“Hjemme hos os, er det mig, der er IT nørden”

Niels er det, man kalder en DJ. Og hvad er det så lige, det er?

Jo, det vil sige, at hans medieforbrug er omfangsrigt. Alt fra youtube, hvor han ser video on demand og mails, hvor han har abbonement på diverse nyhedsbreve, til uploading af billeder af kapsejlads med hans venner fra udlandet. Han har sågar en facebookprofil, hvor han bla. er venner med sine 4 børn i alderen 10 til 18 år.

“Jeg ville ønske, jeg havde mere tid, så jeg ku’ blogge”

Den tid DJ Niels har, bruger han på at surfe efter golf og sport hjemmesider, samt finde nye gadets og nye teknologiske tricks og net-fiduser.

Hvordan fremtiden ser ud for Niels? Han mener selv Apple-tv er det eneste rigtige og…

“…Blockbuster er død om 5 år!”

Gruppe 1

1. Viral markedsføring er flydende. Det kan komme ind hos flere millioner af seer og chokerer og frastøde. Dog vil jeg mene at det er en trend der hurtig vil uddø (her mener jeg, den håndholdte helvedesmaskine, dynamite surfing, hydra tog osv.) Hvad har jeg egentlig lært? Det er sjældent man spørger sig selv om det , i et skoleforløb. Tit forsvinder alt intellektuelt og forstandsmæssigt læring så snart klokken har ringet. Det er sjældent at man får lov til at reflektere over sine egentlige læringspunkter. Jeg vil nu prøve at nedskrible hvad det er jeg EGENTLIG har lært, og hvad er det egentlig jeg har lært? Det største læringspunkt af dem alle må næsten være at "lære". Nu når jeg har fået dem skrevet ned, kan jeg faktisk godt se ideen og den positive effekt i at reflektere og vurdere.

2. Jeg har lært at målet for webtv tit er at lave news-we-can-use.

3. Webtv - dette fungerer godt med mange nærbilleder og musik, men det er vigtigt at tænke over rettighederne. En ting jeg har lært, som ikke fungerer i webtv er tekst og en studiedel med en vært.

4. Til min store væmmelse virker sjove overgange. Dette er godt på webtv, det giver nemlig dynamik og flow.

5. Jeg lærte ved at lave FLYVERGRILL indslaget at man skal passe på med underholdene indslag, som godt kan misforstås, som satire. Det vil ofte ses som om indslaget taler ned til sit publikum.

6. Personaer er vigtigt når man går i gang med et 360graders projekt.

7. Viralt indhold er noget af det sjoveste at lave, men tit også noget af det værste at kigge på.

8. Fremtiden er brugerinvolvering.

9. Webtv skal ikke blive båret af tung information, seerne keder sig hurtigt.

10. Man skal se sit indslag, på det medie det er beregnet til.

11. At tænke nyt og innovativt er noget af det vigtigste når det kommer til viraltbaseret reklame.

12. At tænke smalt og niche er essentielt når det kommer til webtv.

13. Jeg har været rigtig glad for at lære en masse om segmentering.

14. Stjæl, kopier, omskriv, hug, berøv, fraskild og brug alt brugeligt materiale du kan hente indenbords!

15. En webkanal med film kan anvendes som en indirekte måde at markedsføre sit produkt på (foredrag om PartOfTheGame.tv)

16 .Introen til webkanalen skal være fængende og få brugerne til at blive på siden.

“Jeg har da en DAB radio!”

Pia ejer en DAB radio, men ved ikke, hvilke kanaler den kan tage. Hun bruger den hovedsagligt kun til god musik, når opvasken skal tages og til nyheder, når verden skal diskuteres.

I bilradioen hører Pia mest P-programmer, P1, P3 og P4. Måske mest fordi, det var de kanaler knapperne blev indstillet til, dengang bilen blev købt.

Pia er også ejer af en splintersort og smart GPS, men den bliver sjældent brugt. Ca. engang om måneden når destinationen er ny og ukendt. I det daglige er den tid, det tager at indtaste adressen, ifølge Pia, den samme tid, det tager at råbe “bonderøv” af bilen i det inderste spor og tag næste afkørsel. Også er Pia iøvrigt temmelig fortrolig med både sin by, sit land og sine veje.

