Velfærdsminister Karen Jespersen (V) truer Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard, med at inddrage statens tilskud til kommunens nordvestkvarter, hvis ikke overborgmesteren sikrer, at der bliver "fri og lige adgang" til det nye ungdomshus.

En talskvinde for det nye ungdomshus, der ligger i Københavns nordvestkvarter, har udtalt, at medlemmer af Venstres og Dansk Folkepartis Ungdom formentlig vil blive nægtet adgang til ungdomshusets faciliteter. Det er aldeles uacceptabelt for velfærdsministeren.

- Nordvestkvarteret fik på et tidspunkt penge til et kvarterløft. Heri indgik penge til et kulturhus. Men forudsætningen for, at vi ikke kræver statstilskuddet tilbage, er, at der er fri og lige adgang. Det er Københavns Kommunes ansvar, siger Karen Jespersen til Ritzau.

Hun vil nu skrive til sin tidligere socialdemokratiske partifælle Ritt Bjerregaard og understrege, at hun forventer, at Københavns Kommune sikrer, at der bliver lige adgang for alle til at leje ungdomshusets lokaler.

Talsmanden for aberne, "Viktoria", har trukket kraftigt i land, men siger alligevel, at aberne selv skal vurdere, om folk er politisk på det rigtige hold, hvis de skal bruge huset. "...åbent for alle, så længe man ikke er racistisk, sexistisk, homofobisk, bruger hårde stoffer eller er voldelig."

Voldspsykopaterne fra helvede, som aberne selv ynder at kalde sig, har altså ikke lov at være i huset?

Og hvem vurderer, hvem der er "racistisk" og "sexistisk" (hvad i alverden betyder det ord i det hele taget?), og ud fra hvilke kriterier???

Ritt Bjerregaard - gid du må rådne op i helvede sammen med det meste af Københavns såkaldte "borger-repræsentation". I repræsenterer ikke borgerne - I pisser os rent ud sagt op og ned af ryggen.

Pyha, det gav luft.

I deres pressemeddelse fredag står der: ”Venstres Folketingsgruppe har netop vedtaget et erhvervsoplæg, som blandt andet har det sigte i fremtiden at sende alle offentlige opgaver i udbud."

Det er klart at Venstre går ind for privatisering, men at de gør det i så vidt omfang har de formået at skjule for befolkningen. Der er mange der har stemt borgerligt i en tro på at regeringen dog vil opretholde velfærdsstaten. Danskerne – uanset partivalg – er stærke tilhængere af den danske velfærdsmodel og det ved regeringen. Derfor har VKO taget små skridt ad gangen og langsomt, men sikkert udhulet den offentlige sektor. Det er sket gennem fradrag for private sygeforsikringer, så skatteyderne selv betaler for udhulingen af det offentlige sygehusvæsen. Det er sket gennem skattestop, så kommunerne ikke længere har penge til at sikre den grundlæggende velfærd og dermed ryste borgernes tiltro til den offentlige velfærd. Det blev slået fast i marts, da Karen Jespersen, vores såkaldte Velfærdsminister, sagde at det var sidste udkald for det kommunale selvstyre.

Udspillet fokuserer på at ændre borgernes mentalitet. Der står bl.a. at “kulturændringen starter i uddannelsessystemet” og “fødekæden til erhvervslivet går bl.a. via en positiv påvirkning af den mentalitet og forståelse, som befolkningen har af erhvervslivets ageren og muligheder. At indarbejde en ny kultur er ikke let. Det kræver, at vi starter allerede i folkeskolen ved at orientere uddannelsessystemet mere i retning af erhvervslivet.”

Det private erhvervsliv vil altid gå efter profit, det er en naturlov. Men når det drejer sig om mennesker; om ældrepleje, uddannelse, børnepasning og beskyttelse af de svageste i vores samfund, er profit og markedsgørelse ikke svaret.

Hvad er prisen på et liv? Hvor meget er en uddannelse værd? Hvad må miljø koste?
Det er spørgsmål som det private må tage op for at undgå røde tal på bundlinjen. Hvad kan betale sig? Kan det betale sig at holde nogen i live? Kan det betale sig at sørge godt for handicappede? Hvem er nettobidragsyder til samfundet og hvem er ikke?

Det er markedslogikken – og det er fint når det handler om fladskærme, men ikke når det handler om mennesker og miljø!

Pia K.: Og hvis I ikke kan huske hvad den er, så står den i kap.5 i det materiale, vi i "Partiet" har sendt rundt.

Evangeliet af Ribe Stift, Kapitel 5
Som introduktion anbefales det at læse kapitel 1.

Bjergprædikenen

Da Anders så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:

Saligprisningerne

»Salige er de rige 'yuppier',
for jorden og al ejendomsværdi er deres.
Salige er de, som skider på andre,
for de skal ej trøstes.
Salige er de hovmodige,
for de skal arve jorden.
Salige er de kommunistforskrækkede, som hungrer og tørster efter retfærdigheden,
for de skal mættes med de rødes blod.
Salige er de ubarmhjertige,
for de skal have den største belønning.
Salige er de rene af hjertet egocentriske,
for de skal se Mig.
Salige er de, som starter krige,
for de skal kaldes Georg's børn, og dem vil vi gerne lege med.
Salige er de, som forfølges på grund af overdreven rigdom og ødselhed,
for jorden og al ejendomsværdi er deres.

Salige er I, når man på grund af Pia håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor; således har
man også forfulgt profeterne før jer.

Jordens salt og verdens lys

Jeg er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af kommunister og socialdemokrater. Jeg er verdens lys (Ja, og Pia). En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal mit lys (Ja, og Pias) skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og gladeligt betaler jeres hotelophold, taxaregninger og dyre middage, imens de priser jeres fader, som er i statsministeriet.

