Det ser måske løjerligt ud, men det er selvfølgelig en teaser for bogen, der udloddes som præmie. Og jeg synes faktisk, at det er rigtig smart fundet på, fordi det tager udgangspunkt i produktets natur. Konkurrencen belyser netop de ting, man har brug for at vide, for at blive en dygtig web-researcher, hvilket er de emner, som bogen altså dækker. Dermed bliver man gennem deltagelse i konkurrencen opmærksom på sine egne research-svagheder og inspireret til at læse bogen. Rasende smart fundet på!

Jeg elsker sådan nogle udfordringer, så jeg er så småt ved at researche mig frem til P. Antonakakis. Hvad jeg finder ud, poster jeg her på bloggen d. 16., og så kan du jo sammenligne med, hvad du selv fandt frem til. :-)

God pinse!

Det er sol og det er sommer nu overalt i Europa fra høje nord og ned til sydspidsen, også i Rom hvor dette foto er hentet fra.

Nu skal vi finde ud af, hvad er det fotoet forestiller og hvem er kunstneren bag springvandet i Roms Centrum?

Anders Fogh er død, og ankommer til paradiset, hvor han bliver mødt af Portens sekretær.
"Velkommen", får sekretæren omsider fremstammet.
"Tak!" sagde Anders, "jeg tænkte nok at jeg ville ende her!"
"Mjah," sagde sekretæren, "du har jo i det store hele opført dig meget anstændigt... og i betragtning af din barndom,
og så videre, så bestemte vi,at vi gerne ville have din sjæl her. Men... forstår du, vi har ikke så meget erfaring med
fremtrædende venstremænd..."
"Ja, ja, fint," sagde Anders, "luk mig nu bare ind!"
"Jamen, ser du," sagde sekretæren, "der var lidt konkurrence om at få fat på dig.
Faktisk blev vi nødt til at lave en lille aftale med djævelen..."
"Aftale?!" udbrød Anders, nu synligt rystet.
"Det er ikke så slemt", sagde sekretæren, "men han mente han havde de fleste af dine venner alligevel.
Så vi har aftalt at du får lov til at tilbringe ét døgn i helvede, og ét i himmelen.
Så må du selv vælge, hvor du vil være resten af evigheden."
Anders protesterede lidt, men aftalen var allerede på plads. Så sekretæren viste ham vej til en elevator;
de sagde farvel, og på gensyn om fireogtyve timer, og Anders trykkede på "Helvede".
Han kørte nedad i meget lang tid, og endte så foran en stor sort port. Da han ringede på gik døren øjeblikkeligt op,
og djævelen selv modtog ham.
"Anders! Gamle ven! Kom indenfor!" brølede satan, og hev Anders ind af døren.
Her stod han så, på en gigantisk overdækket golfbane. En masse af hans gamle regeringskammerater gik rundt og spillede golf. Banen var perfekt.
Det var varmt, men der var fyldt med små let-påklædte djævlepiger, som serverede kølige drinks.
Anders spillede hele dagen, og om aftenen havde Brixtofte, der var død kort tid forinden,
forberedt en kæmpe buffet med Den bedste vin og udsøgte lækkerier. Inden Anders vidste af det, var det første døgn gået, og en lille djævel viste ham atter vej til elevatoren.
Da Anders kom ind i himmelen, var han meget eftertænksom, men også her Blev han varmt velkommet.
Han blev klædt i englegevanter og fik udleveret en harpe. Resten af dagen spadserede han fra sky til sky,
hørte fuglene synge og spiste friske frugter ad libitum. Senere fik han en lidt mavepine af al den frugt,
og på en sky nær ved sad Lykketoft og Nyrup og harpe-jammede for anden time i træk. Snart dukkede sekretæren op.
"Nå, nu har du haft et døgn hvert sted", sagde sekretæren, "har du Truffet dit valg?"
"Hmmm..." sagde Anders, "jeg havde aldrig troet at jeg skulle sige det, men måske hører jeg trods alt til i helvede.
Det er nok det bedste sted for mig."
Sekretæren var målløs og forsøgte at omvende Anders, men han var fast besluttet.
Så endnu engang blev han fulgt til elevatoren, og de tog afsked. Også denne gang lukkede djævelen selv op, da Anders ringede
på, og hev ham energisk ind af porten. Anders så sig om i det brændende, svovlstinkende inferno, hvor hans gamle venner vred sig i smerte.
"Men..." sagde han, "men... men, hvor er golfbanen? Hvor er de kolde drinks?"
"Ah!" sagde djævelen, "ser du, i går førte vi valgkamp! I dag har du stemt på os!"

Ejeren er amerikaneren Don Fowler, der også har en filial ved navn Comic Express i Ålborg. Han er vel i '50erne, og har haft forretningen i Århus siden 1999. Stribeladen åbnede i 1985, hvor tegneseriemarkedet i Danmark boomede. Han giver Rastapopoulosbloggen ret i, at der var større interesse for tegneserier i 1980'erne. "Dengang blev der nærmest udgivet 10 albums på dansk om ugen, nu skal man være heldig, hvis der udkommer 10 dansksprogede tegneserier om måneden," siger han, og fortsætter: "Det skyldes måske, at alle de store tegnere fra dengang, dem der lavede de populære figurer som f.eks. Splint, Tintin og Asterix, er meget gamle eller døde nu. Og tiden var en anden: Der var kun DR1, og ellers fordrev man tiden på biblioteket. I dag skal tegneserier konkurrere med 23 tv-kanaler og en masse videospil."

