Hjertelig tillykke :-)

I kan læse mere på

http://www.deafnet.no/nor/forsiden/nyheter/nyhetsarkiv/hva_sier_spraakmeldingen

Vi er gode nok

Vi kan godt selv

Vi behøver ikke at udstille os selv som ofre

Vi er stærke og dygtige

http://politiken.dk/erhverv/article520499.ece 

Nåh men søvndal har i hvert fald sagt noget sjov igen og jeg citere:

»For mig – personligt – signalerer tørklædet ikke ligestilling. Tværtimod. Kvinder må selvfølgelig selv bestemme, om de vil bære tørklæde eller ej. Selvfølgelig må de det. Men det ændrer ikke ved, at tørklædet er et religiøst symbol på, at manden og kvinden ikke er stillet lige,« siger Søvndal.

Men det er lidt fancy det han siger, for han siger at tørklædet siger at mænd og kvinder ikke er ligestillet!

Nåh for Søvndal, skal vi så også ikke bryde os om OL?

For mig bekendt er visse Decipliner i ol, afhængige af kønnet. lad os f.eks tage Kuglestød en kvindes kugle vejer 4 kilo, mens mandens Kugle skal veje 7,26 kg!

Hvorfor ikke ligestilling der? manden er jo klart undertrygt og forskelsbehandlet i dette sportsgren! Jeg behøver da heller ikke nævne andre decipliner vel? eksempelvis at i 100 meterløb der er mænd og kvinder Adsikilt? er det så også på grund af Islams middelalderlige Kvindesyn? ved alle andre sportsgrene, er det samme! (set bort fra badminton og tennis)! 

For du kan nemlig slet ikke hamle op Med PIA.K og CO. hvad angår tørklædedebatten, for disse personer har fået Cand.Vrøvl Tørklæde, fra et villa i GENtofte.  :P

PS. har i lagt mærke til at SF OG DF er noget af det samme..kig blot på tastaturet, for så vil i se at D og S er ved siden af hinanden, tror det er faktisk det samme parti blot med to navne for at forvirre vælgerne...ej det er bare gas! det ville være dejligt at starte et par konspirationsteorier i Dansk Politik :D

Fornyligt stillede SF et forslag i Folketinget om minimumskvoter for kvinder i virksomhedsbestyrelser. Men hvordan står det til med os selv? I SF har hovedbestyrelsen sat et mål om at arbejde for minimum 40% af hvert køn. Der har i lang tid været arbejdet med ligestilling i SF, for hvis vi ikke har ligestilling, hvordan skal vi kunne få det i resten af samfundet. Derfor vil der hvert andet år blive lavet en mangfoldighedsrapport for SF, hvor ikke bare kønsfordelingen, men også etniske og fagliges vilkår bliver afdækket. Arbejdet er efterhånden begyndt at give afkast: inden valget havde vi den ældste og mest mandsdominerede folketingsgruppe. Nu har vi 11 kvinder og 12 mænd Folketinget.

Lokalt i SF Aalborg ser det knap så godt ud; i den nuværende bestyrelse sidder der 8 mænd og 3 kvinder, dvs. 73% mænd og 27% kvinder. Tæller vi suppleanter og SFU repræsentanter med bliver tallene lidt dårligere og vi er nede på 24% kvinder og 76% mænd. Kan det forklares med at der bare er flere mænd i SF Aalborg? Lidt men langt fra, tager vi medlemstallene fra april er kun lidt over halvdelen i Aalborg mænd men næsten halvt af hvert køn. Kvinder er i den henseende altså stadig underrepræsenteret i SF Aalborgs bestyrelse.

Det er helt klart et problem for SF at vi ikke får nok kvinder ind i bestyrelsen fordi foreninger, som virksomheder, arbejder bedre når begge køn er repræsenteret. Heldigvis er vi begyndt bevidst at arbejde med det i SF. Bl.a. holder repræsentanter for partiforeningerne møde den 17. juni i Odense under overskriften Nyrekruttering i Kommunalpolitik, herunder hvordan vi får flere kvinder i byrådene. Her kan SF Aalborg også være stolt af at vi har lige repræsentation af kønnene i Aalborg byrådet, men det kræver også at der er kvinder der skal overvejer at stille op som kandidater. Ved sidste generalforsamling fik vi måske også et paj om fremtiden; oprindeligt blev der nemligt valgt 4 kvinder ud af i alt 6, til bestyrelsen, altså 66% kvinder. Så måske er det kun fordi bestyrelsesmedlemmer i Aalborg sidder i to år, at bevægelse mod bedre ligestilling og de mange nye medlemmer i SF ikke har slået fuld igennem endnu. Til næste generalforsamling vil vi måske få en kvindedomineret bestyrelse. I hvert fald, skal vi mindst op på vores mål om mindst 40% af hvert køn.