Mobilen kan både filme og tage billeder i højopløsning, men Pia benytter kun telefonen til opkald og sms. Dette benyttes tilgengæld ofte, altid og hele tiden.

I tv ser Pia engelske krimier, nyheder og elsker en god actionfilm.

Computer? Internet? Pia har både computer og nu også internet.

Men den dag Pia gik ned i foretningen og bad om at få internet på sin bærbar pc, skreg den flabede ekspedient med teenagehud af grin. Ku den pc kaldes bærbar, når den var så stor, at den dårligt bæres? Pia vrissede; hellere en stor computer end en stor røv. Den dag kom Pia på nettet og fik tjekket sin mail. Det er stadig det eneste Pia bruger internettet til, hvilket sker ca. en gang om ugen.

Pia er en glad analog

Gruppe 1

Hvis man inden for tv er bange for fjernbetjeningen er der endnu større grund til inden for web tv, at være bange for musen. Et klik på musen, hvor hånden i forvejen ligger, er hurtigere udført end et tryk på fjernbetjeningen.
En stor forskel på alm. tv og web tv er, at man ikke kan sappe på nettet. Mange ser de udsendelser på tv de er kommet til via sap og er derefter blevet ”fanget” af programmet. Ved web tv skal seeren i første omgang blive fanget af andet end indholdet – fx en fængende titel eller et interessant screenshot. Det er derfor virkelig vigtigt for en tv kanal på nettet at brande sig selv godt, så seeren bliver interesseret og trykker sig ind på siden og derefter på filmen.

Fortælleformen er anderledes på web tv end ved alm. tv. På web tv er spilletiden kortere, tonen er mere direkte og budskabet er skåret helt ind til benet. Der skal ske noget hele tiden som fastholder seerens interesse. Små stille kunstpauser og følelsesmæssige øjeblikke fungerer bedst i fjernsynet.

Ved web tv skal man ikke nødvendigvis nå ud til en bredere befolkning men kan udnytte de små grupper i samfundet. Derfor kan man producerer materiale der er mere specialiseret og målrettet mod sin målgruppen. Målgruppen vil derefter kunne se deres ynglings film ondemand så tit de vil om og om igen.

Nærbilleder, nærbilleder, nærbilleder

De billigere produktionsforhold er sådan set en lav barriere, hvilket også gør markedet kaotisk. Alle med en mobiltelefon med indbygget kamera kan nu lave tv (citat: Andreas Johansen) og en profil på f.eks. Youtube kan nå ud til alle på nettet. Derfor er spørgsmålet, hvordan udvikler brugerne deres adfærd med tiden? Forhåbentligt bliver differentiering kvalitet. Men hvad kvalitet er, tja, det får vi se. Afgørende bliver nok billedkvaliteten, stabilitet i produktet (virker siden hver gang, glider udsendelserne uden afbrydelser, er indholdet ordentligt) (brugerne er illoyale pga. det store udbud og homogenitet), mulighed for medindflydelse/tættere forhold til udbyder og bruger og er mediet fleksibelt (on demand, mulighed for at bruge almindeligt tv, download, etc).

Interaktivitet er en anden tendens. Se f.eks. hvordan brugerne kommenterer på Youtube-klip og ikke mindst blogindlæg. Brugerne vil være med, og de vil sige deres mening! Men der er en fare ved det. Populisme og frie markedskræfter kan koste i bredden. For hvordan skal alt dette finansieres? Reklamer. Ganske enkelt. Det er dem som holder møllen i gang. Og naturligvis havner pengene der, hvor der er flest seere (og der hvor produkterne får den bedst mulige eksponering). Den polarisering kan koste i bredden. Hvad der dog kan tale for en mulighed for bredde og nicheproduktion er skalarfordelene. Gennem generiske strategier (Michael Porter) vil den typiske udvikling være, at de store producenter vil samle sig i typisk tre mastodonter (se f.eks. søgemaskinemarkedet med, Google, Yahoo og Microsoft). Det efterlader plads til mindre aktører på markedet, hvor der er mulighed for fokus på mindre emner (f.eks. opera, videnskab eller filosofi). Og netop fordi adgangsbarrieren for web-tv er så lav, kan det skabe muligheden for en enorm bredde i medieudbudet.

