Den anden side af sagen er den, at de noter, der er fremmed for teksten, afspejler oversætterens mistillid til læseren. Når f.eks. Adorno benytter sig af latinske talemåder i Minima moralia, så oversættes de (fleste af dem), mens de franske begreber og talemåder står uoversatte, hvilket må betyde, at enten er fransk en mere sandsynlig færdighed hos en Adorno-læser end latin, eller det ikke at oversætte latin er en snobisme, man ikke kan tillade sig selv – eller andre i form af forfatteren. I hvert fald skal teksten rettes til, så den bliver mere i overensstemmelse med sin målgruppes forventninger til teksten; den må nok indeholde et skær af tidligere tiders hyperintellektualitet, men dog ikke fornærme læserens egen kapacitet, hvorfor noterne står til fri benyttelse. Dermed bliver indgangen til teksten vilkårlig i samme grad som noteapparatet er det, idet læseren kommer til at ligne det billede, Adorno tegner, af den, der lytter til den klassiske musiks store kompositioner uden at kende titlen på en eneste af dem, hvorved han står uden for den forståelse af værket den historiske bevidsthed tilbyder som en naturlig ramme for al fortolkning – at vide hvorfor.

Den mangel kommer også til syne hos oversætteren (eller i nævnte værk oversætterne), for hvem en blot og bar oversættelse af de fremmede sprog i mange tilfælde træder i stedet for den oplysende note, hvori en titel, et citat eller en reference sættes i sin idéhistoriske kontekst; en sådan ville lige præcis orientere læseren mod den historisk bevidste læsning.

Människor som sjunger är en vanlig illustration. Särskilt i populärvetenskapliga artiklar är de lätta att använda för att illustrera något i en faktaruta.

Foto: Celestial Photography

Djur och Musik

Djur är alltid tacksamma att använda. Barn och djur gillar nästan alla.

Djur i bilder och situationer som för tankarna till musik.

Den här katten ser ut att kanske sjunga?

Foto: fofurasfelinas

Kanske även denna kattunge?

Foto: Southernpixel

Och så den här hunden som åtminstone tilltalar mig mest bland djuren...

Foto: o Bubu

En fisk som kanske för tankarna till vissa musikformer.

Foto: Omar Eduardo

Fler katter som sjunger...

Foto: venusnaturalis

Noter

Noter visar tydligt att något har med musik att göra. Här har vi några jag hittade på Flickr.

Foto: Automania

Foto: XŤЯΣΛМ i

Foto: selva

Foto: Paysage du temps

Musikinstrument

Några musikinstrument fotograferade som kanske är lämpliga för att illustrera musik?

Foto: Thomas Hawk

Foto: snowriderguy

Foto: zen

Foto: lapidim

Foto: Stuck in Customs

Foto: lapidim

Foto: carf

Gitarren kom till när en Anastasios Stathopoulos flyttade till Turkiet i slutet av 1800-talet. Där började han tillverka egna stränginstrument men flyttade tillbaka till New York 1903. De startade ett företag för tillverkning där som köptes 1915 av Epiphone. Under 1920-talet tillverkade också företaget Gibson gitarrer. Dessa är kända som världens bästa gitarrer. År 1957 köpte Gison Epiphone som gick dåligt för $20 000 US.

Foto: bullish1974

Foto: shapeshift

Foto: Eden-lys (temps de pause)

Foto: Emily's mind

Foto: Petr Urbancik

Foto: wakalani

Foto: K ~ The Eternal Spirit

Foto: Bruno55

Instrumentet nedan är en epiphone. Orville Gibson arbetade som kypare  i en amerikansk småstad och började bygga gitarrer och mandoliner hemma 1894. 1902 startade han företaget Gibson (då The Gibson Mandolin-Guitar Co men nu bara Gibson). De tillverkade mandoliner, gitarrer och banjoer.

Foto: shoothead

Gitarrerna Epiphone idag tillverkar liknar mycket de dyrare modellerna hos Gibson som ju också äger Epiphone. Epiphone har emellertid också några modeller som bara de tillverkar. Läs mer i Wikipedia: Epiphone.

Foto: bricolage.108

Grammofonspelare

Foto: darren131

Foto: rogilde

Og mine forældre slog om, især min mor, ikke rigtig min far - han begyndte bare at omtale min mor ved fornavn i stedet for at sige "mor" om hende. Det var, som om han blev yngre - man lyttede ind i en fjern, fremmed verden.

Og min mor sagde sære gadenavne: Holsedore, Flakhaven, Filosofgangen - og man så ind i en tid med ørefigener og uldne strømper og hestevogne.

Min kristi himmelfart ferie har stået på læsning, læsning og læsning.  Vel og mærket af det tidligere omtalte cisco matriale. Jeg skulle igennem af de resterende sider af hele kompendiet til dette semester, beståede af 700 sider teknisk engelsk.  Denne gang omhandlende trådløst internet og dertil hørende standarder, Etherchannel, AES, AON. ASIC, AVVID, BID, BPDU, CAM, CDP, CDP, CGMP, CKIP, CMIC, CRC, CTP, DTP, EAP, ECNM, FCS, FDDI, GLBP, HSPR, IGMP, IIN, ISL, LANE, LWAPP, MLS, MSTP, MTU, NCP, PIM, PVST, RMON, RP, SAID, SNMP, SONA, STA, TC, TCAM, TCI, TCN, TKIP, TPID, VMPS, VRRP, VTP, WGB, GVBP, HSPR, VoIP, PSTP, RSTP, QoS, AAA, RADIUS,TACACS, og så alle standarderne: 802.1D, 802.1Q, 802.1w, 802.1s, 802.1t, 802.11, 802.11a, 802.11b, 802.11d, 802.11e, 802.11f, 802.11g, 802.11h, 802.11i, 802.11j,802.1x.
Forvirret og ligeglad?? Det er jeg også, nu, men det er hvad jeg har fyldt med hovedet med de sidste 14 dage, og jeg har ikke haft nogen mulighed for at tage stilling til om det interesserede mig, eller ikke. Prøven skulle bestås.
Det har kostet mig adskillig timers søvn, fritid og mit overskud i hverdagene. Jeg satte mere eller mindre mit liv i standby – det virkede i hvert fald sådan, for at koncentrere mig.