Om loven

Således skal I sige til journalisterne: "Tro ikke, at Anders er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Anders er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde." Men sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel bestå af loven, før alt socialistisk smagsdommeri, rundkredspædagogik, socialhjælp og velfærd er totalt udryddet! Jeg hader velfærd! Den, der bryder blot ét af de mindste bud (se nedenfor) og lærer mennesker at støtte og hjælpe hinanden, skal kaldes ræverød 68'er og sendes retur til Irak! Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Venstre og finde opbakning fra "Partiet". For jeg siger jer: Hvis vores retfærdighed ikke langt overgår de
skriftkloge smagsdommere og ræverøde farisæeres, kommer I slet ikke ind i statsministeriet (æv-bæv, bu-hu Helle Thorning!).

Om vrede

I har hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke begå drab,‹ og: ›Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen.‹ Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på muslimerne, de fattige, socialdemokraterne og SOSU'erne skal kendes uskyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til disse, skal kendes uskyldig af "Partiet"; den, der råber: "Tåbe!" efter de røde skal ophøjes til evig glorificering. Når du derfor bringer din gave til skatteministeriet og dér kommer i tanker om, at en fattig sjæl har noget mod dig, så lad din gave blive ved skatteministeriet og gå først hen og tag alt hvad den fattige ejer; så kan du komme og bringe din gave og hans. Skynd dig at blive enig (om nødvendigt med magt) med din modpart, mens du er ved ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. Han må aldrig sande, at han er blevet snydt. I uvidenhed lever den slags nu engang bedst. Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.

Om ægteskabsbrud

I har hørt, at der er sagt: ›Du må ikke bryde vort ægteskab med "Partiet".‹ Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på et andet parti end "Partiet", har allerede begået ægteskabsbrud med "hende" i sit hjerte. Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig (eller gå hen i den nærmeste svømmehal og kig på små piger i stedet); for jeg er bedre tjent med, at et af mine medlemmer går tabt, end med, at hele mit legeme kastes for den hellige fårefloks inquisitoriske brægen. Og hvis din højre hånd bringer dig til fald, så benægt det og kast skylden på de ræverøde socialister; for du er bedre tjent med at beskytte inderkredsen af medlemmer, end at hele dit legeme kastes for den hellige fårefloks inquisitoriske brægen.

Om skilsmisse

Der er sagt: ›Den, der skiller sig fra "Partiet", skal give "hende" et
skilsmissebrev.‹ Men jeg siger jer: Enhver, som skiller sig fra "hende", forvolder, at der begås ægteskabsbrud med "hende", og ve den, der gifter sig med en anden kvinde, thi han begår ægteskabsbrud og må bære betegnelsen 'kætter' og for evigt være underkastet den hellige fårefloks inquisitoriske  brægen.

Om at sværge

I har også hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke sværge falsk,‹ og: ›Du skal holde, hvad du har svoret overfor "Partiet".‹ Men jeg siger jer: I må slet ikke sværge, hverken ved statsministeriet, for det er min trone, eller ved Partiet, for det er "hendes" fodskammel, eller ved Jerusalem, for det har Søren Espersen sagt. Du må derimod gerne sværge ved dit hoved, for du kan bøde med det, hvis du begår fejl. Thors økse er altid slebet. I jeres tale skal et ja være et ja og et nej være et nej; men et ja må godt være et nej og et nej må godt være et nej, hvis i taler til socialdemokrater, SOSU'er, fattige og muslimer.

Om gengældelse

I har hørt, at der er sagt: ›Øje for øje og tand for tand.‹ Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jeres bedste. Men slår en socialdemokrat, fattig, SOSU eller muslim dig på din højre kind, så slå igen. Og vil nogen ved rettens hjælp tage din ejendom derfor, så lad ham også få af samme mønt. Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil og derefter stå til ansvar, så ring til Anders Fogh, så løber jeg fra det hele. Giv den, der beder dig absolut ingenting; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig - tag hellere alt hvad han ejer og giv det til skatteministeriet.

Om fjendekærlighed

I har hørt, at der er sagt: ›Du skal elske mig, "Partiet", (ja også dig Pia), Venstre, selv de konservative og ellers hade dine fjender.‹ og det er sandt! Men jeg siger jer yderligere: Had de ræverøde pædagoger endnu mere og straf dem, der forfulgte jer som børn med rundkredspædagogik og sanglege! Tak mig for at jeres børn ikke længere skal udsættes for andet end Berthels disciplin, kæft, trit og retning; for han lader sit lys stå op over onde og gode og lader de retfærdige glædes over at regne matematikopgaver og de uretfærdige blive forhørt i kælderen. Hvis I kun elsker jer selv, "Partiet" og mig, kan I vente store belønninger? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres partifæller og "Partiet", hvad særligt gør I så?  I gør mig stolt! Så vær da fuldkomne, som jeg (jaja, også dig Pia) er fuldkommen!«

Mvh A. Fogh

(1. revision DF's sekretariat 'overvåget' og ratificeret af Pia).

Tillæg: De ti bud.

1. Du må ikke have andre Guder end mig og "Partiet".

2. Du må ikke misbruge mit navn - eller "Partiets".

3. Du skal holde arbejdsdagen hellig.

4. Du skal ære din far og din mor, men kun hvis de er tilhængere af "Partiet" og mig.

5. Du må ikke slå ihjel - men fattige, socialdemokrater, SOSU'er og muslimer er i status som ræve under en rævejagt. Jag dem ud af deres huler og giv dem et skud hagl eller lad hundene tage dem!

6. Du må ikke bryde ægteskabet med "Partiet".

7. Du må ikke stjæle; men tag gerne alt hvad de fattige ejer og bring det til skatteministeriet.

8. Du må ikke vidne falsk mod din næste med mindre denne er socialdemokrat, SOSU, fattig eller muslim.

9. Du må ikke begære din næstes hus med mindre denne er socialdemokrat, SOSU, fattig eller muslim.

10. Du må ikke begære din næstes hustru, folk eller fæ eller noget, der hører din næste til; men hvis din næste er socialdemokrat, SOSU, fattig eller muslim, så red hans hustru, tag hans ejendom og sæt hans folk i arbejde.

