Det er tankevækkende, hvordan alting ser så let ud på tv: Kriminalkommisærer og detektiver render forvirrede rundt og snakker med alle og overvejer alle motiver og muligheder, men i sidste ende er det alligevel kun via usandsynligt held og ofte en meget belejlig indrømmelse fra forbryderen, at de opklarer sagen. (Med undtagelse af kommisær Columbo, som altid ved på forhånd, hvem der har gjort det.) Så perfekt er mordet (eller mordene) normalt på tv. Og manden i Dallas, der skød sig selv, døde i troen på tv-seriernes absurde univers.

Der er vel at mærke ikke tale om New Age og den barnlige fascination af yoga, tantrisk sex og krystaller, der prægede 90'erne - men der er tale om troen på en personlig Gud, som han fremstår i de store monoteistiske religioner: Islam, Jødedom og Kristendom. Dette giver en kæmpe chance, men også et stort ansvar, til os, der står for en sådan tro. (Selv om man kan sige, vi altid har haft et ansvar.) Unge mennesker søger os - og flere og flere vil søge os fremover - og det store spørgsmål er, om vi har noget at tilbyde ungdommen.

Heldigvis ved vi det jo i tide, og derfor er Rusland da også gået i gang med at beskytte os. (USA tøver lidt med at få fingeren ud, undtagen Bruce Willis, der mener at have deal'et med den slags før.) Planen er at starte en atomkrig mellem Kina, Korea og USA og så håbe, at vores atmosfære er så proppet med missiler, at den farlige asteroide slet ikke får lejlighed til at sive igennem. Jeg vil dog personligt foreslå en meget mere økonomisk løsning: Hjelme til alle.

Zambias præsident Mwanawasa er død
(Jeg er sikker på, mange af os vil savne ham..?)

Hvide storke kommer ikke til Danmark
(Selv naturen giver os et hint om, at vi bør løsne op i udlændingepolitikken!)

Mange melder sig syge efter fyring
(Chefen: "Kom så på arbejde eller jeg fyrer dig endnu mere!")

Rekord mange ulovlige stoffer på Roskilde Festivalen
(Rus-kilde.)

Minister: IC4-tog kan ikke ruste!
(De kan åbenbart heller ikke køre endnu.)

En gratisavis har fået fikset sin økonomi
(Dens største udfordring har nok været, at den var gratis.)

Kun én voldssag på Roskilde
(Som sagt tidligere, resten er for wasted til at slås.)

Politi har "næsten identificeret" pervers pædofilmand
(Snart har de måske "næsten fanget" ham..?)

Horsens Statsfængsel laves om til hotel
(Med fælles brusebad. Første nat gratis.)

DF bitcher over fængselsbesøgende imamer
(Spild af gode imamer at sende dem i fængsel.)

Hjemvendt soldat anholdt for at skyde om sig
("Erj altså, man må jo ikker en skid herhjemme i Dannemark!")

Folketinget får egen tv-kanal
(Så blir politikerne nødt til at lave noget.)

Admiral advarer Bush mod at angribe Iran
(Bush er dog ved at få knopper og rysteture igen, trænger til sit "fix")

Thure Lindhardt og Nikolaj Lie Kaas i "Engle og Dæmoner"!!!
(Lindhardt skal spille en fodgænger og Kaas en gadelygte)

Politiet muligvis lidt for glade for deres peberspray
("Så næste gang tager du cykelhjelmen rigtigt på, forstået?!")

Hver festivaldeltager bruger gennemsnitligt 1.200 kroner om dagen
(Stoffer er jo dyre.)

Løsladt efter 20 år på dødsgangen
(De havde glemt at tjekke DNA'et, "shit happens".)

Hvorfor har danske journalister så "ondt i røven" over politikernes frynsegoder og luksuriøse arbejdsforhold? Eller er det simpelthen bare et udtryk for, at der ikke var nogle nyheder i dag, så derfor valgte vi den næste politiker på listen og fandt et eller andet tilfældigt, vi kunne være misundelige og forargede på ham over. Lad dog politikerne gøre deres arbejde, så vi kan få nogle rigtige nyheder!

Kilde: http://politiken.dk/politik/article528111.ece

UPDATE:

Til gengæld lyder det her lidt mere betænkeligt:

"Lars Løkke Rasmussen kørte selv derned med sin familie, men da han skulle hjem, og familien ønskede at blive længere tid i Belgien, blev den daværende indenrigs- og sundhedsminister kørt hjem til Danmark på ministeriets regning." (Kilde: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2008/06/23/200521.htm )

Men set fra den lyse side: Han tog da i det mindste ikke taxa denne gang.

