<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><!-- generator="wordpress.com" -->
<rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	>

<channel>
	<title>museer-og-udstillinger &amp;laquo; WordPress.com Tag Feed</title>
	<link>http://wordpress.com/tag/museer-og-udstillinger/</link>
	<description>Feed of posts on WordPress.com tagged "museer-og-udstillinger"</description>
	<pubDate>Sat, 30 Aug 2008 13:35:35 +0000</pubDate>

	<generator>http://wordpress.com/tags/</generator>
	<language>en</language>

<item>
<title><![CDATA[Fejl på bloggen!]]></title>
<link>http://tinebagh.wordpress.com/?p=987</link>
<pubDate>Wed, 27 Aug 2008 11:01:06 +0000</pubDate>
<dc:creator>tinebagh</dc:creator>
<guid>http://tinebagh.wordpress.com/?p=987</guid>
<description><![CDATA[Jeg blev gjort opmærksom på, at der var visse gamle indlæg, som ikke kunne findes igen. Det er jo]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Jeg blev gjort opmærksom på, at der var visse gamle indlæg, som ikke kunne findes igen. Det er jo meningen, at man skal kunne vælge de forskellige emner i kolonnen til højre og søge på ord nedenfor i samme kolonne (skriv søgeordet over 'search' og klik på pilen). Desuden er der en kalender og et arkiv, så man kan finde indlæg fra bestemte datoer og måneder.</p>
<p>Det viste sig, at der var problemer, når man søgte på noget, som i overskriften indeholdt ordene Ægypten eller DÆS - og det var ret ofte! Det var derfor nemt at se, at problemet måtte ligge i vores berømte Æ, som internettet ikke er så glad for. Jeg har nu rettet det, og det er altså igen muligt at finde gamle indlæg med Æ.</p>
<p>Hvis der ellers skulle vise sig andre problemer eller fejl på bloggen, må I meget gerne give mig besked. Ligesom andre kommentarer naturligvis også altid er velkomne.</p>
<p>Det går dog ikke med et indlæg uden billeder:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-989" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/08/deb-mentuhotep-hustru.gif" alt="" width="240" height="238" /></p>
<p>Så her har I en af Mentuhoteps dronninger. Jeg var nemlig i Monaco i lørdags og så den omtalte udstilling om dronninger i Ægypten, og dette relief var med. Mere om udstillingen følger - nok først i weekenden, da mine potteskår kalder ...</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-990" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/08/5226-g_lille1.jpg" alt="" width="228" height="177" /> Her er et eksempel!</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Ægyptologiske jubilæer]]></title>
<link>http://tinebagh.wordpress.com/?p=707</link>
<pubDate>Sun, 24 Aug 2008 21:07:08 +0000</pubDate>
<dc:creator>tinebagh</dc:creator>
<guid>http://tinebagh.wordpress.com/?p=707</guid>
<description><![CDATA[
 heb - hieroglyffen for fest!
Da det i dag d. 24. august er 1 år siden, jeg begyndte på denne blo]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p style="text-align:center;"><img class="size-full wp-image-778 aligncenter" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/08/hbsds.jpg" alt="" /></p>
<p style="text-align:center;"><em> heb </em>- hieroglyffen for fest!</p>
<p>Da det i dag d. 24. august er 1 år siden, jeg begyndte på denne blog, er det passende at skrive om de mange jubilæer indenfor ægyptologien, som er blevet fejret i løbet af dette år, og som skal fejres i den nærmeste fremtid. En del af dem har jeg allerede tidligere nævnt.</p>
<p><strong>DÆS 30 år<br />
</strong>Først og fremmest fejrer DÆS rigtig heb-sed med 30 års jubilæum d. 22. nov. 2008.<br />
Det starter med et foredrag af Jacobus van Dijk fra Holland<span style="text-decoration:line-through;">, som vil fortælle om de nye interessante opdagelser i forbindelse med den komplette udgravning af Horemhebs grav KV57 i Kongernes Dal. Han har bl.a. fundet nye data vedr. hvor længe Horemheb regerede</span>. <strong>Titlen på van Dijks foredrag vil blive ændret!</strong> Mere om dette følger.</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-838" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/08/horemheb-og-hathor.jpg" alt="" width="242" height="230" /> <a title="KV57 TMP" href="http://www.kv5.com/sites/browse_tomb_871.html" target="_blank">Generelt om KV57 hos TMP</a></p>
<p>Efter foredraget vil der være festmiddag. Se mere om tilmelding mm.: <a title="DAES jub." href="http://daes.dk/jubilaeum.html" target="_blank">DÆS jubilæum</a>.</p>
<p><strong>Dansk ægyptologi 125 år<br />
</strong>DÆS-jubilæet falder sammen med 125års jubilæum for ægyptologien (og assyriologien) i Danmark. Dette vil på forskellig vis blive markeret fra efteråret 2008 til foråret 2009.</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-889" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/08/valdemar-schmidt.jpg" alt="" width="196" height="256" />Valdemar Schmidt</p>
<p>Valdemar Schmidt var den første danske ægyptolog, og med ham grundlagdes faget ved Københavns Universitet. Som Torben Holm-Rasmussen skrev om i <a title="Papyrus 05_1" href="http://www.daes.dk/pap/papyrus05-01-beg.pdf" target="_blank">Papyrus 05/1</a>, var han egentlig "midlertidig docent i østerlandsk filologi", hvilket dækkede over det, vi i dag kalder ægyptologi og assyriologi. Valdemar Schmidt var gennem alle årene god ven med brygger Carl Jacobsen, og han blev således bryggerens rådgiver og indkøber af ægyptiske oldsager. Af samme årsag ejer Glyptoteket flere genstande, som kan føres tilbage til Valdemar Schmidt, og på Glyptoteket fejres Valdemar Schmidt således dette efterår.</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-886" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/08/nefer.jpg" alt="" width="63" height="103" /> <em>Nefer</em> oversættes traditionelt med 'skøn' og er en af de hieroglyffer, der også anvendtes som en virksom amulet.</p>
<p>Ligeledes i forbindelse med 125års jubilæet er der i foråret 2009 planlagt en udstilling om ægyptiske amuletter på Nationalmuseet. Andre tiltag er også i støbeskeen, og mere vil følge her på bloggen.</p>
<p><strong>Det Tyske Arkæologiske Institut i Cairo (DAI) 100 år<br />
</strong>DAI i Cairo fejrede i november 2007 sit 100 års jubilæum med foredrag, udstilling og udgivelse af flere bøger. Da jeg selv var med, skrev jeg om dette tidligere.</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-842" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/08/gamle-tyske-hus-gurna.jpg" alt="" width="482" height="86" /><br />
Det tidligere Tyske Hus i Gurna.</p>
<p>Se mere om udstillingen <a title="DAI udstilling" href="http://www.dainst.org/index.php?id=7293" target="_blank">Begegnung mit der Vergangenheit</a>.<br />
Se mere om selve begivenheden: <a title="DAI nov. 2007" href="http://www.dainst.org/index.php?id=8111#" target="_blank">DAI 18-22. nov. 2007</a>.</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-897" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/08/daik_100jk_titel_fs.jpg" alt="" width="216" height="268" /> På forsiden af denne bog ses Satettemplet på Elephantine, hvor DAI har arbejdet i mange år. Se mere om <a title="DAI publikationerne" href="http://www.dainst.org/index.php?id=8114" target="_blank">publikationerne</a>.</p>
<p><strong>Det Polske Institut i Cairo 70 år<br />
</strong>Det Polske Institut i Cairo fejrede 70 års jubilæum for deres udgravninger i Ægypten 21. oktober til 21. november 2007. Ligesom tyskerne holdt de også foredrag om deres udgravninger, og de havde ligeledes en udstilling på Cairo Museum. Jeg har tidligere henvist til en artikel i <a title="Al Ahram 70 years Polish Archaeology" href="http://weekly.ahram.org.eg/2007/869/he01.htm" target="_blank">Al-Ahram</a>.</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-892" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/08/book70.jpg" alt="" width="164" height="226" /> Man kan downloade en jubilæumsbog med kapitler om de forskellige polske udgravninger i Sakkara, Edfu, Theben samt Tell Athrib og Tell Farkha i Deltaet m.fl.: <a title="70 years" href="http://www.pcma.uw.edu.pl/cas/index.php?p=139&#38;sid=n2umb1jepuv57skjfekk4blg17" target="_blank">Polish Archaeology in Egypt</a> (hold musen over billedet, så bliver det muligt at vælge de forskellige kapitler). Der er bl.a. mange fine billeder fra Deir el Bahri i kapitlerne skrevet af Szafrański og Lipińska.</p>
<p>Det er også muligt at downloade en lille bog med mange farvebilleder om de tidlig dynastiske udgravninger i Tell el Farkha: <a title="Ivory and Gold" href="http://www.muzarp.poznan.pl/muzeum/download/Kosc_i_zloto.pdf" target="_blank">Ivory and Gold</a></p>
<p><strong>Australsk arkæologi i Ægypten 25 år<br />
</strong>I foråret 2008 fejrede australsk ægyptologi deres 25 års jubilæum for udgravninger i Ægypten. Fra 4. februar til 4. april 2008 havde de en særudstilling på Cairo Museum med fund fra deres udgravninger og epigrafisk arbejde i Sakkara, Theben, Helwan og flere andre steder.</p>
<p>Det er muligt at downloade en bog (64 sider) om disse steder: <a title="Corroboree" href="http://www.egyptology.mq.edu.au/Corroboree/Corroboree%20Catalogue%20ACE%20Website.pdf" target="_blank">Corroboree</a></p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-899" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/08/helwan.jpg" alt="" width="482" height="315" /><br />
På DÆS-rejsen i 2004 'På sporet af de første faraoner' besøgte vi Helwan, hvor Christiana Köhler har gravet i den tidlig dynastiske gravplads i flere år. Christiana er tysk men arbejder i Sydney for Australian Center for Egyptology, Macquarie University. Jubilæet var arrangeret af ægyptologerne fra Macquarie University.</p>
<p>Navnet 'Corroboree' betyder 'fest', 'samling (af mennesker)' på aborigin (eller hvad det oprindelige australske sprog hedder) og hentyder her også til samarbejdet mellem Ægypten og Australien. Jubilæet blev også fejret med en en-dags konference med foredrag i Cairo. Billeder fra denne dag og åbningen af udstillingen på Cairo Museum kan ses her: <a title="Corroboree konference" href="http://www.egyptology.mq.edu.au/Corroboree/Corroboree%20for%20the%20Web%20final.pdf" target="_blank">Corroboree konference</a></p>
<p><strong>Det Tjekkiske Institut for Ægyptologi 50 år</strong><br />
I år fejrer tjekkerne også som tidligere nævnt 50 års jubilæum for deres ægyptologiske institutter i Prag og i Cairo. De har ligesom tyskerne, polakkerne og australierne haft en udstilling på Cairo Museum. Her kunne man bl.a. se fund fra Abusir, hvor de har gravet i mange år.</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-919" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/08/ptahshepses-abusir.jpg" alt="" width="500" height="338" /><br />
På DÆS-rejsen i 2004 var vi også i Abusir. Her ses Ptahshepses' mastaba, som tjekkerne har udgravet og publiceret.</p>
<p>Bogen <em>'Fifty Years of Czech Egyptology'</em> er også nævnt tidligere her på bloggen.<br />
Læs mere om jubilæet i: <a title="Prague Post" href="http://www.praguepost.com/articles/2008/04/02/fifty-years-of-czech-egyptology.php" target="_blank">Prague Post</a>.</p>
<p><strong>Egypt Exploration Society (EES) 125 år<br />
</strong>EES havde 125 års jubilæum i 2007, som de har fejret på forskellig vis. Bl.a. havde de en jubilæumsrejse for medlemmerne til Ægypten i maj 2008: <a title="EES tour" href="http://egyptexplorationsociety.tumblr.com/post/36588481/ees-tour" target="_blank">EES jubilæumsrejse</a>. Den britiske ambassadør i Cairo arrangerede også en reception for at fejre jubilæet, samtidig med at deltagerne af jubilæumsrejsen var i Cairo: <a title="EES reception" href="http://egyptexplorationsociety.tumblr.com/post/34533543/british-embassy-reception" target="_blank">reception</a>.</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-905" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/08/amelia2.jpg" alt="" width="144" height="182" /><br />
27. marts 1882 grundlagde Amelia Edwards Egypt Exploration Society, som senere blev til Egypt Exploration Society. Hos touregypt kan man downloade hele Amelia Edwards' bog <a title="A Thousand Miles .." href="http://www.touregypt.net/amelia/" target="_blank">'A thousand miles up the Nile'</a>.</p>