Jeg har forsøgt at skrive et referat af mødet, som jeg sætter ind nedenfor. Under sådan et møde bliver der ofte sagt en del mellem linjerne og det synes jeg også der blev gjort her – det fremgår bare ikke så tydeligt af mit referat. Så derfor jeg blot lige supplerer med at sige, at det ikke just virker på mig som om Karen Jespersen i bund og grund mener der er for meget bureaukrati. Hvis vi fjerner nogen af de ”overflødige” regler der er blevet foreslået (forøvrigt ret spændende læsning - kan anbefales - og bør nok egentlig lige skimmes til 2015-planen), så kan det have konsekvenser for retssikkerheden og dokumentationen, som skal sikre kvaliteten (er der noget der bider sig selv i halen her?)!

Jeg ved vi har travlt med 2015-planen og andre ting, men jeg håber ikke, at vi har lagt vores tillidsreform på is.

Referat fra åbent samråd med Karen Jespersen vedr. afbureaukratisering af kommunerne.

Samrådsspørgsmålet var stillet af socialdemokraten Rasmus Prehn (RP) og lød:

”Ministeren bedes redegøre for resultaterne af ministerens initiativer med henblik på afbureaukratisering, herunder resultaterne af de omtalte konferencer om afbureaukratisering og hvilke konkrete initiativer der f.eks. kan hjælpe de sociale klienter, der er ved at drukne i papirer.”

Der er her til morgen udsendt 3 rapporter med forenklingsforslag (områder: udsatte børn, handicap og ældre) – se her: http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/20072/almdel/KOU/bilag/66/index.htm

Det blev kritiseret at udvalget (og vi andre) først har fået dem her til morgen.

Karen Jespersen (KJ) startede med at give sit svar

De tre rapporter er lavet på baggrund af 7 kommuner, der er blevet spurgt hvor de oplever regler, der kan undværes uden forringelser eller konsekvenser. Forslagene har været særdeles forskellige både internt og på tværs af områderne. Rapporterne har været brugt i forhold til konferencer inden for hvert område.
Det er vigtigt at vi bevarer retssikkerheden. Og at vi fortsat får indsamlet dokumentation, så vi kan sætte ind med den rette indsats. Nogle af forslagene kræver lovændringer, nogle kan nemt ordnes og en del er kommunernes egne regler.

Vedr. Børneområdet: §50-undersøgelsen bliver debatteret meget. Folketinget vurderer at mange sager handler om retssikkerhed, hvor kommunerne vurderer at det er bureaukrati. Men overordnet set så bør der på børneområdet ske en samlet indsats.

Vedr. ældreområdet: Konferencen viste at det især handlede om frit-valgs-ordninger og rapporten viste at bureaukratiproblemet var vedr. dokumentationskravet

Vedr. handicapområdet: Nogen ting er lette at gå til f.eks. det at søge støtte til handicapbil er for indviklet og kan forenkles. Merudgiftsydelsen – her er alle enige om at beregningen er krævende og at det er et område der bør kigges efter i sømmene. Men hvis vi forenkler og laver en ensartet ydelse, så plejer det normalt at ligge på det højeste niveau. Og dermed kommer det til at koste mere – det skal vi også huske at se på i forenklingen.

Der vil komme et samlet bud hvor hver enkelt forslag bliver gennemgået:

-          hvad vil kræve lovændring

-          hvad er kommunens eget bureaukrati

-          osv.

Det er vigtigt at tænke på hvordan vi får kommunerne til at fungere mere effektivt.

Det handler ikke bare om færre regler, men om bedre regler!

Spørgsmål fra RP

I beskæftigelsesministeriet prøvede man noget tilsvarende, der var en plan med 169 forslag til forbedring, men intet eller yderst lidt er implementeret. Hvad vil Velfærdsministeren gøre for ikke at følge i beskæftigelsesministerens spor?

Spørgsmål fra Flemming Bonne (FB) fra SF

Børneeksemplerne er for nemme (Århussagen)! Det handler ikke kun om regler, men også om penge.

Spørgsmål fra Karl Bornhøft (KB) fra SF

Hører vi brugerne i denne sag?

Kan vi ikke nedprioritere kontrol og opprioritere hjælpedelen?

Svar fra KJ

Hvordan får vi brugt pengene mest hensigtsmæssigt?

Alle partier ønsker kontrol – bare tag sagen om den omvendte ble – alle skreg på kontrol.

Vi skal måle på resultat og ikke blande os i processen.

Vedr. brugerinddragelse: Der lægges op til flere brugertilfredshedsundersøgelser.

f.eks. har DH og Muskelsvindsfonden været meget med i sagerne vedr. handicapbiler.

På børneområdet er det lidt sværere.

Vedr. beskæftigelsesministeriet: Jeg regner med at udvalget følger med og at vi måske også kan mødes under andre former. Vi er på vej. Udvalget her er den bedste garant for fremdrift.

Vedr. frit valg: Frit valg er et grundvilkår. Jeg synes det har store kvaliteter at kunne vælge selv og det er med til at synliggøre prisen. Man kan spørge om det frie valg er for dyrt købt – det mener jeg ikke.

Vi skal sikre nogle klare regler der gælder på tværs af det kommunale selvstyre – internt i kommunerne kan der så være noget spillerum. F.eks. skal der være samme ret til førtidspension uanset hvor du bor. Det skal være tydeligt hvad man har ret til, men vi skal også huske at man ikke har ret til alt mellem himmel og jord.

Spørgsmål fra RP

Med hensyn til udvalgets rolle, så skal vi nok holde ministeren til ilden.

Kan ministeren komme med konkrete eksempler på nye kontrolkrav?

Spørgsmål fra FB

Måske skal vi begynde at finde den rigtige prioriteringsløsning. Skal vi operere med retskrav vedr. hjemmehjælp o. lign.?

Spørgsmål fra KB

Vi skal have en accept af at vi også må debattere sociale kriterier, ikke kun retskrav. Større frihed til dem der reelt arbejde derude.

Svar fra KJ

Eksempel på konkret kontrolkrav: Skal folketinget bestemme hvor mange sager sagsbehandlerne må have. Det er fordi vi ikke har tillid til at de selv kan styre det.

Jeg har sagt at jeg kommer med et forslag til efteråret – regeringen samlede forslag skal ligge i 2009.