Felix Henriksen

Næstformand SF Aalborg

Kort vil jeg starte med at pointerer, at der ikke bare er to fløje i denne sag. I hvert tilfælde har jeg svært ved at identificerer det billede som jeg føler at de foreninger, der står bag 8. marts-initiativet (tag stilling, mand) lancerer. Under konferencen fik jeg lige kigget i deres folder og der står:

”Den danske debat står skarpt mellem tilhængere og modstandere.

Prostitutionstilhængere repræsentere alt lige fra passiv accept af prostitution – ”det vedrører ikke mig” – til aktiv politisk kamp for at bevare mænds ret til at købe sex – ”ingen skal blande sig i andres seksualliv”.

Nogle prostitutionsmodstandere mener, at prostitution er forbundet med usædelig opførsel, at der er tale om umoralske handlinger. Andre, bl.a. 8. marts-initiativet, mener, at prostitution er seksuel udnyttelse af de mennesker, der betjener sexkøberne, altså at accept af prostitution er accept af en rå og kynisk behandling af andre.”

Jeg mener godt man må blande sig i andres seksualliv, så længe vi accepterer og anerkender, at vi er forskellige. Jeg mener ikke, at jeg forholder mig passivt. Og jeg mener heller ikke at jeg fører en aktiv kamp for mænds ret til at købe sex. Betyder det så at jeg hører til på ”den anden side”? Spørger du Hanne Helth, Balder Mørk og andre der repræsentere 8. marts-initiativet, så er jeg ganske sikker på at svaret er ”Nej”. Min konklusion er derfor at det ikke kan gøres op så sort hvidt som de bliver gjort i folderen – og blev gjort i dag! Der er nuancer. Og faktisk var det dejligt at høre Seksualpolitisk Forum pointere, at de ikke ønskede denne fløjdeling, men at de ønskede at der kunne tages en saglig debat.

Men det kunne der desværre ikke. Jeg forstod i den grad i dag, hvad det egentlig handler om. Det handler om den retorik, der bruges i debatten, det handler om den måde en gruppe mennesker sprogligt diskrimineres og udstilles. Ja, prostituerede blev i dag sammenlignet med køkkenredskaber, brugte biler, selvfornægtende børn, der led af Stockholmsyndrom!

Var ”den anden fløj” så bedre? Ja, det synes jeg. De brød ind under indlæggende og de var i forsvar. Men man må også forstå, at allerede inden høringen følte SIO sig afvist. De havde ikke fået lov at deltage i panelet. Allerede det havde gjort at de ikke følte sig ligeværdige i debatten. Forestil dig at vi tog en debat om sygeplejersker uden at lytte til sygeplejerskerne. Sikke et ramaskrig vi ville opleve. Og forestil dig hvor undertrykte sygeplejerskende ville føle sig, de ville straks slå på at de ikke blev anerkendt, accepteret og lyttet til. Så nej, det var ikke heldigt at de brød ind, men jeg synes det var forståeligt – specielt når man tænker på de ord, der blev sat på dem. Ja, stemplet på dem! Og når de så pointerede, at de blev overhørt, blev de mødt med kommentarer som ”jamen I har da fået meget taletid i dag!”. Men der er altså en grundlæggende forskel på det at få taletid og anerkendelse. Og her var der behov for anerkendelse. Jeg siger ikke, at man behøver at være enig, men man bør som minimum anerkende andre synspunkter – og ikke afvise dem med ord som selvfornægtelse.

En af de prostituerede rejste sig da vi nærmede slutningen og sagde (jeg skriver frit fra erindring, så betragt det ikke som ordret citat): ”Jeg er engang blevet voldtaget, men jeg har aldrig følt mig så ydmyget som i dag”.

Lige nu er jeg for træt til en større uddybning, men en af de nærmeste dage så lægger jeg et lille referat ud - jeg skal bare lige have analyseret mine egne kragetæer først ;-)

I dag har jeg igen noget nyt omkring ligestilling. Ifølge den borgerlige netavis 180Grader skal folketinget torsdag tage stilling til et lovforslag om at fastsætte regler for andelen af kvinder i bestyrelserne de danske virksomheder. Dette er ved et forslag på minimum 40 procent kvinder i børsnoterede selskaber, hvilket er stillet af SFs folketingsmedlem Pia Olsen Dyhr.

Argumentet lyder ikke kun på, at det er for kvindernes skyld, men også for virksomhederne, der ifølge Pia Olsen Dyhr ikke har forstået hvordan der skabes bedst profit. Det er nemlig igennem undersøgelser blevet vist, at virksomheder med kvinder i bestyrelsen også har større overskud.

Det er meget omsorgsfuldt af Pia Olsen Dyhr, at vise denne holdning omkring de danske virksomheder, men siden hvornår er politikerne, der hovedsageligt består af evighedsstudenter og folkeskolelærer, blevet kloge på, hvordan man leder virksomheder?
Uden at være bedrevidende i forhold til politikerne, men så er det virksomhederne i dag råber meget højt på mere arbejdskraft. I den forlængelse er Danmark helt i bund i den ugentlige arbejdsuge for højtuddannede, der blot har en gennemsnitlig arbejdsuge på 31½ time. Ved en skatteændring vil denne længde alt andet lige blive ændret i den rigtige retning med henblik på virksomhederne, der dermed får en tilskyndet lyst til overarbejde fra medarbejder.