Den teoretiske prøve var i går imellem 8-9.30, jeg trykkede på den så kaldte ”grade”-knap som er den der afslutter prøve klokken 9.29. Resultatet var 62,2 % rigtige(det svare til et 4-tal), det lyder ikke af meget, men jeg er tilfreds, og de andre fik et sted imellem 52% og omkring 80%. Mit mål var at bestå, få det overstået og ud af mit hoved igen.

Det er overstået! Jeg er så småt i gang med at vende tilbage til min normale dagligdag, så derfor synes jeg at jeg skulle belønne mig selv. I en kombination af jeg fik solgt min knallert i fredags, og jeg bestod prøven besluttede jeg at købe, det tidligere omtalte, Wii Fit.  Jeg fik desværre ikke mulighed for at prøve det i går, da min søvnmangel ramt mig hårdt, og jeg derfor var nødt til at få sovet lidt.

I går efter prøven startede vi på undervisning i ip-telefoni, hvilket faktisk interesserer mig en smule, ikke helt dårligt at den man bliver undervist i faktisk er lidt spændende ;)

Ha en fantastisk dag, og nyd det godt vejr, det er første gang i år jeg har haft shorts på!

Halvdelen af klassen har været oppe i løbet af dagen, dog uden at have fået svar endnu. Jeg sidder og kæmper med de sidste noter til den praktiske prøve i morgen, hårdt mærket af de få timers søvn det efterhånden bliver til hver nat. Jeg arbejder uden tvivl mest intensivt om natten, derfor tog jeg et par timer i nat, dvs. frem til kl. 5 hvor jeg kom igennem 80 sider, og dertil hørende noter.

I aften/nat vil jeg udelukkende satse på de praktiske noter, og således jeg består testen i morgen, og så må den teoretiske, der er på mandag, vente.
Derudover ser jeg frem til at få holdt noget weekend, slappet af og feste, og midlertidigt glemme alt om cisco, IEE, QoS, VoIP, ISL, STP,RSTP,MSTP og alle de andre fantastiske ting, jeg hjernevasker mig selv med for tiden.

Wish me luck!

Ses vi i fælledparken på torsdag - det tror jeg nok vi gør ;)

edit:

Jeg har fået denne fantastiske sang på hjernen, årets svar på Boten anna.

Den er virkelig elendig, men bliver bedre jo flere gange man høre den!

Hør den - sluk for den, og tænd for den igen om 2 min og du kan synge med.

Alla som inte dansar är våldtäksmän

dyrk især Jens Blendstrups velkomsttale!

Invitation til anarki :-)

I København bliver ethvert optræk til undergrund selvfølgelig straks invaderet af avisskribenter (Kamilla Löfström og Bukdahl) og altså en vinder af Nordisk Råds Litteraturpris, heldigvis fortrak de ind i et særligt rum for de voksne og rigtige digtere, mens vi andre wannabes drak øl fra kiosken og røg Agnetes smøger."

Ida Ebbensgaard

Jeg ved nu ikke, om min blog har noget særligt ærværdigt formål, men da jeg har accepteret at modtage prisen, skal jeg nu sende den videre til fem andre formålstjenlige bloggere. Problemet er, at vi jo blogger rundt i de samme cirkler, og nogle af dem, jeg kunne komme i tanker om, har allerede modtaget prisen. Jeg prøver:

Nadjas Reflexioner på grund af det nysgerrige blik på verden og videreformidlingens høje kvalitet.

Martin J M fordi han viser både over- og undergrund.

Kornkammer for stor spændvidde og udholdenhed.

Share a brainwave, fordi det var et sejt, kollektivt eksperiment.

Og en italiensk blog: in viaggio col taccuino (på rejse med skitseblokken) for en vidunderlig formidling af glæden ved skitsebøger og notesbøger.

1. Nominerede blogge skal nominere 5 personer, som ikke har modtaget prisen.

2 De nominerede blogge skal have et formål

3. I indlægget om prisen skal der laves et link tilbage til denne blog

4. De nominerede blogge skal lægge award-logoet på deres blog. Logoet skal linke tilbage til denne blog (den oprindelige)

Jeg kan godt lide, når nettet og det her cyber-sted af sig selv genererer noget, der minder om poesi. Søgeords-statestikken fra i dag giver også et ganske sødt resultat:

PS: - hvem søger på "øøhhh..." og "ses så ser vi"? - uh, jeg bliver så nysgerrig efter at følge i folks søgespor

Hvorfor Mock-ups?
Mock-ups er gode til at visualisere noget tidligt i design stadiet, og fremmer aktiv involvering af brugerne. Men hvorfor virker de når de er så low tech? De fremmer brugerinvolvering, de er forståelige der er ingen misforståelser mellem den og den rigtige ting, de er billige og sjove at arbejde med.

Vi opfandt det ikke.
Mock-ups er blevet brugt i mange sammenhænge før. Børn har været gode at at lege med mock-ups. De har været brugt i udstillinger hvor produktet ikke er færdigt endnu. Industrielle designere har brugt mock-ups i mange år, specielt til ergonomisk design.
Vores vision er at lave design lege til at forestille sig hvordan arbejds processen kunne være. Vi fokuserer på hardware og software funktionalitet.
Men er mock-ups rigtige design artefakter? Ja det er de, det vil vi argumentere for.

