Ovenstående er lånt fra Systembolagets hjemmeside. Og går man en tur i en svensk (stor)by om eftermiddagen, fx lige inden Sverige spiller en landskamp, så kender man i hvert fald ét svar: Så behøvede svenske mænd ikke stå i en laaaaaannng kø på torvet for med ujævne intervaller - og i ganske små og nøje optalte grupper - at blive sluset ind i den lokale udgave af det hæderkronede statsmonopol, Systembolaget...

Men nu er det jo heldigvis Sverige, vi bor i. Og det ER derfor nødvendigt med denne kø, for det officielle statsautoriserede svar på ovenstående lyder: Så ville ragnarok bryde løs i gaderne! Svenskerne kan slet ikke styre deres alkoholforbrug, hvis staten ikke kan kontrollere priserne.

Well, som den nye i klassen skal jeg ikke pege fingre. Jeg undrer mig bare over det hele. Og køber fortsat helst mine øller i Tyskland og vin i Frankrig.

At vejret så 80% af tiden godt nok mere lignede en grå dag i et vaskekøkken var jo så ikke rigtig nogens skyld, og gjorde kun turen inde under de store træer og op ad de høje bakker endnu mere mærkelig. Man kunne godt nok bilde sig ind, at man var langt væk fra al civilisation.

Og det syntes alle andre tilsyneladende også. For man havde i hvert fald iført sig utrolige mængder outdoor-gear og de helt store vandrestøvler, som man kom... støvlende forbi os i under vores.... altså.... gåtur. For jo, naturen var storslået med træer, bække, bakker, store sten, mos og alt hvad der hører til en rigtig stor skov og ås. Men et hurtigt kig på kortet kunne altså dog fortælle, at man på intet tidspunkt kunne befinde sig mere end 4-5 km i fugleflugtslinje fra nærmeste parkeringsplads/civiliseret samhäll/kaffeeställe...

Og så undrer det dog, at man (her 80 m fra nærmeste parkeringsplads med god forbindelse til det offentlige vejnet) vælger at forpakke sine 4 børn i spejderuniformer, selv tager den helt store rygsæk på, begynder at 'klyve ved' med store sving og vælger at overnatte i ovenfor viste konstruktion af presenning. Er det ikke lidt... Disneylandsagtig? Hvor man også leger som om at det er det rigtige Neuschwanstein slot?

Nårh, men altså - ellers kommer vi helt sikkert igen og går nogle andre af de mange udmærket markerede vandreture (som man ellers skulle være blind for at overse, da ca. hvert 4. træ tv og th på vejen er stribet med mærker som en zebra...) - for naturen, den er fin. Dog lidt mindre vild end nogle hunderede kilometer længere nordpå, hvor den er vild for alvor og altså ikke bare er noget vi leger.

Og hvad gør man så? Katt sættes på tørrfoderdiæt.

Og hvar gør katt så? Myrder ca. 1 stk. smådyr per 24 timer. 

Senest blev mordforsøget dog afbrudt inden det var for sent og nedenfor illustrerede søde lille spidsmus blev efter chocket og foto-tagning eksporteret levende tilbage til hestefold, hvor hun glad forsvandt inde i en busk græs.

1. Løbeture i bokskogen
2. Lokalt supermarked med öppettider 8-22 alle ugens dage
3. Fritgående køer blandet med biltrafik på offentlig vej mindre end 20 km hjemmefra
4. Op til flere udsigter inden for en halv times køreafstand
5. Multi-udbud af supermarkeder med forskellig etnicitet (Abdos, Lidl...)
6. Rigtig god inder (Indian Haweli)
7. Svensk er et nuttet sprog (festis, gästis, svettis, bakis...)
8. Lokal forkærlighed for butikker fyldt med overflødig gammel ragelse (Myrorna, Erikshjälpen, Emmaus Björkå, Förmedlingscentralen...)
9. Lokal forkærlighed for butikker fyldt med overflødig ny ragelse (Överskottsbolaget, Mediamarkt...)
10. Bakker
11. Kaniner
12. Grusveje, hvor man mindst forventer dem
13. Vägverket, der asfalterer mindst 3 veje inden for 5 min køreafstand samtidigt - det må kaldes vedligehold, der vil noget!
14. Diverse strövområden, for det meste fuldstændig mennesketomme
15. "Malmö er jo en rigtig by" (sagt af dansk bekendt)
16. Søer, mange søer
17. Træer, mange træer
18. Brämhults jordgubb-lime juice
19. At have styr på hvad en fläkt er for noget og at det er godt at have én sådan
20. Fred og ro når man skal sove - (næsten) alle årets dage