Derfor vil en skatteændring være mere hensigtsmæssig for virksomhederne i stedet for at tvinge virksomhederne til minimum at have 40 procent kvinder. Men det skulle vel ikke undre nogen.. Hvornår mon politikerne finder det næste punkt, hvor de endnu ikke blander sig, og simpelthen vil gå ind og bestemme over den private sektor?

I går på vej til udvalgsmøde i Nyborg havde jeg nær kørt galt, da jeg hørt at Klaus Bondam nu, i ligestillingens navn, vil ændre køn på lyssignalerne.

Jeg kan ikke lade være at tænke over hvilket signal det sender at vi bruger penge til at udskifte lyssignaler for at kunne fremvise kvinder som stereotyper på et lyssignal.

Det er da en ommer!

Det er næppe en overraskelse, at jeg har stærke meninger når det handler om ligestilling. Fejlagtigt tolker mange, at jeg mener vi har det fint nok, at der ikke skal sættes ind. Vi kan godt gøre mere for at få flere kvinder i bestyrelser og på ledelsesposter. Vi kan også gøre mere for at få kvinder til at tage mindre barsel/mænd til at tage mere. Og ligeløn er da også noget, der skal debatteres. Men de redskaber, der er blevet foreslået mener jeg er tilbageskridt. Jeg ønsker ikke kvoter og jeg ønsker ikke øremærkning - men at det betyder, jeg ikke ønsker at der gøres noget er en klar overfortolkning. Jeg tror, vi skal fokusere på at give muligheder. Tænke mere kreativt. Pisk, ensretning og forfordeling mener jeg ikke er gode metoder - men at finde de reelle barriere og så gøre noget ved dem tror jeg er langt mere konstruktivt og gavnligt.

Formod ikke, at bare fordi man ikke går ind for kvoter, så mener man at alt er godt, fryd og gammen. Og skulle du nu være i tvivl, så er jeg faktisk super pavestolt af det kæmpe ligestillingsarbejde, der er gjort gennem tiderne - og netop derfor ønsker jeg ikke tilbageskridtet i form af kvoter. Kvoter svarer i min opfattelse til at give kvinder et stempel "ikke god nok" og det har vel næppe været tanken bag ligestillingsarbejdet.

Burka:  

Khimar:  

Tørklæde:

(hvis jeg har misforstået forskellen, må I altså meget gerne skrive til mig og rette mig)

I hvert tilfælde er et tørklæde ikke en burka og heller ikke en khimar – et tørklæde er et tørklæde og du kan stadig se personen – det er noget af det afgørende for mig – og så selvfølgelig friheden. Et tørklæde er i langt de fleste tilfælde et frivilligt valg – men kan man sige det samme hvis vi lovgiver mod tørklæder? Handler det så stadig om et frit valg? Er vi så ikke bare røget over i den modsatte grøft, hvor vi fratager nogen det frie valg, fordi andre mener at vide hvad der er bedst og mest korrekt for alle? Nej – jeg mener stadig at ”kvinder for frihed” bør gentænke deres navn. De ønsker jo ikke frihed, de ønsker at få lov at tilpasse kvinder i deres eget billede af hvad en fri kvinde er. Men de glemmer at så er friheden jo forsvundet. Friheden består i muligheden for at træffe et valg. Det handler om muligheden for at kunne være anderledes, men selvfølgelig også om muligheden for at være som andre. Det er blot ikke længere en mulighed, et frit valg, hvis der bliver lovgivet om hvorvidt man må bærer tørklæde eller ej.

Og hvordan så med tørklædeklædte dommere?

Jeg synes godt vi kan stille krav til dommeres påklædning. Men ikke til hvorvidt de har et tørklæde på eller ej. Lav i stedet en ”uniform” hvori tørklædet indgår – så kan jeg ikke se der er problemer. Det vigtige er at man kan se ansigtet. Håret er ligegyldigt. Skaldede må vel også være dommere? Og kan man så være neutral når man har et tørklæde på? Ja da. Eller nej, for kan nogen være 100 % neutrale? En person der er født og vokset op i DK (med eller uden tørklæde) er jo heller ikke neutral, vi er jo alle påvirket af vores opvækst, samfund og omgivelser. Vi har alle en kulturarv og samfundsarv, som gør at vi ikke er neutrale. Men det diskvalificere os jo ikke i at være dommere. Det er ikke hvem som helst der bliver udpeget til dommere. At blive udpeget handler ikke om religion, men om kvalifikationer. Og derfor mener jeg det er absurd at tale om at dommere ikke må bære tørklæde.

Hun fortæller også at de indre missionske præster som er i mod kvindlige præser ofte er noget ulden   når de skal forklare sig, Nogle tyr til den jødiske renhedfornemmelse, at kvinder er urene når de menstruere, og det er årsagen..