Sprog lege
Vi er ledet af konceptet; hvad et billede beskriver er fastlagt af dets brug. Dette er en holdning af Ludwig Wittgenstein’s Philisophical Investigations (1953). - vi er rådet til at tænke på de sproglege mennesker laver, hvordan vi kan medvirke i menneskelige aktiviteter fordi vi har lært at opføre os i henhold til ikke nedskrevne regler.
Det sværeste med at lege og lave scenarier med en mock-up er at udforme et design sprog som giver mening for alle de involverede. designeren iscenesætter ved at finde og understøtte måder for samarbejde. Fremtids workshops, metaforisk design og organisatoriske design lege er eksempler på hvordan man kan iscenesætte og skabe et fælles sprog. I disse workshops spiller en mock-up en vigtig rolle da man har noget at referere til.

Praktisk erfaring og ready-to-hand brug
Der er mere til mock-ups og sprog lege end bare sprog. Den gør også parktisk erfaring mulig.
Der var et stort breakdown mellem designere og brugere i UTOPIA projektet. Designerne have lavet system beskrivelser men brugerne kunne ikke forstå dem. De mindede ikke brugerne om kendte arbejdssituationer. Derfor lavede de mock-ups af funktionaliteten. Brugerne kunne nu ved hjælp af mock-ups deltage i designet. I starten af en design ide går man ud fra at; i begyndelsen alt had du kan forstå er hvad du allerede har forstået. I dette design paradoks har vi været inspireret af Heidegger, Winograd & Flores, og Dreyfus & Dreyfus. Der bliver snakket om ready-to-hand og present-to-hand da en af typograferne skal afprøve mock-uppen. Den frembrød ingen breakdown i brugerens forståelse, den var ready-to-hand i hans aktivitet. Men da den ikke var det samme som hans traditionelle typografiske værktøjer skete der breakdown i hans readiness-to-hand til at bruge mock-uppen. Han skulle f-eks. bruge en mus i stedet for en kniv.
Praktisk erfaring i bruger involveret design er nødvendigt for at understøtte brugernes ready-to-hand brug af deres fremtidige værktøjer. Altså mock-up er god når brugeren skal være fokuseret på at gøre arbejdet, i stedet for at analysere objekter og relationer.
En design-by-doing sprog leg.

Anden generations mock-ups
Kunne involvere overhætte, slide projekter, båndafspiller, og video.
I den ande mock-up i UTOPIA projektet brugte vi en slide projekter og en skærm til bag skærmsprojektering. Den lignede nu meget mere det endelige produkt. Display interaktionen var simuleret med et slide show og input devices med et rigtigt touch. Denne mockup var specielt god til personer som kun brugte den i kort tid af gangen de og nemt forstille sig hvordan den virkede. Det negative er det dette er dyrere at lave og svære at ændre igen.
Enkle mock-ups: fordele og ulemper
Den er billig og kan hjælpe med at generere nye visioner.
Der er ingen forvirring mellem simulationen og virkelige ting.
Disse mock-ups fører genre til kollaborative modifikationer.
Men de har sine begrænsninger, det kan tage tid at ændre en mock-up, men det betyder også at man skal have en god computer forståelse for at kunne eksperimentere med teknologien.

Computere i mock-ups: overkomme ulemperne
Det samme gælder, kan man visualisere hvad der skal ske. Denne type kaldes storyboard prototyping. Når man går fra mock-ups og storyboards prototypes til rigtige prototypes bliver det muligt at vise rigtige computer funktionaliteter.

Effektive værktøjer
Et eksempel på et computerbaseret hypermedie design miljø kaldet DesignSupport.

At lave passende rigtige begrænsninger
Man skal have et højt kendskab til computere i design gruppen når man arbejder med mock-ups. Ellers kan man ikke komme med passende forslag, hvis ikke må man udforske funktionaliteter på computeren.

Mere funktionalitet
Computere kan bruges til at overkomme mock-uppens utilstrækkelighed. Men prisen er dyr, f.eks. i reduceret brugerinvolvering. Den bedste mock-up er en mellemting mellem pap og computer.

Whats the purpose?
Successfuld evaluering af mock-uppen kræver planlægning og handling, men også forpligtelse fra brugerne. Næsten hver en afvigelse fra det færdige system i en mock-up kræver aktivt arbejde fra brugerne.

Mock-ups; prototype the real thing or both or?
Grunden til at pap mock-ups er så effektive er af igen forveksler dem med det virkelige produkt. Ved brugen af computere er det anderledes. Det kan være svært ikke at mixe computer og mock-up.

Informasjon og kommunikasjonsteknologi blir mer og mer integrert inn i alt rundt oss. Som designer av computerteknologi bør man i designprosessen kunne mestre visualiseringsteknologier som viser hvordan vi designer teknologier som kan integreres i den fysiske 3D verden.

Virtual Video Prototyping (VVP) vokste ut fra flere designteknikker for informasjonssystemer, og fra ulike tilgangsmåter til visualisering innenfor arkitektur og design.

Design and visualization methods

VVP bygger på kvaliteter fra brukersentrert design og fra arbeidsmetoder innenfor arkitektur. Herunder introduseres noen arbeidsmetoder innenfor de to felter:

Information systems design

VVP kombinerer kvaliteter fra flere kjente representasjonsverktøy innenfor design: scenarioer, mock-ups, prototyper og video.

• Scenario er en beskrivelse av en aktivitet, i narrativ form, sett fra brukerens synspunkt.
• Mock-ups er low-tech designartefakter som simulerer fremtidig teknologi, og man bruker fysiske materialer som papp, papir, tre etc.
• Prototype er en tidlig demonstrasjon av relevante deler av softwaren som skal utvikles. Man skiller mellom explorative prototype og experimental prototype. Explorative klargjør krav og utforsker muligheter, og experimental brukes til å bestemme tjenligheten til løsningen (hvor god løsningen er).
• Video prototyper er å ta videoopptak når man bruker en fysisk prototype som del av en idéprosess. Gir gode, detaljerte ideer.