[caption id="" align="aligncenter" width="375" caption="Grise i Frederiksdal friluftsmuseum, Helsingborg"][/caption]

Svedala Marknad var ellers blevet ufrivilligt hypet hjemme hos os. Årsagen var, at vi for et par uger siden kørte forgæves til den lille nabokommunes hovedstad, da vi havde læst, at der ville være gang i den me loppis, tivoli og byfest - og vi havde lige 2 timer at slå ihjel...

Men ak, det viste sig desværre at være to uger for tidligt - og nu ved vi, at der aldrig havde været planer om noget rigtigt loppis. Kun grimt tøj solgt ud af campingvogne med Balkan-nummerplader og et tivoli hentet dér, hvor karuseller tager hen for at dø (dvs. meget, meget langt inde i Polen).

Tja, vi skred inden Elvis kom på - men giv ham en chance, han er egentlig slet ikke så ringe. I hvert fald meget bedre end det marked, han spillede på.

Når man ser sådan en Amage-taber og ved, at han har en masse venner magen til fordelt udover hele 'lorteøen', så bliver man helt varm om hjertet, når man når betalingsanlæget og mærker den svenske granit under sine Michelin-dæk.

Heldigvis skal man jo ikke bare spise, når man er til Malmöfestivalen 2008. Så hvem ved, måske når vi forbi Ane Brun (ok plade), Mondo Cane (lyder sikkert sjovere, end det er irl) eller 'kan ske' Etienne De Crécy (hvem sagde has-been?), der lukker og slukker fredag nat. Altså, ikke just verdensnavne, men alligevel...

Mest fordi katten jo er en ude-kat. Dvs. den får mad og må bo i fyrrummet, hvor der er kattelem og tæppe. Men ellers kommer den altså ikke ind i huset. Hvis ikke det var fordi dyrelægen har sagt, at den både skal gå med tragt på hovedet de næste 10-12 dage og ikke må komme udenfor. For ellers er der fare for at såret inficeres (enten pga. slikkeri med kattetunge, som hører hjemme i utrolig bakteriefuld kattemund eller pga. rullen rund i alskens flora udenfor).

Og så starter nydelsen jo. For katten, der aldrig har været indenfor før skal nu pludselig bo her i 10 dage. Gå på kattetoilet (nyanskaffelse). Få taget tragten af hovedet og på igen mindst en gang om dagen (stor drama hver gang), så den i det mindste kan gøre rudimentær rent på kroppen. Men ikke i såret. Hvilket kræver 45 minutters session, hvor man kigger på sig-slikkende kat og forhindrer den i at slikke sig på maven. Og så forhindrer tragten (og dyrets dumhed) jo også at den kan spise alene. For uden hjælp lægger vi bare undersiden af tragten på maden og undrer os over, at vi ligesom ikke kan komme til det - selv om vi jo kan *se* det lige så tydeligt lige der under hagen. Så endnu en halv time gloen på spisende kat. For ikke at tale om at katten nu er ved at være fuldstændig frisk igen og derfor muntert klatrer op i alle møbler, reole m.fl. og godt kan lide at smide ting ned på gulvet.

SUK!!!

Og når stingene så er kommet ud igen næste fredag, så bliver det jo først rigtigt spændende. For hvordan lærer man en midlertidig inde-kat, at det hele altså kun var midlertidig og at den nu igen har "ingen adgang" i huset?!?!?

Det her er så katten inden operationen. Dens foretrukne position for REM-søvn ligner utrolig meget Mr. Burns, synes vi.

Og her er så katten efter turen til dyrelægen med sting på glatbarberet mave og tragt på hovedet.