Det er må være et mindreværd kompleks hos disse indre missionske præster, en angst for miste "et domæne af deres manddom"

Det er også lidt af en selvmodsigelsen modstanderne mod kvindelige præster kommer med, da i den evangelske Lutherske kirke er det meningheden selv som vælger præsten, på den måde er alle præster valgt på lige fod...

Nette strammet mere og mere om modstanderne mod kvindelige præster, og heldigvis for det. Det var dejligt at se interviewet med Else Marie Wiberg Pedersen.

60 året for kvindelige præster i Den Dansk Folkekirke

Jeg vil selvfølgelig anbefale at I læser den derinde, for der er også en efterfølgende spændende debat. Men for god serviceminded orden poster jeg den også lige her :-)

Pligt og tvang - vejen til ligestilling?
Dagens klumme: Linda Kristiansen skriver om dem, der vil ensrette familiernes barselsadfærd og kommer med sit eget forslag: Slip friheden løs!
Af Linda Kristiansen

"Øremærkning er den eneste vej frem!". Hvor tit har jeg ikke mødt bemærkninger som den - og "kvoter er den eneste vej frem!". Måske bør vi lige få defineret "frem mod hvad" inden, vi går videre frem ad vejen.

Emnet er barsel. Målet er ikke helt afklaret. Handler det om ligestilling, barnets tarv, ensretning, rettigheder, pligter eller? I hvert tilfælde vil jeg gerne præsentere mine mål og min vej i dagens klumme.

Debatten kører på højtryk. Hvordan får vi manden til at tage mere barsel? Eller vendt om (bare for sjov), hvordan får vi kvinden til at tage mindre? Forslaget lyder "øremærk 12 uger til manden". Mit forslag lyder "fjern den nuværende øremærkning på 12 uger til kvinden".

Og allerede nu kan jeg fornemme de kritiske røster: "Status quo er ikke godt nok, vi er nødt til at gøre noget". Ja! Jeg har aldrig sagt og mener heller ikke, at status quo er godt nok. Der bør gøres noget. Jeg tror bare ikke, at pisk og ensretning af familiestrukturer er vejen frem - eller det håber jeg ikke, det bliver.

Bare fordi jeg ikke går ind for øremærkning, betyder det ikke, at jeg ikke går ind for ligestilling. Jeg mener bestemt, vi skal stræbe efter ligestilling. Og den mener jeg godt kan opnås ad andre veje. Og jeg mener heller ikke, at ligestilling "bare er et privat anliggende". Barslen er absolut noget af det vigtigste og mest grundlæggende i ligestillingsdebatten. Og jeg synes også, at samfundet har et ansvar og en opgave for at være med til at skabe rammer, der kan forbedre ligestillingen. Men at tvinge ligestilling ned over familien, det mener jeg er forkert.

Ligestilling handler om at have lige muligheder og rettigheder - og ja, pligter! Og vi er selvfølgelig stillet lige, hvis mændene pludselig også får "pligt" til at tage barsel, på samme måde, som kvinden har det i dag. Ind imellem virker det som om, at hvis vi skal opnå ligestilling, så er der kun en vej - øremærkning. Men var det ikke bedre, om vi gik efter at blive stillet lige og havde lige mulighed for at tilpasse sit familieliv efter behov, lyst, muligheder, evner, individuelt - uden pligt til at indrette os efter nogen andres idéer om, hvad der er godt for alle, hvordan et godt familieliv ser ud?

Er det ikke bedre, om vi begynder at vende tingene lidt om og tænke anderledes, i stedet for kun at fokusere på, hvor vi bør gribe ind, men måske også kigger på, om vi i dag griber ind nogle steder, der hindrer ligestillingen. Måske findes der steder, hvor vi kan give lidt slip - have lidt tillid. Og så selvfølgelig hjælpe på vej med forskellige positive tiltag som central barselsfond, ligelønskommission, mere oplysning vedr. den fleksible barselsorlov, som i dag er stort set hemmelig, men faktisk kunne være et rigtig afgørende skridt i form af bedre fordeling af barslen.

Jeg bryder mig ikke om øremærkningstanken, fordi jeg ved, at flere vil blive dømt "ikke god nok".

Hvordan kan det være, at der sidder nogen og har så godt et kendskab til min familie - ja, alles familier - at de ved, hvad der vil fungere for os. De ved åbenbart, at vi alle uden undtagelse har bedre af at gå hjemme i tre måneder med vores børn. De ved også, at vi alle uden undtagelse har valgt forkert, hvis vi har valgt at være på deltid og derfor er økonomisk afhængige af, at ægtefællens indkomst er forholdsvis uændret. Og de ved, at alle børn uden undtagelse har bedre af at komme i institution 3 måneder tidligere, frem for at den forælder, som gerne vil tage hele barslen, passer barnet.

Og det får mig så lige til at vende tilbage til, hvor det er vi er på vej hen. For hvorhen er det egentlig?

Hvor er det, vi kommer hen med en øremærket barsel?

Ligestilling: Ja.