Spørgsmålet er så bare, om der findes sponsorer, som er interesseret i at ramme den enkelte målgruppe, eller om licensmidler fortsat skal stabilisere udbuddet. Brugerbetaling er også en mulighed, men det vil nok kræve karteldannelse for at blive enig om det. For der er incitament til at være først med programmerne, da det vil lokke flere seere til => flere sponsorer => finansiering af programmerne.
Iøvrigt er det interessant, at det er svært at få reklamer til at virke på nettet (Kirstine Vinderskov). Dog så jeg et interessant bud på denne webside. Hér kan man bogstaveligt talt klikke på reklamen, og på den måde komme direkte til produktet (minder mig om Charlie & Chokoladefabrikken, hvor Willy Wonka har udviklet muligheden for at sende chokolade til fjernsynsapparatet).

Et andet spørgsmål vil også være hvordan man skaber seersucceser. X-factor, Grand Prix, Forbrydelsen, hvordan får man fat i hele Danmark når distributionen ikke er lineær? Her bliver traditioner og markedsføring afgørende. Traditioner i form af, at f.eks. X-factor jo bare er noget man følger med i, og noget man diskuterer på arbejdspladsen, og traditioner i form af de klassiske udbydere som f.eks. DR og TV2 (de har en fordeel ved at være etableret, og kan derfor lettere få 30+-segmentet i tale). Markedsføringen vil til gengæld være den bedste måde at vinde seerne over til sig. Det handler om at få så mange med, at de trækker de sidste ind foran skærmen. Her følger naturligvis marketing management for at hverve de rigtige til at få flokken med. Planlægningen af programflow og direkte interaktivitet med programmet er også et sats, der skal samle brugerne – også selvom det kan koste på on demand-brugerne. (spørgsmålet er så her om hvad for en sum af brugere der er højest).

Fortælleformen i web-tv vil typisk være mere nærværende, direkte henvendt til brugeren og med en skarpere profil. For holdninger skaber debat, og debat er sagen, når brugerne skal engageres. Se f.eks. Comons erfaringer med Nokia vs. Sony Ericsson, hvor deres valg af side skabte stor debat på bloggen. Netop engageren af brugerne skaber loyalitet. Noget, som ellers vil være en udfordring. For når brugerne deltager, investerer de en smule af sig selv, og vil have noget igen i form af feedback og fællesskab.

Men teknikken er på nuværende tidspunkt ikke helt med. Den største distributør er fortsat Youtube, der ikke kan prale af den bedste billedkvalitet. Dog er upcoming systemer som Joost, Veoh, etc. så langt, at der rent faktisk er en kvalitet, der er ganske acceptabel. Også en hjemmeside som South Park Studios kan prale af et lækkert billede og stabil streaming. Når der er fundet en markedsleder af web-tv som f.eks. Joost, vil flere benytte sig af det, og dermed vil kvaliteten overordnet set blive højere. Også forbedringen af bredbåndshastigheden hos brugerne hjælper på mulighederne for en højere kvalitet.
Netop kvaliteten er afgørende for hvordan billedsproget skal være. Nærbilleder er vejen frem for at få noget ordentligt ud til brugerne. Jo mindre billedet er, desto sværere er det at se i detaljer (især når opløsningen er håbløs som f.eks. på Youtube).

Men tonen skal åbenbart være let for at fange, og medmindre man har fat i kernemålgruppen, så skal programmerne være korte. Illoyaliteten hos brugerne gør dem utålmodige, og den enorme fleksibilitet i form af at zappe videre sætter store krav til tilrettelæggerne og producenterne. Igen må tricket være at engagere brugerne for at skabe loyalitet (som beskrevet tidligere). Det skal være let at være med. Brugerlogin skal ikke være en nødvendighed, men en mulighed for at deltage i højere grad – oprettelse af profiler må være det mest irriterende i verden!

Fleksibilitet, tekniske forbedringer og brugerinvolvering er fremtiden for en succesfuld web-tv-station.

Web tv siges at være fremtiden, web tv skal være noget af det nyeste og er meningen at revolutionere den måde vi tænker tv på.
Men hvad er det der gør web tv så lækkert og så anvendeligt?
Først og fremmest kan man argumentere for at brugeren bliver sat i spil i meget højere grad end ved almindeligt tv. Det er muligt at se det når man vil og hvor man vil.