Folkets Park i Malmö er et hyggeligt sted. På den ene side lidt sørgeligt og underbemidlet - på den ande også en hyggelig oase i byen. I Folkets Park kan du mærke den socialdemokratiske ånd puste dig i nakken, når du står i kø til parisherhjulet. Det har du aldrig kunnet i Tivoli i København, og det er længe siden den ånd gik tabt på Bakken. Så herfra skal der lyde særdeles varme anbefalinger, hvis du en dag befinder dig på disse kanter.

Det gør vi så: Tirsdag morgen går det til Djursjukhuset i Malmö, hvor hun får bundet knuder på æggestokkene, så vi undgår flere uger med en kat i (utålelig!) 'løbetid' - eller hvad det nu hedder for katte.

En stor del af tiden er det sådan her at have kat. Men efterhånden som sult eller søvn nærmer sig, bliver Schröder mere og mere medgørlig. Så vi glæder os til spisetid, så ser vi hende nok igen forfra...

En tur i ICA Maxi efter weekend-rundstykker (ja, jeg kunne godt have taget cyklen, hvilket er endnu bedre for miljøet, men klokken var altså lort om morgenen...) afslørede, at vi har en 'dobbeltgænger' i vores del af kommunen. Hvem har dog samme gode smag - og pudser dagligt miljø-glorien, når der skal slippes CO2 ud i universet? 

Herfra skal opfordringen lyde: Køb en Smart, det er verdens bedste bil! Og en rigtig god idé for miljøet og din samvittighed! Læs mere her...

Det hele startede med, at vi havde brug for et ekstra ringbind. Og lyst til en udflugt. Og så havde vi jo været der en gang før. I mystiske Tyringe. Tæt på Hässelholm. I Förmedlingscentralen. Verdens mest underlige sted til køb af alt fra mad til über-grimme bordspringvande. Lidt ligesom Överskottsbolaget for viderekomne faktisk. Et sted, der tager al de ting ind, som andre ikke kan eller vil sælge selv og så sælger dem for dem mod et gebyr. Om det så er gamle skabe, eller et helt parti Spiderman dufte-anhænger til bakspejle. Lidt ligesom Ebay, bare ikke online. Tilsyneladende findes der endda en ordning, hvor den afleverede sag efter en vis periode af usælgelighed bare smides ud. Praktisk specielt for at slippe af med uønskede svigermødre, som en af Heikes kolleger skyndte sig at påpege.

Den her gang blev udbyttet så:

En gammel hatteæske
To grill-lightere
En pose med bagepapir
Fire klamme skumfidus-pinde
En pose kattemad
En lille glasugle
En omgang lommetørklæder med Gartenzwerge på
En bog om hvad der skete under året 1973
En rulle havetråd
En keramikkrukke til kogetilbehøret i køkkenet
En grillbørste til at rengøre grillen med
En kurv til når der skal plukkes æbler

Bemærk lige total fravær af billigt ringbind. For det havde de kun i officiel bankbog bredformat og ikke i A4. Tja, det er ikke nemt, når man kun sælger, hvad andre ikke vil have.

Endelig skal der nok siges et ord om Förmedlingscentralens kunder. For de er meget mangfoldige. Tyskere, hvor stedet tilsyneladende er en fast del af den årlige sommerferie i Sverige. Fædre (slæbende på en dunk motorolie) med deres 4-årige døtre (slæbende på stort fup-Barbie legesæt). Diverse Hillbillies fra skovene længere op i Sverige (iført træsko og FoKuHiLa, som ingen tysker ville blive set død i lige efter 90'erne endelig var forbi). Og en del danskere, der snakker irriterende højt om prisen på "det dér mågestel".

Og så var der udestuen, der nu ser vildt meget bedre ud. Synes vi selv. Som sagt.

Men det var nu egentlig ikke grunden til det her indlæg.

Grunden til det her indlæg er, at Heike og Erik for det ene har været på udflugt til Åhus og Simrishamn igen. Og for det andet at der endelig er blevet sat de nye vinduer ind, som blev bestilt allerede på den anden side af sidste jul. Hvad længe varer... men godt er det nu blevet.