Barnets tarv: Nej. For hvis en af forældrene af en eller anden grund ikke holder sin øremærkede barsel, så forsvinder den - og barnet skal i et pasningstilbud tidligere.

Ensretning: Helt bestemt. Familiens frihed til at indrette sig, som den finder bedst, er dømt uegnet og har tabt til fordel for ensretningen af, hvordan et familieliv bør indrettes.

Rettigheder: Tjah, hvis man mener, at det er en ret at kunne fravælge sin barsel, på trods af at man så ved, at barnet bliver taberen. Jeg mener mere, det lugter lidt som en tvungen ret.

Hvor er det vi kommer hen ved at fjerne al øremærkning og i stedet fokusere på andre indsatsområder?

Ligestilling: Ja.

Barnets tarv: Ja. Familien indretter sig, som den mener er bedst for den.

Ensretning: Nej, det er ok, at ønske andre familiemønstre.

Rettigheder: Ja. Familien har ret til at gøre, hvad den mener er bedst. Barnet bliver ikke brugt som gidsel til at tvinge familier til at indrette sig på en bestemt måde. Faktisk mener jeg, at vi så kan begynde at snakke om barnets ret til barsel frem for moderens eller faderens ret. Det må da være et gode.

Nu er det jo sat rimelig sort/hvidt op her. Jeg mener selvfølgelig ikke, at fjernelse af øremærkning alene løser alt. Nej, vi bør også arbejde på en central barselsfond, vi bør arbejde på holdningsændringer, vi bør få en ligelønskommission til at kigge på, om der kan gøres noget, for at lønniveauet mellem typiske kvindefag og mandefag udjævnes, og vi bør acceptere, at nogen vælger at satse på karriere frem for barsel. Og oplyse om at det er muligt at gøre begge dele!

Der findes i dag mulighed for fleksibel barsel/deltidsbarsel. Så beholder begge parter en tilknytning til arbejdsmarkedet - en tilknytning jeg tror er afsindig vigtig. Og vi kan måske også lære lidt af finanssektoren, hvor parterne ved overenskomstaftalen i 2002 valgte at sætte øget skub i mændenes barselsorlov ved at tilbyde 14 uger med fuld løn til de mandlige finansmedarbejdere. Det har øjensynligt virket, for mændenes forbrug af barselsorlov i finanssektoren er steget med hele 65 procent i løbet af de første tre år, efter at ordningen blev indført. Noget kunne altså tyde på, at det ikke er lysten, der mangler - men den økonomiske mulighed.

Jeg tror, vi vil se, at flere mænd vil tage barsel, hvis de kan se, at det ikke påvirker deres arbejde og familiens økonomi i væsentlig grad. Vi vil se flere mødre være villige til at lade faderen tage barsel, hvis de kan se, at de stadig kan være meget sammen med barnet, samtidig med at de kan have en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vi skal blive bedre til at anerkende og tillade, at vi er forskellige. Selvom jeg jo klart er af den mening, at det bedste er at være på arbejdsmarkedet og lade manden tage 9 mdr. barsel, så er det jo ikke givet, at alle er enige. Jeg kunne ikke drømme om at tvinge alle til at leve på "min måde". Og så synes jeg, vi glemmer barnet alt for meget. Barslen bør være barnets og ikke morens eller faderens.

Jeg vil gerne derhen, hvor vi har ligestilling, rettigheder og barnets tarv som mål. Jeg vil gerne gå langt uden om ensretningen. Så foreløbig har jeg fundet min vej til målet - fjern øremærkning og fokuser på de områder, der forhindre kvinder i at afgive barsel og mænd i at tage den.

Linda Kristiansen er folketingskandidat for Det Radikale Venstre og blogger på lindakristiansen.wordpress.com

Havde det været en fodboldkamp, ville den stå 48-64 i modstandernes favør. Men nu er det ikke bold, men andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer, optællingen går på. Men overraskende er det, at Norge har flere danske kvinder på de eftertragtede topposter, end vi har herhjemme.

At norske virksomheder må rekruttere så mange udenlandske kvinder for at fylde pladserne omkring bestyrelsesbordet, må bestemt være overraskende, hvis man køber argumentationen for kønskvoter: At Norge er fyldt med kvalificerede kvinder, som kun holdes borte fra virksomhedernes topposter af snævertsynede mænd.

Benovelsen er imidlertid ikke til at overse, når journalisten beretter om de progressive forhold mod nord.

Efter at loven er trådt i kraft, er Norge så forvandlet til det land i verden med den højeste andel af kvindelige bestyrelsesmedlemmer, 40 procent.

Hvilket sjovt nok er præcis den procentdel, som kvinder skal udgøre af de norske virksomheders bestyrelser, hvis virksomheden skal undgå tvangsopløsning.

Kian Schmücker rammer derimod lige i plet: "De norske virksomheder får nu dårligere bestyrelser, hvilket gør det lettere for danske virksomheder at konkurrere, og Danmark får uddannet mange kvindelige ledere til at blive bestyrelsesmedlemmer ved at give dem erfaringer, hurtigere end de ellers ville have fået dem. Det er som en fodboldkamp mellem Norge og Danmark, hvor nordmændene starter med at score to selvmål. Tak Norge!"