Det er rart at man ikke er overladt til at skøn. Vi har klarer regler. Borgeren skal vide at det man har stillet i udsigt det får de – også selvom det måske samlet set er mindre de får.

Spørgsmål fra RP

Vi (S) vil gerne mere frihed for kommunerne. S har fremsat et konkret forslag 29 frihedsrettigheder – er det noget du kan støtte?

Svar fra KJ

Jeg har vist ikke læst dem.

Kommentar fra FB

De nævnte konkrete eksempler var ikke et udtryk for kontrol, men for arbejdsforhold.

After returning from an almost week long business trip in Norway, I am now back home and have been ”ploughing” my way through various newspapers so I can update myself on what has been happening here at home. One of the articles I found was in Berlingske Tidende and was about the fact that Social Minister, Karen Jespersen, hasn’t rejected the idea of an official poverty line – if there is a way to calculate such a minimum level.

I think that it would be a great idea if we set an official poverty line for two reasons: firstly, it would highlight something that the majority of Danes would rather ignore – there are actually very poor people in our society. Sometimes it seems as though we take it for granted that because we live in a welfare state there certainly can’t be anyone suffering any hardship. To rectify that train of thought, you only have to drive by Copenhagen’s Central station or main shopping street and open your eyes to those things you’d rather not see.

The second good reason for setting an official poverty line is so that ”the system” can really target all of its efforts to helping these put upon people, people who really need a helping hand. We have a tendency to always give “something” to the majority of those living in this country (child benefit is a good example), but in my opinion we should give more to those that really need our help instead.

So I hope that it isn’t all just talk from Karen Jespersen and the she decides to take an active part in setting an official poverty line.

Efter at have været på forretningsrejse i Norge det meste af denne uge, er jeg nu hjemme igen og er i gang med at "pløje" mig igennem diverse aviser og blive lidt opdateret på, hvad der er sket her hjemme i denne uge. I den sammenhæng faldt jeg over en artikel i Berlingske Tidende om, at velfærdsminister Karen Jespersen ikke er afvisende overfor en officiel fattigdomsgrænse, hvis den rette formel for dette ellers kan findes.

Jeg synes det er en rigtig god idé, at vi får fastsat en officiel fattigdomsgrænse af to grunde: For det første vil det være med til at synliggøre, hvad flertallet af danskere gerne ville lukke øjnene for, nemlig at der faktisk findes meget fattige medborgere i vores velfærdssamfund. Nogle gange virker det som om vi tager det for givet, at når vi nu engang lever i et velfærdssamfund, så er der selvfølgelig ikke nogen der lider nød i hverdagen. Her skal man så blot tage et smut forbi Københavns hovedbanegård eller Strøget og så ellers åbne sine øjne for det som man helst ikke vil se.

Dernæst er det en god idé at fastsætte en fattigdomsgrænse således, at "systemet" kan gøre noget målrettet for disse meget svage medborgere, der virkelig kan have brug for en hjælpende hånd. Vi har en tendens til at give "noget" til flertallet af borgere her i landet (børnechecken er et godt eksempel), men efter min mening burde vi i stedet give mere til dem, der virkelig har brug for hjælp.

Jeg håber derfor, at det ikke kun er snak fra Karen Jespersens side, men at hun derimod selv vil bidrage aktivt til at få fastsat en officiel fattigdomsgrænse.

Dommen blev tosidig:

1. Den Svenska finansministern Anders Borg döms till att, i  linje med sin uttalade feminism, se till att det inom ett år är lika lön mellan könen i Sverige.
2. Den danske ligestillingsminister Karen Jespersen dømmes til 1 dags samfundstjeneste i Stockholm:
Et besøg hos Jämo, den svenske Ligestillingsombudsmand
Og en session hos Johannes.

Hør argumenterne og se hvordan den svenske skoleelev Johannes definerer feminisme.

Af VILLY SØVNDAL

Socialministeren er en liberalistisk fantast, der fremstiller sig selv som én, der kæmper de svages sag.

KÆRE KAREN. Den nye fattigdom er ikke så ny, som I gerne vil gøre den til. Den er fortsat også økonomisk. Og du ved det. Du har ved din tiltrædelse som socialminister udtalt, at uligheden er faldet under den borgerlige regering (Politiken 13/9).
....
Min konklusion er klar, Karen. Du er en liberalistisk fantast, der begår vælgerbedrag ved forsat at fremstille dig selv som én, der kæmper de svages sag.

Du har udtalt på DR, at en enlig mor, som kun har 1.000 kr. tilbage til sit barn og sig selv, bare kunne tage et arbejde. Hvilke forudsætninger har du dog for at vurdere, hvilke problemer denne mor og andre i samme situation måtte have ud over ledigheden?

Villy Søvndals objektivitet og argumentation er vel at forvente af én, der i egenskab af forsvarspolitisk ordfører i ramme alvor tror, at flyvestationen Fort Bragg er placeret under den grønlandske indlandsis. Og desuden gør sig selv til grin ved at misbruge Folketingets spørgetid til den slags pjat. Og tonen, Villy - tonen...

***

Et læserbrev i samme dags avis beskriver denne enlige mors økonomi - hun er af DR forsøgt gjort til en slags "kassedame-symbol" som indlæg i valgkampen (kvinde, enlig mor, offerrolle, hulk), så alle må gyse over den store ulighed i dette land; en ulighed, som skyldes regeringen, Pia Kjærsgaard, jøderne og Præsident Bush (nånej, måske ikke de to sidstnævnte):

DANMARKS Radios redaktør på nyhedsprogrammet 21 Søndag, Jacob Kwon Henriksen, scorer et pinligt selvmål, når han afviser JP's kritik af et pinligt manipulerende indslag om en enlig mor, som kun havde 1.000 kr. tilbage til sig selv og sin seksårige datter, når faste udgifter var betalt.

Som seer fik jeg - og alle øvrige seere - ikke nogen informationer om, at kvindens husleje var på 7.100 kr., og at hun havde store månedlige afdrag på en selvforskyldt gæld.