Alle disse teknikker bidrar til å visualisere og kommunisere en designidé. (Det ramses opp forskjeller mellom dem i figur 1 side 5).

Architectural work methods

Designere og arkitekter er generelt vandt med å arbeide med 3D konstruksjoner, og har derfor en rekke verktøy til å kommunisere ideer:

• Referanse bilder er typisk fotografier som illustrerer deler av andre design objekt.
• 2D tegning er det mest brukte verktøyet. Brukes til å illustrere grunnplaner, fasader og seksjoner. Det er enkelt og presist, derfor et kraftig verktøy.
• Physical-scale models brukes ofte sammen med tegningene. Det varierer fra enkle pappmodeller til mer detaljerte modeller med bruk av materiale som tre, metall, plastikk etc.
• Mock-ups brukes om full-scale physical models.
• 3D modellering og animeringsverktøy. Et slikt verktøy er software som brukeren kan bruke til å opprette og manipulere digitale 3D modeller. Her kan man og gjøre avanserte simuleringer over tid.

(Figur 2 side 7 viser likheter og forskjeller mellom disse.)

Technology

The virtual studio er en videoteknologi som gjør det mulig å kombinere videoer av fysiske objekter med bilder generert i real time fra digitale 3D modeller. Dette kan for eksempel brukes til real-time interaksjon mellom TV-seere og studio.

I mange år har man brukt blue screen teknologi, for eksempel i forbindelse med værmeldinger på TV. Men med dette er det umulig å zoome eler bevege kameraet. 3D versjonen av et virtuelt studio, gjør det mulig å arbeide med en spatial modell på et virtuelt sett, hvor man kan bevege kameraet rundt i det virtuelle rommet.

Teknologien virker som følger: fysiske objekter, vanligvis mennesker, filmes i et ensfarget (vanligvis blått) TV studio. Et tracking system registrerer kameraposisjoner og fokus/zoom justeringer. Denne informasjonen sendes til en computer, som håndterer den virtuelle scenografien i form av en 3D modell, sånn at den kan matche det virtuelle kameraet med det fysiske kameraet i studio. Og ut ifra posisjonen til dette virtuelle kameraet, rendres(formes/vises) et bilde, med posisjon og fokus identisk til bildet som det fysiske kameraet tar på samme tid. Vi har nå to bilder i systemet: ett tatt av det fysiske kameraet og ett generert av computeren., basert på en kameraposisjon som tilsvarer det fysiske kameraets posisjon. Disse to bildene settes sammen og bakgrunnsfargen fra det virkelige bildet erstattes med et computergenerert bilde.

The Virtual Video Prototypes

Under dette avsnittet beskrives en rekke eksempler hvor VVP tatt i bruk. De er beskrevet i teksten, men man kan også se dem på de linkene jeg har oppgitt under.

·         The Pervasive Hospital Bed: http://www.cavi.dk/vvpindex-phb.php .(Viser hvordan de på et sykehus håndterer medisineringen ved hjelp av en skjerm ved pasientens seng, og ved at pasients navn vises på medisinene. Det logges på systemet når sykepleier entrer en rød sirkel på gulvet)

·         Hand Held Display: http://www.cavi.dk/vvpindex-hhd.php (X-ray lignende verktøy)

·         The Virtual Architect: http://www.cavi.dk/vvpindex-va.php (illusterer en 3D workshop og en mixet workshop)

·         Playful interaction: http://www.cavi.dk/vvpindex-playful.php (Illustrerer en arkitekt på arbeid, som aktiverer forskjellige ting ved hjelp av en ball)

·         The Future Interactive Classroom: http://www.cavi.dk/vvpindex-fic.php (Interaktivt klasserom, hvor elever kommuniserer gjennom en interaktiv skjerm)

·         KRAM: http://www.cavi.dk/vvpindex-kram.php (beveger seg rundt i en virtuell bygning)

·         The Museum Curator: http://www.cavi.dk/vvpindex-curator.php (følger en der arbeider på et museum og som bruker ulike virtuelle verktøy)

The production process

Disse videoene ble laget i samarbeid mellom folk med erfaring i det virtuelle studio, folk fra forskningsgruppen på det spesifikke felt, og noen potensielle brukere. Meste parten av produksjonen ble laget ”live to tape”.

Live to tape

Feltarbeide. Involverer folk fra forskningsprosjektet med detaljert kunnskap omkring domenet. Viktig å ha et felles språk som hele crewet forstår

Neste steg: storyboard, ofte basert på 3D modeller som gjør det mulig for alle deltagere å diskutere spatiale og narrative componenter i prototypen. (se eksempel fra sykehus side 27, figur 26)

Kun objekter som fysisk ikke eksisterer, eller som ikke ennå eksisterer, blir laget virtuelt. (F.eks. i sykehuseksempelet ble ikke sengen laget virtuelt, for den fantes fra før, dermed ville det bli mer arbeid å lage den virtuelt)

Computer modeller testes opp mot fysiske objekter på settet, de skal matche i bevegelse etc.

Siste steg i prosessen er produksjonen i studio. Når man arbeider med real-time computer modeller, kan man diskutere output ”on the fly”. 3D fasilitetene bidrar til en kontinuerlig evaluering av lys, vinkler og komposisjoner. Lett for crewet å dele en felles idé av produksjonen og mulig å foreta endringer i siste sekund. Kan gå frem og tilbake og redesigne.

Å håndtere fysiske og virtuelle objekter om en annen, krever en del øvelse. Som hjelp kan man ha fysiske objekter på settet som representerer virtuelle objekter.

