende straffelov er der f.eks. lagt et øvre låg på, hvor hårdt personer under 18 år kan straffes og i domspraksis gives der også en stor rabat til sådanne mindreårige.

Det afgørende er, at den unge oplever en reaktion, der er så kraftig, at den virker præventiv og har det sigte, at den unge holder sig væk fra yderligere kriminalitet. Det er derfor vigtigt, at der gribes ind første gang - og hver gang. Det er langt lettere at hjælpe den unge mod at udvikle en kriminel løbebane, end det er at hjælpe dem ud af den på et senere tidspunkt.

6. Domstolene
Ifølge Grundloven skal domstolene være med til at vogte staten, men det forekommer unægtelig tvivlsomt om folk, som har virket i en menneskealder i et ministerium, skulle kunne frigøre sig fra den loyalitet, som netop gjorde dem til så dygtige embedsmænd. Fremskridtspartiet er derfor tilfreds med at partiet fik gennemført en uafhængig domstolsinstitution, som sikrer, at dommerne rekrutteres bredt.

Dommerstanden er en erhvervsgruppe, hvor det at have et bihverv snarere er reglen end undtagelsen. Det er højst uheldigt. Dels forlænges arbejdsgangen i domstolene, idet der skal tages højde for at dommerne "har tid" til at varetage dommergerningen, dels forekommer der situationer, hvor dommeren, grundet sit bierhverv, muligvis er partisk og dermed inhabil. Reglen bør være, at dommeren skal vælge, om han vil være offentlig eller privat dommer -på samme måde som politifolk i dag ikke kan være ansat både i politiet og i et privat vagtværn.

Ligeså lidt som det virker betryggende at dommerne rekrutteres fra statens tjeneste, virker det betænkeligt, at nævninge og domsmænd, er udpeget af de politiske partier. En tiltalt må have et krav på, at de personer, som skal pådømme hans sag, er fuldstændig uvildige og ikke har nogen forudfattet holdning. Når nævningene alle er medlemmer af politiske partier, kan deres politiske overbevisning og interesser måske påvirke deres holdning til forbrydelsen. Men uanset om dette sker eller ej, så virker det næppe betryggende for den tiltalte, at noget sådan måske kan ske. Fremskridtspartiet ønsker derfor, at nævninge-udvælgelsen fjernes fra de politiske partier og i stedet sker på basis af folkeregisteret, således at det bliver helt almindelige mennesker, som udpeges til domsmænd og nævninge. Derved sikres også, at strafudmålingen i højere grad kommer til at stemme overens med befolkningens opfattelse af ret og rimeligt.

7. Anonyme vidner
Der skal være større mulighed for af føre anonyme vidner i de grove sager, hvor det er nødvendigt for af beskytte vidnet mod fremtidige repressalier. En tiltalt må ikke dømmes alene på baggrund af et anonymt vidne. Der skal være spor på gerningsstedet eller andet, der godtgør, at den tiltalte med rette er tiltalt, ligesom der skal være andre vidner, som bekræfter hændelsen og endelig skal det være op til dommeren at tillade et anonymt vidneudsagn.

8. Udeblivelsesdomme
Det sker ofte, at dommeren, forsvareren, anklageren, somsmændene og vidnerne har sat tid af til et retsmøde, der efterfølgende må aflyses, fordi tiltalte ikke gider gøre fremmøde. Det er til gene for de implicerede, til skade for domstolenes ventelister og dyrt for skatteyderne. Udeblivelsesdomme kan i dag kun bruges, hvis straffen højest vil blive på 30 dage. Det betyder, at tiltalte, der udebliver fra retsmøderne, kan dømmes in absentia i straffesager med domme op til 30 dages fængsel. For straframmer over 30 dage skal tiltalte være til stede. Fremskridtspartiet foreslår derfor, at straframmen for udeblivelsesdomme udvides til at omfatte domme op til 3 måneders fængsel.

9. Voldgift
Fremskridtspartiet mener, at alle private aftaler, der er indgået frivilligt kun skal underlægges privat påtale og private voldgiftsafgørelser. Det offentlige skal holdes helt udenfor private aftaler, der er indgået frivilligt.

10. Varetægtsfængsling
Varetægtsfængsling skal kun bruges i de tilfælde, hvor der er risiko for, at forbryderen vil ødelægge beviser eller advare medgerningsmænd. Såfremt der alene er risiko for flugt, skal det overvejes om økonomisk sikkerhedsstillelse, i form af kaution, kan udgøre en tilstrækkelig garanti for, at man ikke undslipper til udlandet. I særligt grove tilfælde skal det dog være muligt at varetægtsfængsle forbrydere, såfremt det ville stride mod almindelig hæderlighed at lade personen være på fri fod indtil tidspunktet for hans retssag.