At de to politiske debattører, som Reimer Bo satte til at diskutere, var forhåndsinformerede, gjorde jo kun debatten endnu mere meningsløs for seerne.

Jeg bor selv i Århus, og her var det en af top-historierne på TV2 Østjylland gennem hele dagen. Casen var Venstres Karen Jespersen, som – set ud fra vinklingen af indslagene – var blevet pyntet for meget af fotografen under dennes billedbehandling. Jeg synes nu, hun var kommet til at se helt godt ud – måske lige lovlig ligbleg men dog noget bedre end i virkeligheden. Men jeg må jo tage fejl, for jeg skal da love for, at den slags photoshop’ing er farligt i et demokrati! I hvert fald ifølge en såkaldt ”kommunikationsekspert”:

- Når de snyder med valgplakaterne kan folk komme i tvivl om, hvorvidt de politiske budskaber også er snyd, sagde Torsten Wegener i TV2 Østjyllands udsendelse efter 22-nyhederne.

- Sikke noget vås, siger jeg! SMIL, BLEGE KAREN!!!

Asmaa og ligestilling

Karen Jespersen, Social- og ligestillingsminister (V)

Enhedslisten er godt på vej til at bane vej for en kvindefjendsk holdning, der strider imod alt hvad vi har kæmpet for af ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark. Jeg tænker på partiets opstilling af Asmaa Abdol-Hamid til Folketinget, der blåstempler hendes reaktionære holdninger til kvinders ligestilling med mænd.

Asmaa er især blevet kendt for meget tvetydige og stærkt foruroligende udtalelser om dødsstraf, homoseksuelle, demokrati og grundloven., samt for hendes sommerophold på en islamskole i Yemen. Vi snakker om et land der er præget af islamisme og kvindeundertrykkende traditioner. Men derudover repræsenterer hun en opfattelse af kvinders rolle, som der er brug for mere kritisk lys på.

Asmaa er med i bestyrelsen for organisationen ”Muslimer i dialog”. Når organisationen arrangerer møder sidder mænd og kvinder skarpt adskilte. Sådan foreskrives det i ortodoks islam, for at kvinderne ikke skal virke udfordrende på mændene. Denne holdning indebærer også ofte, at kvinders færden skal kontrolleres af mændene i deres familie. Samtidig skal kvinder være tildækkede, og de ikke må give hånd til mænd – regler som Asmaa Abdol-Hamid selv efterlever.

I øvrigt stod ”Muslimer i Dialog” som arrangør af et stormøde med den rabiate Yvonne Ridley, en britisk journalist, der er konverteret til islam. Et møde, der gav et stærkt foruroligende billede af organisationens holdning til voldelig ekstremisme. Terroreksperten, Lars Erslev Andersen, der i sidste øjeblik var sprunget til som deltager i en paneldebat, var bagefter rystet. Han skrev i et avisindlæg, at Yvonne Ridley ikke ville tage afstand fra de videofilm fra Irak, der viser de islamistiske oprøreres brutale slagtning af gidsler. Dem betragtede hun tværtimod som nyttig alternativ nyhedsformidling.

Asmaa har da også senere opfordret til at støtte irakernes kamp mod ”besætterne”, herunder Danmark. Og hun har sagt at ”det i alt for høj grad lykkes at stemple modstandsbevægelserne som terrorister”. Selv sagde hun efterfølgende, at hun også ved den lejlighed var blevet ”misforstået”.

Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet vil gerne fremstå som dem, der kæmper for ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark. De er optaget af barsel til mænd, ligeløn og flere kvindelige ledere. Det er vigtige spørgsmål, jeg også brænder for.

Men Socialdemokratiet og SF har slet ikke taget spørgsmålet om kvindesynet i ortodoks islam og den måde, det bruges på af radikale islamister, alvorligt nok. Det bliver da heller ikke på nogen måde gjort til et kardinalpunkt i de to partiers forhold til Enhedslisten. Bevares, man kommer med et par kritiske kommentarer til opstillingen af Asmaa Abdol-Hamid. Men man taler slet ikke om, at her er tale om fundamentale forskelle i menneskesynet og holdningen til ligestillingen.

I stedet uskyldiggør man udviklingen i Enhedslisten. Således sagde Socialdemokratiets politiske ordfører Henrik Sass Larsen for nylig: »For Enhedslisten gælder, at de trods lidt aktuelle trængsler er et parti, som stadig udgøres af de samme mennesker. Trods store ideologiske forskelle til os er det et parti, vi kan stole på og regne med, når der skal etableres et nyt flertal.«

Nu er spørgsmålet så: Mener Sass Larsen ligesom Enhedslisten, at Asmaa bare hele tiden bliver misforstået? Eller mener han, at hendes synspunkter præges af islamismen, men at det ikke gør så meget for Socialdemokratiet?

Nogle islamister har anklaget Karen Jespersen for fejlinformering mht. konstellationen Asmaa + Muslimer i Dialog. Men, ifølge Muslimer i Dialogs egen hjemmeside sidder Asmaa i deres hovedbestyrelse:

(screendump taget på m-i-d.dk, 10/10/2007. Fotomanipuleret for at fremhæve element.)

Savner man yderligere beviser for sammenhængen imellem Asmaa og MID, kan man passende skimme Internet Archive Wayback Machine, der har arkiveret MID siden 2003:

http://web.archive.org/web/*/http://www.m-i-d.dk

Selvfølgelig kan man ikke slukke mobilen helt – man har som branchemand ALTID antennerne ude.

Sådan må det være. En sms fra Thøger lader man ikke ligge ubesvaret hen. Ok, dårligt eksempel, Thøger skriver sgu aldrig. Men anyways - point taken.

Ingen branchemand kan nemlig løfte stængerne op uden at føle tomhedens dunken i brystkassen. Branchen er for en branchemand, hvad nikotin er for en ryger – Allways On The Wild Side (TM) !

– Seriously!

For sæføli har jeg fulgt med i det politiske spil.dk - mange af mine kommentator-bekendte har jo i samtlige dage, mens jeg har været væk, lavet branche-rykcrawl til den store spinmedalje – husk på: jeg sagde det hele tiden! DER KOMMER IKKE VALG NU.