For kontrast, se dækningen af samme nyhed på 180Grader.dk.

"Helle Trap Friis har det også ganske glimrende med at være kvoteret ind i jobbet og vil i den grad anbefale bestyrelsesarbejde til andre kønsfæller."

»At være bestyrelsesmedlem er et enormt spændende strategisk arbejde, hvor man får lov at være visionær og slippe for hverdagens fnidderfnadder. Det er sjovt. Jeg sammenligner det med at rygcrawle, man ligger der og svæver på ryggen«, siger hun."

Tillykke, Helle Trap Friis, med at statens konfiskation af andre menneskers private ejendom har givet dig lejlighed til at realisere dig selv helt gratis.

Men hvad var nu lige argumentet for at kønskvotering er en god ide? Nåh ja - du synes at bestyrelsesarbejde er sjovt.

Det er nogle af konsekvenserne af at Velfærdsministeriet har bedt Center for døve indfører bevillingsstop med øjeblikkelig virkning til det sociale tolkeprojekt!

”Velfærdsministeriet har bedt Center for Døve om at indføre midlertidigt bevillingsstop i Det Sociale Tolkeprojekt.
Det sker med baggrund i, at den økonomiske bevilling for 2008 er tæt på at være opbrugt.
Det Sociale Tolkeprojekt har for 2008 fået bevilget 13 mio. kr.
Stadig stigende efterspørgsel efter socialtolkning betyder, at denne bevilling ikke er tilstrækkelig.
I 2007 er der sket en stigning i tolketimeantallet på 45% sammenlignet med 2006. Denne stigning forsætter i 2008.
Det Sociale Tolkeprojekt har i 2007 fået bevilget 21,9 mio. kr. Bevillingen for 2008 er på 13 mio. kr.” (http://www.cfd.dk/cfd.aspx?id=641) 

Lad os snarest sikre, at døve igen har lige muligheder for at få en hverdag til at hænge sammen. Lad os få sikret det sociale tolkeprojekt – hellere i dag end i morgen. Det haster.

Læs mere her.

Tip: GG

Hvis nogen husker - så var ASSmaa på et tidspunkt på koranskole i Yemen:

Asmaa Abdol-Hamid oplyser, at hun kun deltog i et fåtal af skolens lektioner. De handlede om god opførsel for muslimer. Derudover var hun rejst med til Yemen, fordi hun ville studere den sociale infrastruktur og ligestilling mellem mænd og kvinder.

Jeg gad vide hvad hun lærte?

Jeg kan da på ingen måde være uenig i, at børn har behov for begge deres forældre – og det er ikke barnets skyld, at forældrene ikke længere ønsker at være sammen som par.

Der er to ting, der får det til at skure indvendigt – nemlig, når det nærmest handler om ”tvang”, måske ikke rent fysisk, men så i hvert fald i forhold til det billede, der er skabt i det samfund, vi er en del af. F.eks. i forhold til, at mænd helst SKAL tage barselsorlov – og sende mor tilbage på sit job, fordi det er bedst - For hvem er det bedst?

Jeg står derfor fast på retten til, at hver familie, hver forælder vælger at gøre det, der føles mest rigtigt for dem. Vores land er efterhånden så fyldt med regler om, hvad der er rigtigt og forkert rent følelsesmæssigt, at vi glemmer at mærke os selv – for vi gør bare det, andre gør.

Der er nu en gang en grund til at barnet har en far og en mor… Tilbage i urtiden har det nu engang været sådan at moren tog sig af barnet, gav det nærhed og føde fra egen barm, mens faren tog på jagt og sørgede for den overordnede sikkerhed. Faren lærte barnet at klare sig selv, da det blev stort nok – hvis det var en dreng, og hvis det var en pige, sørgede moren for at lære hende, det der var nødvendig for hende.

Nu skal det ikke lyde som om, at jeg vil tilbage til den tid, hvor der var en skarp adskillelse mellem, hvad mænd og kvinder kan og bør. Men jeg mener, at vi fra naturens side har nogle evner, og det er dem børnene har brug for… og ikke regler. Hvis en far har lyst til barselsorlov og moren har lyst til at arbejde, fordi det at være hjemme ikke lige er hende – så er det sådan, de skal indrette sig i deres familie. Men hvis faren ikke har den store lyst til at være hjemmegående, men er glad for sit job – og moren nyder samværet med barnet og ikke har det store behov for at starte på arbejde lige med det samme, jamen så lad dem leve sådan. Hver familie bør træffe sine egne valg ud fra deres behov og ønsker – ikke hvad der ser bedst ud i samfundets øjne.

Men som nævnt i ligestillingens navn skal mændene sidestilles med kvinderne, hvilket er godt for børnene… Dog er der en stor portion dobbeltmoral i det, for hvis en mor vælger at lade børnene blive hos deres far, fordi hun ser det som det bedste, så svigter hun dem, hun bliver hånet og set ned på som en dårlig mor – eller som en, der ikke er helt i balance. For INGEN mor forlader sine børn.