<p>Som tidligere nævnt har EES også udgivet en bog i forbindelse med jubilæet: <em>The Egypt Exploration Society, The Early Years</em>, redigeret af Patricia Spencer. Den handler om de tidlige udgravninger og kan købes gennem <a title="Oxbow EES" href="http://www.oxbowbooks.com/bookinfo.cfm/ID/82885//Location/Oxbow" target="_blank">Oxbow</a>.</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-912" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/08/2416696555_321f1e25fc.jpg" alt="" width="409" height="500" /></p>
<p>I forbindelse med EES-jubilæet havde universitetet i Reading en udstilling af deres tegninger mm. fra EES-udgravninger sammen med lån fra EES og British Museum m.fl.: <a title="Reading" href="http://egyptexplorationsociety.tumblr.com/post/35009470/ancient-egypt-readings-egyptology-collection" target="_blank">Reading udstilling</a>.</p>
<p><strong></strong><strong>Friends of the Petrie Museum 20 år</strong><br />
Friends of Petrie har også som tidligere nævnt fejret 20års jubilæum med udgivelsen af publikationen <a title="Unseen Images" href="http://www.members.aol.com/goldenhouse100/" target="_blank">Unseen Images</a> med billeder fra Petries tidlige udgravninger.</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-916" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/08/petrie-giza-1880.jpg" alt="" width="442" height="298" /><br />
Flinders Petrie 1880, udenfor den klippegrav i Giza , hvor han boede i to år.</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Hatshepsut i Berlin]]></title>
<link>http://tinebagh.wordpress.com/?p=662</link>
<pubDate>Tue, 05 Aug 2008 07:47:56 +0000</pubDate>
<dc:creator>tinebagh</dc:creator>
<guid>http://tinebagh.wordpress.com/?p=662</guid>
<description><![CDATA[I februar sendte Ruth og Kurt mig et billede af en Hatshepsut sfinks i Berlin. De havde fundet hende]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>I februar sendte Ruth og Kurt mig et billede af en Hatshepsut sfinks i Berlin. De havde fundet hende i <a title="Dussmann" href="http://kulturkaufhaus.shop-asp.de/shop/action/?aUrl=90008115" target="_blank">Berliner Kulturkaufhaus Dussmann</a> i Friedrich Strasse, hvortil hun er udlånt, indtil den ægyptiske samling rykker ind i Neues Museum på Museumsøen (samlingen er pt. udstillet i Altes Museum i en mindre version og uden flere af de større statuer og arkitekturdele).</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-663" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/08/ruku_5744_53-hat-sfinks-berlin_lille.jpg" alt="" width="482" height="318" /></p>
<p>Sfinksen er er 131 cm høj, af rød granit, og som det ses, sammensat af fragmenter og restaureret. Den blev fundet i to omgange: Karl Richard Lepsius fandt hovedet i Deir el Bahri i 1844 og transporterede det i 1845 til det Ægyptiske Museum i Berlin. Kroppen blev først fundet af Herbert Winlock under Metropolitan Museums udravninger i 1928 og givet til Berlin i 1929 som en del af en udveksling af fund.</p>
<p>Metropolitan Museum fandt også en tilsvarende sfinks af granit, som de beholdt. Den er lidt større med en højde på 164 cm, og ansigtet er længere og smallere:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-665" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/08/metmus-cat-88al.jpg" alt="" width="484" height="404" /></p>
<p>I alt er fundet dele af seks store granitsfinkser af Hatshepsut i Deir el Bahri, og Cairo Museet har to fragmentariske hele sfinkser og et hoved. Metropolitan har også et ekstra hoved. Man mener, at de seks sfinkser har stået på den nedre terasse og flankeret opgangen til den miderste terasse. Alternativt er det foreslået, at de har stået på den miderste terasse.</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-676" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/08/hatsfinks-cairo2.jpg" alt="" /><br />
Den ene Hatshepsut sfinks på Cairo Museum, før den blev restaureret.</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-683" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/08/hat-sfinks-cairo.jpg" alt="" width="304" height="228" /><br />
Og som den er udstillet i Cairo i dag.</p>
<p>I 2005-2006 var der en <a title="Hatshepsutudstilling Met.Mus." href="http://www.metmuseum.org/special/se_event.asp?occurrenceid=%7B92c8f718-137b-4ae6-9faa-c8da6cce72cc%7D" target="_blank">udstilling om Hatshepsut på Metropolitan</a> (først i San Fransico og efter Metropolitan i Fort Worth), og kataloget fra denne udstilling er en guldgrube af informationer for alle interesserede i denne specielle kvinde og hendes tid. Det indeholder bl.a. artikler af Catharine Roehrig, James P. Allen, Peter F. Dorman (om Senmut), Dieter og Dorothea Arnold m. fl.</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-670" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/08/hat-katalog.jpg" alt="" width="240" height="240" /></p>
<p><a title="Met.Mus. Hat.kat." href="http://www.metmuseum.org/store/st_family_viewer.asp/familyID/%7BCB5527CA-0774-447B-A327-08701465EAD8%7D/catID/%7B06ACE284-B073-11D3-936C-00902786BF44%7D" target="_blank">Kataloget fra Metropolitan</a> (paperback) koster nu $29,95 plus forsendelse og evt. moms (tidligere kostede det 45$). Det kan også købes via <a href="http://www.amazon.co.uk/gp/redirect.html?ie=UTF8&#38;location=http%3A%2F%2Fwww.amazon.co.uk%2FHatshepsut-Pharaoh-Metropolitan-Museum-Published%2Fdp%2F0300111398%3Fie%3DUTF8%26s%3Dbooks%26qid%3D1217921801%26sr%3D8-2&#38;tag=tiaetiseg-21&#38;linkCode=ur2&#38;camp=1634&#38;creative=6738" target="_blank">amazon.co.uk</a><img style="border:none !important;margin:0 !important;" src="http://www.assoc-amazon.co.uk/e/ir?t=tiaetiseg-21&#38;l=ur2&#38;o=2" border="0" alt="" width="1" height="1" /> for £29.70 plus forsendelse og ingen ekstra moms og hos <a title="Oxbow" href="http://www.oxbowbooks.com/bookinfo.cfm/ID/45221" target="_blank">Oxbow</a> for £30. Det kan som sagt absolut anbefales!</p>
<p>Om <a title="Dussman" href="http://www.dussmann.com/en/dussmann-group/press/artikel/11/the-dussmann-group-increases-sales-for-the-fourth-year-in-a-row-in-2007/" target="_blank">Dussmann</a> og deres ønske om længere åbningstider mm.<br />
Om Den nuværende udstilling af den ægyptiske samling på <a title="Altes Museum Berlin" href="http://www.smb.spk-berlin.de/smb/sammlungen/details.php?lang=en&#38;objID=2&#38;typeId=1" target="_blank">Altes Museum</a> i Berlin.</p>
<p>Tak til Ruth og Kurt for billede og for at gøre mig opmærksom på Hatshepsut i Berlin!</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Dronninger i Monaco]]></title>
<link>http://tinebagh.wordpress.com/?p=600</link>
<pubDate>Fri, 25 Jul 2008 11:26:31 +0000</pubDate>
<dc:creator>tinebagh</dc:creator>
<guid>http://tinebagh.wordpress.com/?p=600</guid>
<description><![CDATA[Billede af Teje og link til fransk artikel tilføjet 1. august.
Som bekendt åbnede udstillingen om ]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p><strong>Billede af Teje og link til fransk artikel tilføjet 1. august.</strong></p>
<p>Som bekendt åbnede udstillingen om ægyptiske dronninger d. 12. juli i Grimaldi Forum i Monaco. En længere artikel i <a title="Al Ahram dronninger" href="http://weekly.ahram.org.eg/2008/906/heritage.htm" target="_blank">al-Ahram Weekly</a> af Nevine el-Aref fortæller mere om udstillingen og åbningen med Suzanne Mubarak, Prins Albert af Monaco og Zahi Hawass. Et videoklip på <a title="YouTube Monaco opening" href="http://www.youtube.com/watch?v=E6tb1h6Y3hs&#38;feature=related" target="_blank">YouTube</a> viser bl.a. Fru Mubarak ved åbningen og nogle meget mørke billeder fra udstillingen.</p>
<p>Billeder af nogle af de vigtigste statuer på udstillingen (Hatshepsut, Teje - statuen fra Mut Templet omtalt tidligere her på bloggen, Pepi II på skødet af sin mor m.fl.) kan ses på et <a title="Monaco exhibition preview" href="http://specialartgalleryexhibits.suite101.com/article.cfm/queens_of_egypt_exhibit_preview" target="_blank">Exhibition Preview</a>.</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-654" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/08/teje-monaco.jpg" alt="" width="493" height="277" /></p>
<p>En artikel i <a title="Le Figaro Teje" href="http://www.lefigaro.fr/culture/2008/07/25/03004-20080725ARTFIG00302-destination-monaco-.php" target="_blank">le Figaro</a> (på fransk) viser et nærbillede af Teje.</p>
<table style="border-collapse:collapse;height:322px;" border="0" cellspacing="0" cellpadding="0" width="499">
<tbody>
<tr>
<td style="width:244.45pt;padding:0 3.5pt;" width="326" valign="top">
<p class="MsoNormal"><img class="alignnone size-full wp-image-601" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/07/dronningekatalog.jpg" alt="" width="246" height="323" /></p>
</td>
<td style="width:244.45pt;padding:0 3.5pt;" width="326" valign="top">
<p class="MsoNormal">
<p class="MsoNormal">
<p class="MsoNormal">
<p class="MsoNormal">
<p class="MsoNormal">
<p class="MsoNormal">
<p class="MsoNormal">
<p class="MsoNormal">
<p class="MsoNormal">
<p class="MsoNormal">
<p class="MsoNormal">
<p class="MsoNormal">
<p class="MsoNormal">
<p class="MsoNormal">
<p class="MsoNormal">
<p class="MsoNormal">
<p class="MsoNormal">
<p class="MsoNormal">
<p class="MsoNormal">
<p class="MsoNormal">
<p class="MsoNormal">
<p class="MsoNormal">
<p class="MsoNormal">Kataloget på engelsk (Christiane Ziegler et al. <em><span lang="EN-GB">Queens of Egypt</span></em><span lang="EN-GB">. </span>Paris, Parution, 2008 ) eller fransk kan købes for 49 Euro ved<br />
at skrive til: <a href="mailto:ebaldoni@grimaldiforum.mc">ebaldoni@grimaldiforum.mc</a>. Det koster 16,30 Euro i forsendelse.</td>
</tr>
</tbody>
</table>
<p>Jeg håber selv at komme til Monaco i løbet af august, men hvis andre skulle komme der forbi, hører jeg meget gerne nærmere.</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Hjemme fra Indien]]></title>
<link>http://tinebagh.wordpress.com/?p=548</link>
<pubDate>Sun, 20 Jul 2008 12:11:22 +0000</pubDate>
<dc:creator>tinebagh</dc:creator>
<guid>http://tinebagh.wordpress.com/?p=548</guid>
<description><![CDATA[Vel hjemme fra Rajasthan med hoved og kamera fuld af indtryk, farver, mennesker, paladser, mønstre ]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Vel hjemme fra Rajasthan med hoved og kamera fuld af indtryk, farver, mennesker, paladser, mønstre osv. vil jeg starte med mine to museumsbesøg i Jaipur og Delhi, som nævnt før rejsen.</p>
<p>Jaipur Central Government Museum - også kaldet Albert Hall - blev bygget i 1867 af en britisk arkitekt i en blanding af mughal (indisk-muslimsk) og venetiansk stil. Ganske flot:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-549" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/07/jaipur-mus01.jpg" alt="" width="482" height="361" /></p>
<p>Inden jeg blev stoppet af en vagt, som sagde, at det var forbudt at fotografere, fik jeg taget to billeder. Det ene af det skrin fra Ny Rige, som jeg omtalte tidligere. Det var anbragt højt oppe, hvor man nærmest kun kunne se det ovenfra, og hvis jeg ikke havde kigget efter det, havde jeg nok ikke vidst, hvad det var:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-551" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/07/jaipur-mus02.jpg" alt="" width="482" height="277" /></p>
<p>Det andet er af bronzefigurer af samme type, som de tidligere viste fra Nationalmuseet i København:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-552" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/07/jaipur-mus03.jpg" alt="" width="482" height="361" /></p>
<p>I glasset spejler sig en gipskopi af en Amenhotep III statue, og museet havde desuden en mumie med tilhørende kiste (læs mere om denne i to artikler: <a title="Times of India" href="http://timesofindia.indiatimes.com/India/2278-yr-old_mummy_dying_a_slow_death/articleshow/3130065.cms" target="_blank">Times of India</a> med billede og <a title="Jaipur mumie" href="http://www.thestatesman.net/page.arcview.php?clid=2&#38;id=238677&#38;usrsess=1" target="_blank">The Statesman</a>) og nogle ushabtier, som jeg heller ikke fik fotograferet.</p>
<p>Nationalmuseet i Delhi er en mere moderne bygning opført i 1960. Det rummer en stor samling, som dækker indiens forhistorie og frem til det 17. årh.:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-556" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/07/delhi-mus02.jpg" alt="" width="482" height="361" /></p>