Men først til Åhus, hvor indre by overraskede med den mest mystiske blanding af Silkeborgs villaer og total mennesketomhed. På bytorvet var der bare ikke nogen. Og ellers heller ikke. Kun udenfor Systemet kunne man mønstre en lille ophobning af fyldebøtter (nok heller ikke så overraskende, når nu Absolut jo kommer fra byen). Erik og Heike tog altså straks ud af byen og ude på øen Äspet, hvor der er en ganske glimrende sandstrand. Deraf billederne.

Bagefter kørte man så videre til Simrishamn, hvor man godt nok igen blev mødt af en meget truende sky, men trods alt syntes, at der var stor forbedring vejrmæssigt i forhold til sidste gang. Til gengæld var byen så overrendt af Danskere, som sjovt nok insisterede på at sidde ved byens eneste pølsemand nede i havnen i stedet for at tage op i caffeerne og tage sig en sandwich med tun-röra!

Og endelig er der så vores nye 5 vinduer, hoveddøre og en terassedøre. Vi troede ikke, at det var muligt, men det hele blev altså sat ind på en dag og man svinede endda kun de forventede steder. Det er blevet så flot, synes vi selv, og flytter straks ind i "the master bedroom" nedenunder igen efter vores blæse-larm inducerede periode ovenpå i gæsteværelset.

På venstre billede ses vores nye gangvindue, som på højere vindue stadig er 2/3-dele lukket.

Det nye gangvindue indefra - så lyst!!! Og den nye døre til den store udestue.

Og så vil vi altså gerne sige, at vi har en del gule tulipaner.

Da vi kommer hjem og får benene og aviserne slået op, studser vi begge lidt over nogle mystiske bål i Sydsvenskan. Bålene skal tændes over hele Sverige om aftenen 30. april. Det ligner en slags Sankt Hans - bare 30. april. Hvad holder de mon på med?!? Det står hurtigt klart, at en stor svensk tradition har sneget sig ind på os danskere - vi er slet ikke klar, og hvad værre er, vi har intet bål!

Valborg - eller Valborgsmässoafton som det rigtige navn er - falder hvert år på den sidste dag i april. Det er en hedensk tradition, der går helt tilbage til 779. Og som traditionen byder sig på disse kanter, så har Valborg udviklet sig til en af de største "fyllekvällar" i Sverige. Og når alkohol og ild kombineres i folkefest, kan aviserne skrive historier om uheld og ulykker dagene efter. 

Det skal lige siges, at Valborg også fejres i Estland, Finland, Letland, Tjekkiet og Tyskland. Men vi gætter på, at de alle drikker mindre på den særlige aften - også selvom svenskerne skal en tur på Systemet inden bålet tændes.

Men vi lever jo i den digitale tidsalder, så hvor svært kan det være? Skatteverket.se og Skat.dk har vel gode, moderne hjemmesider, der taler direkte til os i klar, forståelig tekst? Well, det skulle man tro... Men særligt Skat i DK halter. Blanketter, du måske/måske ikke skal udfylde, viser fortsat 2006 i toppen. Flere tekster modsiger direkte hinanden: Øresundsborgere kan nu bruge TastSelv. Nej, som bosat i Sverige kan du ikke bruge TastSelv. osv. osv.

Som underbemidlet dansk myndighed, hvad gør man så? Jo, man lader hjemmesiden sejle og indbyder i stedet til Informationsmøder om problemet. Er det ikke fantastisk? Så nu har vi booket en plads til næste uges møde om selvangivelse 2007 for borgere i Øresundsregionen - så håber vi, vi bliver lidt klogere, så vi kan gøre vores borgerpligt; både i DK og SV.

Skal du med til Informationsmødet? Book din egen plads her.

Og hvor var det dog stort. Allerede ved første samlingsudstilling på landevejen i metropolen Bröddarp kunne man knap nok komme ind ad grusvejen. Et mylder af pelsbeklædte damer, skrigende unger (for hvis underholdning der blev stillet med en ged) og generelt gloende mennesker, der skulle se det, der kunne ses. Og det var egentlig ikke så ring endda. Når man altså var kommet forbi de åbenbart uundgåelige 30-40% akvareller af sommerblomster/stillebener/skånske enge/høns (eller en kombination af nævnte). Og så var der jo kaffee og smörgasbord, hvilket giver alle dem en undskyldning, der egentlig slet ikke er interesseret i kunsten. Så hvis skiltet ved vejen indeholder de magiske ord "galleri, butik, kaffe", så er den linde besøgsstrøm sikret.