Web tv skal og kan deles op i kategorier inden for dets anvendelse. Er det meningen at man skal se et indslag (nyheds og kultur indslag) af kortere forløb (2-6 minutter) eller er man på jagt efter et længere program (soaps, dokumentar serier) af længere format (10-40 minutter).

Den første kategori er præget af at man kan lave det hurtigt, det kan produceres billigt og kvaliteten behøves nødvendigvis ikke være høj.

Den anden kategori er præget af amerikanske netværk der har produceret tv-serier til tv formatet og nu skal forholde sig til at den yngre generation (15-30 år) har interesse i at kunne se tingene på deres computer og se flere afsnit af gangen.

Der er også en tredje kategori, streaming, men indtil videre ser det ud til at de store networks og public service kanalerne er dem som vælger at streame deres programmer men ikke ændre i formatet i forhold til når de sender det på tv.

Det er nødvendigt at vi snakker om tingene hver for sig da der er store forskelle i hvilken tilgang brugeren har til produktet.

Når det drejer sig om de korte nyhedsprægede indslag er folk vant til (og forventer lidt) at det er lavet hurtigt og at billede kvaliteten ikke er den højeste. Der er et press fra brugeren til afsenderen om hvor hurtigt informationen kommer til en. Udover det så er der mange af de mindre kultur indslag der er pænere produceret end nyhedsindslagene, kun på grund af indholdet kan foregå i studie og kan laves langsommere i visse tilfælde.

Når det drejer sig om de længere formater skal man forholde sig til at folk forventer højere kvalitet og man næsten kan overholde de rammer som man har brugt på tv. Dog skal man inddrage brugeren mere, være sikker på at serien er tilgængelig på flere flader end sin egen side, man skal plugge den i bestemte miljøer og generelt sørge for at det let tilgængeligt for målgruppen. I det her tilfælde kan nævne danske doxwise’s brug af myspace og cw’s opdagelse af at gossip girl blev downloadet via itunes i større grad end de havde seere på tv.

Man kan sige at web tv generelt drejer sig om at beslutte sig for hvilket format man skal bruge, hvilken flade man sender det fra, hvem der modtageren og hvorfor man i det hele taget skal lave det som webtv.
Man skal forholde sig til at folk har en række forventninger og skal kunne finde det meget hurtigt. Vores generation er vant til at få adgang til alt uden at skulle gøre særlig meget for det. 1-kliks generationen gælder os alle.

Easy acces, KeepItSimpleStupid og FirstIn-FirstOut er udtryk der er relevante at bruge i sammenhænge med webtv.

- Easy Acces. Det skal være let tilgængeligt og få klik væk
- KeepItSimpleStupid. Det skal være let at forstå (primært de korte formater) da det ikke altid er optimale billeder og mængden af tid er begrænset.
- FirstIn-FirstOut. Det er vigtigt at være de første der får nyheden/ideen ind og også handler på det med det samme, så man også er de første der sender ideen ud. Udtrykket er taget fra køkkenet men kan sagtens bruges til at betragte brugen af ideer.

Alt for nu

xoxo

PERSONAER (Gruppe 7)

30 04 2008

(Andreas, Tabita, Nynne Néle, Magnus, Anne M., Christine)

 A. Kanalprofil, koncept, karakter, identitet

Web-tv til udenrigsministeriets intranet hvor der ugentligt bliver uploaded nye formaterede indslag til forskellige kategorier – Pusterummet, Update, UM-live, mennesker i ministeriet og Globalt set-                  

-       PUSTERUMMET(underholdende indslag der har til formål at styrke den sociale samhørighed)

-       UPDATE (Indslag om ugen der kommer, hvad er der af højdepunkter)

-       UM LIVE (live-møder fra åbne møder – Bliver både vist live og båndet til on demand)

-       MENNESKER I MINISTERIET (Indslag om ens kollegaer, portrætter, jubilæer etc.)

-       GLOBALT SET (UM i udlandet)

 Alle kategorier har det tilfælles, at de skildrer livet i udenrigsministeriet gennem værdi- og informationsbaserede fortællinger og interviews. Web-tv’et har til formål at samle søjlerne og medarbejderne i udenrigsministeriet, at opdatere medarbejderne om seneste nyt og give dem et indblik i hvad der sker i søjlerne og på de forskellige afdelinger.