Der er blevet kæmpet en masse kampe for at fædre kan få lov til at se deres børn på lige fod med mødrene – men der bliver ikke kæmpet særligt højlydt for, at mødre kan vælge at lade børnene blive hos deres far. I langt de fleste tilfælde oplever de kun foragt. Det er sørgeligt, at vi i ligestillingens navn stadig ikke ser det som en mulighed. For hvis faren er ligeså involveret i børnene som moren, så skulle man jo mene, at det var børnenes tarv, der var det vigtigste… Men så er det lige, at der dukker onde røster op om mødre… altså, går ligestillingen kun én vej… nemlig for fædrene.

Hvad nu hvis en mor søger karriere, og ved, at hun ikke vil være meget hjemme, og derfor ikke kan give børnene den tryghed, de har behov for i hverdagen. Deres far derimod har et mindre krævende job, masser af tid og et ønske om at være sammen med børnene i dagligdagen. Vil det så ikke være bedst at lade børnene blive hos faren? Jo, vil nogle sige – men samtidigt vil de fordømme moren for at søge karrieren frem for at være mor. Kvinder der vælgere deres karriere fuldt ud, får respekt fra en kant og hån fra en anden. Hvis hun pga. sin karriere fravælger at skabe sin egen familie, oplever hun sammen nedladende holdning fra andre.  

Dobbelt moral siger jeg. Vi vil se kvinder på topposter, vi vil se kvinder i bestyrelserne, men samtidigt vi vil ikke ha’, at de træffer de valg, der skal til for at forfølge netop disse mål.

Jeg ville ønske, at der kom lidt mere balance i debatten – og at hver enkelt familie fandt styrken til at gøre det, der føles mest rigtigt for deres lille familie… for intet er vigtigere end familiens trivsel.

YourLifeGuide

Med sagen om Jeppe Kofods seksuelle forhold til en 15-årig pige fra DSU har vi igen fået sat en tyk, fed streg under den danske venstrefløjs puritanisme. Pigen var ikke betroet Kofod, og det han gjorde var derfor ikke ulovligt, men dette var sagen uvedkommende. Hans handling stemte ikke overens med Socialdemokratiets moralske standarder og for dette måtte han betale dyrt. 

Sagen minder umiskendeligt om sagen omkring Jørgen Leths forhold til en 17-årig haitiansk pige, som han beskrev meget malerisk i sin bog "Det uperfekte menneske". "Det er min ret" skrev han. Og det var det jo. Den kriminelle lavalder er den samme på Haiti som den er i Danmark, og der var heller ikke i hans tilfælde tale om at pigen var ham betroet. Det får åbenbart bare menneskers pis i kog nu til dags når en mand udnytter sine seksuelle rettigheder for liberalt.

Mange lader også til at mene at vi mænd slet ikke bør have nogle seksuelle rettigheder. "Sex er ikke en menneskeret" er det mantra vi har skullet høre reciteret gentagne gange i forbindelse med prostitutionsdebatten , selvom det der i virkeligheden menes er "sex er ikke en manderet" (som om det at noget ikke er en ret betyder at det bør være kriminelt). 

Hvis man skal tale om en forskel på æresdrab og jalousimord, så må det være, at æresdrab er funderet i gruppepsykologisk pres, imens jalousimord som oftest er et resultat af et indre psykologisk pres. I begge tilfælde udløses drabet af, at kvinden bryder de regler, som individet/gruppen har sat op. Disse regler er lige devaluerende i forhold til kvinden. De er resultatet af en sygelig udlevelse af tanken om, at ville det bedste for kvinden. Udsprunget af narcissistisk omnipotente tanker, som i bund og grund er egocentriske. Normalt vil de kortikale funktioner dæmpe disse egocentriske tankemønstre; men for individet/gruppen, som har psykiske problemstillinger med i bagagen, vil de tværtimod i bevidstheden udmønte sig i ønsket om at ville det bedste for andre. Gruppen/individet er ikke istand til at identificere de negative tanker. Drabet udløses således af, at kvinden ikke vil gøre »det bedste« for gruppen/individet.

Selv i vores danske samfund har vi at gøre med en udpræget objectivisering af kvinder. For andre indlæg om psykologi se her:

Generelt om psykologi kan man sige, at en samtale som den her løftede noget af sløret for, hvad det handler om:
Soes-t: En tolkning som jeg synes der er belæg for når man tager i betragtning at pigen lige har fået udslettet sine forældre under et Sovjetisk luftangreb på landsbyen.

Snowtiger: Det kan der være noget om. Men hun er smuk på billedet og det var egentlig alt hvad jeg skrev i #23. Skønhed kan også udtrykkes gennem sorg og smerte.