Post production

Alle de nevnte video prototypene gikk igjennom en eller annen form for post produksjon. Generelt mindre endringer: editering, tale, titler, farger etc.

Discussion

Communication

Sykehuseksempel: lettere å kommunisere ut mot sykepleiere/doktorer. Museumseksempel: bruker det som representasjonsverktøy ut mot businesspartnere.

Lettere å vise en ide uten å gå for mye i tekniske detaljer. Dermed enklere å få feedback.

Stort sett en god måte å kommunisere på som alle forstår.

 Testing and generating desing ideas

Dette kan også spille en produktiv rolle i å teste og generere designideer.

Physical aspects

Video prototyper gjør folk oppmerksom på det fysiske aspektet. Man blir oppmerksom på ting man ellers ikke hadde tenkt på. Skyehuseks: video prototypen reiste saker som rengjøring, hygiene, materialer, og tilgang til sengen.

Parallell med mock-ups teknikker.

Intervjuer med de som har tatt del i de virtuelle videoene viser at de huskes seg selv på det virtuelle settet, ikke i et blue room.

Noen ganger er det hurtigere å lage noe digitalt enn å lage det fysisk, for eksempel i en mock-up. Og som sagt er det ingen vist å lage noe digitalt som allerede eksisterer.

Man oppnår ofte et gangske realistisk resultat.

Inteaction

Kan interagere med et digitalt 3D objekt ved at det kontrolleres med trackin-data. Men det kreves en del øvelse fra dem der tar del i det.

Critical Issues

Dette er et godt hjelpe middel for en designer, men er og et par kritiske punkter:

• Produksjonstid. Kan ta mye tid, men som skrevet over kan det og gå hurtigere enn å lave en mock-up.

• ”Its only a video”. Men det gir faktisk deltagerne en følelse av et framtidig arbeidsmiljø, og skuespillerne husket jo faktisk seg selv i den virtuelle verden, og ikke i et studio.

• En virtuell video kan gi inntrykk av at ting er enklere enn de er. Fordi man det er ikke alt som kan implementeres med dagens teknologi.

• Man trenger gjerne en muntlig forklaring i tillegg til videoene.

Voici un court extrait de ce que nous pouvons trouver sur le site...
A noter que certains n'auraient pas eu leurs bacs !

----------------------------------
Collège privé Institut Saint Lô :

CHAUBARD - Histoire / Géographie / Education Civique - 8.75
DUCHEMIN - Mathématiques - 17.5
LEMANISSIER - Musique - 11.58
LESOIMIER - Français - 15.33
MEDGE - Anglais - 11.25
MOTIN AGNE - Physique - Chimie - 17.5
NEVEU - Histoire / Géographie / Education Civique - 16.67
PELCHA - Anglais - 6.67
PELCHAT - Mathématiques - 12.5
REGNAULT - Arts plastiques / Arts appliqués - 9.63
SOUDÉE - Histoire / Géographie / Education Civique - 17.33
TALLEC - Technologie - 15.59
VIMON - Education Physique et Sportive (EPS) - 9.75
----------------------------------

Les profs ont aussitôt répliqué avec Anti-note2be
Combattre le feu par le feu, une méthode si pédagogique...

Samarbejde om videoanalyse
At se video sammen med andre og diskutere materialet uden af pålægge analytiske coding kategorier. Men de ville finde en endnu bedre måde at dække meget mere video materiale over et kort stykke tid og med nybegyndere som video analytikere.
Ideen bag the video card game er at lave video sekvenser til artefakter, som udviklerne kan referere til i design diskussionen. Med kortene får udvikleren en ny forståelse af designet direkte i videoen. For at dette kan lykkedes skal udviklerne arbejde nok med artefakterne til at tilegne dem til deres design praksis. Mogensen forslår tre aspekter for den tilpasning: se hvad der er og ikke er vigtigt i artefakten, genkende atefakten so relevant til end praksis, a føle man eger artefakten.
The video card game
De laver en samarbejds bruger workshop med seks køleinstallatører og seks udviklere. Brugerne blev fik til opgave at arbejde med prototyper og komme med design forslag. Alt blev optaget på video.
The video card game foregik en uge senere. Design gruppen havde udvalgt 60-70 video sekvenser. En keyframe fra hver sekvens blev brugt til at lave kort med.
Der var nu kun fire engineers og to usability personer. Spillet tog seks timer.
Step 1: Dele kortene ud, og forklare regler. Plus en kort video analyse træningsopgave, hvordan observerer man og oversætter man video.
Step 2: Læse sine kort. Spillerne delte sig i par og så deres videoer. Skrev noter på hvert kort til videoen, på denne måde følte de at de egede disse kort. De skulle her kun arbejde selvstændigt.
Step 3: At arrangere ens hånd af kort. Hver spiller skulle gruppere deres kort foran dem på bordet og beskrive strukturen. Der deles op i f.eks. bruger opgaver, design problemer. Gennem præsentationen vil udviklerne genkende hvilke klip der er relevante til deres design aktivitet.
Step 4: Samle kort familier. Hver spiller blev så spurgt om at vælge deres fortrukne kort familie. En efter en beskrev de hvad temaet af denne kort familie var og bad andre spillere om at komme med samme slags kort til familien. Hvert tema blev limet op på en poster.
Step 5: Diskutere kort familier. De diskuterede en familie efter den anden og så videoerne til. De prøvede at forstå videoen og hvad denne familie ville betyde for designet.

Augmented Reality - A way to improve?
Gennem strukturering af video klip, designede udviklerne en antagelse om bruger arbejdspraksis. De så om familierne af klip gav mening. I modsætning til reporter og memoer, havde designerne nu en direkte forståelse brugerens verden.
På trods af resultatet følte vi os ikke at vi have helt styr på resultatet. Vi følte at der var mulighed for at føre video kort spiller bedre.