Alt i alt kom vi på en tilfældig tur på tværs over Skåne ikke til Åles Stenar (det MÅ have været årets værste dag - man forestille sig Strøget i julesæsonen og er ikke langt fra), men dog indenfor en 5-6 steder, hvor der var noget at se på. Nogle gange kunst (også af den tilsyneladende mere kendte og dermed gedigent dyre slags - 30.000 SEK for et billede er nu dog ret meget, selv om det var en meget fin morgenstemning fra Manhattans gader helt i lilla), andre gange mystisk design (hvem køber et Kloss radio midt på en pløjemark?!?), den lokale egnskunstners gamle lejlighed og endelig også en omgang bare ragelse (altså loppis).

Og det var nok den største opdagelse på konstrunden: Gemt i menneskemyldret bevæger man sig hyggeligt rundt de steder, hvor man ellers bare vil løbe skrigende bort af pinlighed. For hverken Heike eller Erik er jo særlig gode til bare at "vade indenfor" hos folk de ikke kender.

Nå ja, og så kom vi også i 15 kolde minutter ud på en strand: Sandhammaren helt i det syd-østlige hjørne af Skåne, som bød på en udmærket udsigt til Bornholm (og rigtig rigtig kolde næser).

Malmö kommune ved, at vi er her, og det er nok det vigtigste. Men hvor er staten i det her land? Jeg ville da have forventet, at hvis jeg var indvandrer i Danmark, så ville staten gøre livet surt for mig allerede inden, jeg fik mig sat ned. Men altså ikke i Sverige. Ikke så meget som et velkomstbrev, har vi fået.

En på sin vis meget sympatisk tilgang, blev vi efterfølgnde enige om... Men bare de nu ikke har glemt os. Indtil vi hører nærmere, må vi klare os med sweden.se.

Der er oven i købet hele to distinkte typer af det at være dårlig til det. Hver type i sin skov:

Bokskogen, hvis anlæg i store dele minder om en vel-gruset travbane med heste-værn (eller hvad det nu hedder, når det ikke er et autoværn), natte-belysning og "så mange meter tilbage"-skilte, hvor ture uundgåeligt ender i netop trave- og ikke så meget gå-ture. Og det bliver heller ikke bedre af, at man ca. hver femte minut bliver rasant overhalt af en voldsom fit 75-årig skåne pensionist. Kombineret med det mega-bakkede terræn føler man sig så efter 3 kilometer næsten ligeså rundt på gulvet som efter en tur på Tivolis rutschebane. Og det er jo ikke lige den ønskede effekt. Tænk afslapning, tænk fred og ro... tænk rutschebane. Nej nej nej.

Så videre til skoven ved Häckeberga, som i hvert fald ikke byder på noget, der minder om grus - eller bare stier. Faktisk. Alle vores ture er hidtil i hvert faldt begyndt på noget, der lignede en ridesti, gik så over til noget, der måske var en vildtsti og endte i et brombær/pile-buskads. I hvilket Erik & Heike så traskede videre af sted, accompagneret af høje knirk og knæk lyde fra al de grene, som man kom til at trampe på og falde over. Og det hele bliver heller ikke lige hjulpet af, at Heike generelt synes, de her nordiske skove er lidt skumle og fyldt med planter, som man i Tyskland kun ser på taget af heksen's hus (eller kæmpens ryg) i en eventyrbog. For eksempel de her klatter rensdyrlav (se nedenfor), som hænger ned alle steder. Det er jo uhyggeligt! Så det ender altid med, at man bliver meget træt af at traske i underskoven og skræmt af uhyggeligheden og ender ved bilen storsvedende, men kun 20 minutter efter man tog derfra. Og det holder jo ligesålidt.

Kan man ikke lære at gå *ordentlige* ture??? Alle svenskere kan jo tilsyneladende (altså med undtagelse af de joggende seniorer i Bogskogen - de har bare travlt med et eller andet).

Se hele molevitten her.