<p>Da jeg spurgte efter deres ægyptiske samling, fik jeg at vide, at den ikke var udstillet. Heldigvis fandt jeg dog kongebusten, som menes at være Tuthmosis III, bag en halvåben glasdør i et rum, der ellers så ud til at være under renovering:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-557" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/07/delhi-mus021.jpg" alt="" width="425" height="568" /></p>
<p>Før jeg helt forlader Indien her på bloggen og vender tilbage med nyt fra Ægypten mm. kan det nævnes, at det for en ægyptolog også er interessant at se, hvordan en levende religion som hinduismen f.eks. stadig tilbeder guder med dyrehoveder. Et sted kørte vi forbi noget, der mest lignede en forlystelsespark, men det var et tempel med bl.a. en stor statue af abeguden Hanuman:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-560" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/07/hanuman.jpg" alt="" width="482" height="361" /></p>
<p>En anden elsket gud er Ganesha, som findes ved de fleste indgange til vigtige bygninger, eftersom han beskytter disse. Han har elefanthoved og fire arme:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-561" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/07/ganesha.jpg" alt="" width="425" height="524" /></p>
<p>Bemærk rotten med den gule kugle under ham. De gule kugler er en form for slik, som man også giver til de levende rotter i Karni Matta templet i Desnokh 30km syd for Bikaner i Rajasthan sydvest for Delhi:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-562" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/07/desnokh-rotter.jpg" alt="" width="482" height="361" /></p>
<p>Store skåle med mælk stilles også frem til rotterne, der anses som frelste sjæle, som blev reddet fra dødens gud Yamas vrede.</p>
<p>Resten af sommeren skal jeg tilbringe på Nationalmuseet i selskab med mine potterskår, så det er også muligt, der kommer lidt om dem.</p>
<p>Dronningeudstillingen i Monaco er åbnet, og <a title="Dronningekatalog" href="http://www.grimaldiforum.com/eng/culturel/default.aspx?ID=txtrub216#" target="_blank">kataloget kan købes for 49 Euro</a>.</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Bronzefigurer på Nationalmuseet]]></title>
<link>http://tinebagh.wordpress.com/?p=491</link>
<pubDate>Mon, 30 Jun 2008 15:03:39 +0000</pubDate>
<dc:creator>tinebagh</dc:creator>
<guid>http://tinebagh.wordpress.com/?p=491</guid>
<description><![CDATA[Inden jeg tager til Indien, kommer her lidt mere om Antiksamlingen på Nationalmuseet med en hel del]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Inden jeg tager til Indien, kommer her lidt mere om Antiksamlingen på Nationalmuseet med en hel del billeder. Husk også at 'Ægyptere', vejledningen til den ægyptiske samling, nu kan købes i Museumsbutikken.</p>
<p>Antiksamlingen har en større samling af bronzefigurer, som David Christensen er i gang med at undersøge til sit speciale. Han vil arbejde med disse hele sommeren...</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-538" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/06/p6300035.jpg" alt="" width="500" height="388" /></p>
<p>De fleste forestiller forskellige guder, og der er især mange af Osiris, Isis og Horusbarnet (Harpokrates). Andre guder som Ptah, Sakhmet og Nefertum (den flotteste af ham kan findes i udstillingen - David siger, at vi skal bemærke hans udjat-tatoos i guld!) er også hyppige sammen med bl.a. Bastet og Apistyren.</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-539" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/06/p6300015.jpg" alt="" width="500" height="503" /></p>
<p>Desuden ses Amon, Imhotep og gudinden Neith foruden flere hellige dyr, bl.a. desmerdyr, der også kaldes faraorotter og Oxyrhynchus-fisken (læs mere om denne, som også kaldes den skarpnæsede fisk, hos <a title="touregypt oxyrhynchus" href="http://www.touregypt.net/featurestories/oxyrhynchus.htm" target="_blank">touregypt</a>). Her ovenfor ses også en sfinks og en stående Anubis.</p>
<p>Disse bronzefigurer blev givet til templerne for at få del i helligheden og blev især populære i 3. Mellemtid og Sentiden.</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-543" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/06/p6300031.jpg" alt="" width="500" height="447" /></p>
<p>Mange af de bedste af bronzerne er udstillet:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-542" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/06/p6300029.jpg" alt="" width="500" height="538" /></p>
<p>Nogle af de bronzer, som ikke er udstillet, er div. løsdele til bronzefigurer:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-545" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/06/p6300033.jpg" alt="" width="500" height="313" /></p>
<p>Her f.eks. den ene fjer af Osirs' <em>atef</em>-krone (lig den hvide kongekrone med fjer på siden):</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-546" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/06/atef-fragment1.jpg" alt="" width="271" height="361" /></p>
<p>Som nævnt i forbindelse med indlægget '<a title="Ægypten i Athen" href="http://tinebagh.wordpress.com/2008/06/03/%c3%a6gypten-i-athen/" target="_blank">Ægypten i Athen</a>', fandtes der også større bronzestatuetter, og disse har højst sandsynligt ofte fungeret som kultfigurer i templerne.</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-547" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/06/urc3a6us-krone.jpg" alt="" width="341" height="243" /></p>
<p>En uræuskrone i stor størrelse må have tilhørt en større statuette af Sakhmet, Hathor eller Isis. Samme type krone ses bl.a. på store stenstatuer af Sakhmet, hvor der sikkert har siddet en solskive på:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-493" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/06/sakhmet1.jpeg" alt="" width="217" height="277" /></p>
<p>En af Antiksamlingens bronzefigurer af gudinden Nebet-hetepet/Hathor (se ovenfor i en kasse sammen med to af Horusbarnet) bærer desuden en lignende krone med et naos (lille helligdom) på uræuskronen. Se hvor fin hun er tæt på:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-541" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/06/nebethetepet-face1.jpg" alt="" width="261" height="371" /></p>
<p>Et pragteksempel på en større bronzestatuette er den kendte af Seth fra Glyptoteket, som i oldtiden blev lavet om til Khnum ved at fjerne de høje kantede ører langs kronen og tilføje vædderhorn i stedet:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-492" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/06/seth-glyptoteket.jpg" alt="" width="300" height="414" /></p>
<p>M. Jørgensen, <em>Ægypten</em> II, nr. 144 (ÆIN 614), som daterer ham til 19.-20. dyn. med ændringerne i 3. Mellemtid eller Sentiden. Bronze med indlagt sølv, højde 70 cm.</p>
<p>Seth var med på udstillingen '<a title="Gifts for the Gods MMA" href="http://www.metmuseum.org/special/se_event.asp?OccurrenceId={0485AAC4-D004-447C-834B-54E42638B47D}" target="_blank">Gifts for the Gods: Images from Egyptian Temples</a>' på Metropolitan Museum i New York 16. okt. 2007 til 18. feb. 2008. Den handlede netop om bronzefigurer og -statuetter fra templerne. Det gode katalog kan bl.a. købes hos <a href="http://www.amazon.co.uk/gp/redirect.html?ie=UTF8&#38;location=http%3A%2F%2Fwww.amazon.co.uk%2Fs%3Furl%3Dsearch-alias%253Daps%26field-keywords%3DGifts%2Bfor%2Bthe%2Bgods%2Bmetropolitan%26x%3D0%26y%3D0&#38;tag=tiaetiseg-21&#38;linkCode=ur2&#38;camp=1634&#38;creative=6738" target="_blank">amazon.co.uk</a><img style="border:none !important;margin:0 !important;" src="http://www.assoc-amazon.co.uk/e/ir?t=tiaetiseg-21&#38;l=ur2&#38;o=2" border="0" alt="" width="1" height="1" /> for £16.50 (plus porto).</p>
<p>Mange tak til David for billeder og input - vi glæder os til, han bliver færdig med sit speciale!</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Museer med ægyptiske samlinger i Indien]]></title>
<link>http://tinebagh.wordpress.com/?p=529</link>
<pubDate>Fri, 27 Jun 2008 20:33:51 +0000</pubDate>
<dc:creator>tinebagh</dc:creator>
<guid>http://tinebagh.wordpress.com/?p=529</guid>
<description><![CDATA[Indien er nok ikke lige det sted, man umiddelbart forbinder med ægyptiske samlinger, men flere af d]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Indien er nok ikke lige det sted, man umiddelbart forbinder med ægyptiske samlinger, men flere af de større byer har faktisk museer med ægyptiske genstande. De fleste stammer fra den engelske kolonitid. Et katalog udgivet i Italien har samlet alle disse, og på en rejse til Delhi og Rajasthan er det min mening også at se disse i Delhi og i Jaipur om muligt.</p>
<p>På Delhi National Museum har de bl.a. den øverste del af en kongestatue af granit fra Karnak, som man mener kan være Tutmosis III:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-533" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/06/delhi-natmus-konge-karnak1.jpg" alt="" width="363" height="392" /></p>
<p>I Jaipur på Central Government Museum har de flere mindre genstande, hvor jeg især vil kigge efter et skrin fra Ny Rige:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-535" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/06/jaipur-skrin1.jpg" alt="" width="366" height="315" /></p>
<p>Og en ibis fra Sentiden:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-534" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/06/jaipur-ibis3.jpg" alt="" width="193" height="168" /></p>
<p>Samlinger findes desuden i Calcutta, Baroda, Bombay, Hyderabad og Lucknow, hvor jeg dog ikke skal til i denne omgang, men så kan man som nævnt finde billeder og beskrivelser i kataloget med tilhørende cd. Det er i øvrigt ikke så let at få fat i, men vi har det på Antiksamlingen:</p>
<p><em>Egypt in India : Egyptian antiquities in Indian museums</em>, redigeret af Edda Bresciani og Marilina Betrò; katalogdelen af Sara Andrenucci et al. Udgivet i Pisa 2004.</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Medinet Gurob]]></title>
<link>http://tinebagh.wordpress.com/?p=441</link>
<pubDate>Mon, 16 Jun 2008 11:24:54 +0000</pubDate>
<dc:creator>tinebagh</dc:creator>
<guid>http://tinebagh.wordpress.com/?p=441</guid>
<description><![CDATA[I den seneste tid har jeg nævnt stedet Medinet Gurob ved indgangen til Fayum-området i forbindelse]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>I den seneste tid har jeg nævnt stedet Medinet Gurob ved indgangen til Fayum-området i forbindelse med Tutankhamon-udstillingen i London, Dronninge-udstillingen i Monaco og ved omtalen af Egypt Exploration Society. Det er en mindre kendt men spændende lokalitet, og når man begynder at lægge mærke til det, dukker den op flere steder, da der bl.a. er gjort mange fine fund. Den kaldes også ofte blot for Gurob, medina/medinet betyder 'by'.</p>
<p>Ved hjælp af <a title="Digital Egypt Gurob" href="http://www.digitalegypt.ucl.ac.uk/gurob/index.html" target="_blank">Digital Egypt</a> kan vi først se, hvor Medinet Gurob ligger. Følger man Bahr Yussuf-forgreningen af Nilen på dens vej mod Qarun Søen i Fayum, kommer man til Ehnasiya (Herakleopolis, som også er omtalt tidligere <a title="Ehnasiya" href="http://tinebagh.wordpress.com/2007/11/18/nyt-fra-cairo-mm/" target="_blank">her på bloggen</a>, da jeg var der i november 2007). Før og efter Ehnasiya ligger andre gravpladser, hvor Petrie gravede i sin tid, Mayana og Sedment, og nærmest Medinet Gurob ligger det bedre kendte Illahun/Kahun med Sesostris II's pyramide og by:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-445" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/05/map.jpg" alt="" width="389" height="552" /></p>
<p>På Digital Egypt har de også flere digitale 3D-rekonstruktioner af forskellige steder i Ægypten, og et af dem er netop <a title="Digital Egypt Gurob rekonstr." href="http://www.digitalegypt.ucl.ac.uk/3d/impact_gurob.html" target="_blank">Medinet Gurob</a>:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-443" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/05/gurob4.jpg" alt="" width="500" height="375" /></p>
