Stemningen er en blanding mellem afrikansk og arabisk. Turister findes, men ikke i store maengder, og de lokale er for det meste ret uimponerede af hvide mennesker. Der bliver som regel ikke taget notits af os, men folk er venlige og opfoerer sig som man forventer det i et lokalsamfund. Vi bor i foerste raekke til vandet med en skoen tagterasse og et fint vaerelse i bedste swahili-stil og med havudsigt. Byen byder paa et pa smaa museer, et lille fort, en del moskeer, og en smal hovedgade, to til tre meter cementgulv som er klemt inde mellem tre-fire etagers hoeje gamle swahilihse. Af og til passerer man flot udskaarne traedoere i gammel swahilistil, et vidnesbyrd om en stolt tradition.

De foerste par dage er gaaet med super-afslapning - lige efter indbyggernes stil: En tur ned og drikke en passion juice (eller banan, eller mango, eller ...), ned og sidde paa en baenk paa havnen og kigge paa skibene og tidevandet, tilbage til vaerelset, op paa tagterassen og dase ... og saa videre. Kunne livet vaere bedre?

I dag var vi forbi nabobyen ca 40 minutters gang herfra. En del expats har koebt en grund der som feriehus, saa der ligger en del utrolig flotte huse, som vidner om at folk har lidt flere penge mellem haenderne. Den naerliggende strand er som man forestiller sig strandende paa Oestafrikas kyst - bare naesten uden mennesker. Billeder af skoenhederne maa I vente paa til vi kommer hjem.

En af dagene tager vi nok en dhow-tur til nabooeen Manda. Her ligger der nogle ruiner, men derudover er det nu mest for sejlturens og hyggens skyld. Stranden derovre ser nu ogsaa ganske skoen ud gennem kikkerten.

Lamu skal opleves!