Hun står dog ikke alene, skriver Politiken. Faktisk har hun 71% af den amerikanske befolkning i ryggen. Det store spørgsmål, der så runger i mit hoved, er, hvorfor i alverden man gav nøden en ekstra præsidentperiode. Måske man bare ventede på en Barack Obama.

"Den store mistillid til Bush skyldes ikke mindst krigen i Irak, hvor den nye måling også viser rekordlav tilslutning. Kun 30 procent er for krigen i olielandet, mens hele 68 procent er imod."

Kilde: http://politiken.dk/udland/article502837.ece

Alle mennesker bør have set en Charlton Heston-film, det ville give mening om Gud havde det på listen over ting, man skulle have gjort for at komme ind i himlen!! (Bare en vits) De mest kendte film er "De Ti Bud", "Ben-Hur" og "Abernes Planet"... Okay, kan faktisk ikke komme i tanke om andre, men efter de tre roller, så behøvede han jo sådan set heller ikke have mere stående på CV'et.

Man kan på ingen måde påstå, at han var fantastisk skuespiller sammenlignet med de talenter, vi har i dag (fx Philip Seymour Hoffman, Anthony Hopkins og Maggie Gyllenhaal), men han var ikke desto mindre én af de få, der spillede skuespil, som om han selv troede på sine roller. Og jeg elsker, da han slår i sandet i slutningen af "Abernes Planet" og bander og svovler over menneskeheden! Så fedt det er..

"Det var et voldsomt ord, og det siger Carsten jo også selv i dag, så det er et lidt for voldsomt ord." (Helle Thorning-Schmidt i en udtalelse til TV 2 Nyhederne i dag)

Men når det er sagt, så er det elendig og uetisk journalistik at fylde alle aviser med denne historie og stadig bruge spalter op og spalte ned på at beskrive sagens udvikling. Hvor mange børn forsvinder hver dag? Hvor mange pædofile og andre børnelokkere raserer i den vestlige verden? Udover at man selvfølgelig kan fundere over alt det andet rædsomme, der finder sted i andre dele af verden, hvor børn dør hvert minut ... Hvorfor har vi så hørt om Madeleine i hvad der føles som en evighed? Hvorfor overvejer Hollywood-producenter at dedikere en hel film til pigen? Hvorfor fortjener hun så meget sorg og omtale og medlidenhed sammenlignet med så mange andre, hvis skæbne har været langt værre?

Alt dette kan man naturligvis spekulere over i stort set alle tragiske sager, der får omtale, men grunden til at jeg nok gør det her, er at svaret i dette tilfælde er så selvfølgeligt, at det gør ondt: Fordi hendes forældre er rige, og "rige mennesker er jo mere værd end alle andre".

(Seneste nyhed om Madeleine-sagen kan bl.a. læses på TV 2 Nyhederne)

Hvor er romantikken lige blevet af? Hvis han var en rigtig prins, så ville han mande sig op og sige til Mary: "Jeg finder den igen, prinsesse, om det så er det sidste, jeg gør!" Og så ville han tage tilbage, springe i havet med tøj på og uden dykkerudstyr for at lede efter den. Mest romantisk af det hele - hvis altså det var en sand kærlighedshistorie - så ville han dø i forsøget.

(Et par uger senere ville ringen tilfældigvis dukke op: Hovsa, den har ligget i hans boxershorts skuffe hele tiden.)

Jeg har blandt andet set det på Giraffen Forum, som jeg for en stund var ordstyrer for - nu er debatforummet vist desværre gået i stå - hvor der også fandtes debattører, kristne og ikke-kristne, der skrev ting, de formodentlig aldrig kunne have fundet på at sige til nogen ansigt til ansigt. Folk var pinligt nok venligere inde på Ateist.net (bortset fra de debattører, der også havde lavet ballade på Giraffen Forum). I samme periode spillede jeg et interaktivt spil, der hedder Heroes, hvor jeg så samme tendens. Man tror ikke sine egne øjne, når man ser, hvad folk kan finde på at skrive til hinanden på de forskellige fora, men især via breve! Ting, som - forestiller jeg mig - aldrig havde set dagens lys udenfor cyberspace!