<p class="MsoNormal">Petrie gravede i sin tid i Gurob 1888-89, og billederne fra hans udgravninger er netop udgivet sammen med billeder fra Sedment og Tarkhan (se indlæg nedenfor om Petrie Museum). Universitetet i Liverpool har nu i nogle år haft et survey for at undersøge området nærmere: <a title="Liverpool Gurob" href="http://www.liv.ac.uk/sace/research/projects/gurob.htm" target="_blank">http://www.liv.ac.uk/sace/research/projects/gurob.htm</a> og med en nylig <a title="EES Gurob nyt" href="http://egyptexplorationsociety.tumblr.com/post/35309104/survey-at-medinet-el-gurob" target="_blank">opdatering fra EES</a> (nævnt tidligere).</p>
<p>De har samlet masser af potteskår op, som bl.a. bekræfter, at stedet har været beboet fra Tuthmosis III's tid til omkring Ramses II. Den vigtigste periode, hvor haremspaladset med tilhørende by, templer og gravpladser blev benyttet var under Amenhotep III. Det var også på hans tid, at flere hofdamer blev begravet i nærheden med fine træstatuetter, som tidligere omtalt, da en udstilles med den store TAA-udstilling i London og en nu snart i Monaco (Dronninge-udstillingen). Der findes i alt otte eller ni tilsvarende statuetter, og jeg har her samlet dem, jeg kunne finde billeder af:</p>
<p class="MsoNormal"><img class="alignnone size-full wp-image-465" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/05/lady-mi_medinet-gurob1.jpg" alt="" width="122" height="328" /> Lady Mi <img class="alignnone size-full wp-image-458" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/05/lady-resi_medinet-gurob.jpg" alt="" width="152" height="330" /> Lady Resi</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-468" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/05/lady-tuty_medinet-gurob2.jpg" alt="" width="151" height="335" /> Lady Tuty <img class="alignnone size-full wp-image-461" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/05/tama.jpg" alt="" width="155" height="331" /> og Tama</p>
<p class="MsoNormal"><img class="alignnone size-full wp-image-460" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/05/nebetya-medinet-gurob.jpg" alt="" width="500" height="258" /><br />
samt lille Nebetya og en tegning fra Petries 'Ten Years Digging in Egypt' med Res(i) og en præstinde (som Petrie kalder hende pga. den sistrum hun bærer):</p>
<p class="MsoNormal"><img class="alignnone size-full wp-image-511" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/06/priestess-and-lady-res.jpg" alt="" width="271" height="455" /></p>
<p class="MsoNormal">En af de fineste sminkeskeer, som ofte afbildes og er med på udstillinger, er også fra Gurob<span style="font-size:10pt;font-family:Arial;color:#000000;">:<br />
</span></p>
<p class="MsoNormal"><img class="alignnone size-full wp-image-451" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/05/sminkeske.jpg" alt="" width="500" height="218" /></p>
<p class="MsoNormal">Og for ikke at glemme det berømte Teje-hoved af træ nu i Berlin:</p>
<p class="MsoNormal"><img class="alignnone size-full wp-image-470" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/05/teje-m-fjer.jpg" alt="" width="285" height="529" /><br />
Bl.a. derfor mener man, at Teje har boet i Gurob.</p>
<p class="MsoNormal">Petrie fandt flere genstande, som var samlet i nedgravede huller i paladset og brændt, og man har diskuteret, om der var tale om kultiske handlinger eller affald. En side fra publikationen viser nogle af disse brændte fund:</p>
<p class="MsoNormal"><a href="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/05/burntgroup.jpg"><img class="alignnone size-thumbnail wp-image-454" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/05/burntgroup.jpg" alt="" width="201" height="272" /></a> (Klik for større billede)</p>
<p class="MsoNormal">Her ses flere fine ting af fajance, glas, alabast mm. fra Amenhotep III og Tutankhamons tid. Bl.a. også to af de såkaldte stigbøjle-kander, som stammer fra den mykenske kultur i Grækenland. Flere af disse er fundet i Gurob, og på Petrie Museet har de nogle af disse:</p>
<p class="MsoNormal"><img class="alignnone size-full wp-image-455" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/05/uc16631.jpg" alt="" width="257" height="273" /><br />
Heraf ses, hvorfor de hedder stigbøjle-kander.</p>
<p>De har været anvendt til velduftende olier/parfume, og flere mykenske stigbøjle-kander mm. kan desuden ses på Antiksamlingen på Nationalmuseet (nær den ægyptiske samling):</p>
<p class="MsoNormal"><img class="alignnone size-full wp-image-469" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/05/stirrup-jars-nm.jpg" alt="" width="366" height="313" /></p>
<p class="MsoNormal">Hos Digital Egypt har de også samlet <a title="Gurob baggrund og litteratur" href="http://www.digitalegypt.ucl.ac.uk/gurob/background.html" target="_blank">litteratur om Gurob</a>, og jeg vil minde om, at man faktisk kan downloade de to publikationer af Petrie, som både omhandler Gurob og Illahun/Kahun:</p>
<p>Petrie 1890. <a title="Petrie KGH" href="http://www.lib.uchicago.edu/cgi-bin/eos/eos_title.pl?callnum=DT73.K3P5_cop1" target="_blank">W.M. Flinders Petrie. Kahun, Gurob and Hawara</a>. London<br />
Petrie 1891. <a title="Petrie IKG" href="http://www.lib.uchicago.edu/cgi-bin/eos/eos_title.pl?callnum=DT73.I3P5_cop2" target="_blank">W.M. Flinders Petrie. Illahun, Kahun and Gurob</a> 1889-90. London</p>
<p>B. Kemps artikel 'The Harim-Palace at Medinet el-Ghurab' i <em>ZÄS</em> 105 (1978), s. 122-133 kan også anbefales at læse, hvis man vil vide mere om Gurob, og man kan læse om stedet i P. Lacovara, <em>The New Kingdom Royal City</em>. London/New York, 1997.</p>
<p>Ved en senere lejlighed vil jeg nærmere omtale Petries udgravninger i Sedment.</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Petrie Museum]]></title>
<link>http://tinebagh.wordpress.com/?p=498</link>
<pubDate>Mon, 09 Jun 2008 08:46:33 +0000</pubDate>
<dc:creator>tinebagh</dc:creator>
<guid>http://tinebagh.wordpress.com/?p=498</guid>
<description><![CDATA[På DÆS-turen til London besøgte vi også Petrie Museum, hvor vi havde en aftale med venneforening]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>På DÆS-turen til London besøgte vi også <strong><a title="Petrie Museum" href="http://www.petrie.ucl.ac.uk/index2.html" target="_blank">Petrie Museum</a></strong>, hvor vi havde en aftale med venneforeningen <strong><a title="Friends of Petrie" href="http://www.ucl.ac.uk/FriendsofPetrie/index.html" target="_blank">Friends of Petrie</a></strong>.</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-500" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/06/petrie-museum.jpg" alt="" width="331" height="440" /><br />
Petrie Museums indgang gennem University College</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-499" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/06/debbie-challis-friends-of-petrie.jpg" alt="" width="482" height="364" /></p>
<p>Debbie Challis fra Friends of Petrie viste os rundt og fortalte om museets opbygning og planerne for det nye museum. Efter rundvisningen holdt hun et offentligt foredrag om anvendelsen af mumier som medicin, hvor en del af os også var med.</p>
<p>Petrie Museum er en kæmpe studiesamling med skab efter skab med keramik og montrer med steler, amuletter, smykker, sminkegenstande (kohlkrukker, sminkeskeer, kamme osv.), legetøj og alskens mindre genstande. Det er altid spændende at gå på opdagelse mellem disse ting fra Amarna, Kahun, Gurob, Sedment osv. - alle de steder Petrie har udgravet.</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-501" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/06/abe4.jpg" alt="" width="283" height="419" /><br />
Det er foreslået, at disse abegrupper fra Amarna er en måde at ironisere over den kongelige families tilsyneladende kærlige familiescener.</p>
<p>Museet er knyttet til Institute of Archaeology på University College London og benyttes i undervisningen af studerende herfra, hvilket vi også oplevede. F.eks. fremlægger de studerende emner og genstande for hinanden i museet.</p>
<p>Nogle af genstandene og afdelingen med steler og relieffer var ikke helt tilgængelige, da vi besøgte museet. Det skyldes, at de er i gang med store planer om at flytte til nye bedre lokaler, hvor det muligvis ikke længere vil være så meget som at gå på opdagelse, men til gengæld med flere genstande lettere tilgængelige. På hjemmesiden kan man læse, at de regner med at åbne i 2008, men da bygningen ikke er bygget endnu, kommer det nok til at vare noget længere.</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-502" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/06/petrie-museum-new-street.jpg" alt="" width="355" height="239" /><br />
Sådan skal det nye Petrie Museum se ud udefra.</p>
<p>Friends of Petrie er en venneforening, hvor man støtter museet og samtidig har mulighed for at følge med i museets liv med særlige foredrag og arrangementer, hvor man bl.a. får lov at se nærmere på nogle af genstandene. Et nyhedsbrev udsendes og man får også 10% på køb af bøger.</p>
<p>Friends of Petrie har netop fejret 20års jubilæum og i den forbindelse udgivet en bog med billeder fra arkivet med udgravningsbilleder fra tre af Petries udgravninger. Bogen er samtidig tilegnet Professor Harry Smith og tænkt som den første i en række:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-503" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/06/unseen-images-1.jpg" alt="" width="199" height="285" /></p>
<p><em>Unseen Images: Archive Negatives in the Petrie Museum, volume 1: Gurob, Sedment and Tarkhan </em>Edited by Janet Picton &#38; Ivor Pridden with contributions by Margaret Serpico, Wolfram Grajetzki, Stuart Laidlaw, Bettina Bader. ISBN  978-1-906137-04-5; 312pp. Published June 2008.  £25</p>
<p>Den er udgivet af forlaget <a title="Golden House" href="http://www.members.aol.com/goldenhouse100/" target="_blank">Golden House</a>, men hvis man vil betale med Visa er det bedre at bestille den gennem <a title="Oxbow Unseen Images" href="http://www.oxbowbooks.com/bookinfo.cfm/ID/84879//Location/Oxbow" target="_blank">Oxbow</a>.</p>
<p>Den nyttige <a title="Digital Egypt" href="http://www.digitalegypt.ucl.ac.uk/" target="_blank">Digital Egypt</a> hører også sammen med Petrie Museum og University College London.</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Ægypten i Athen]]></title>
<link>http://tinebagh.wordpress.com/?p=487</link>
<pubDate>Tue, 03 Jun 2008 09:08:52 +0000</pubDate>
<dc:creator>tinebagh</dc:creator>
<guid>http://tinebagh.wordpress.com/?p=487</guid>
<description><![CDATA[
Athen Nationalmuseum, Lise Manniche 31.05.08
13. maj 2008 åbnede Nationalmuseet i Athen for nyopst]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p><img class="alignnone size-full wp-image-490" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/06/lise-athen-31508_1.jpg" alt="" width="500" height="375" /><br />
Athen Nationalmuseum, Lise Manniche 31.05.08</p>
<p>13. maj 2008 åbnede Nationalmuseet i Athen for nyopstillingen af deres ægyptiske samling, efter at den havde været pakket ned i seks år. De udstiller 1100 genstande, hvor størstedelen er kommet til museet gennem to rige købmænd bosat i Alexandria for 100 år siden. Noget er givet til Grækenland af den ægyptiske stat i slutningen af det 19. århundrede, og nogle af de ægyptiske genstande er fundet i Grækenland.</p>
<p>En af udstillingens mest berømte genstande er en bronzestatue af prinsesse og præstinde Takushit fra ca. 670 f. Kr. (slutningen af 3. Mellemtid, 22-25. dyn.). Den siges at være fundet i Bubastis i 1880. Statuen er 70 cm høj med en indlagt bred halskrave i sølv, guld og elektrum og dækket af hieroglyffer og gudebilleder indlagt  i sølv. Stevenson Smith, <em>Art and Architecture </em>omtaler Takushit (slå op i registeret, da der er flere udgaver af denne bog). Hun kan sammenlignes med <a title="Karomama Louvre" href="http://www.museedulouvre.fr/llv/oeuvres/detail_notice.jsp?CONTENT%3C%3Ecnt_id=10134198673226083&#38;CURRENT_LLV_NOTICE%3C%3Ecnt_id=10134198673226083&#38;FOLDER%3C%3Efolder_id=9852723696500808&#38;baseIndex=15&#38;bmLocale=en" target="_blank">Karoamama på Louvre</a>.</p>