I stedet for gik vi så en meget uorganiseret tur i skoven ved Häckeberga slot, hvor vi fandt mange flere bakker, hjort-lorte (undskyld), bække, mørke hjørner og myretuer end vi havde forventet. Til gengæld var der mindre stier end man sådan umiddelbart kunne have regnet med, når man holder på en afmærket parkeringsplads, der til og med er forsynet med et kort (som godt nok viste et område på 10 kvadratkilometer i frimærkestørrelse) og en tydelig "udgang". Som dog - efter at have ført forbi en McDonald's pose, et lokumsbræt, en kabelrulle og et lokum - bare endte i en bunke grene. Nårh. Man lader sig jo ikke slå ud af den slags detaljer og ramler bare videre igennem buskadset.

Og endelig... efter endnu en tur i Ikea og diverse genbrugsbutikker er Heikes "hobbyrum" (stadig uklart, hvilken hobby) klar til at blive brugt en del. Den indeholder nu endda en elg. Så skal der vel ikke komme nogen og sige, at vi ikke er velintegreret herovre...

Og det er de... For en stund, men det kommer vi tilbage til. For når man bliver pendler, så fylder trafik pludselig en del i hverdagen. Dagen starter jo med turen over broen - Öresundsbron. En smuk konstruktion, som på fornem vis minder undertegnede i eksil om, at Herning ikke altid var idealet i DK. Fremsyn, visioner og investeringslyst, alt sammen i fællesskabets interesse, har faktisk for blot ganske få år siden været på mode - og tilmed på den politiske dagsorden - i lille Danmark.

Når man så kommer op på broen, så stråler skiltet med 110 km/t ned til dig i den dobbelte kørebane. Og der er mange Volvo'er og Saab'er med rigtige svenskere inden i. De kører ofte 105 km/t. Når du er kommet forbi dem, så lægger du mærke til en masse Audi'er og BMW'er, foran, bagved, i overhalningsbanen... Men hov, de er alle kendetegnet ved aggressiv kørestil og med enlige mænd (ofte uden hår) bag rettet.

Fænomenet, du er vidne til, er statistisk bevist: 50 procent af de danskere, der flytter over sundet, skynder sig at skifte den gamle Toyota, Ford eller whatever ud med enten en Audi med LED-baglygter eller en BMW med LED-forlygter. Og når den nye bilejer så har tilbagelagt de første 1.000 ulidelige km. (forhandleren siger jo, at man skal køre roligt i starten, motoren skal lige køres til), så sættes farten op. Broen klares fremover med 140-150 km/t. Volvo'erne og os andre uden bil med LED-lygter er nu reduceret til forhindringer på vejen mellem Malmö-forstaden, man bor i, og København-forstaden, man arbejder i.

Og så er vi fremme ved udgangspunktet: Herning. For hvordan er det lige der ser ud dér, hvor alle ny-svenskerne med dansk rødbedepas og Audi kører på morotvejen lige inden broen til Danmark? Hvad er det for en form for "bymæssig bebyggelse", de har opgivet fædrelandet til fordel for? Well, vi prøvede en gang at køre efter dem, og det viste sig faktisk, at de alle sammen bor i det nærmeste man kommer en klon af Herning her i Skåne... Døm selv neden for - kan du måske se forskel?

På turen hen ad de (mere eller mindre asfalterede, men det tager vi efterhånden i stiv arm) småveje stødte vi på så mange mærkværdige fenomener, at vi igen kom til at overgive os til vores liste-mani og nu kan opvarte med:

Top 3 over de konstigste ting, man ser på en nytårsaftenskøretur igennem det skånske:

1. Tyre, fritgående. Med snude ca. 15 cm fra siderude i bilen. I "militært övningsområde". Skyder de mon på vores firebenede venner?
2. Mennesker, i 100 mand stor tæt forsamling. I tankstation i lilleby udenfor Hörby. Forsamlingsgrund ukendt. Kanske ulovlig fyrværkeriudsalg?
3. Kæmpe kinesisk udseende tempel, midt i Skånsk skov. Viser sig at være et center for Qigong.

Pga. den svenske naturens skønhed er vi dog parate til at se stort på den slags ansigtsudtryk-fremkaldende oplevelser og siger bare aaaaahhhhh, hvor ER her dejligt....