Det samme er så åbenbart tilfældet på Facebook, hvor nogle har startet en gruppe, der hed "pretty boys" (som vist lige er blevet slettet). Her blelv fyre, der bruger voks i håret og går i en bestemt tøjstil, målet for et helt utrolig overdrevet had. TV 2 Nyhederne fortalte, at en tilfældig jurastuderende havde meldt en bruger til politiet for at have skrevet: "hitle(r) han skulle ha haft lov til at slå alle bøsser ihjel så havde vi aldrig haft det her problem i dag..." Imidlertid er gruppen blevet slettet og erstattet med en anden med samme formål - og så er det naturligvis ikke den eneste gruppe derinde med et sådant formål.

Der er to ting, der bekymrer mig. Den første er, at folk ikke tror, at dansk lovgivning gælder på Internettet. Den anden ting, som bekymrer mig endnu mere, er, at folk har brug for love og regler til at fortælle dem, at chikane ikke er i orden. For nogen mennesker mister samvittigheden al magt i cyberspace. Eller også er jeg alt for optimistisk omkring, hvordan folk er udenfor cyberspace?

På et ideologisk plan er det ret interessant, da hele konceptet fik liv, og partiet blomstrede på sin pragmatiske tilgang til politik. De var ligeglad med hvem de samarbejdede - så længe de fik magt - og deres filosofi var deres valgprogram og de sager, de nu som medlemmer kunne blive enige om. Khader lokkede medlemmer til med de meget smukke ord om, at partiet ville blive formet præcist som dets medlemmer ønskede det, og så ville tiden ellers vise, hvad de stod for. Medlemmerne vidste naturligvis, hvad de hver især ville (dem der ikke bare var forelskede i Naser Khader som integreret indvandrer), og man skænkede det ingen tanke, at der ikke var noget som helst fælles udgangspunkt. Partiet var ikke bare rummeligt og demokratisk - det havde en decideret identitetskrise fra dag 1.

En grim sag med en idiotisk sladderbladsredaktør uden skyggen af samvittighed (Qvortrup) fik Naser Khader til at te sig uprofessionelt. Dermed mistede man tiltroen til Khader som leder af partiet, og Qvortrup opnåede sådan set, hvad han ville (syg verden vi lever i). Dette betød ultimativt, at Ny Alliance mistede en masse vælgere, og deres indflydelse blev minimal, men den var der endnu. Den skulle de dog siden hen miste, og nu kommer vi til min magiske pointe med dette indlæg. Det er her, at et begreb som "skæbnens ironi" gør sig gældende.

Pragmatismen, der i starten havde givet dem vækst og opblomstring, endte med at give dem dødsstødet. Partiets ideologiske følgesvend stak simpelthen partiet en kniv i ryggen, fordi "det var det, der virkede" (hvilket netop er pragmatismens motto). Helt konkret skete det, da Folketingskandidat Malou Aamund i går skiftede parti og dermed satte partiet helt udenfor indflydelse, samtidig med at regeringen og DF igen fik et flertal. Hendes begrundelse lød: "Jeg føler, jeg bliver nødt til at være loyal over for de mærkesager, som jeg er gået til valg på, og derfor søger jeg optagelse i Venstres folketings­gruppe."

Når loyaliteten er overfor de helt konkrete sager, man gik til valg på - og man ellers er ligeglad med det ideologiske grundlag - så er selve partiets eksistensgrundlag skrøbeligt. Og det dummeste nogen kan gøre er åbenbart at gå til valg på sager frem for på den ideologi, der åbenbart stadig giver socialisterne, liberalisterne og fascisterne styrken i dansk politik. Nå ja, og så skal man lade være med at miste besindelsen over nogle sladderblade...

Og så vil jeg i mellemtiden være stolt af, at jeg stemte SF, selv om flere venner blev ved med at insistere på, jeg burde stemme NA.

Ikke at jeg har nogen som helst indsigt i amerikansk politik. Jeg har bare en gut feeling, der siger, at Obama er bedre end Fru Clinton.

Og ja, jeg ved da godt, at danske amerikaneres indflydelse i USA svarer til Ny Alliances indflydelse i dansk politik, ;-) men det bliver statistikken i sig selv jo ikke mindre interessant af.

(Det bliver skrevet sådan her:
Overskrift, historie, min kommentar.)

Bander optrapper den farlige vold. En ny rapport fra Rigspolitiet viser, at man kan forvente sig flere bandeopgør (mellem rockere og sådan nogen). Det er også irriterende, at rockerne lige vælger at benytte farlig vold af alle typer. Hvad er der blevet af god gammeldags harmløs vold, hvor man pakker sig ind i skummadrasser, løber ind i hinanden og siger "du er dum"?