Soes-t: Ja, skønhed kan også udtrykkes gennem sorg og smerte. Skønhed er hævet over både sorg og glæde. I billedkunsten finder man da også temaet sorg i mange smukke fremstillinger. Jeg er enig med dig. Jeg tænkte mere på tolkningen af udtrykket i hendes skønne, smukke øjne, som jeg også synes virker frygtsomme. Man kan selvfølgelig påpege, at jeg kender til hendes frygtelige situation.

Snowtiger: Det var der jeg ville hen. Når man kender (for)historien, så ser man ikke længere objektivt på billedet. Men eksisterer der overhovedet objektivitet?

Soes-t: Ville netop have været mit spørgsmål. Man har jo et liv af erfaringer og oplevelser, som på en eller anden måde skaber associationer, der påvirker vurderinger, tolkninger og dømmekraft; tror/tænker jeg. Men det ved du en del mere om end jeg (jf. dit interesseområde psykologien). Så svaret er nej, der findes ikke objektivitet, og derfor kunne man sige til enhver, at de blot er under den ene eller anden påvirkning (bevidst som ubevidst) f.eks. at de kender forhistorien. Det vigtige er vel at være (blive) opmærksom på det.

Snowtiger: Jeg er meget enig med dig langt henad vejen, og det, du skriver, er meget velformuleret og godt. Jeg vil sige, at selv om man tilstræber objektivitet, vil man altid være subjektivt farvet. Det ubevidste spiller altid ind. Jeg vil dog lige bemærke, at der findes jo generelle objektive opfattelser, som eksempelvis at en stol er en stol. Denne 'fælles virkelighed' overlapper og eksisterer side om side med den subjektive. Winnicott arbejder med begrebet »transitional space«, som ligger imellem den indre virkelighed og den ydre »fælles virkelighed«. Det er f.eks. her han anbringer leg, dagdrømme, kunst og religion. Det er et område, hvor vi kan mødes om, at ting ikke på forhånd er veldefinerede. Hvor vi kan manipulere med vores opfattelse af grænsen imellem det indre og det ydre. Winnicott bruger som eksempel historien med barnet, hvis bamse det ene øjeblik er en del af barnet selv og det næste øjeblik er den en 'mor', som trøster. Fra starten er dette space meget smalt defineret; men breder sig livet igennem ud og bliver større og større. Denne legeplads er med til at udvikle, hvordan vi opfatter virkeligheden. En dialog som denne finder eksempelvis sted i dette felt. Colin James har skrevet en artikel i 1980, som hedder »Transitional Phenomena and the Matrix in Group Psychotherapy«, hvor han netop ud fra Winnicott går videre over i det gruppeanalytiske.

Om kvindeundertrykkelse, objektivisering og kultur: Læs Livshistorie, Piv Kvinde og “Large-group Psychodynamics and Massive Violence”
Om massepsykose, Ebony & Ivory
Om et eksperiment med regressiv gruppedynamik
Om indvandrerfamilier og hvordan vi løser problemerne
Om Primary Objectification og Projektiv identifikation
Om basale hjernefunktioner: Læs Reptilhjernen, hjerneforskning, seneste nyt fra hjerneforskningen og Hukommelsen
Om kurser i psykiatri og psykologi fra DSPP
Angela Douglas om The Matrix

Krigen mod terror stimulerer terroren

Jeg synes, at vi skal støtte enhver positiv udvikling frem for at bremse den gennem at lægge andre mennesker for had. Der er mange steder i verden, hvor menneskerettighederne ikke overholdes - bl.a. Danmark.

Læs mere her: Fanatismens Grobund

"Hvis det står til Socialdemokraterne skal danske børsnoterede virksomheder om fire år have 40 procent kvinder i deres bestyrelser. Hvis ikke, skal selskabet opløses, skriver Information.

Partiets leder, Helle Thorning-Schmidt, mener, at det går for langsomt med ligestillingen i bestyrelseslokalerne, og hun er derfor klar til efter års modvilje at indføre kvotelovgivning.

5,6 procent kvinder i bestyrelserne
- Vi har set i Norge, at det lille skub, som blev givet via lovgivning virkede. Derfor skal vi i gang i Danmark, siger Helle Thorning Schmidt."

 SÅDAN! Nu har feministerne rejst det hvide flag og tror på, at de stygge mænd skal vige pladserne i landets bestyrelser uden kamp. Fordi Helle har nemlig reddet dem.

Hvis jeg om nogle år starter min egen virksomhed, vil jeg da glo lidt, hvis jeg før en eventuel børsnotering skal tænke på hvilke køn, der fylder sæderne ud i bestyrelseslokalet. Dette forslag er absolut et af de største brud på den private ejendomsret, hvis det bliver vedtaget. Man må da gå ud fra, at de fleste virksomhedsejere gerne selv vil bestemme hvor mange kvinder, mænd eller hermafroditter, der skal være i deres bestyrelse.

Juridisk ligestilling er vigtigt, men positiv diskrimination er noget af det værste, man overhovedet kan indføre. Det er et brud på basale frihedsprincipper, men efterhånden må man tro, at Helle Thorning-Schmidt har glemt disse.