Idag udtalte Henrik Q-Ball (som har en tiårig karriere som spin master bag sig hos den nuværende statsminister) f.eks. til middagsradioavisen, at "danskerne opfatter regeringsrokaden som............ noget spin".

Lige mine ord, Qvortrup. Og det er godt spin! Tankevækkende. Vigtigt at komme den slags spekulationer i forkøbet.

Q-Ball's næste offentlige optræden må blive en udmelding om, at politiske kommentatorer fylder for meget. Og at danskerne burde lytte noget mere til andre end politiske kommentatorer. F.eks. Q-Ball. Eller deres hjerter. "Listen to your heaaaart...!!"

Listen to your heart
when he's calling for you.
Listen to your heart
there's nothing else you can do.
I don't know where you're going
and I don't know why,
but listen to your heart
before you tell him goodbye.

Sådan. Det var Roxettes råd.

Nå, videre
Når det så er sagt, så må vi igen rette blikket mod Helle Thorning og deres slogan: Vi Vælger Velfærd.

Jeg vælger som regel en kringle – men lad nu det ligge. Og kan man forkorte det til "www"? Whatever Wælger Welfærd...

Helle Thorning har tidligere valgt Gucci, Ole Henriksen og Burberry. Det passede ikke helt til fagbevægelsen, hvor der var lidt mere nettopose, brun fløjl og kradsuld. Når Helle Thorning alligevel er skiftet til velfærd og i brede penselstrøg maler et billede af Velfærdens Mellemblonde Moder – en person der, som hun siger, brænder for velfærden (ammer den, måske) – så skyldes det, at det er et fantastisk formelement.

WWW giver gode associationer - alt fra gode tyske biler til hårdtarbejdende blikkenslagere.

Politisk analyse
En anden god velfærdsgrund er Toffifee-mekanismen. Når du har slugt en Toffifee – så vil du have flere – sådan er det også med velfærd!

Når du engang har fået snuden ned i statskassen, så får man sgu lyst til at suge! Se dét er logik for burhøns - men også S-vælgere.

Samtidig har socialdemokratiet taget udgangspunkt i kvalitative fokusgrupper og kvantitative meningsmålinger for at finde frem til den helt rette form (og dermed også indhold).

Det er fedt, og jeg elsker dem for det!

Ikke fordi hun vil have velfærd – seriøst FUCK DA VELFÆRD – det samme tænker Helle T. bag det blankpolerede ydre! Befolkningen har talt – sådan må det være.

Partierne er i dagens Danmark reduceret til dét kit, som binder meningsmålinger og politiske beslutninger sammen. Uden partierne ville meningsmålingerne aldrig blive brugt konstruktivt – så ville de måske bare ende på side 75 i berlingerens boligsektion, og hvem læser den: NADA!

Derfor står det også tilbage som et uløst kuriosum – har Venstre slet ikke læst befolkningen eller dagens udgave af 24 timer – ved de slet ikke at alle er røvhamrende ligeglade med skattelettelser – folk vil ”have” velfærd. Som tidligere indikeret er jeg indifferent med både velfærd og skattelettelser – intet batter det store op og ned på mit budget, der er rigeligt at tage af. Det er alene et spørgsmål, om at få noget på den dumme.

Hvilket minder mig om den nylige regeringsrokade – OH YEAH! I KNEW IT AND I SAID IT! Karen Jespersen er kommet for at blive i dansk politik! KayJay Jespersen kan lugte, hvilken vej vinden blæser.

Hun er det politiske siv. Positivt ment, The Politician of Tomorrow.

Guldanden

Karen Jespersen blev i går udpeget til ny socialminister, som medlem af partiet Venstre. Det blev blot endnu et bemærkelsesværdigt skridt i hendes lange, politiske karriere, som vi andre ellers håbede var ovre.Hun gjorde sig først bemærket i 1970'erne med krav om "røde undtagelser fra demokratiet", "et rigtigt kommunistisk parti i Danmark", og "ødelæggelse af den borgerlige stat". Hun var i sandhed en ægte venstresocialist.

Siden har hun skiftet til Socialdemokraterne, og de har haft stor gavn af hendes veludviklede talegaver, men også haft deres kvaler med hendes meget fremmedhadske udmeldinger og andre uheldige udgydelser.

Nu sidder hun i Venstre og hævder, at hun holdningsmæssigt føler, at hun står for det samme som hun altid har gjort, og at hun er klar til at kæmpe for de liberale frihedsværdier.

Hvad gik der galt, Karen Jespersen?

Kommunikationsbranchekonsulent Bjarke Guldand Andersen kommenterer fra Paris.

I anledning af diverse breaking news i Dannevang, ser Bjarke Guldand sig noedsaget til at give sit besyv med fra Byernes By. Bjarke Guldand udtaler:

"For det foerste er vejret jo fantastisk her i Byernes By, Metropolernes Metropol.

Jeg vil gerne goere opmaerksom paa, at jeg til eftermiddag saa TV2's politiske seniorreporter Svenning Dalgaard ved Sacré Coeur - i faerd med at spise en hotdog el.lign. mindre street meal. Eller jeg er naesten sikker paa, at det var Svenning, han var meget hoej og lignede Svenning til forveksling. Saa muligheden foreligger.

Desuden er der vaesentlige ting i det danske politiske-/mediepolitiske landskab, der rykker. Jeg har set, at regeringens hjerne - Claus Hjort Frederiksen - igen goer sine hoser groenne og tager mediedagsordenen tilbage to the MAX. Det trick med hunden, Claus, er en stor, stor spinmester vaerdigt. Saadan skal det goeres.

Min opmaerksomhed er ogsaa indfaget af den omstaendighed, at TV2 skal have ny direktoer. Saadan gaar det, naar man bliver traet af den gamle direktoer, Per Mikael, du kender spillets regler. Men jeg savner flere helt uomgaengelige navne paa Politikens liste over kandidater til jobbet. Henrik Dahl, Vibeke Hartkorn, Kenneth Plummer, Lotte Hansen, Henrik Qvortrup, Karen Jespersen, Morten Loekkeegaard, Morten Spiegelhauer, ham den lille nar fra Cepos, Paula Larrian osv. osv. For slet ikke at naevne mig selv. Selvom jeg dog ikke vil vaere interesseret, skader det ikke at spoerge.