 B. kontekst

Medarbejderen kan se UM-TV på intranettet og vi forestiller os de sidder ved deres computer på deres kontor og ser det. I starten vil traileren for kanalen være at finde på forsiden, men når kanalen er kommet rigtig op at køre bliver den skiftet ud med det seneste indslag. Derudover vil man kunne klikke sig ind på web-tv-ikonet i øverste højre hjørne og finde det indslag eller den kategori man måtte være interesseret i. Konteksten afhænger også af hvilke indslag de ser. Er det et af de underholdende indslag kan det være noget de ser i deres pause, er det til gengæld noget fagligt relevant kan det være i deres arbejdstid. Et scenarie kunne være at ambassadøren i Luxemborg sidder på sit kontor og skal se et live-møde fra København som vedkommende af geografiske årsager ikke selv kan deltage i.

Der vil på en opstillet skærm i kantinen blive vist en lille teaser/trailer for at promovere UMTV.

 C. Indhold

Vi har 4 forskellige formater under hver kategori (undtagen i Update og UM live).

For hver uge er det et nyt format og hver fjerde uge starter man forfra. Fx. uge 1 i M.I.M viser vi mdr. Medarbejder i uge 2: portrætter, uge 3: afdelingen, uge 4 : din skjulte kollega og så starter vi efter fire uger igen med mdr. Medarbejder.

Uge            Mandag           Tirsdag           Onsdag        Torsdag         Fredag

            UPDATE                M.I.M                   UM LIVE            GLOBALT             PUSTERUMMET

1. Ugens højdepunkter    Mdr. Medarb.      Live møder         Brændpunkter         Søjledysten

2. Ugens højdepunkter    Portrætter           Live møder        Ny i udlandet           Trendtjek

3. Ugens højdepunkter    Afdelingen           Live møder         Ambassaden           Prøv det

4.            Ugens højdepunkter   Din skjulte kollega  Live møder         Videoblog              Nabolaget

Uddybning af de forskellige kategorier og formater.

(indslag markeret med fed er de indslag vi vil producere til vores dummy)

 Update:

-       Ugens højdepunkter – En informations/nyhedsoplæsning på hvad der sker i ugens løb, samt nye tiltag, ændringer og anden information der har relevans for hele ministeriet. Formålet med denne kategori er blandt andet at gøre ledelsen synlig og formidle og videregive relevante nyheder. Indslagene foregår i et studie og ”nyhederne” formidles i form af en vært og derudover vil der hver gang komme en gæst fra ledelsen, som uddyber et af ugens højdepunkter.

 Mennesker i ministeriet:

-       Månedens medarbejder  - Hver måned bliver månedens medarbejder kåret og tre nye nominerede præsenteret. Derefter kan medarbejderne stemme på de nominerede på sitet.

-       Portrætter – Præsentation af nye medarbejdere, jubilarer, praktikanter

-       Portræt af en afdeling. F.eks. protokollen - forberedelse i forbindelse med statsbesøg.

-       Din skjulte kollega – portræt af en kollega der ikke er synlig i det daglige. F.eks. rengøring, køkkenpersonale, gartner, osv.

UM-Live:

-       Live-møder – En dækning af åbne-møder. Mail bliver sendt til alle medarbejdere i hele ministeriet, som reminder på at der er møde og at det kan ses live på intranettet, hvis man ikke selv kan deltage. Møderne bliver lagt i arkivet så man kan se eller gense dem on-demand.

 Globalt set:

-       Brændpunkter: (Burma, Kina osv.) og nyt fra medarbejderne i udlandet

-       Ny i udlandet - Praktisk information til alle som skal udstationeres. Hvad skal man tage højde for med henblik på familie, socialt, bolig, børnehaver, vaccinationer, visum, osv.

-       Ambassaden – historier fra ambassaderne rundt omkring i verden.

-       Videoblog – En medarbejder fortæller om (arbejds-)livet i udlandet

 Pusterummet:

-       Søjledysten – To fra hver sin søjle dyster imod hinanden, man ser kollegaer på slap line.

-       Trendtjek – f.eks. bedst klædte medarbejder, fedeste bil, sejeste computer, osv.