11. Erstatning
Udover det personlige ubehag ved at blive udsat for en forbrydelse, lides der ganske ofte også et betydeligt økonomisk tab. En person, son har været udsat for et voldeligt overfald, er måske ude af stand til at arbejde i længere tid. Et økonomisk tab, der i dag kun sker delvis kompensation af. Ofte mangler forbryderen både evnen og viljen til at kompensere for sine gerninger og den nuværende lovgivning giver kun i begrænset omfang mulighed for at hente erstatningen i statskassen. Fremskridtspartiet ønsker derfor et system, hvor gerningsmandens incitament til at yde erstatning bliver langt større.

12. Fængsler
Den teknologiske udvikling er tilsyneladende gået sporløst henover det danske fængselsvæsen. Kamera og anden elektronisk overvågning i og omkring fængslerne, burde kunne eliminere enhver risiko for flugt og således sikre, at fangerne ikke undslap deres velfortjente straf. Fremskridtspartiet ønsker derfor at oprette et flugtsikkert fængsel, hvor bl.a. den nyeste teknologi tages i brug. Men også i de åbne fængsler vil elektronikken kunne medføre store økonomiske og menneskelige besparelser. I Sverige og navnlig i USA er man nået langt med elektroniske fængslinger, hvor det med sensorer omkring f.eks. håndledet sikres, at afsoneren opholder sig i sin celle på de anviste tidspunkter.

Fremskridtspartiet er positivt overfor sådanne initiativer, ikke kun fordi det vil give økonomiske besparelser i form af færre ansatte, men også fordi det vil være en menneskelig gevinst f.eks. at lade folk afsone kortere straffe i deres eget hjem. Elektronisk hjemmefængsel vil kun komme på tale, når den dømte ikke er farlig for sine omgivelser og når straffen er for mindre grove forhold. Elektronisk hjemmefængsling skal derfor opfattes som et supplement til det etablerede fængselssystem.

Men også indenfor de egentlige fængsler kan store reformer gennemføres. I USA og i England har private fængsler kunnet demonstrere ikke bare langt lavere økonomiske omkostninger, men også lange bedre afsoningsforhold for de indsatte. Der er færre klager og færre overfald på personale og andre indsatte. Der er færre selvmord blandt indsatte, og der er færre flergangsforbrydere blandt indsatte (recidiv).

Fremskridtspartiet er villig til at tildele de nødvendige ressourcer til både at oprette superfængsler, men også til at øge fængselskapaciteten. Straks efter idømt straf skal forbryderen påbegynde sin afsoning og ikke som i dag vente i flere måneder. Den præventive effekt må antages at være størst, når man betaler prisen hurtigst muligt.

13. Livsvarigt fængsel
I dag kan domstolene højest idømme en tidsbestemt straf på 16 år. Hvis domstolene finder det nødvendigt at straffe hårdere, er der kun mulighed for at idømme livsvarigt fængsel. Det skal ændres, så domstolene kan idømme en person f.eks. 30 års fængsel. Livsvarigt fængsel skal dog bevares som en mulighed til de groveste forbrydere og så skal livsvarigt fængsel være livsvarigt og ikke som i dag, hvor langt de fleste kommer ud efter ca. 16 år. Livstid bliver derved en straf, som ikke kan "overstås" og et klart signal om, at samfundet ikke tolererer grove forbrydelser.

14. Prøveløsladelse
Anvendelse af prøveløsladelse har taget overhånd og reelt medført en afkortelse af straffen med en tredjedel. Idømmes en forbryder 9 måneders fængsel, så skal personen også afsone 9 måneder - og ikke som i dag kun 6 måneder. Adgang til prøveløsladelse skal ikke være et retskrav, men derimod en belønning til fanger, der gennem eksemplarisk opførsel har vist vilje og fremskridt til at forbedre sig. Får en fange undtagelsesvis bevilliget udgang (ikke at forveksle med prøveløsladelse), bør den som hovedregel være ledsaget og såfremt forbryderen misbruger tilliden og stikker af eller i øvrigt overtræder vilkårene, skal det have alvorlige konsekvenser. Fremskridtspartiet foreslår, som sanktionsmulighed, at forbryderen får inddraget muligheden for udgang i resten af afsoningsperioden og ingen mulighed for prøveløsladelse.

15. Kriminelle udlændinge
Fremskridtspartiet hører ikke til dem, der har medlidenhed med kriminelle udlændinge. Udlændinge er gæster, så begår de kriminalitet, har de intet at gøre i Danmark. Det er en konsekvent politik som udlændinge har respekt for. Asylansøgere, med en kriminel baggrund og udlændinge, hvor urigtige oplysninger har dannet grundlag for opholdstilladelse og eventuel statsborgerskab, skal øjeblikkelig udvises.