Selvom jeg møder et par temmelig aparte typer, der selv kunne minde om tegneseriefigurer i forretningen, så er det altså ikke kun nørder eller gamle høge, som husker 1980'erne, der stadig elsker tegneserier. "Aldersgruppen er mellem 16 og 70 år," fortæller Fowler, og afslutter: "Men de unge i dag er især vilde med manga, superhelte og Evil Dead. Og 60% af alt, hvad jeg sælger, er på engelsk".

du er oppe imod mere end 22.000 andre fantaster
du har 8 uger til at få dem til at yngle
hvor de kommer fra ?
fra de andre selvfølgelig !

'Arbejdernes Landsbank'
er hovedsponsor !

Vind en Porsche Boxster

Deltag gratis i undersøgelsen, og vind en Porsche Boxster, en rejse for 2 til Brasilien, iPhones og meget mere!

Det behøvede man ikke tidligere. Dengang var det holdledernes opgave.
Nu er det en del af jobbet, men det giver ikke mere i lønningsposen.
På den anden side er det rart at have en kollega, som kan udføre
arbejdet tilfredsstillende.

Så derfor accepterede jeg at lære Hans-Erik, en mand på min egen alder, op.
Jeg fik 4 uger til opgaven.
Herefter skulle han arbejde sammen med en yngre kollega.

Det var nemt. Hans-Erik havde mange færdigheder allerede.
Derfor koncentrerede jeg oplæringen om tankegangen på stedet.
Om magtfordelingen. Hvem der reelt betød noget, og hvordan man
kunne få indflydelse. Og sådan noget.

Hans-Erik var begejstret. En sådan introduktion havde han ikke forventet.
Da de 4 uger var gået, var vi venner.

Men stadig var han kun ansat som vikar på prøve i 6 måneder.

Hans-Erik var rigtig god til sit arbejde, og han var frem for alt arbejdsivrig
og effektiv. Nogen gange var det faktisk lidt irriterende, for man skulle være
hurtig for selv at få noget at lave. Han pressede altså tempoet op.

Men da de 6 måneder var ved at være gået, tog jeg en snak med ledelsen,
hvor jeg gjorde opmærksom på at Hans-Erik burde fastansættes næste
år som sæsonarbejder.

Det blev han.

Det år fik vi en ny holdleder. Den gamle gik på pension.

Jeg så mindre og mindre til Hans-Erik. Han begyndte oftere at holde sine
pauser i en anden skurvogn, der hvor den nye holdleder også holdt til.
Hans-Erik var ved at blive populær.

Jeg begyndte at få sådan diskrete bemærkninger fra holdlederen om, at
jeg måske skulle ændre mine arbejdsrutiner med det formål at nå lidt mere.

'Men hvad så med kvaliteten '?, var mit argument.
'Det betyder ikke så meget, bare kunderne kan se, at vi har været der'.

Det skal nok lige siges, at jeg er gartner.
Jeg kunne ikke rigtig tage ham alvorligt, og jeg havde vores
arbejdsbeskrivelser med normer og standarder i ryggen.

---

Efter 3 ugers ferie begyndte jeg arbejdet på et tidspunkt, hvor
holdlederen havde ferie. Hvorfor hans overordnede vikarierede som leder.
Men da han sådan rent fysisk havde kontor i en anden by, foregik al
kommunikation pr. mobiltelefon.

Da jeg mødte op kom Hans-Erik mig i møde.
'Vi skal begynde at klippe bøgehækkene nede i anlægget', sagde han.
'Det er en måned for tidligt', sagde jeg.
Og det var det også i følge reglerne.
'Lad os klippe ligusterhækkene nu, så kommer det til at passe med bøgen'.

Her skal nok lige nævnes, at målet er kun én klipning om året.
Hvis man klipper bøg for tidligt, så bliver man nød til at gøre det 2 gange.
Det hele drejer sig om penge.

Hans-Erik insisterede.
Holdlederen havde sagt, at selv om jeg blev sur, så skulle de klippes.
Det var dumt. Men OK, hvis det var sådan de ville have det.

Vi gik i gang. Der er rigtig meget hæk. Og det er jo ikke kun at klippe.
Det afklippede skal rives sammen og køres væk.
Det er faktisk det mest tidskrævende.
Da vi skulle til at rive sammen,
blev Hans-Erik ringet op af den vikarierende leder.
Der var en hæk et andet sted i byen, som skulle klippes nu.

Så sagde Hans-Erik noget, jeg aldrig vil glemme ham for:
'Nå men I kan jo rive det her sammen, jeg kører over og klipper den anden'.

Det her er et spørgsmål om status.
De som klipper er højere på strå, end dem som river sammen !

Det tog min makker Palle og mig 4 dage.

Hans-Erik talte ikke til os siden.
Han troede, at vi syltede arbejdet for at undgå at komme efter ham og
hjælpe med de nye opgaver, som blev ved med at strømme ud ad telefonen.
Han var nød til selv at rive sammen.

Men det tager 4 dage. Han havde bare ikke været med før.

Om efteråret tilbød de ham fast helårsansættelse.

Jeg sagde mit job op.

Vild med skrabespil?

Prøv at spille LOTTO op vind op til 33 millioner kroner.

Vild med skrabespil?

Prøv at spille LOTTO op vind op til 33 millioner kroner.

Læs mere her

Konkurrencen lukker først mandag d. 3. marts.