-       Prøv det! – En enkelt afdeling prøver i en dag, ting der bliver sendt til kriseramte områder. F.eks. at de kun må drikke vand fra transportabel vandrensningsanlæg eller spise nødrationer, osv. 

-       Nabolaget – hvem er din nabo, hvor kan du få medarbejderrabat, hvilke cafeer, butikker, gallerier er der i nabolaget. Er det kommet en ny butik eller isbar.

D. Format for Player/Web-tv

På intranettets hovedside ligger et vindue med det nyeste klip. Klippet er placeret i nederste højre hjørne, under UM-bloggen. Hvis man trykker på klippet ledes man ind på en subsite som er UMTV. På hovedsiden er der ligeledes et faneblad i højre side af menubjælken – efter dokumentation, hvor du kan klikke dig direkte ind på UM-TV.

 UmTV, Subsite:

På sidens menubjælke:

Arkiv: - mulighed for at gå i arkivet og se gamle indslag.  

Kalender: - her kan man i en kalenderoversigt se hvilke indslag der er undervejs – hvis man holder musen over en dato får man info om den pågældende dags begivenhed. På samme måde kan man gå tilbage i kalenderen og se hvilke begivenheder UMTV har dækket tidligere.

Top10: Se de 10 klip som seerne har rated højest.

 I øverste højre hjørne ligger søgefunktionen, hvor man kan søge på stikord og derved få information om hvilke arkivklip der omhandler emnet.

 På hovedfeltet ligger 5 klip i hver sin kategori. Der bliver uploaded et indslag dagligt. Hver mandag komme der nyt klip i kategorien Update, tirsdag M.I.M osv.

 Det senest uploadede klip er highlighted – hvis det er fredag er er det fx fredagsklippet i kategorien Pusterummet der er fremhævet.

 Under hvert klip ligger de seneste ugers indslag. Når man fører musen over klippet vil der komme en lille bid info om indslaget.

Når man klikker på det valgte indslag vil man se indslaget afspille i et større playervindue nederst på siden. I forbindelse med indslaget vil der blandt andet være mulighed for  at rate, sende videre til en kollega og kommentere på det.

Der vil ligeledes være supplerende info til det viste indslag – fx baggrundsviden og facts, som vil stå skrevet på siden.

 I venstre side af sitet er der links til andre relevante sites – det kunne f.eks være et indslag fra DR udland eller et youtube-klip som f.eks. Geert Wilders antikoranfilm. 

 E. Location/medvirkende

Medvirkende: ansatte i UM.

Location: Asiatisk Plads, indefra på kontorerne, i arbejdsmiljøet og nabolaget. Derudover ambassader og rejser i udlandet.

F. Genre/format

UMTV er on demand TV (bortset lige fra kategorien Live møder som både er live og on demand. De forskellige indslag inden for de fem kategorier vil ikke blive bundet sammen af en vært, men være selvstændige indslag. Indslagene vil have karakter af reportage, men der vil også være brug af elementer som voxpop og interview.

 G. Produktionsmodel

Redaktionen vil bestå af en webmaster, to TV og -medietilrettelæggere og en studentermedhjælper med 10 timer om ugen.

Mandag i uge 1 vil der være redaktionsmøde hvor uge 2 planlægges.

Vi har lige haft et forløb med Denmark.dk som rekvirant og det har været en relativt spændende opgave da der ikke har været mulighed for at lave alt fra bunden af, men derimod skal lave noget der passer ind i det eksisterende koncept

I vores gruppe tog vi udgangspunkt i DidYouKnow, små info bokse som er på hjemmesiden, og prøvet at illustrere følelserne og stemningen istedet for bare at gentage faktaen fra boksen....

vores synopsis kan læses her

Synopsis

og vores power point kan læses her

Powerpoint

(der er ikke film implementeret i powerpointen da jeg ikke lige har fået lagt dem ind, det kommer senere)

jeg skal desuden lige kigge på filmene, og se om det overhovedet er muligt at proppe filmene op på bloggen (noget med folk der ikke vil være med og derfor kan jeg ikke bruge youtube)

så er der jo også en masse læringspunkter man kan drage ud af det her forløb

- rent praktisk ved jeg nu hvordan man laver en .swf, det er meget at vide til fremtiden og kunne godt have tænkt mig at se det integreret på en hjemmeside