<p>Takushit var med på udstillingen på Metropolitan Museum i New York "<a title="Gifts for the Gods" href="http://www.nytimes.com/2007/11/03/arts/design/03temp.html" target="_blank">Gifts for the Gods: Images From Egyptian Temples</a>", hvor de havde samlet de fleste større bronzestatuer fra Ægypten, inklusive Glyptotekets Seth. Nu er hun hjemme i Athen:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-488" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/06/lise-athen-31508_2.jpg" alt="" width="500" height="375" /><br />
Takushit fotograferet af Lise Manniche 31.05.08.</p>
<p>Pressemeddelelsen i <a title="Daily News" href="http://www.thedailynewsegypt.com/article.aspx?ArticleID=13699" target="_blank">Daily News</a></p>
<p>Tak for billederne til Lise, som var et par dage i Athen på vej hjem fra kongressen på Rhodos.</p>
<p><a title="Daily News" href="http://www.thedailynewsegypt.com/article.aspx?ArticleID=13699" target="_blank"></a></p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Modeller af Amarna i Köln]]></title>
<link>http://tinebagh.wordpress.com/?p=475</link>
<pubDate>Sun, 01 Jun 2008 16:51:20 +0000</pubDate>
<dc:creator>tinebagh</dc:creator>
<guid>http://tinebagh.wordpress.com/?p=475</guid>
<description><![CDATA[På Römisch-Germanisches Museum i Köln har de netop åbnet en udstilling med modeller af Amarna by]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>På Römisch-Germanisches Museum i Köln har de netop åbnet en udstilling med modeller af Amarna by: 31. maj til 26. oktober 2008. Modellerne af lavet af Christian Tietze fra universitetet i Potsdam i samarbejde med museet.</p>
<p><a title="Amarna modeller" href="http://www.museenkoeln.de/ausstellungen/rgm%5F0805%5Fechnaton/default.asp" target="_blank">Se mere</a></p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-476" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/05/haus_des_ramose__modell.jpg" alt="" width="500" height="332" /><br />
<strong>Ramoses hus</strong> © Modellentwurf: Christian Tietze, Foto: René Staebler</p>
<p>Det er ikke første gang, der er lavet modeller af Amarna, og billeder af nogle rigtig gode, som giver et overblik over store dele af byen kan ses på <a title="Amarna Project" href="http://www.amarnaproject.com/pages/model_of_the_city/" target="_blank">Amarna Project</a>.</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[X Internationale Ægyptologikongres på Rhodos]]></title>
<link>http://tinebagh.wordpress.com/?p=471</link>
<pubDate>Fri, 30 May 2008 09:01:54 +0000</pubDate>
<dc:creator>tinebagh</dc:creator>
<guid>http://tinebagh.wordpress.com/?p=471</guid>
<description><![CDATA[Den store ægyptologikongres på Rhodos er netop slut. Hvis man ønsker at vide lidt mere om, hvad d]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Den store ægyptologikongres på Rhodos er netop slut. Hvis man ønsker at vide lidt mere om, hvad der foregik, før Lise skriver om det i Papyrus, kan man læse <a title="Abstracts" href="http://www.rhodes.aegean.gr/tms/Abstracts.pdf" target="_blank"><em>abstracts</em> af de forskellige foredrag</a> (resuméer af foredrag, som indsendes før en kongres, dvs. selve foredraget kan godt blive lidt anderledes).</p>
<p>Da jeg ikke synes, at et indlæg her på bloggen ser så spændende ud uden billeder, har jeg fundet to fra en af de gange, jeg var på Rhodos som rejseleder på et Middelhavskrydstogt:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-472" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/05/rhodos.jpg" alt="" width="482" height="361" /><br />
Fra gården i det Arkæologiske Museum i Rhodos by, som tidligere var hospital for korstogsridderne.</p>
<p>På museet så jeg bl.a. et par fine fajancepindsvin. Det viser sig, at de er såkaldte <em>aryballoi</em> (en <em>aryballos</em>), som blev anvendt til parfume. De massefremstilledes af grækere i Naukratis i det nord-vestlige Nildelta omkring det 7. til 6. århundrede f.Kr. Aryballoi blev eksporteret fra Naukratis og desuden fremstillet andre steder i det østlige Middelhav, især netop på Rhodos.</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-473" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/05/rhodos-pindsvin.jpg" alt="" width="482" height="263" /></p>
<p>Apropos Naukratis ... I 2002 havde Ulla Prien og jeg en tur til Nildeltaet for Sfinks, hvor vi blev opfordret til at besøge Naukratis, da stedet var vigtigt for Grækenlandskyndige. Det var en græsk koloni, hvor mange græske handelsfolk havde slået sig ned i det 26. dynasti (664-525 f.Kr.), længe før Alexandria blev bygget. Petrie udgravede stedet i 1884-1885, men da vi endelig fandt det, blev vi præsenteret for en bunke affald og et mudderhul, hvor man kort forinden havde fundet en mur (?). Landsbyen troede, at vi var officielle udsendinge kommet for at se på dette:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-474" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/05/naukratis-1.jpg" alt="" width="500" height="333" /></p>
<p>Læs mere om <a title="Digital Egypt Naukratis" href="http://www.digitalegypt.ucl.ac.uk/naukratis/background.html" target="_blank">Naukratis hos Digital Egypt</a>.</p>
<p><strong><span style="font-size:12pt;"><br />
</span></strong></p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Anubis i Wien]]></title>
<link>http://tinebagh.wordpress.com/?p=438</link>
<pubDate>Fri, 23 May 2008 09:52:51 +0000</pubDate>
<dc:creator>tinebagh</dc:creator>
<guid>http://tinebagh.wordpress.com/?p=438</guid>
<description><![CDATA[Hallo! Vores Anubis er kommet til Wien - eller har de lavet en mere, da National Geographic jo står]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Hallo! Vores Anubis er kommet til Wien - eller har de lavet en mere, da National Geographic jo står bag begge Tutankhamon-udstillinger?</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-439" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/05/anubis-i-wien.jpg" alt="" width="500" height="332" /></p>
<p><a title="Flere billeder" href="http://prfoto.at/main.php?g=1&#38;u=43&#38;dir=200805&#38;e=20080514_t&#38;a=event" target="_blank">Flere billeder</a> fra opstillingen af Anubis i Wien.</p>
<p>Og fra London i marts 2008:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-440" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/05/gruppebillede.jpg" alt="" width="500" height="658" /></p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Mere om dronninger ...]]></title>
<link>http://tinebagh.wordpress.com/?p=430</link>
<pubDate>Thu, 22 May 2008 15:18:09 +0000</pubDate>
<dc:creator>tinebagh</dc:creator>
<guid>http://tinebagh.wordpress.com/?p=430</guid>
<description><![CDATA[Louise på Glyptoteket har fortalt, at de også udlåner et relief til dronningeudstillingen i Monac]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Louise på Glyptoteket har fortalt, at de også udlåner et relief til dronningeudstillingen i Monaco, som er omtalt nedenfor (jvf. kommentarer til 'Ægyptiske dronninger i Monaco'). Det viser dog ikke en dronning men Amenhotep III, som ofrer til Sakhmet. Udstillingen har bl.a. et afsnit, som handler om dronningernes religiøse rolle, og det er måske her, det passer ind. Hvis nogen kommer til Monaco i sommer, vil vi gerne høre nærmere.</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-431" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/05/amiii-og-sakhmet-memphis_ncg.jpg" alt="" width="401" height="392" /></p>
<p>Relieffet fra Glyptoteket er 56 cm højt og af kvartsit. Det stammer fra Amenhotep III's tempel i Memphis, hvor Sakhmet var Ptahs hustru. Petrie fandt det, da han gravede ved Ptahtemplet i Memphis i 1910. Han skriver i sin beretning 'Meydum and Memphis (III)' s. 38-39, at det efter nogle års vanskeligheder blev muligt at leje et stykke privat jord, hvor Ptahtemplet lå.</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-437" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/05/petrie-1910.jpg" alt="" width="481" height="334" /><br />
Billeder fra Petries udgravninger i Memphis 1910, hvor det ses, at der også dengang var problemer med grundvandet ('Meydum and Memphis (III)', pl. XXX).</p>
<p>De udgravede da en lang grøft nærmest langs templets øst-vest akse, et stykke øst for aksen nær kolossen [af Ramses II] og endnu et stykke nord-øst derfor.</p>
<p><a href="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/05/memphis-plan1.jpg"><img class="alignnone size-thumbnail wp-image-436" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/05/memphis-plan1.jpg" alt="" width="391" height="436" /></a><br />
Plan over Memphis (klik for større plan) - blokkene er fundet omkring de tre prikker midt i Ptahtemplet.</p>
<p>Nogle af de bedste fund fra det år blev gjort langs tempelaksen, hvor man stødte på resterne af et Amenhotep III sanktuar bygget af kvartsit, foruden et sanktuar bygget af Amasis af samme materiale og rød granit. Af det førstnævnte sanktuar fandtes flere store blokke uden relief og to til tre blokke med dele af figurer. To blokke viste den øvre del af kongen, som ofrer til Sakhmet, hvoraf det ene kom til Glyptoteket (se ovenfor) og det andet til Boston:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-433" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/05/amiii-og-sakhmet-memphis_boston-hvid.jpg" alt="" width="410" height="261" /></p>
<p>Amenhotep III's forhold til Sakhmet kendes altså ikke blot fra de utallige Sakhmet-statuer fra Muttemplet ved Karnak og hans dødetempel Kom el-Hettan. Eksempler på disse kan som bekendt ses både på Glyptoteket og Nationalmuseet.</p>
<p>David Jeffreys i 'The Survey og Memphis I' (1985), s. 37, mener ikke, at Petries Amenhotep III-blokke fra det omtalte 'akse-sanktuar' var <em>in situ</em>, da der ikke umiddelbart fandtes stående mure i det omtalte område i Ptahtemplet. Jeffreys nævner i øvrigt (s. 36), at Petrie var utilfreds med denne udgravning, da der ikke blev gjort mange fund. Han mente, at det bl.a. skyldtes, at Joseph Hekekyan også havde gravet i denne øst-vest akse gennem Ptahtemplet.</p>
<p>David Jeffreys er leder af <a title="EES Memphis" href="http://www.ees.ac.uk/fieldwork/memphis.htm" target="_blank">Egypt Exploration Society's survey i Memphis</a>.<br />
Joseph Hekekyan (1807-1875) var en armensk civilingeniør og geolog. Han begyndte at undersøge Memphis i 1852 på vegne af London Geological Survey og fandt bl.a. Ramses II kolossen af granit, som tidligere stod på pladsen foran Ramses-banegården, og som skal stilles op i det nye Grand Egyptian Musem i Giza.</p>
<p>Relieffet fra Glyptoteket: M. Jørgensen, Ægypten II (1998), nr. 31 (ÆIN 1152)<br />
Relieffet i Boston: <a title="Am.III og Sakhmet_Boston" href="http://www.mfa.org/collections/search_art.asp?recview=true&#38;id=139396&#38;coll_keywords=&#38;coll_accession=&#38;coll_name=&#38;coll_artist=&#38;coll_place=&#38;coll_medium=&#38;coll_culture=&#38;coll_classification=&#38;coll_credit=&#38;coll_provenance=&#38;coll_location=&#38;coll_has_images=&#38;coll_on_view=&#38;coll_sort=0&#38;coll_sort_order=0&#38;coll_view=0&#38;coll_package=2345&#38;coll_start=1" target="_blank">www.mfa.org</a></p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Dronninger i Monaco og andet museumsnyt]]></title>
<link>http://tinebagh.wordpress.com/?p=401</link>
<pubDate>Wed, 14 May 2008 13:01:39 +0000</pubDate>
<dc:creator>tinebagh</dc:creator>
<guid>http://tinebagh.wordpress.com/?p=401</guid>
<description><![CDATA[I Grimaldi Forum i Monaco kan man 12. juli til 10. september 2008 se en udstilling om ægyptiske dro]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>I Grimaldi Forum i Monaco kan man <strong>12. juli til 10. september 2008</strong> se en udstilling om ægyptiske dronninger med ca. 250 genstande fra de forskellige store museer i bl.a. Cairo, Berlin, Torino, Paris, New York og London. Som det fremgår af forsiden til udstillingskataloget, er et af de fine låg til kanopekrukkerne fra KV55 med. Det forestiller sandsynligvis Akhenatens anden hustru Kiya, og et tilsvarende låg er også med på Tutankhamon-udstillingen (London):</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-402" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/05/reines-degypte.jpg" alt="" width="153" height="216" /></p>