Vil ikke fjerne eksplosive bryster. Ingen lader til at ville fjerne kvinders silikoneimplantater, når de unaturligt storbarmede kvinder dør og skal brændes, selv om der er en fare for, at implantaterne eksploderer. Man synes åbenbart, de fortjener et sidste "engangsknald" (ho ho ho). Men hvorfor er det, at man kun bekymrer sig for de silikonebryster, der tilhører de døde? De er jo ik just i farezonen længere (da de er døde).

Vred mand satte ild til eget indbo. En mand smed sit indbo ud på græsset og satte i vrede ild til dem, og snart var der ild i hele ejendommen med politi og brandvæsen og hele baduljen. Jeg kan til dels identificere med folk, der bliver gale og har lyst til at sparke eller slå til "et eller andet". Jeg kan endda forstå dem, der har ødelagt en mobiltelefon på den måde, selv om jeg aldrig selv ville komme til det. Men ham her er i sin egen liga.

EU: Ja til kræftstoffer i legetøj. EU-kommissionen foreslår et direktiv, som lader såkaldte CMR-stoffer slippe igennem og ud til forbrugerne. Når man ser sådan en overskrift, kan man jo ik lade være med at spekulere på, om det netop er sådan, EU har sagt det: "Kræftstoffer i legetøjet? Jotak! Jo mere, jo bedre. Gør børn vanskabte, hårløse og rynkede af eksem!"

Kørte 30 km/t for at chikanere. I ren og skær irritation overhalede en 40-årig mand en 67-årig, sænkede farten til 30 og nægtede den gamle mand at komme forbi. Faktisk gør jeg det samme konstant, når jeg er i Jylland. , hvor det har samme effekt bare man holder hastighedsbegrænsningerne.

16-årig togsurfer løsladt. Loven vurderedes utilstrækkelig hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, der derfor måtte løslade knægten. Og jeg som troede, nyheden bare handlede om en tilfældig fyr, der ved et uheld var kommet til at hænge fast i et regionaltog.

TV 2 FILM viser oscaruddeling. Værten - eller kommentatoren - bliver Jesper Steinmetz, kendt fra Nyhederne. Interessant at det bliver på TV 2 FILM. Så er det, man begynder at spekulere på, om de også vil genudsende prisuddelingen 5-6 gange fire forskellige tidspunkter på døgnet...

Truede med at skyde Anders Fogh. En 52-årig mand fra Herning ringede til Statsministeriet og sagde, han ville skyde Fogh. Manden dukkede ikke op til sin retssal og skal nu anholdes og tvinges til fremmøde. Hans advokat overvejer stadigvæk at bruge forsvaret: "Han mente med blomster."

Pizzabud accepterer sin straf. Et 17-årigt pizzabud blev idømt ti måneders fængsel og må ik tage kørekort de næste fem år, fordi han på vej ud med en pizza kørte over for rødt, ramte en kvinde og kørte videre. Det skal retfærdigvis siges, at pizzaen kom ud - endda stadig i varm tilstand.

Tykke på skrump drukner i hud. Når fedtet ryger, er huden tilbage, og man skal selv betale for at få den fjernet ved kirurgisk indgreb. Sundhedsstyrelsen kigger på sagen. Hvordan definerer man "at drukne"? Hvis det er "at lide døden som følge af at lungerne fyldes med en væske uden oxygen", så har vi klart et problem her.

Overvægtige lig kræver mere plads. Køleboksene på Frederiksberg Hospital er blevet udvidet for at skabe plads til større døde mennesker. Man kan så fundere over, om de, der får gavn af dette, er druknet i hud, om deres bryster sprang i luften, eller om de bare var ofre for et effektivt pizzabud. Endnu en skør dag i Danneland.

Hun nævner sine forældres skilsmisse, og hun forklarer, at hendes far blev mere og mere ateist, mens hendes mor blev mere og mere ekstrem kristen.

Kommentar: Det lader til at være sådan vi reagerer på hinanden på det religiøse og åndelige plan. Når den ene går mod en yderpol, så har den anden som regel valget mellem to måder at reagere på. Man kan gå med, eller man kan gå i en helt modsat retning. Går man i en modsat retning (skarp ateisme), så accellerer den anden også i sin retning (radikal fundamentalisme). Jo mere radikal, desto mindre tolerance, desto hårdere konfrontationer og desto hårdere (familie)splittelser. Denne proces synes at gentage sig, hver gang Evangelist blander sig, alene fordi de er så yderliggående, kunne det se ud til. Dette understreger nødvendigheden af Dialogcentret, der så kan give de implicerede et mere nuanceret indtryk af kristendommen.