Udlændinge, der opholder sig i Danmark, skal naturligvis følge dansk lovgivning. Kriminel aktivitet bliver derfor retsforfulgt og straffet efter dansk lov. Forskellen er, at kriminelle udlændinge skal udvises af Danmark efter princippet: Jo kortere ophold i Danmark - jo mindre straf skal der til, før man udvises. Desuden mener vi i Fremskridtspartiet, at alle grove kriminelle udlændinge straks efter udstået straf, skal udvises af Danmark.

16. Narkotika
Narkotikamisbrug er en tragedie for den afhængige og påvirker utrolig mange mennesker. Det ødelægger narkomanens liv, splitter ofte venner og familie og skaber følgekriminalitet til gene for en stor mængde mennesker. Narkomisbrug og kriminalitet skal derfor bekæmpes og det gøres bedst ved at fjerne behovet for narko. Det er præcis, hvad den nuværende narkotikapolitik tilsigter. En narkotikapolitik, der i høj grad er Fremskridtspartiets fortjeneste. Fremskridtspartiet fremsatte 4 forslag til en realistisk narkotikapolitik, hvoraf 3 - tilbud til dømte narkomaner om en behandlingsdom i stedet for en fængselsdom, afvænningstilbud, hvor det menneskelige selvværd er i højsædet og oprettelsen af et narkotikaråd - udgør grundlaget for dagens narkopolitik. Udgangspunktet for en god narkopolitik er derfor til stede, men på grund af utilstrækkelige økonomiske midler har den vist sig mangelfuld.

Fremskridtspartiet er derfor indstillet på at gøre noget drastisk for at komme narkokriminaliteten til livs. Først og fremmest skal der tilføres de nødvendige midler, således at de allerede vedtagne foranstaltninger kan fungere efter hensigten. Dernæst skal tilbudet om afvænning, der strækker sig over flere år og indebærer en regelmæssig opfølgning resten af livet. Ved kapacitetsmangel på afvænningsinstitutionerne skal narkomanen tilbydes narko, således at han/hun ikke behøver, at kaste sig ud i berigelseskriminalitet for at finansiere misbruget.

Fremskridtspartiet er ikke tilhænger af fri narko, men indstillet på at lade narkomanerne få deres stof på en klinik, hvor stoffet skal indtages på stedet under kontrol. En sådan ordning er ikke afvænning eller led i afvænning, men udelukkende en parkeringsplads, hvor narkomanen under kontrol kan få det stof, han ellers ville være nødt til at skaffe sig illegalt på gaden. Målet må være at forbedre narkomanens sundhedstilstand, nedbringe følgekriminaliteten og ramme bagmændene. Klinikkerne skal således kun bruges, indtil narkomanen kan komme i kvalificeret afvænning.

Ovennævnte stammer fra brochuren: Det vil Fremskridtspartiet: Retspolitik (1998)

Står vi med en ny Tamil-sag? Det ligner i hvert fald utvivlsomt en systematisk omgåelse af Udlændingeservice's pligt til at oplyse klart om lovgivningen, med det resultat at danskere og deres ægtefæller har været nødt til at bosætte sig i Sverige eller andre steder og har brugt år og titusindvis af kroner, i stedet for at flytte hjem til Danmark efter bare 10 ugers arbejde i et andet EU-land.

Nu tager Folketingets Ombudsmand Hans Gammelgaard-Hansen sagen op og hans afdelingschef udtaler at de "følger med interesse sagen". Ombudsmanden har i flere omgange tidligere måtte kritisere Udlændingeservice for ikke at ændre praksis.

Birthe Rønn Hornbech nægter nogen som helst ansvar og skyder hele skylden på "manipulerende journalister", selvom de ringede under eget navn og bad om vejledning og efterfølgende selv måtte fortælle om reglerne som de fik fortalt egentlig bare var "et hul i lovgivningen."

Inden hun blev minister, stod Hornbech for mange som et fyrtårn i mørket for dansk retssikkerhed. De mange sager i den seneste tid har bevidst at det ikke længere er tilfældet.

Mere på Jyllands-Posten

Sådan! Så mangler vi bare vennerne.

Jeg kan på stående fod ikke redegøre for, hvad der skal til for at smide dem ud af landet. Det kan være, at der er brug for en lovændring, men ud skal de«, fastslår Søren Pind.

Mere på Samarbejds-Politiken

Kunne ikke være mere enig - og derefter må vi arbejde på at komme af med de næste 88.

Samarbejds-Politiken skriver:

Singsorns turistvisum er udløbet, og lægerne ville gerne beholde ham tre måneder mere, så han jævnlig kunne komme til kontrol på Aarhus Universitetshospital Skejby.