<p>Låget er af alabast ligesom en anden berømt statue på denne udstilling, nemlig lille Pepi II på skødet af sin mor:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-404" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/05/pepi-og-mor.jpg" alt="" width="339" height="532" /></p>
<p>Andre berømte dronninger som Hetepheres, Ahmes Nefertari, Hatshepsut, Teje, Nefertite og Kleopatra er naturligvis også repræsenterede. Samt den lille træstatuette af hofdamen Tuty fra Medinet Gurob (igen med en parallel på Tutankhamon-udstillingen, hvor vi så hofdamen Resi sammestedsfra):</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-429" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/05/lady-tuty_medinet-gurob1.jpg" alt="" width="162" height="410" /> (rettet fra tidligere version, hvor billedet viste Lady Mi)</p>
<p>Udstillingen er sammensat af Christiane Ziegler, der i mange år var leder af den fornemme ægyptiske samling på Louvre i Paris. Det bliver helt sikkert en fin udstilling, så man kan jo også håbe på, at den efter Monaco kommer til et sted nærmere os. <a title="Dronninger Monaco" href="http://www.grimaldiforum.com/eng/culturel/expo_info.aspx?ID=28" target="_blank">se hjemmesiden</a>, som har meget tekst og ikke så mange billeder.</p>
<p>_______________________________________________________________________________________________</p>
<p><strong>Mere museums- og udstillingsnyt:</strong></p>
<p>Indlægget om <strong>Alexandria-udstillingen i Madrid</strong> nedenfor er blevet opdateret med adresse og link til selve udstillingens hjemmeside.</p>
<p>Det Ægyptiske Museum i Cairo har udsendt sit <strong>første nyhedsbrev,</strong> som også beskrevet nedenfor. Det er fire sider med direktøren Wafaa el-Saddik på forsiden. Hun håber, at dette tiltag vil komme til nytte og er åben for tilbagemeldinger. Tilmeld jer som nævnt nedenfor og modtag dette nyhedsbrev pr. e-mail. Det anbefales at vælge den engelske version ...</p>
<p><strong>Tutankhamon-udstillingen i London</strong> slutter 31. august og skal derefter til USA igen: Dallas, Atlanta og Indianapolis. Så skynd jer til London! Der er naturligvis også en chance for at se <strong>Tutankhamon i Wien</strong>, hvor udstillingen slutter 28. september. Om den skal andre steder hen, forlyder der endnu ikke noget om.</p>
<p>Og selvom det ikke er Ægypten, må vi ikke at glemme, at <strong><a title="Danmarks Oldtid nyopstilling" href="http://www.natmus.dk/sw58436.asp" target="_blank">Danmarks Oldtid</a></strong> på Nationalmuseet endelig åbner igen d. 17. maj med en flot nyopstilling!</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Egyptian Museum Newsletter]]></title>
<link>http://tinebagh.wordpress.com/?p=399</link>
<pubDate>Thu, 08 May 2008 08:48:32 +0000</pubDate>
<dc:creator>tinebagh</dc:creator>
<guid>http://tinebagh.wordpress.com/?p=399</guid>
<description><![CDATA[Det Ægyptiske Museum i Cairo har netop meddelt, at de vil starte et nyhedsbrev, som interesserede k]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Det Ægyptiske Museum i Cairo har netop meddelt, at de vil starte et nyhedsbrev, som interesserede kan modtage pr. e-mail. Læs nedenfor hvordan.</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-400" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/05/eg-mus-facade.jpg" alt="" width="400" height="266" /></p>
<p class="MsoNormal" style="margin-right:31.9pt;"><span style="font-size:10pt;font-family:Arial;">The Egyptian Museum of Cairo finally has a newsletter!</span></p>
<p class="MsoNormal" style="margin-right:31.9pt;"><span style="font-size:10pt;font-family:Arial;">The newsletter is only available by e-mail. The first issue will be released by e-mail on the 12th of May. The newsletter PDF is about 900 KB.</span></p>
<p class="MsoNormal" style="margin-right:31.9pt;"><span style="font-size:10pt;font-family:Arial;"><!--[if !supportEmptyParas]--><!--[endif]--></span></p>
<p class="MsoNormal" style="margin-right:31.9pt;"><span style="font-size:10pt;font-family:Arial;">To subscribe to the mailing list, please send an e-mail to </span><span style="font-size:10pt;font-family:Arial;"><a href="mailto:emcnewsletter@gmail.com" target="_blank"><span>emcnewsletter@gmail.com</span></a></span><span style="font-size:10pt;font-family:Arial;"> with the word SUBSCRIBE ARABIC or SUBSCRIBE ENGLISH in the subject line, and your name and affiliation in the message (Eg: Mohamed Ahmed; BA Student, Faculty of Archaeology, Cairo University).</span></p>
<p class="MsoNormal" style="margin-right:31.9pt;"><span style="font-size:10pt;font-family:Arial;"><!--[if !supportEmptyParas]--><!--[endif]--></span></p>
<p class="MsoNormal" style="margin-right:31.9pt;"><span style="font-size:10pt;font-family:Arial;">For 2008, we plan to release three issues, April 2008, August 2008 and December 2008. We welcome any comments and suggestions, and hope that you find it informative and useful.</span></p>
<p><span style="font-size:10pt;font-family:Arial;">Best regards,<br />
The Newsletter Team</span></p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Zahi Hawass og Kongernes Dal mm.]]></title>
<link>http://tinebagh.wordpress.com/?p=395</link>
<pubDate>Wed, 07 May 2008 12:45:18 +0000</pubDate>
<dc:creator>tinebagh</dc:creator>
<guid>http://tinebagh.wordpress.com/?p=395</guid>
<description><![CDATA[De seneste måneder er Zahi Hawass kommet med diverse udtalelser om Kongernes Dal, hvor han især ha]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>De seneste måneder er Zahi Hawass kommet med diverse udtalelser om Kongernes Dal, hvor han især har understreget, at der nu for første gang nogensinde er en ren ægyptisk udgravning der. Han lægger heller ikke skjul på, at de også gerne vil være de første ægyptere, som selv gør vidunderlige fund i Kongernes Dal.  I den forbindelse er hans <a title="Hawass Guardian" href="http://guardians.net/hawass/index.htm" target="_blank">hjemmeside</a> netop blevet opdateret med billeder fra den mystiske tunnel i Seti I's grav KV17:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-396" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/05/kv_64_09_5.jpg" alt="" width="500" height="333" /></p>
<p><span style="font-size:10pt;font-family:Arial;">"we are now doing a scientific study of the tunnel. A geological survey has been carried out, and we have begun clearance, working slowly to guarantee the safety of my all-Egyptian team. This team, which works under my supervision, is headed by Dr. Tarek El Awady. To date, we have cleared about 40 meters (120 feet) of the tunnel. The results are intriguing: among the finds are a number of non-royal New Kingdom shabtis, dating to near the reign of Seti I. I hope that by the end of 2008 we will be able to reveal the final mysteries of the tomb of Seti I, the most beautiful tomb in the valley."</span></p>
<p>Se den lange tunnel fra (eller til?) gravkammeret på planen fra <a title="TMP KV 17" href="http://kv5.com/sites/browse_tomb_831.html" target="_blank">Theben Mapping Project</a>:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-398" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/05/kv17-plan.jpg" alt="" width="500" height="276" /></p>
<p>Han skriver også om udgravningerne bag Merneptahs grav, hvor de bl.a. leder efter Ramses VIII's grav (tidligere omtalt her på <a title="KV blog" href="http://tinebagh.wordpress.com/2008/02/28/nyt-om-kv-55-mumien-mm/" target="_blank">bloggen</a>):<br />
"<span style="font-size:10pt;font-family:Arial;">In the area to the south of Merenptah’s tomb, we found a cutting in the bedrock, but the rubble at the entrance to whatever lies beyond has been disturbed. If there is a tomb here, it is unlikely to be intact. However, another cutting, to the north, appears to be undisturbed. We have also found workmen’s huts, which we have recorded carefully. We are planning to bring in very sophisticated radar that can see 20 meters down, and hope that this will help guide us in our work."</span><span style="font-size:10pt;font-family:Arial;"> </span><a title="Hawass Guardian KV nyt" href="http://guardians.net/hawass/Press%20Releases/secrets_of_the_valley_of_the_kings.htm" target="_blank">Læs og se mere</a>.</p>
<p>Når man alligevel er inde på Hawass' hjemmeside, ser man at han også for nylig har skrevet om åbningen af det nyrestaurerede Dendera tempel. Her er der også før og nu billeder, som viser hvordan de bemalede relieffer træder frem af det sorte sod og skidt.<span style="font-size:10pt;font-family:Arial;"> </span></p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-397" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/05/dendera-maj07.jpg" alt="" width="482" height="361" /><br />
Dette billede er fra maj 2007 - mon de virkelig er færdige med at rense det hele? Hvis nogen skulle komme forbi, vil jeg meget gerne høre nærmere.</p>
<p>På National Geographics hjemmeside, som også er Zahi Hawass' talerør, er der en ny artikel om hans og Ægyptens ønske om at låne Nefertite og andre berømte ægyptiske genstande i udlandet, bl.a. Rosetta Stenen i London og Zodiac'en fra Dendera på Louvre, til åbningen af Grand Egyptian Museum i 2012. Tidligere er 2010 og 2011 nævnt, men en åbning i 2012 er sikkert mere realistisk. <a title="National Geographic egypt loan" href="http://news.nationalgeographic.com/news/2007/04/070430-egypt-loan.html" target="_blank">National Geographic</a>.</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Alexandria i Madrid]]></title>
<link>http://tinebagh.wordpress.com/?p=369</link>
<pubDate>Fri, 25 Apr 2008 09:25:52 +0000</pubDate>
<dc:creator>tinebagh</dc:creator>
<guid>http://tinebagh.wordpress.com/?p=369</guid>
<description><![CDATA[Den store Alexandria-udstilling (omtalt i sidste blogmeddelelse) med Goddios undervandsfund fra Alex]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Den store Alexandria-udstilling (omtalt i sidste blogmeddelelse) med Goddios undervandsfund fra Alexandria, Kanopus og Heraklion (to sidstnævnte vest for Alexandria) er netop åbnet i Madrid. Efter Berlin har "Egypt's  Sunken Treasures" været i <a title="Sunken Treasures" href="http://www.tesoros-sumergidos-egipto.es/" target="_blank">Bonn og Paris</a>, men nu er chancen der altså, hvis man skal til Madrid. Den kan ses frem til 28. september i <span><strong>Matadero de Legazpi Madrid</strong>, Paseo de la chopera 10/12 (access Casa del Reloj), 28045 Madrid</span>. <a title="Sunken Treasures Madrid" href="http://www.tesoros-sumergidos-egipto.es/Default.aspx?s=en" target="_blank">Se hjemmesiden</a>.</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-370" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/04/goddio3.jpg" alt="" width="360" height="240" /></p>
<p><a title="Al Ahram Alexandria i Madrid" href="http://weekly.ahram.org.eg/2008/894/heritage.htm" target="_blank">http://weekly.ahram.org.eg/2008/894/heritage.htm</a><br />
<a title="Egypt State news Alexandria" href="http://www.sis.gov.eg/En/EgyptOnline/tourism/000003/0204000000000000002599.htm" target="_blank">http://www.sis.gov.eg</a><a title="Yahoo news Alexandria i Madrid" href="http://news.yahoo.com/s/afp/20080414/ennew_afp/entertainmentspainegyptarchaeologyculture_080414193913" target="_blank"><br />
http://news.yahoo.com</a></p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Cairo og Alexandria]]></title>
<link>http://tinebagh.wordpress.com/?p=359</link>
<pubDate>Thu, 24 Apr 2008 11:15:44 +0000</pubDate>
<dc:creator>tinebagh</dc:creator>
<guid>http://tinebagh.wordpress.com/?p=359</guid>
<description><![CDATA[Vel hjemme fra Middelhavet kan det meddeles, at Sfinksen ser ud til at have det godt:

På Museet i ]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Vel hjemme fra Middelhavet kan det meddeles, at Sfinksen ser ud til at have det godt:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-360" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/04/sfinxen.jpg" alt="" width="482" height="361" /></p>