Hun siger, at som barn måtte hun ikke lege med ikke-kristne børn, og hun måtte ikke gå til selvforsvar, fordi "de var i direkte kontakt med Satan". Værtens ansigtudstryk er dybt vantro, og han spørger: "Hvordan det?" Hun siger, at det var noget med, at de mediterede, men at hun stadig ikke forstår argumentet.

Kommentar: Dette er i sig selv en skæg måde at gribe det an på fra værtens side, for forventer han virkelig, at hun skal forklare årsagen til dette forbud, som om der var en meningsfyldt grund? Nej, en egentlig begrundelse kommer (som forventet) ikke frem, og den får lov at hænge i luften. Der kunne dog være en god begrundelse. Personligt ville jeg aldrig selv gå til selvforsvar, da de fleste kampsportsgrene fra Østen bygger på en filosofi om, at mennesket har en overnaturlig kraft i sit indre kaldet "chi" (deraf også navnet tai-chi). Ideen er, at man skal søge ind i sig selv og finde denne nærmest guddommelige kraft frem. Kristendommen lærer dog tydeligt, at synden bor i os, og derfor harmonerer det ikke med kristen tankegang. Man skal ikke være ekstrem evangelist for at forbyde sine børn at gå til selvforsvar og yoga, og hvad der ellers - tydeligt for enhver, der studerer filosofien lidt nærmere - indebærer religiøs forkyndelse fra Østen. Dette bare sagt som en kritik til lidt af fokusset i interviewet.

I et klip fra dokumentaren, erklærer Christian Hedegaard sin kærlighed til danskerne ved at beskrive, at han kunne spise dem til morgenmad, middagsmad og aftensmad.

Kommentar: "Første gang så la' vi ham gå, anden gang så ligeså, men tredje gang, så ta'r vi haaaam - og putter ham i gryden!" Meget uheldig Hans-og-Grete-metafor, CH kommer til at benytte, men så skal der naturligvis ikke lægges mere i dét. Det er ikke meget anderledes, end da Bush kom til at erklære Nelson Mandela død.

I samme klip siger Hedegaard, at han er visionær, at han drømmer (er god til det), og tilmed at han ser ting, der ikke er der.

Kommentar: Jeg havde måske kunnet følge ham, hvis han havde sagt, at han kunne se ting, andre ikke kunne se. Men det gjorde han ikke.

Tilbage i studiet tilstår Anne, at hun aldrig selv har mærket nogen "kraft" i forbindelse med håndspålæggelserne. Hun siger, at når de forsøgte at bede for hende og lagde hænderne på hende, så faldt hun måske på kommando og skreg lidt, som de andre gjorde - ikke fordi hun mærkede noget, men fordi ellers ville forbederne ikke lade hende være.

Kommentar: Det åbenlyse spørgsmål er naturligvis: Mon hun er den eneste hos Evangelist, der har været nødt til at fake sådan en oplevelse? Desværre kunne nogen seere også slutte, at dette ALTID er tilfældet, hvilket dog ikke behøver at være rigtigt. Et andet spørgsmål er så, hvad er det egentlig for en kraft, nogen mærker (de, som mærker den)?

Hun siger så, at hun fandt ud af, at Evangelist ikke var noget for hende løbende, og hun nævner to kriterier i flæng. Deres handlinger stemte ikke for det første ikke overens med bibelen og for det andet ikke overens med andres [andre kristnes] praksis. Svaret hun fik fra Evangelist, når hun spurgte hvorfor de gjorde ting, var, at "det siger Gud, at vi skal".

Kommentar: Samme retorik har jeg selv været udsat for, da én af Christian Hedegaards venner ringede mig op for at bede mig om at lade være med at skrive kritisk om Evangelist. Igen og igen brugte han formuleringer som "Gud græder over det, du laver" - hos Evangelist finder man en meget klar overbevisning om, hvad Gud vil og ikke vil, og dette står ikke til diskussion, slet ikke ud fra bibelen. Gør man ikke som Evangelist, så forbryder man sig mod Guds vilje og gør sig til et mål for dæmoner.

Anne siger, at hendes mors retorik generelt var "mærkelig" - bl.a. nævner hun, at hun ikke måtte være sammen med én, fordi vedkommende havde haft sygdom.

Kommentar: Dette påbud er særlig interessant i forhold til Evangelist i forhold til hvad hun ellers nævner, som kunne passe på andre kristne. Hos Evangelist lærer man, at sygdom rammer de vantro, mens de troende kan beskytte sig med Kristi autoritet.