Video cards understøtter design diskussion
Måden spillet bliver spillet på betyder at, kortet kun er en fysisk repræsentation af et video klip. Spillerne kan ikke manipulere klip direkte gennem kort. Indtil nu her en uddannet person editeret videoen på spillernes anvisning. En udfordring ville være at give hurtige links imellem papir repræsentationen og og video klippet.
Der er nogle fysiske grænser for papir kortet, de andre kan ikke se det på hovedet og det er ikke stort nok til at alle kan se det.
Udfordringer for augmentation.
Spillerne skal være i kontrol af video
Spillerne skal understøttes i at vise og pege til kort så alle kan se dem.
Spillerne skal understøttes i at vise kort familier.
Spillet virket bedst på ikke verbalt visuelt materiale.

Betydning af rummets opstilling
Der er blevet eksperimenteret med forskellige måder at sætte rummet op på.
De fandt ud af at spillerne ikke ikke vil inkludere video hvis den rumlige barriere at tage kortet og spille det er for stor eller hvis de skal stille sig op foran gruppen hver gang de skal sige noget.

An augmented game experiment
I samarbejde med Århus universitet og arkitektskolen har de experimenteret med at augmentere video kort spillet. De satte fire personer omkring et firkantet bord og gav dem en monitor hver og satte den ned i bordet så de stadig have øjenkontakt med de andre spillere. De var nu alle i kontrol af deres videoer.

Virkede augmentationen af arbejdet?
I det augmenterede game eksperiment startede spillerne med at bruge kortet som et værktøj til at manipulere video klip. De brugte dem intuitivt gennem hele spillet og de spillede nemt forskellige klip for hinanden når de ønskede at understøtte deres argumenter.
Spillerne startede med at arbejde med kort og monitor samtidigt. Når et kort var placeret på slideren blev den første frame af klippet vist på en stor monitor. Spillerne brugte dette hvis de ville vise de andre bare et klip fra en scene.
Spillerne kunne lide at de kunne se hele kort familien på deres monitors. Så de kunne se hvilken familie hvert kort hørte til.
Nøglen til the video card game er i design diskussionen. Gennem diskussionen udvikler spillerne en forståelse af alt video materialet. Diskussionen er verbal men research i interaktiv augmentation viser at der også bliver brugt ansigts- og kropsudtryk. Alle verbale og ikke verbale aktioner arbejder sammen om at reducere måden noget kan forstås på.
Der var for mange elementer for spillerne at holde styr på til at de kunne nå at få det hele med. De skulle holde styr på deres kort, noter, de andre spillers non-verbale udtryk, monitoren.

Perspektiver
Startede som en ide om at lave video klip til spille kort - ledte til en måde at lære om at snakke om design og eksperimentere med måder at augmentere design rummet.
Målet var at flytte digitale muligheder ind i en social design diskussion uden af begrænse dynamikken. Vi er blevet klogere på hvad der sker i den design diskussion, og hvilke faktorer der understøtter eller går imod en effektiv diskussion.

Drama: Bringe flere stemmer ind i design processen.

Introduktion til drama i design
Forum Theatre (Boal, 1974) er en af dramateknikkerne vi har fundet inspiration fra. Han er en nutidig pioneer af politisk protest teater. Han får publikum til at være aktive subjekter og transformerer den dramatiske situation.
Forum Theatre foregår på følgende måde: en gruppe skuespillere spiller et almindeligt skuespil. Derefter bliver publikum spurgt om der er forslag til ændringer. Stykker spilles igen med ændringer (som gerne er politiske). Det er publikums rolle at få stykket lige som de vil have det. Dette er en måde at åbne op for samarbejdsprocessen.
Overført til bruger-centreret design: det kan engagere brugere som skuespillere, publikum eller begge dele, og det giver dem en legitim magt til at ændre og influere mødets agenda.
Sammen med forum theatre har det været godt at bruge nogle at Keith Johnstone’s improvisations teknikker, det er lette at arbejde med godt definerede restriktioner end at improvisere frit, i design situationen er det lettere at improvisere når man har guidelines. Det er lettere at improvisere en brugssituation med en specifik bruger i tanke.
En anden central ting i følge Johnstone, et harmonisk forhold mellem mennesker er bygget på konstante skift mellem høj og lav status mellem personerne (master-servant forhold).
I design kan man bruge det denne bevidsthed omkring status mellem mennesker til at designe noget der f.eks. giver mere magt til lav status brugeren.
En anden teknik fra Soviet-Russian actor-director-teacher Stanislavskij (1988): fokus på empati for skuespilleren når man laver en karakter. “the magic if” er hans berømte teknik. Ordet “if” er hvad der sætter gang i den kreative proces. Ordet bringer os ud af virkeligheden og ind i kunstens verden som er fuld af spørgsmål. Man skal spille spørgsmål som: Hvad nu hvis brugeren var i denne situation, hvordan ville han løse problemet.?

The smart tool projekt
Målet var at udvikle et design koncept af et fremtidigt elektronisk service tool til køleskabs teknikkere der arbejdede med at servicere køle systemer i supermarkeder.
Felt arbejde var foretaget, der blev brugt tid på at forstå brugeren og domænet ved brug af drama. Der blev set på deres opgave, personlighed, livsstil og hvordan de omgås andre mennesker. Drama blev brugt til at få en kropslig forståelse af hans arbejde. Hver opgave blev nedbrudt i enkle aktioner, som blev kropsliggjort og vist som en statue (frozen image). Det er en måde at teste på om holdet har en samme opfattelse af brugerne og brugernes arbejde. Brugernes personlighed og livsstil blev udforsket. De lavede en karakter, der hed Allan og fandt billeder i blade af hvordan han så ud, gav ham alder og personlighed træk f.eks. hvad han kan lide og ikke lide. Designerne spillede Allan og hvordan de troede han ville gøre forskellige ting. Det blev brugt til at få empati med Allan. Det var med til at give en ide om hvordan hans værktøj så ud og hvordan han bar det. Ud fra dette forstillede de sig hvordan Allan’s fremtidige smart tool ville se ud. Alt dette information blev til sidst sat sammen og men fik overblik over personers status i forhold til andre, deres livsstil, arbejds hiraki, det blev så sat dialog på billederne. Hvordan personerne snakkede sammen gav designerne mere analytisk arbejde. Designerne iscenesat scenarier for at finde ud af hvordan dette smart tool skulle se ud. De spillede forskellige brugsscenarier.
Til sidst brugte de Forum Theater til at vise hvad de havde fundet ud af til en gruppe køleteknikkere. Efter stykket kunne køleteknikkerne ændre på det og give deres viden om situationerne.