Sidst, men ikke mindst, skal jeg lade en troestende bemaerkning falde til min mand Jeppe Nybroe. Det er tough luck - du kender spillet regler, og nu gaar det dig, som det gik Morten Loekkegaard. Det er surt show, men saadan er den nyeste medievirkelighed. Det er en haard branche, hvor kun de sejeste overlever. Hvad du ogsaa havde gjort, hvis din juleleg ikke var blevet opdaget", slutter Bjarke Guldand Andersen fra Paris.

Bjarke Guldand Andersen regner med, medmindre han skulle stoede ind i andre, han kender, at afslutte sin ferie onsdag den 8. august.
–
Fakta om Bjarke Guldand Andersen - fact sheet:
Kendt politisk kommunikationsbranchekonsulent skråstreg head coach.
Har de seneste år haft eget selvstændigt PR og coachingbureau i København, BGA Consulting.

For et stykke tid tilbage gav jeg et interview på top nudge branchesitet for branchefolk: http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=12650

Dengang var det med eneret for Kommunikationsforum. Denne eneret har dog lige præcist nu overskredet seneste salgsdato og derfor syntes jeg at det var på tide at mine faste og trofaste læsere skulle have lov til at få interviewet, som det blev bragt på kommunikationsforum råt for usædvanligt. Det starter lidt spøjst med en kommentar fra redaktøren på Kforum - et forhold som jeg også tidligere har kommenteret på og glemt i øvrigt! HUSK: Bjarke tror ikke på censur kun på sweet lovin JaZZ! God førnøjelse:

Guldand interviewet
bragt på kommunikationsforum.dk Onsdag d. 28 februar 2007

Med eneret for Kforum bringer vi her et interview med den mystiske, muligvis fiktive person Bjarke Guldand Andersen. Interviewet er gennemført som et e-mail interview, og redaktionen er derfor stadig i tvivl om, hvem, hvordan, hvorfor og hvad fanden er meningen. Her er den mystiske tekst, vi har modtaget på redaktionen, som vi fralægger os ethvert ansvar for. Guldanden har nemlig interviewet sig selv. Her er det mystiske mail vi fik her til formiddag

Jeg vågnede groggy - det havde været mere end almindeligt svært at få søvn i øjnene, når pulsen snitter de 180 plus minus. De små elektrificerede ål i min mavesæk havde natten igennem givet sig til kende i rytmiske ryk. Fuldstændig sådan! Det er ikke hver dag, man skal møde kommunikationsbranchens/networkingens enfant terrible, besserwisser, know-it-all, gang bang, dot-com'er samt branchemændenes svar på web 2.0 .

Efter gå-hjem-mødet formiddagen før lagde Bjarke Guldand en ildevarslende besked på min telefonsvarer: "Mr. T! Så er det på med pilen Det' Bjarke Guldand, du ved. Klar på en svømmetur i morgen tidlig? Jeg har lovet den syngende tosse til Alpehatten (Morten Albæk red.) at tage med til en put-and-take i Taastrup, og jeg er ikke helt vildt JAZZ ved tanken. Så jeg tænkte på, at du kunne få det fest-fri-funky-interview, du så længe har punket mig for".

Men man må stå tidligt op for at følge med i Bjarkes overtegnede schedule, så jeg sendte rimelig tjept gæsterne hjem fra min terrasse. Nu skal det interview i kassen!

Jeg var nu ellers pænt frisk, da jeg nåede frem til Café Den Gyldenblonde på Vigerslev Allé henad formiddagen. Den Gyldenblonde er et af de steder, hvor Bjarke i tidernes morgenlavede sine første connections. Indenfor var osen af liflig tobak og branchesnak nærmest uigennemtrængelig!

I det samme jeg spotter Guldanden, rejser to velkendte skikkelser sig fra hans bord, Rulle og Kay Jay (Ralf Pittelkow og Karen Jespersen, red.) Rulle rettede på sine strømpeholdere, før han høfligt smilende gik forbi mig - uden at slippe mig med øjnene. Kay Jay var som forsvundet fra jordens overflade. Den kvinde kan være mange steder på en gang. Jeg fattede mig og stilede hen mod Guldandens bord, og i det samme fjernede han sit håndklæde fra den stol, Rulle havde benyttet kun få sekunder forinden. - Hvad skulle de? - spurgte jeg. Bjarke lavede en grimasse.

Bartenderen nikkede anerkendende til Bjarke, det var tydeligt, at han var på hjemmebane - jeg hørte hende udtale ordene "Det kan godt være, at jeg ligner en på 75 - men jeg føler mig også sådan!". Jeg havde ikke mere end lige sat mig, før Bjarke skænkede en fiskefjæs med ordene – ”Skal man svømme, skal man have varme i musklerne. Varme i musklerne får man ikke via motion. Det er stærkt overdrevet. Stærke drikke, derimod! Skål!”

Jeg sundede mig. Scenen virkede uvirkelig. Bag Bjarke sad Clement Kjersgaard med ryggen til. Den mand har ikke været sig selv, siden han gik med til at medvirke i en L:Ron:Harald-musikvideo.

”Skal vi rykke det interview?” - spurgte Bjarke og tømte sin fiskefjæs. Jeg tog diktafonen frem og faldt ved samme lejlighed over en gammel pakke gule Kings i min inderlomme. Der lå et gammelt skrabelod bag celofanen. Der var 40 kr. på det. Sådan! Jeg tænkte på, at Rom jo ikke blev bygget på en dag, og jeg havde brug for nikotinen. Nervøsiteten havde sat ind igen, nu hvor virkeligheden så småt vendte sig mod vores lille cafébord.

Her sad jeg over for en næsten levende legende inden for dansk kommunikation/showbizz/medielandskab/coaching. Hans påklædning var casual, men jeg undrede mig over det falske, sorte overskæg. "Der bliver det store", sagde han blot, da han spottede min interesse for den detalje. Så slukkede han sin smøg.