<p>På Museet i Cairo så jeg denne gang genstandene fra Tutankhamons grav med nye øjne, efter at have beskæftiget mig så meget med ham og graven i forbindelse med London-rejsen og vores kursus på Folkeuniversitetet. Naturligvis manglede bl.a. to af lågene til kanopekrukkerne, da det ene pt. er i London og det andet i Wien, men der var jo stadig to tilbage. Og ting som masken og tronstolen var på plads, og ligeledes Anubisskrinet og min yndlingsgenstand: Tutankhamons nakkestøtte, hvor han kunne lægge sig som solen mellem horisont-løverne holdt oppe af Shu:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-361" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/04/44_tut-head-rest.jpg" alt="" width="499" height="374" /></p>
<p>Ellers var det mest interessante for mig nok at se det nye Nationalmuseum i Alexandria, hvor jeg ikke havde været tidligere. Det er indrettet i et mindre palads fra 1926, som tidligere tilhørte Assad Basili Pasha, der var en rig træhandler på den tid. Det er i italiensk stil designet af en fransk arkitekt. Siden var det amerikanske konsulat her i 1960-1997, hvor den ægyptiske stat købte det.</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-362" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/04/natmus_alex_1.jpg" alt="" width="482" height="361" /></p>
<p>Museet åbnede i 2003 og består af tre afdelinger på hver sin etage, faraonisk i kælderen, græsk-romersk i stueetagen og koptisk og islamisk på 1. sal:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-363" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/04/natmus_alex_3.jpg" alt="" width="283" height="866" /></p>
<p>Som repræsentant for den græsk-romerske afdeling er valgt et fint hoved af Alexander den Store og for den faraoniske er det Hatshepsut. Rummene er indrettede med skillevægge på skrå, og der er først og fremmest lys på genstandene og ellers ret mørkt. Et rum i den græsk-romerske afdeling har store billeder fra undervandsudgravningerne i Alexandria og Kanopus og nogle få af genstandene. De fleste store ting er stadig på udstilling ude i verden, som da de var i Berlin i 2006 (se min artikel i <a title="Papyrus 06.2" href="http://tst.daes.dk/papyrus/Papyrus06-2/index.html" target="_blank">Papyrus 6/2</a>). Det er tilladt at fotografere i museet men uden blitz, og jeg fik et par brugelige billeder fra den faraoniske afdeling:</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-364" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/04/assiut-statue_alex.jpg" alt="" width="340" height="673" /><br />
Bl.a. denne træstatue fra Assiut i 1. Mellemtid.</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-365" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/04/akhenaten_alex.jpg" alt="" width="340" height="513" /><br />
Og et hoved fra en af Akhenaten-kolosserne fra Karnak,<br />
hvor han har <em>khat</em>-tørklæde på og dobbeltkronen.</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-366" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/04/ramses_2.jpg" alt="" width="482" height="599" /><br />
Ude i haven var der flere statuer, som delvist var pakket ind. Denne af Ramses II.</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-367" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/04/ramses.jpg" alt="" width="482" height="328" /><br />
Og denne ligeså, begge af granit.</p>
<p><img class="alignnone size-full wp-image-368" src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/04/ramses-sfinx.jpg" alt="" width="482" height="438" /><br />
En sfinks var også Ramses II. Jeg ved ikke, om de var på vej ud eller ind, men måske skal de stå i haven.</p>
<p>Jill Kamil skrev om Nationalmuseet i Alexandria i 2005: <a title="Al Ahram Alexandria Nationalmuseum" href="http://weekly.ahram.org.eg/2005/761/he1.htm" target="_blank">http://weekly.ahram.org.eg/2005/761/he1.htm</a></p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Tutankhamon i Wien]]></title>
<link>http://tinebagh.wordpress.com/?p=338</link>
<pubDate>Tue, 01 Apr 2008 11:34:39 +0000</pubDate>
<dc:creator>tinebagh</dc:creator>
<guid>http://tinebagh.wordpress.com/?p=338</guid>
<description><![CDATA[Som omtalt tidligere her på bloggen er der også en stor Tutankhamon-udstilling i Wien i øjeblikke]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Som omtalt tidligere her på bloggen er der også en stor Tutankhamon-udstilling i Wien i øjeblikket. Den findes på Museum für Völkerkunde, åbnede 9. marts og varer frem til 28. september. John Lund fra Antiksamlingen på Nationalmuseet har lige været i Wien og set udstillingen, så han gav mig dette billede af indgangen med pyramideformede telte over:</p>
<p><img src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/04/taa-wien-marts08_lille.jpg" alt="TAA Wien indgang" /></p>
<p>På udstillingen ses bl.a. Tutankhamons guldsandaler foruden den anden vifte (den med strudsejagten er i London), en af alabastvaserne med papyrus og liljer og nogle af de gyldne gudestatuetter.</p>
<p><img src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/04/tutanchamun_sandalen_3.jpg" alt="TAA sandaler" /></p>
<p>Som det ses her nedenfor tv. er også den ene af de to Anubis-fetisher med i Wien. De blev fundet i gravkammerets syd- og nord-vestlige hjørner. Til højre ses den anden vifte (den med strudsejagt er med i London).</p>
<p><img src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/04/taa-wien.jpg" alt="TAA Wien" width="484" height="319" /></p>
<p>Udstillingen i Wien er bl.a. bygget op over temaet farao og den kongelige familie, så foruden genstandene fra Tutankhamons grav ses f.eks. statuen af dronning Nofret gift med Sesostris II fra 12. dyn., prins Tutmosis' kattesarkofag og Psusennes' guldmaske fra Tanis.</p>
<p><img src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/04/nofret.jpg" alt="Nofret Wien" /></p>
<p><a title="TAA Wien hjemmeside" href="http://www.event-marketing.com/kingtut/index.php?id=4" target="_blank">Den officielle hjemmeside</a></p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Griffith Institute]]></title>
<link>http://tinebagh.wordpress.com/?p=317</link>
<pubDate>Wed, 26 Mar 2008 11:39:37 +0000</pubDate>
<dc:creator>tinebagh</dc:creator>
<guid>http://tinebagh.wordpress.com/?p=317</guid>
<description><![CDATA[Et af højdepunkterne på vores London-rejse var besøget på Griffith Institute i Oxford. De senest]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Et af højdepunkterne på vores London-rejse var besøget på Griffith Institute i Oxford. De seneste år har de holdt lukket to uger om måneden for at have tid til også at passe arbejdet med opdateringen af den topografiske bibliografi <a title="Porter&#38;Moss" href="http://www.ashmolean.org/gri/3.html" target="_blank">Porter&#38;Moss</a>, som lister alle hieroglyfindskrifter, statuer, relieffer og malerier i Ægypten. Dette var således også tilfældet, da vi skulle til London, men som gruppe fra Dansk Ægyptologisk Selskab fik vi alligevel lov til at besøge dem.</p>
<p><img src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/03/sackler-library.jpg" alt="Sackler Library" /></p>
<p>Indgangen til selve Griffith Institute er gennem <a title="Sackler Library" href="http://www.admin.ox.ac.uk/postgraduate/studying/sackler.shtml" target="_blank">Sackler Library</a>, og lederen af instituttet, Jaromir Malek og hans to medarbejdere, Alison Hobby og Elisabeth Flemming, tog meget venligt imod os. Med hvide handsker på og puder på bordene tog de eksempler fra deres samlinger frem og viste os alt fra <span style="font-size:8pt;font-family:Arial;">Černý</span><span style="font-size:10pt;font-family:'Times New Roman';"> </span>og Gardiners håndskreve hieroglyffer, gamle  fotografier,  tegninger og akvareller til de såkaldte <em>squeezes</em> og Carters dagbøger.</p>
<p><img src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/03/obelisker-i-alexandria.jpg" alt="Obelisker i Alexandria" width="439" height="375" /><br />
Fotografi fra Alexandria 1877, hvor Tutmosis III's obelisk skal sejles til London (Cleopatra's Needle, som nogle af os var nede ved Themsen at se). Den anden obelisk i baggrunden står nu i Central Park i New York.</p>
<p><img src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/03/khaemhet-tt57-gisqueeze_4_1.jpg" alt="Khaemhet TT57 squeeze" width="275" height="340" /> Eksempel på <em>squeeze</em>, som viser Khaemhet i hans grav TT57 fra Amenhotep III's tid. Vi fik vist, hvordan relieffet ændrer sig med lyset, om det kommer fra siden eller ovenfra, og man kan se henholdsvis de vandrette og lodrette linier. Denne teknik med at lave aftryk af relieffer benyttes naturligvis ikke længere, da den bl.a. er meget hård ved farverester. Mange relieffer, som i dag er forsvundet, er dog bevaret på denne måde.</p>
<p>Griffith Institute er fantastisk generøse med at formidle deres store rigdomme, og mange af deres arkiverede billeder mm. er indscannede, så man kan søge på dem, og flere vil komme til efterhånden. Det betyder, at forskere og andre interesserede først kan finde, hvad de leder efter på nettet, og om det findes på Griffith Institute. Så behøver de enten ikke at rejse til Oxford, eller de ved nøjagtigt, hvad de skal bede om at se.</p>
<p>Se <a title="Griffith Institutes electronic resources" href="http://griffith.ashmus.ox.ac.uk/gri/4elres.html" target="_blank">listen over de mange elektroniske muligheder</a>, hvor især alt om Tutankhamon og 'Egyptian Mirage' med fotografier fra Ægypten ca. 1860-90 er nyttige.</p>
<p><img src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/03/first-steps-of-tomb-found.jpg" alt="First steps" width="304" height="384" /> Noget af det sidste, vi fik vist, var Carters dagbog fra 1922, hvor han på skrå henover siden lørdag d. 4. november ganske enkelt skrev: "First steps of tomb found". Når man tænkte på, hvordan han ikke kunne ane, hvad der lå foran ham, fik man rent bogstaveligt kuldegysninger!</p>
<p>Jaromir Malek har for nylig publiceret to versioner af dokumentationen af fundet og registreringen af Tutankhamons grav, bl.a. den nævnte dagbog foruden eksempler på Carters registreringskort og tegninger af fund og Harry Burtons fotografier mm. I den mindre version ligger kopierne af dagbøgerne og registringskortene i selve æsken, som bogen også findes i. I den større version, som også har en længere tekst, er løsdelene samlet i indsatte lommer mellem siderne i bogen. Alle kopier er meget ægte og smagfuldt lavet, så det er lidt underligt, hvordan især den mindre version med pyramider i baggrunden ligner en billig samlebåndspublikation. Lad dog ikke skinnet bedrage, de er absolut begge et nærmere bekendtskab værd.</p>
<p><a title="Malek 1" href="http://www.elounge.com/pages/ProductDetails.aspx?ProductIndeks=4126999&#38;affiliate=36826813" target="_blank"><img src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/03/malek1.jpg" alt="Malek 1" width="238" height="180" /></a><span> Jaromir Malek, 'Tutankhamun. The Secrets of the Tomb and the Life of the Pharaohs.' Den korte version, som også egner sig til større børn, koster </span><span>107,89 Dkk hos <a title="Malek 1" href="http://www.elounge.com/pages/ProductDetails.aspx?ProductIndeks=4126999&#38;affiliate=36826813" target="_blank">eLounge</a> plus 30 Dkk i forsendelse. (Prisen ændrer sig hele tiden lidt pga. kursændringer)<br />
</span></p>
<p><a title="Malek 2" href="http://www.elounge.com/pages/ProductDetails.aspx?ProductIndeks=3065197&#38;affiliate=36826813" target="_blank"><img src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/03/malek2.jpg" alt="Malek 2" /></a> Jaromir Malek, 'The Treasures of Tutankhamun' er den længere version, som koster 273,60 Dkk hos <a title="Malek 2" href="http://www.elounge.com/pages/ProductDetails.aspx?ProductIndeks=3065197&#38;affiliate=36826813" target="_blank">eLounge</a> plus 30 Dkk i forsendelse. <span>(Prisen ændrer sig hele tiden lidt pga. kursændringer)</span></p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Tutmosis III i Lyngby]]></title>
<link>http://tinebagh.wordpress.com/?p=300</link>
<pubDate>Sat, 22 Mar 2008 14:59:21 +0000</pubDate>
<dc:creator>tinebagh</dc:creator>
<guid>http://tinebagh.wordpress.com/?p=300</guid>
<description><![CDATA[Før jeg går videre med at fortælle mere om vores tur til London, må jeg lige vise nogle billeder]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Før jeg går videre med at fortælle mere om vores tur til London, må jeg lige vise nogle billeder fra Lyngby Storcenter. Her kan man frem til d. 6. april se en kopi af Tutmosis III's gravkammer. Indrømmet, det var ikke helt det samme at stride sig gennem påskens snestorm fra Lyngby Station, som det er at gå længst ind i Kongernes Dal og varm, støvet og svedig gå op ad de mange trin til indgangen af Tutmosis III's grav KV 34:</p>