Anne siger, at hun spurgte sin mor, om hun hellere så hende "død i en rendesten", end at hun gik til en privat fest. Lena Løbner svarede efter sigende koldt ja. Da besluttede Anne sig for at forlade Evangelist. Hun boede hos sin far en kort periode, men han ønskede ikke, at hun blev boende. Hun vendte tilbage til sin mor, og blev verbalt disciplineret i et lokale med Lena Løbner, Camilla Holstein, Christian og Karen Hedegaard i "flere timer". De gav hende et ultimatum: en time til at omvende sig ellers skulle hun flytte ud af Gørløse.

Kommentar: Disciplineringen lyder meget som hos Jehovas Vidner, hvor man også sidder ved et bord overfor "menighedens ældste", mens de vurderer én og skælder ud. Det skarpe enten-eller ultimatum viser meget tydeligt, hvor dualistisk sort/hvid Evangelists opfattelse af verden er.

Hvad er så svaghederne ved dette interview? Der er selvfølgelig den åbenlyse, at kun datteren er til stede for at fortælle historien. Desuden bringer journalisten jo frem, at mor og datter ofte har uoverensstemmelser, når datteren er 15 år gammel - som Anne jo var, da hun forlod Evangelist. Et andet interessant spørgsmål kunne være Annes forhold til Gud og til kristendom generelt, men dette bliver ikke taget op i interviewet. Hun har dog valgt at flytte sammen med sin kæreste før ægteskabet, men hendes anstrengte forhold til både sin far og sin mor antyder, at hun ikke har en social begrundelse for at foretrække den ene side frem for den anden. Spørgsmålet må stå ubesvaret.

Om disse ting så er nok til at tilbagevise hele hendes historie og ikke tage den alvorligt, det må jo være op til den enkelte. For mit vedkommende var det interessant, fordi jeg ikke anede, at Lena Løbner havde en datter, og så er der endnu en historie i rækken om Evangelists ledere.

Update d. 14. Oktober: Evangelists har i sit modsvar valgt at fokusere mere på, at Anne ikke helt er myndig. I forlængelse af mine spekulationer omkring hendes indstilling til kristendommen, så er hun efter eget udsagn ikke kristen.

En nyhed jeg undlod at kommentere i mit sidste (lidt pjattede) indlæg er den om, at Mogens Lykketoft har kaldt Anders Fogh Rasmussen "farlig" i en kronik i Politiken. Dette er én af dagens store overskrifter hos Public Service-kanalerne, og man har interviewet flere toppolitikere for at se, om de ville benytte sådan et ord om Anders.

Da jeg så det på TV, tog jeg mig bedrøvet til hovedet. Når en journalist spørger "Kunne du finde på at kalde statsministeren farlig?", så bliver enhver politiker selvfølgelig bange for at anvende ordet, og pludselig skiller Lykketoft sig ud fra alle de andre, der kunne være faldet i samme fælde. Hvorfor er det meget værre end Søvndal, der i stedet omtaler Fogh som en "kynisk fantast"?

Og hvad nu hvis de (den ene, den anden eller begge to) har ret - skal de så ikke sige det? Men selvfølgelig er det et problem, at personangreb får så meget plads i tv-dækningen af den politiske debat. Selv interviewerne på TV2 og DR virker ofte mere interesserede i at få frem, hvad politikerne synes om hinanden, end hvad de synes rent politisk. Jeg så også et langt interview med Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen (tror jeg det var), hvor oplægget var akut kræftbehandling, men diskussionen gik ikke på selve ideen, men på "hvem fik den først" og "hvorfor først nu" og "hvem har sovet i timen", osv. Det mest ulidelige var dog, at det var TV-værten, der styrede diskussionen i denne retning.

Dette er et ret stort problem, når man (som mig) forsøger at gennemskue, hvem man ville stemme på ved et evt. folketingsvalg - man præsenteres nemlig ikke for, hvad politikerne vil, men bliver i stedet bombarderet med ligegyldige indtryk af, hvad de synes om hinanden som personer.

Gid medierne ville vende fokus mod de politiske begrundelser i stedet. Kunne vi så i det mindste få lidt mere frem, hvorfor Lykketoft kaldte Fogh farlig? Hvad var egentlig sammenhængen, han skrev det i?

Nazister vil demonstrere i Kolding
(Kilde: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2007/08/15/154259.htm)

På Lørdag kan folk i Kolding bevidne en flok mennesker, der synes, at Hitlers stedfortræder Rudolf Hess er værd at erindre. Jeg har lidt svært ved at forstå, at den slags faktisk kan gå lovligt for sig. Racisme er ikke okay - det kan man blive dømt for - men "nazisme er jo okay". Det er jo bare en harmløs ideologi, der på 4-5 år kostede små 50 millioner mennesker livet...