- jeg er blevet fortalt at jeg skal lære at snakke i telefon, mest fordi jeg ikke lyder engageret i telefonen... det har fået mig til at tænke meget over min måde at snakke på

- jeg har på det sidste tænkt en del over et projekt jeg rigtig gerne vil starte men samtidigt ved at jeg ikke skal lave for meget og drukne min skole... alene det radio projekt jeg kører med MCD og spot festivalen trækker 2 dage ud af min eksamensperiode (plus min fars jubilæum ligger rundt om hjørnet)

alt for nu

xoxo

Alder: 60

Job: Konsulent for annonceafdelingen på dagbladet Børsen.

Mediebrug: Avis, radio, TV, mobil og internet. Bruger primært medierne for at holde sig ajour med nyheder og tilegne sig viden. Ser ”kloge” programmer i TV (debat, DR2).

Hvilke nye medier kender du til?
”En ipod er jo ikke et medie som sådan, medier for mig er noget der giver viden, det er tv, internet, gamle og nye aviser. Ved ikke hvad du ellers tænker på?”

Digital avis, mobil, podcast...?
”Jeg tænker meget bredt når jeg siger internet.... På børsen har vi jo...men det er ikke sådan jeg ville bryde mig om at læse en avis.”

Bruger internet som en forlængelse af de ”gamle” medier: Som et udvidet leksikon, landkort, etc. Skriver mails til familie og venner i stedet for breve.

Er der nogen medier der har gjort en forskel i din hverdag - internet fx?
”På nogen punkter gjort tingene meget lettere, frem for at skulle hente et leksikon eller et kort over lyngby og omegn.”

Bruger ikke mobiltv, læser ikke avis på nettet, uploader ikke til nettet, abonnerer ikke på podcasts, websider, etc. Og kunne ikke forestille sig at begynde på det.

Hvor aktiv er du selv ift de brugergenererede medier?
” Ikke spor aktiv!”

-    = Practical spectator (udgør 40%) Bruger internet og mobil, men er ikke storforbrugere. 7 ud af 10 har aldrig set et YouTube klip, både mænd og kvinder, midaldrende og opefter. Adfærd: tilskuere frem for producenter.

Koncept
Identifikation på denmark.dk! Danmark skal ses med andre øjne... end danske!

Brugerne på denmark.dk er udenlandske, og de skal få lyst til at komme hertil efter at have besøgt sitet. Den fremgangsmåde vi har valgt er, at lade brugerne se Danmark gennem folk, de kan identificere sig med.
Identifikation skaber nærvær, og nærvær skaber fællesskab.
Målet med de levende billeder på sitet er derfor først og fremmest at skabe identifikation. De skal kunne genkende sig selv, og føle de får en fornemmelse af det danske samfund og kultur. Brugerne skal gennem indholdet på sitet få lyst til at tale med andre, der overvejer at flytte hertil.

Guided by ....
Ikke-danskere beskriver Danmark gennem små reportager på subsitene ”Visit Denmark”, ”Live and work” og ”Study in Denmark”.
Hver uge produceres et indslag til et af subsitene, og hver tredje uge opdateres et af de tre indslag.
Fortællerne, der fungerer som medoplever, er alle udenlandske og er forskellige fra indslag til indslag.
Målgruppen kan være afhængig af den enkelte reporter og hvilket sted/emne indslaget omhandler. Men da samtlige indslag vil ligge som et film-galleri i sitet’s højre margin, vil der være noget for alle.
Brugerne kan melde sig som reporter på et opslag, der vil figurere på hjemmesiden.

Guided by turists
”Visit Denmark” består af en turist, der oplever dele af Danmark – natur og kultur
Steder som turisten kan besøge er som følger:
•    Amalienborg
•    Kødbyen i København
•    Skagen – grenen
•    Jomfru Ane Gade
•    Ribe – Danmarks ældste by, Stork og Tulipanfestival

Guided by workers
”Live and work” består af en udenlandsk arbejder, der forklarer om forholdene i Danmark.
Eventuelle emner er som følger:
•    Ingeniør på Novo Nordisk
•    Håndværker
•    Forsker ved Seruminstituttet, Panum
•    Familieforhold – savn af familie, hvad laver ægtefælden i Danmark
•    Arbejdskultur i DK – fyraftensøl, kollegaer, kaffekasse, kantineordning