<p><img src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/03/kv-34-entry_2.jpg" alt="Tut.III entry" width="296" height="373" /></p>
<p>Og derefter ned ad den snoede gang til gravkammeret:<br />
<a title="KV34 plan" href="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/03/kv-34.jpg"><img src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/03/kv-34.thumbnail.jpg" alt="KV34 plan" /></a> Klik for større plan<br />
(Reeves &#38; Wilkinson, Complete Valley of the Kings)</p>
<p>Først skal man finde frem til Stortorvet, hvor et hvidt telt ses:<br />
<img src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/03/tutiii_09.jpg" alt="T.III Lyngby01" /></p>
<p>Så må man forsøge at lukke Storcentret ude ...<br />
<img src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/03/tutiii_03.jpg" alt="T.III Lyngby02" /></p>
<p>Illusionen kan dog være lidt svært at opretholde med indkøbsvogne osv.<br />
<img src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/03/tutiii_01.jpg" alt="T.III Lyngby03" /></p>
<p>Det er dog en meget flot kopi med ægte revner og huller (samt samlinger, hvor vægstykkerne er sat sammen):<br />
<img src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/03/tutiii_04.jpg" alt="T.III Lyngby04" /></p>
<p>Solguden kommer trods alt på sin rejse gennem nattens 12 timer: <img src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/03/tutiii_12.jpg" alt="T.III Lyngby05" /></p>
<p>Og også frem til den sidste 12. time, hvor han er bliver ung igen:<br />
<img src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/03/tutiii_08.jpg" alt="T.III Lyngby06" /></p>
<p>Selv tæt på ser det realistisk ud:<img src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/03/tutiii_07.jpg" alt="T.III Lyngby07" /></p>
<p>Og pillerne er også med:<br />
<img src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/03/tutiii_10.jpg" alt="T.III Lyngby08" /></p>
<p>En lille udstilling med bl.a. en  mumiekiste fra 26.dyn. er også med i gravkammeret:<br />
<img src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/03/tutiii_02.jpg" alt="T.III Lyngby09" /></p>
<p>På centrets hjemmeside står "... i mødet med Tuthmosis's mumie ...", men selvom der er udstillet to mumiehænder og nogle fiskemumier, så er det lidt overdrevet:<br />
<img src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/03/tutiii_06.jpg" alt="T.III Lyngby10" /></p>
<p><img src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/03/tutiii_05.jpg" alt="T.III Lyngby11" /></p>
<p>Foruden nogle bronze- og fajancefigurer:<img src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/03/tutiii_11.jpg" alt="T.III Lyngby12" /></p>
<p>Selvom det naturligvis ikke er som at besøge Kongernes Dal, så kan det anbefales at tage en tur til Lyngby, hvis man har mulighed for det. Der var mange mennesker her Påskelørdag, men der er sikkert mere roligt på hverdage. En god idé kunne være at tage kopier af siderne med Amduats 12 timer af Mette Viking i Torbens bog om Ægypten med. Og så for en gangs skyld have rigtig god tid til at studere nattens 12 timer. Så må man i denne omgang undvære Tutmosis III's sarkofag af kvarsit.</p>
<p><img src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/03/tutiii.jpg" alt="Tut.III gravkammer" /><br />
(billede fra det rigtige gravkammer)</p>
<p>Læs evt. mere om graven på <a title="TMP KV34" href="http://www.thebanmappingproject.com/sites/browse_tomb_848.html" target="_blank">Theban Mapping Project</a>, hvor det også nævnes, at der nu er glasvægge foran gravvæggene, så man ikke kan røre ved dem. Det er der ikke i Lyngby.</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Nyt om KV 55 mumien mm.]]></title>
<link>http://tinebagh.wordpress.com/?p=272</link>
<pubDate>Thu, 28 Feb 2008 09:36:11 +0000</pubDate>
<dc:creator>tinebagh</dc:creator>
<guid>http://tinebagh.wordpress.com/?p=272</guid>
<description><![CDATA[Hawass har netop opdateret sin hjemmeside, hvor han bl.a. skriver om nye CT-scan af mumien fra KV 55]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Hawass har netop opdateret sin <a href="http://www.guardians.net/hawass/" title="Hawass Guardian" target="_blank">hjemmeside</a>, hvor han bl.a. skriver om nye CT-scan af mumien fra KV 55. Tidligere undersøgelser var kommet frem til, at det drejede sig om en yngre mand på højst 35 år, og flere har derfor ment, at det kunne være Smenkare. De nye resultater synes derimod at vise, at mumien tilhører en ældre mand, som kan være helt op til 60 år. Som Hawass skriver, er Akhenaten derfor med inde i billedet igen, og mumien kan være hans. Senere DNA-prøver, som vil blive taget på denne mumie samt på Tutankahmons og andre, vil muligvis kunne be- eller afkræfte dette. <a href="http://www.guardians.net/hawass/articles/Mystery%20of%20the%20Mummy%20from%20KV55.htm" title="Hawass KV 55" target="_blank">Læs her</a>.</p>
<p>Et billede fra den nye opstilling af Amarnarummet i det Ægyptiske Museum i Cairo viser den øvre del af kisten fra KV 55, som nu er rykket ind i selv Amarnarummet:</p>
<p><img src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/02/newly-renovated-amarna-room.jpg" alt="Newly renovated Amarna room" height="366" width="511" /></p>
<p>For nylig var Birgitte i Ægypten, og hun tog bl.a. billeder af en udgravning ovenfor Merneptahs grav i Kongernes Dal. Hun undrede sig over, hvad der foregik der, og på Hawass' hjemmeside kan man nu læse, at ægypterne for første gang selv graver i Kongernes Dal, og de håber at finde Ramses VIIIs grav i klipperne ovenfor Merneptah. Tak til Birgitte for billedet:</p>
<p><img src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/02/ovenfor-merneptah-08.jpg" alt="Merneptah Birgitte 08" /></p>
<p>På <a href="http://www.thebanmappingproject.com/sites/browse_tomb_833.html" title="TMP KV 19" target="_blank">Theban Mapping Project</a> skriver de: "No tomb is known for Rameses VIII, but some Egyptologists believe that KV 19, used for the burial of Prince Mentuherkhepeshef, might have originally been intended for him."</p>
<p>Hawass er meget forhåbningsfuld og slutter med:</p>
<p style="margin-left:10px;margin-right:10px;">"I truly believe that the tomb of Ramesses VIII may be located in this area. It  is possible that even as you read this article, you will hear the announcement  of a major discovery in the valley.</p>
<p style="margin-left:10px;margin-right:10px;">There are still more royal  tombs yet undiscovered. The tomb of Amenhotep I, for example, is unknown,  although it may lie in the area of Deir el-Bahri. There are also many mummies  that have never been identified: The remains of Nefertiti, Tutankhamun’s wife  Ankhsenamun and many others may still await discovery or identification.</p>
<p style="margin-left:10px;margin-right:10px;">[...] I am  sure that the Valley of the Kings will reveal some of its mysteries to us — I  can feel it, and I can see it in my mind’s eye. Do not laugh… I know that this  is true!"</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Tutankhamons grav 1:1 i Zürich]]></title>
<link>http://tinebagh.wordpress.com/?p=231</link>
<pubDate>Tue, 05 Feb 2008 12:38:02 +0000</pubDate>
<dc:creator>tinebagh</dc:creator>
<guid>http://tinebagh.wordpress.com/?p=231</guid>
<description><![CDATA[Tilføjelse 27. juni 2008:
Denne udstilling er forlænget til 7. september 2008!
Endnu en Tutankhamo]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>Tilføjelse 27. juni 2008:</p>
<p><strong>Denne udstilling er forlænget til 7. september 2008!</strong></p>
<p>Endnu en Tutankhamon-udstilling er på vej - foruden den i London og snart en i Wien, som  tidligere er omtalt her på bloggen. Denne gang er det dog ikke selve genstandene fra graven, men hele graven genskabt med indhold 1:1. Det er altså meningen, at man skal kunne opleve fundet af graven og kigge ind i den som Howard Carter, da han sagde de berømte ord "Wonderful things!".</p>
<p><img src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/02/tutanchamun-sein-grab-und-die-schatze.jpg" alt="1 i Zürich" width="503" height="371" /></p>
<p>Udstillingen åbner d. 8. marts og frem til 29. Juni 2008. Det foregår i Toni-Areal Zürich, Förrlibuckstr. 109, 8005 Zürich, Schweiz. Se hjemmesiden for <a title="TAA Zürich" href="http://www.tut-ausstellung.com/weltpremiere-der-tutanchamun-ausstellung-in-zuerich.html" target="_blank">Tutanchamun, sein Grab und die Schätze</a> med div. videoer mm.</p>
]]></content:encoded>
</item>
<item>
<title><![CDATA[Nyt om museer og udstillinger]]></title>
<link>http://tinebagh.wordpress.com/?p=219</link>
<pubDate>Fri, 25 Jan 2008 10:34:17 +0000</pubDate>
<dc:creator>tinebagh</dc:creator>
<guid>http://tinebagh.wordpress.com/?p=219</guid>
<description><![CDATA[I den seneste udgave af Al-Ahram weekly (17 - 23. Januar 2008) skriver Nevine El-Aref om renoveringe]]></description>
<content:encoded><![CDATA[<p>I den seneste udgave af Al-Ahram weekly (<a href="http://weekly.ahram.org.eg/2008/880/special.htm" title="Al Ahram 17-23.1.08" target="_blank">17 - 23. Januar 2008</a>) skriver Nevine El-Aref om renoveringen af Cairo Museet. Bl.a. vil facaden blive renoveret (her menes sikkert bl.a. den nye udgang med stor boghandel mm., som tidligere omtalt her på bloggen), og nye opstillinger og montrer med moderne belysning og airconditioning mm. er også planlagt indenfor det næste år.</p>
<p><img src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/01/egmus-cairo-abn-1902.jpg" alt="Eg.Mus. åbn. 1902" /><br />
Museets åbningsceremoni i 1902 med Khediv Abbas Helmi II</p>
<p>I Wien åbner endnu en Tutankhamon-udstilling, som bl.a. ligesom den i London viser en af de små gyldne mumiekister, der var indeni kanopekrukkerne: <b><br />
</b><a href="http://www.event-marketing.com/kingtut/index.php?id=4" title="TAA Wien" target="_blank">Tutanchamun und die Welt der Pharaonen</a>, 9. marts til 28. september 2008 på Museum für Völkerkunde. Udstllingen er arrangeret under medvirken af National Geographic, og <a href="http://www.event-marketing.com/kingtut/index.php?id=6" title="Billetter TAA Wien" target="_blank">billetter sælges</a> på samme måde som til udstillingen i London.</p>
<p><img src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/01/taa-cairo.jpg" alt="TAA Cairo" /><br />
Den ene af to kolossalstatuer, der menes at forestille Tutankhamon. Både Ejes og Horemhebs navn står på den. Udlånt af Cairo Museum til Tutankhamon-udstilling i Wien.</p>
<p>I <a href="http://www.khm.at/downloads/ausstellungen/tut/pt_tut_dt.pdf" title="TAA Wien pressemeddelelse pdf" target="_blank">pressemeddelelsen</a> siges det, at flere end 70 genstande fra Tutankhamons grav udstilles, bl.a. hans gyldne sandaler, en af ushabtierne og den omtalte minikiste. Desuden en kolossalstatue af Tutankhamon, der muligvis stammer fra hans dødetempel (billedet ovenfor). Derudover vises 75 genstande fra andre grave mm. Bl.a. Psusennes fine guldmaske fra det 21. dyn. i Tanis, som ligner Tutankhamons maske (der forbliver i Cairo).</p>
<p><img src="http://tinebagh.wordpress.com/files/2008/01/qau-bead-net-dress.jpg" alt="Netkjole fra Qau" height="316" width="220" /><br />
Perlenetkjole fra Qau<br />
(Petrie Museet, pt. udstillet i Columbia)</p>
<p>En udstilling med genstande fra Petrie Museet i London turnerer USA. Den er nu nået til <a href="http://www.iatwm.com/200801/ExcavatingEgypt/index.html" title="Petrie i Columbia" target="_blank">Columbia Museum of Art</a> i Columbia, South Carolina, fra 27. januar til 8. juni 2008. Kataloget 'Excavating Egypt: Treasures from the Petrie Museum' <a href="http://www.oxbowbooks.com/bookinfo.cfm/ID/60321//Location/Oxbow" title="Petrie katalog Oxbow" target="_blank">kan købes gennem Oxbow</a> for 25£ og kan varmt anbefales, selvom man ikke lige skal til USA. Det er opdelt efter de forskellige steder Petrie udgravede, f.eks. Illahun/Kahun og Naqada.</p>
<p><font size="2"><br />
</font><font size="2"></font></p>
]]></content:encoded>
</item>

</channel>
</rss>