"Den hemmelige krig" var redelig nok
(K: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2007/08/15/073829.htm)

Nogle journalistprofessorer har konkluderet, at en dokumentarfilm, som politikerne ikke var helt tilfredse med i december, faktisk levede op til (en eller anden) standard og på et eller andet plan alligevel kan tages seriøst. Nu er jeg ikke selv så amerikansk i det - det må have noget at gøre med, at jeg er lidt for glad for SF - men faktisk misunder jeg ét forhold derovre: Alle kan påstå, hvad de vil, og hvis en fed fyr uden nogen form for uddannelse påstår, at Bush stod bag angrebet d. 11. september 2001, så er amerikanerne klar til at tro ham, hvis han da forstår at levere det med lidt humor (go'e gamle Michael Moore). I Danmark kan du dog skyde penge, forskning og professionelt arbejde i en dokumentarfilm, men hvis politikere og spindoktorer kritiserer nogle overflødige flag, så lukkes debatten.

Strip og fadøl skal ikke betales af offentlige kroner
(K: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2007/08/15/115739.htm)

Landbo Ungdom har holdt nogle arrangementer, der ikke har været så populære hos Fødevareministeriet. Problemet har været øl og striptease og i en eller anden overført forstand er det jo (som så meget andet) på skattebetalernes regning, og det gør jo spørgsmålet endnu mere interessant. Nogen vil måske spørge: "Hvad har folk dog imod lidt strip og et par fadøl?" Det selvfølgelige svar er (måske), at det jo ikke er alle skattebetalerne, der får glæde af det. Estimated guess...

Beviser stjålet fra en stor hashsag
(K: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/kriminalitet/2007/08/15/101107.htm)

16 fyre er tiltalt for at have solgt en masse hash. I tirsdags stjal nogen så nogle harddiske fra Københavns Byret i en eller anden naiv tro på, at så ville alle pludselig glemme sagen og lade de 16 gå fri. Hvem tyvene end er, så har vedkommende vist røget lidt for meget. Men i det hele taget et tankevækkende tyveri. Tænk at stjæle noget, man ikke vil have, men som man bare vil have, andre ikke har. Hvad gør man så med det, når man har det? Havde det været i gamle dage (papirer og dokumenter i stedet for harddiske), så havde de nok røget det.

Hackersigtet i Rasmussen-sag løsladt
(K: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/kriminalitet/2007/08/15/160401.htm)

Hackeren hackede sig ind i Rasmussens mailbox, fandt nogle svedige e-mails og ville derpå sælge dem til B.T.. De kan dog ikke have været særlig interessante, for B.T. valgte i stedet at lave en god historie ud af, hvordan de derpå meldte hackeren til politiet (hvilket også var billigere). Nu er han så på fri fod igen. Men er det nu også sikkert at lukke en fyr som ham, hackeren, ud på gaden igen? Jeps, for ude på gaden finder han ikke trådløst Internet, som han gør i fængslet.

• asylcentrene skal reduceres til at være sådan nogle mellemlandinger, og beboerne skal helt automatisk modtage en permanent opholdstilladelse, mens de er der (så slipper vi også for, at de begår selvmord i deres frustrerede modløshed) - det kan også være, vi helt skal genoverveje deres eksistensgrundlag.
• der skal være gode grunde til ikke at lukke indvandrere ind (i stedet for at der skal være gode grunde til at lukke dem ind) - sagt på dansk: Lad dem da bare komme ind, hvorfor alt det vrøvl? For få årtier siden inviterede vi selv folk herop, men nu lukker vi døren for de fleste af dem - hvad har vi lige gang i?
• flygtninge, der får opholdstilladelse, skal blandes ind i samfundet, så vi alle får dem til naboer og kan hjælpe dem - de skal ikke sendes ud i ghettoer på den sønderjyske hede eller i Skagen.

Det er sådan set de holdninger, jeg har til tingene. Men når jeg kigger i den politiske jungle virker det efterhånden ret ligegyldigt, om man skyder til højre eller venstre - er der virkelig ingen, der vil ændre radikalt i udlændingepolitikken og gøre disse helt naturlige ting? (Kan ikke lide Naser Khader som politiker, så kom ikke og sig, at NA er den eneste vej frem på dette område! hvis de da overhovedet har en holdning til disse ting.)

Opdatering: Det lader til at Fogh har læst mit indlæg: http://www.dr.dk/NETTV/Update/2007/08/11/141124.htm#

Opdatering igen: Og nu kiggede Ny Alliance så også forbi: http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.php/id-7945944.html
De tog mine ord til efterretning og vil nu helt nedlægge asylcentrene. Khader, du får lige en sterne hos mig. (Og Rikke Hvilshøj får også lige et ekstra minus.)