”Study in Denmark” består af en udenlandsk studerende, som guider seeren igennem studielivet i Danmark som han/hun oplever det.
Forskellige scenarier er som følger:
•    Fester – fredagsbar, afgangsfester
•    Studiegrupper
•    Kollegier
•    Studiejob
•    Praktiksted

Mr. Vincent
- in denmark.dk
Vincent er en karismatisk frisk udadvendt nigerianer med en skuespiller gemt i maven. Vincent er denmark.dk’s faste reporter i sin føljeton omkring danskerne. Vincent konfronterer danskerne med eksempler på danskhed på en kærlig og underholdende måde.
Mr. Vincent indslaget adskiller sig fra Guided by ..., idet Vincent fokuserer på danskerne og deres syn på danske fænomener – Vincent er prøveklud for den danske kultur i sin iver for at teste og boltre sig i danskernes Danmark.
Føljetonen fungerer som en visuel FAQ, for udover føljetonen har Vincent en blog, som han jævnligt opdaterer. Brugere kan skrive til Vincent på bloggen og opfordre/udfordre ham til at teste danskernes danskhed og fordomme. Han fungerer som en levende brevkasse. I hvert indslag laver Vincent en vox pop, hvor han udspørger danskerne om et nyt emne, brugerne ønsker svar på. Vincent taler og spørger på engelsk, men danskerne svarer på dansk. Det skaber kontrast og det danske sprog tydeliggøre danskheden.
Der produceres et indslag med Mr. Vincent hver anden uge.
Mr. Vincent indslagene kan eventuelt indeholde:
•    Humor – ironi
•    Jantelov
•    Øl
•    Pornografi
•    Cykelkultur

Årstidsvideo
Som en ekstra finesse til sitet produceres der fire korte årstidsfilm.
På Forsiden af denmark.dk’s hjemmeside ligger en ENG på ca. 20 sek. med dansk underlægningsmusik, der understøtter årstidens levende billeder.
Når hjemmesiden starter, begynder videoen automatisk. Når videoen er færdig, kører den uden musik som rolige slides på siden. De fire film produceres en gang og ligger på hjemmesiden under den årstid, de hver især repræsenterer.
Formålet med årstidsvideoerne er en let måde at skabe stemning og hygge på sitet.
Eventuelle billeder er som følger:
Forår:
•    Bøgen springer ud
•    Første Maj
•    Copenhagen Karneval
•    Copenhagen Maraton
•    Tulipanfestival i Ribe
Sommer:
•    Overfyldte strande og iskiosker
•    Festivaler: Roskilde, Skanderborg, Samsø osv.
•    Solbadning og grill i parker
•    Skt. Hans Aften
•    Hygge i sommerhus og kolonihavehuse
Efterår:
•    Skovtur, bladene skifter farve
•    EKKO-walkathon
•    Høste marker
•    Spilleaftener i sommerhuse
•    Kulturnatten
Vinter:
•    Julefrokost og juleaften
•    Julemarked i Tivoli
•    Sneboldskamp og kælketure
•    Nytårsaften
•    Fastelavn

Målgruppe
Da målgruppen for besøgende på denmark.dk er bred, har vi forsøgt at tilgodese manges behov ved at lade de forskellige reportere være afgørende for det enkelte indslags målgruppe.
De tre Guided by ... indslag er målgruppen henholdsvis turister, udenlandske studerende og personer, der er flyttet til landet pga. arbejde.
Mr. Vincent indslagene er til dem, der på en let og underholdende måde vil komme tættere på danskerne før de selv står ansigt til ansigt med dem, (lidt ligesom Vincent gør det nu). Det er hovedsagligt de yngre brugere, der vil finde Vincent charmerende. Det er dem, der efter gensyn med tidligere Mr. Vincent indslag, udfordrer/opfordrer ham på bloggen til at teste danskerne.
Årstidsvideoerne er for dem, der kan lide smukke billeder og hurtigt vil skabe sig et visuelt overblik over det land, de vil besøge.

Produktion
I lige uger produceres der 1 indslag
•    Et af de tre Guided by ..
I ulige uger produceres der 2 indslag
•    Et af de tre Guided by ...
•    Mr. Vincent