The dynabook projekt
I et andet projekt udviklede vi design koncepter for elektroniske bøger; Dynabooks. Her blev lavet etnografisk arbejde indenfor livet uden for arbejdet, interesser, livsstil, køn, år..
Felt arbejdet bestod i at besøge voksne og børn i deres hjem. Der blev spurgt til om de kunne lide at læse på en skærm. De havde brainstorming sessions og dramatiseret scenarier. Scenerne var fra hjemmet, forskellige situationer.
Siden the smart tool project har de gået væk fra at opdigte personer da de får mere ud af ansigt til ansigt kontakt med brugerne. Brugerne kom med scenarier fra deres eget hjem. Her var det brugerne selv der lavede scenarier og omgivelser. Brugerne viste hvad de gerne ville bruge den til i deres egne omgivelser.
Dynabook projektet viste at møde brugerne i deres omgivelser var bedre da det var mere på lige vilkår.

De bruger rekvisitter i stedet for design repræsentationer. Rekvisitter er ofte magiske opdigtede ting, noget man ønsker at det kunne!
Rekvisitterne var fremstillet i pap og bragt til brugernes hjem, hvor de blev spurgt om at komme med ideer baseret på de forskellige former eller at sige hvad de bedst kunne lide.

Der er en ide om at man kan bygge bedre systemer ved at udvikle bedre metoder. Der argumenteres for at dette er en fejlagtig antagelse. Resultatet af processen er aldrig bedre end de involverenes kunnen. Designerens færdigheder har en betydning for kvaliteten af det endelige resultat. Metoder og teknikker må ses som en måde at udvikle designerens kunnen. Hvilken metode eller teknik der bruges må altid ses i relation til situationen den der er involveret.
En vigtig person indenfor udvikling af design metoder er John Christopher Jones (i 1970). Han beskriver forskellige begrebsdannelser af designeren og konsekvneserne af disse begrebsdannelser på valget af metoden.

Hvis designeren er set som:
En sort box: hvis personen ikke kan beskrive hvad der er foregået i design processen.
En glas box: hele design processen er systematisk og bliver delt op i små bidder.
Et selvorganiserende system: en som har evnen til at kikke efter ideer og muligheder så vel som evnen til at vurdere ens egen proces. Det er denne begrebsdannelse de foretrækker: designeren som refleksiv udøver, med evnen til at handle og reflektere i og på hendes aktioner.

Dette kapitel handler om måder at tænke på metoder og teknikker, og ikke på at at give kontekst-frie procedurer af hvordan man gør det!

Der vil blive diskuteret en række metoder og teknikker som vi finder relevante i interaktions design.
Som en måde at understøtte læserens henlæggelse af metoder og tekniker som vi beskriver i det følgende, introducerer vi fem hoved områder:

1. inquiry: afdækning af domænet,
2. exploration: udforskning af muligheder og problemformulering (vi befinder os her med designet i øjeblikket)
3. composition: refererer til metoder og teknikker der er med til at føre designet fra et mere generelt vision til et mere specifikt billede.
4. assessment: er den kritiske udforskning af design ideen, koncept, specifikation, prototype eller artefakt.
5. coordination: metoder og teknikker der skal bruges til at koordinere mellem forskellige medvirkende i processen.

Metoder og teknikker:
Contextual inquiry: interviews kombineret med observationer, hvor målet er at få et right billede af den aktuelle arbejdssituation; roller, ansvar, problemer med hvordan eksisterende værktøj virker - interview med person i kontekst, der stilles spørgsmål til hvad der sker og hvad der betyder.

Why-why-why metoden: En anden metode er at holde et bredt perspektiv igennem inquity-intensive faser af design processen, man skal stille spørgsmål og prøve at komme videre. Dette gøres ved at stille en række why spørgsmål til brugeren til hvad han siger der er galt.

The future workshop: formålet er at fremtidige brugere og stakeholders at klargøre fælles problemer i deres nuværende situation, lave visioner om fremtiden, og diskutere hvordan disse bliver realiseret. Denne workshop har tre faser: kritik (brainstorming a problemer), fantasi (ubegrænsede ideer) og implementation (hvad er muligt). Denne metode er en god gammel klassiker om hvordan man mellem bruger og designer, kommer med ideer til designet.

Brainstorning: en associativ teknik. Metoden består af tre dele, samle en gruppe mennesker, generere ideer uden kritik eller analyse, og strukturere resultaterne.

Metode 635: 1 problem, 6 personer, 3 ideer, 5 runder. En mere struktureret metode end brainstorming. Alle skriver 3 ideer til løsningen på problemet, hver af disse set af ideer går så rundt 5 gange hvor de 6 andre i gruppen skriver ideer til hvordan man løser problemt.

Innovation by boundary shifting: går ud på at finde formodede problem grænser og overskride dem.

Various techniques for transcending fixations: hvis man som designer sidder fast ved den første ide man fik, som ikke er god nok, og man gerne vil videre.
IDEO kort - nogle kort der bruges hvis man sidder fast.