Lidt den samme fornemmelse har jeg, når jeg ser stifteren af Faderhuset i København, en fanatisk kirkeleder ved navn Ruth, der i dag har sat sig for at gå ind i dansk politik for at fylde et tomrum ud, som KD forsømmer. Mit råd: Lad det ikke lykkes for hende!

"Det er ikke antallet af stemmer, der er vildt i fokus. Selvfølgelig har det betydning for, om man kommer ind. Men jeg arbejder meget ud fra overbevisningen om, at hvis jeg oplever, at der er noget, jeg skal gøre - så gør vi det. Og så må vi se, om der er nogen danskere, der vil være sammen med os. Det ved vi, der er", lyder det fra Ruth Evensen.

Kilde: TV2 Nyhederne

Før hun behøver tænke på stemmer, skal hun heldigvis lige tænke på nogle underskrifter, sådan cirka 20.000. En anden interessant ting i denne udtalelse er dog det knap så demokratiske forhold mellem 'jeg' og 'vi' ("hvis jeg oplever, at der er noget, jeg skal gøre - så gør vi det").

Gad vide om folk overhovedet hører det, når det bliver sagt så nonchalant. Princippet er ikke bare lig med Dronningens Efterfølgere, den gør også hendes politik fuldstændig utilregnelig. Det gode ved hele den nyhed må være, at hun i samme forbindelse trådte ud af Kristendemokraterne.

Et par interessante kilder om Faderhuset og Ruth Evensen:
http://faderhuset.org/
http://mrkab.com/2007/03/05/ruth-evensens-sejrstal...
http://mrkab.com/2007/06/28/faderhuset/
http://www.dci.dk/?artikel=1223

Stort tillykke til Prinsesse Zelda herfra.

Hvordan det er gået til, skal jeg ikke kunne sige, men jeg tænker, at Frederik fik ondt af sin lillebror, da Alex og Joachim blev skilt, og så trådte han til som den gode storebror og sagde: "Hey, du må godt få lidt af min." Først var Joachim naturligvis for stolt til at tage imod tilbuddet, men da ensomheden meldte sig, tænkte han: "Okay da..." Desværre var Prinsesse Mary til alles overraskelse ikke med på ideen, hun stillede et ultimatum: "Enten Joachim eller Frederik. Ikke begge to!" Da så Frederik og Joachim ingen anden udvej end at klone Mary. For at pressen ikke skulle lægge mærke til ligheden, ændrede de en lillebitte smule i DNA'et, så den nye Mary fik et lidt anderledes ansigtsudtryk, det gjorde de ved at tilsætte et par af Henriks franske gener. I øvrigt fik de overtalt klonen til at ændre lidt på sit navn (bildte hende ind at danskerne ikke kunne finde ud af at udtale Mary, når det stod sådan). Nu har de så i kongehuset travlt med at holde de to Mary'er adskilt, således at de ikke opdager, at den ene er en klon.

Spørgsmålet er, hvor længe de kan holde denne facade oppe. Og når den ene opdager den anden, bliver de så nødt til at aflive klonen?

I en nyhed på TV2 læste jeg lige dette:

Mere end 100 mennesker var forleden mødt op i en kirke i den engelske by Tyneside for at se den snart 30 år gamle, kontroversielle Monty Python-klassiker "Life of Brian". (...)

Kirkehjælpere havde i dagens anledning skiftet salmebøgerne ud med popcorn, som de delte ud til publikum.

Jeg må indrømme, at jeg aldrig helt har forstået den modstand, Life of Brian har fået fra kristne. Nogen fortalte mig, at den var god, mens andre sagde, den var blasfemisk på alle ledder og kanter. En mand, jeg stadig er meget gode venner med, sagde, at han syntes bare overhovedet ikke, at den var sjov. Da forstod jeg endnu mindre, hvad han havde imod den, for hvad var der så at være vred over? Er problemet med blasfemi ikke netop, når det faktisk formår at være sjovt?

Siden har jeg så set filmen, og det faldt mig ind, at Jesus slet ikke gøres grin med i den. Brian, som filmen i virkeligheden handler om, hævder slet ikke at være Messias, og folkene omkring ham er skøre, men dette er vel ikke som sådan en hån mod Gud? Tværtimod skal vi være glad for, at Monty Python stadigvæk kan vække interesse for den kristne tro. Respekt for de kristne i Tyneside.