I Thailand bor Singsorn i en landsby, der ligger 700 km fra den nærmeste nyreklinik.

Nu er det ikke for, at Hodja har spor imod thai'er, men det principielle i sagsbehandlingen undredede mig, så jeg fandt Odense Universitetshospitals Nefrologisk Afdeling Y's Lægeinstruks på nettet. Det tog mindre end et minut.

Der står vedrørende nyredonation fra levende donor (Word-dokument):

Donorindlæggelse: (ved levende donor)

donor skal være rask og med BMI <30, så pårørende med tidligere malign sygdom, nyrestens­problemer, diabetes mellitus eller hypertension afvises. Spørg om der tages medicin - ved tvivlstilfælde drøftes på konference inden man går videre. Specielt ved arvelige nyresygdomme informeres om donors risiko for at blive påført en diagnose i forbindelse med udredning, der kan ende med afvisning.

donoroperation gennemgås (hos mere end halvdelen kan tilbydes laparoskopisk operation)

komplikationer (se mappe desangående på forkontoret hos xxxx og yyyy)

indlæggelsens sædvanlige varighed

samtale fredag efter operationen

der tilbydes samtale efter nogle uger og kontrol efter 1 år og derefte hvert 5. år samt efter behov.

donor er ligeså rask efter donation med én nyre (der vokser i funktion og størrelse), og der tilrådes ikke nogen speciel livsførelse fra 2 mdr. efter donationen (fx ikke ekstra kontrol under graviditet).

der kan forekomme smerter fra et stort operationsar. Desuden kan forekomme følelsesløshed.

tunge løft må ikke foretages i to måneder.

Ifølge denne lægeinstruks, ser der ikke ud til at være det store behov for yderligere 3 måneders opholdstilladelse, idet donor er 'ligeså rask med en nyre'. Og kontrol tilbydes først efter et år. Så kan man spørge sig - hvor mange gange skal opholdstilladelsen forlænges - det må den jo - hvis han skal til kontrollen efter et år.

Og man spørger sig: Hvilket (u)sagligt grundlag har Udlændingeservice truffet sin afgørelse på? Og hvordan forholder det sig i andre sager, hvor pressen pisker en folkestemning op? Og angående pressen - hvilken research har de foretaget, inden de tog sagen op? Har de overhovedet foretaget nogensomhelst research? Har de spurgt eksperterne?

Hvad er mediernes dagsorden?

PS: Det er trods megen søgning ikke lykkedes at finde en instruks for Nyremedicinsk afdeling, Skejby Sygehus - men hvis den findes - er den sikkert ikke væsentlig forskellig fra Odenses.

Det vil vi se før vi tror det. Indbefatter det også fratagelse af opholdstilladelse/statsborgerskab og hjemsendelse?

Nå ikke. Hvis mine gæster satte ild til mit hjem - så var det ud af klappen øjeblikkelig. Uanset papirer.

Jeg vil atter citere Marianne Jelved:

"Et statsborgerskab er ikke noget man skalter og valter med!"

Når det år er gået, kan man søge om at få opholdstilladelsen forlænget med et år mere, og det er der sædvanligvis ingen problemer i, hvis man ikke har ligget landet økonomisk til byrde, har opførst sig ordentligt og overholdt landets love. Hvis myndighederne ikke skønner, at det er tilfældet, får man ikke forlænget sin opholdstilladelse, men bliver sendt hjem til Danmark.

Når man ankommer her til landet og søger om opholdstilladelse i længere tid, end et turistvisum giver tilladelse til, så kommer man også her til en samtale hos fremmedpolitiet, der ganske kort og venligt orienterer en om, hvad man ikke må.

Blandt andet bliver man spurgt om man har en religion. I Danmark er de fleste kristne, og det er jeg også. Derpå får man at vide, at man gerne må dyrke sin religion, når man opholder sig i Kina, man skal bare ikke belemre andre mennesker med sin religion.

Er det nogle fuldstændig urimelige krav at stille til mig som dansk statsborger i udlandet?

Kirsten Lauritzen, Tianjin, Kina. Berlingske Debat 18. februar 2008.

Sådan har det også været herhjemme. Hvorfor gik det tabt? og hvorfor strør vi om os med statsborgerskaber? Som Marianne Jelved siger: "Et statsborgerskab skal man ikke skalte og valte med."

Under retsmødet kom det endvidere frem, at kun den ene tuneser havde reel opholdstilladelse i Danmark.

Det lyder som om det ville være en god ide at få sendt alle uden opholdstilladelse i Danmark hjem, hvor de kommer fra. NU!

Mere på Politiken