Composition stadiet - at få lavet en sammenhæng mellem nutidige og fremtidige ideer.

Functional analysis: målet er at forklare hvad det fremspirende design vil kunne i form af funktioner, men ikke hvordan det vil gør det.
Techniques for detailed shaping: når der skal vises noget visuelt er det en god ide at tegne det i hånden til at starte med. Det er lettere for andre at kritisere det da det ser ud som om der ikke er brugt lang tid på at lave det.
Der er en række forskellige teknikker man kan bruge; skrive et scenarie, lave en interface sketch, et storyboard, et film scenarie, en dynamisk papir prototype, role-playing, dynamiske digitale prototyper,

Assessment: her fokuseres på HCI.

Coordination: Her kan man bruge en teknik som The six thinking hats til at klarlægge kommunikation i gruppen og fremherske samarbejde. Hver i gruppen skal spille en rolle og foreksempel kun sige hvad man føler!

Remarks on methods in design:
Hvis vi ser på designeren som et self-organising system, så er metoder mest bare noget der skal læres. At lære at bruge en ny metode forøger designerens sprog og repertoire af værktøjer i forskellige situationer. Når en designer kan ændre en metode så den lige passer til situationen der ved man at designeren kender metoden godt. En metode at forholde sig til at godt for alle parter i design processen for så har man et fælles sprog at referere til.

Altid dilemma mellem det traditionelle og det innovative. Men hvis det, at generere nye ideer indebærer, at kombinere gamle elementer, er det essentielt at være bekendt med det eksisterende.

Man mener, at flg. elementer er de to vigtigste i en designproces (af informationssystemer):

1. Design materiale.

2. Inspirationskilder.

Technology cards and inspiration cards – billede, titel, beskrivelse, tom plads og en reference.

Technology cards: kan repræsentere en teknologi i en specifik applikation eller en kombinations af flere teknologier. Kan genbruges og benyttes til at opbevare eksempler på eksisterende eller udgåede teknologier. Kan være forvirrende hvis et enkelt kort repræsenterer en større samling af teknologier.

Domain cards: repræsenterer det specifikke domæne til hvilket man designer. Kan laves af designer eller domæneekspert. Genbrugsværdien er begrænset. Bedst hvis hvert kort repræsenterer simple elementer.

Man kunne ligeledes forestille sig People Cards, Situation Cards etc.

Kan desuden benyttes som kommunikationsmiddel mellem flere parter.

Her ses på situationen Inspiration Cards Workshops.

Er anvendelig i design processens første faser hvor designere og deres samarbejdspartnere stadig prøver at indkredse sig. Man søger at kombinere to kort former. Er løst struktureret, uformel og indebærer et simpelt regelsæt. Finder ofte sted efter feltstudier, og skaber udgangspunkt for senere prototyper, mock-ups etc.

Deltagere: Samarbejde mellem designere og domæneeksperter. Normalt hensigtsmæssigt med en gruppe på 4-6 deltagere (hvis flere opsplitter man i grupper).

Forberedelse: Primært at lave domaine cards, samt udvælge technology cards. Domain cards kan evt skabes i samarbejde med domæne eksperterne. Der skal foreligge flere kopier af hver slags, og desuden tomme kort.

Præsentation af inspirationskort: Kort præsentation af hvert kort, således at der opnås en fælles forståelse. Technology cards præsenteres ofte af designerne og domain cards af domæneeksperterne.

Kombination og co-creation: Placering og kombinering af kortene på posters på grundlag af diskussioner hvor deltagerne etablerer en fælles forståelse af kortene. Der er ingen specielle regler, man kan tage udgangspunkt i begge kort typer, alt efter hvad man finder interessant/vil gribe fat i. På posters kan man tilføje beskrivelser, kommentarer og korte scenarier. Kortene kan bruges både direkte og indirekte. Kritik gemmes til et senere stadie idet det kan spolere kreativiteten. Alt er velkomment og resultatet er ofte et produkt af samarbejde.

Man tager nu en pause hvorefter man præsenterer eller diskuterer resultaterne. Formålet er at sikre en fælles forståelse for koncepterne, ikke så meget om de er realistiske etc.

I de konkrete cases og resultater ses det, at visse aspekter har indflydelse på output. Deltagernes indbyrdes forhold – var de vant til at samarbejde i kreative processer, var de overhovedet vant til kreative processer og hvor stor var deres domæneforståelse?

Forholdet mellem inspirationskilder og ideer: to eller flere kort kan kombineres og det er meget frugtbart…

Kortenes rolle: som idégeneratorer, støtter fokusskift i processen, gør det nemmere at bringe nye perspektiver og nye ideer ind i designprocessen. Fungerer desuden som ’italesættere’ og igangsættere. Flere kort vil sandsynligvis aldrig blive brugt.

Det anbefales at man anvender inspiration som varierer i konceptuel distance fra brugs domænet.

Konklusion: En kombination af at respektere domænet og at inddrage etableret viden og ekspertise. Meget anvendelig og god til at få folk sat i gang med den kreative proces. Engagerer reflektive ’samtaler’ mellem repertoire og situation.

"Han kände också en gammal kvinna som hela sitt liv varit kokerska på hotell Coburg Court i Kensington och som hade fått sparken när hon började förväxla socker och salt och gurkor och zucchini. Hon gick omkring med ett rep i korridoren. Jean frågade vad hon skulle ha det till. 'Jag behöver det när jag lagar mat', svarade hon och såg på honom med gåtfull min. 'När jag är full sätter jag fast repet i taket för att inte ramla över grytan.' Det var logiskt."

Hent Skype her og oplev en helt ny side af internettet.

Du kan finde siden her!

Martin JM's omtale

note på Sentura.

Ham her har ikke noget med det at gøre, vi skal bare ha' lidt pænt at se på også...