Bjarke! Hvis du skulle pege på de mest irriterende mennesker i Kom-branchen, hvem er de og hvorfor?

”Det mest irriterende ved Kom-branchen er, at den er umulig at afgrænse. Så umulig at afgrænse som natten - som dagen. Hvornår stopper det ene? Hvornår starter det andet? Der er for mange mennesker i Kom-branchen. For mange dilettanter. De, som ikke burde være i Kom-branchen/den nye medievirkelighed, er de mest irriterende. Jeg har stødt på mange mennesker i branchen, som tabte tråden og som jeg efterfølgende har måttet samle op! Det er de mennesker, som jeg hjælper på mine kurser eller som Fanden i sidste ende tager - eller kongens foged”.

Bjarke slukkede sin smøg.

Der begyndte at blive crowdet af mennesker/kändis'er, der som en kødrand hang i baren og rundt i hjørnerne. Bjarke slukkede sin smøg og nikkede dybt ned mod lokalets mørkeste krog, hvor Noller Olsen havde fundet sig et blødt sæde. Kommunikationsbranchefolk var der nok af.

Noller besvarede med en høflig nikken. Det er åbenbart stedets/branchens code of conduct.

Mens vi sad der i skæret fra den brændende glød, Bjarke konstant udstråler, på det sted, der om noget er kendt for at lave den mest delikate cowboytoast i byen, kunne jeg ikke lade være med at spørge:

Hvem vil du karakterisere som de sødeste i Kom-branchen og hvorfor?

Bjarke trak vejret ind og kiggede op i loftet. Han kiggede igen på mig. Lagde hovedet duvende på skrå. Hans eftertænksomhed blev bemærket af hele lokalet. Han tørrede munden med en snip af badehåndklædet.

"Lotte Hansen", svarede han endelig og tømte endnu en fiskefjæs. Hans i forvejen dybe stemme blev endnu dybere efter den pludselige tår, og han uddybede: "Lotte er en pige med ben i næsen. Hun er max. tre måneder hvert sted i sit arbejde. Så er det videre. Hun har fattet det: Rebrand - rebrand. Hænger man for længe det samme sted, er man en forstening. F. eks. er jeg selv maksimalt 20 minutter hvert sted - Men altså: jeg ønsker Lotte alt mulig held og lykke på TV2 News.”

Bjarke slukkede sin smøg og tømte endnu en fiskefjæs.

Verden var både i mit hoved og omkring mig, spørgsmålene, jeg havde forberedt, føltes som en tung byrde - alligevel spurgte jeg Bjarke:

Hvad er trenden over alle trends lige nu?

"Jeg vil sige den trehjulede scooter - den har ramt lige det, som det kræsne storbypublikum vil have lige nu! Men hvis jeg må give et branchetip!? Så vil det være, hvis DR dropper den nedturs-vejrbåd og købte en vejr-ubåd. Det ville være samtaleemne ved alle kakkelborde!" .

Bjarke understregede sin pointe ved at dunke en flad hånd i bordet. Han kiggede op. Thøger Seidenfaden nikkede bifaldende fra sin nærtstående barstol og kiggede dybt i sin porter. Bjarke slukkede sin smøg.

Fortæl et rygte, som du tror på lige nu.

"Jamen, da jeg forleden var ude at bowle med et par branchefolk/kunder i Valby Big Bowl, kom en af dem hen til mig og sagde: Naser Khader har købt en skudsikker trehjulet scooter. I det øjeblik havde jeg to sandheder: En om en radikal folketingspolitiker, hvis navn jeg ikke vil nævne her, og en anden om potentialet i den trehjulede scooter”.

Men mørket var ikke længere til at skjule. Solen var på vej ned. Bjarke slukkede sin smøg. I det samme kom to mænd gående ud fra saunaen. Jeg gik videre til næste spørgsmål.

Hvad er det, som kommunikationskonsulenter kan, som ingen andre?

"De kan sætte fingeren på det ømme punkt. På vores alle sammens dårlige samvittighed. Skål! Der kommer et punkt i et vilkårligt samfunds udviklingsbane, hvor det må vælge mellem parlamentarisk demokrati eller bad publicity. Kommunikationsfolk er jo det, der kitter branchen sammen – uden dem ingen branche. Sådan er virkeligheden, men sådan er verden også!”

Bjarke slukkede sin smøg og tømte endnu en af fiskefjæsene med ordene/råbet: "Jeg erkender dig!" – Thøger Seidenfaden løftede knap så elegant på sit ene øjenbryn, det var tydeligt, der her var tale om en indforstået joke!

Har du nogle gode råd til Kommunikationsbranchen? spurgte jeg dernæst.

Bjarke stirrede blødt ud i luften, som om han samlede alle sanseindtryk i ét eneste øjeblik, imens blev verden stille og lyden fra hjerternes banken var det eneste, der fyldte den følelse og sfære, vi undertiden vælger at kalde virkeligheden. Samtlige branchefolk på stedet holdt intenst øje med den store mand – Bjarke Guldand. Det var, som om alle lyttede! Her var ikke kun mig, der var et nærmest usynligt, men meget tilstedeværende følge af disciple, og jeg følte mig pludselig ufattelig lille. Bjarke tog en bid af en sprød saltstang, inden han svarede:

"Ja, altså primært er det et enormt problem med den ringe grad af sondring mellem de forskellige kommunikationsdiscipliner: Krisekommunikation, forandringskommunikation, ledelseskommunikation, kulturkommunikation, ministerkommunikation og kommunikation mellem branchefolk og ikke mindst showbizzkommunikation, når man har glemt den allervæsentligste, der som en tidevandsbølge fra USA snart rammer os, sådan cirka ude ved vestkysten et sted: Elektrokommunikationen. Den består i store træk af en masse ledninger, nogle læderremme og en generator af en vis størrelse. Alt afhængig af det budskab, som målgruppen skal have framet sin nethinde med. Så mit råd er: Kom nu ind i kampen!”

Bjarke slukkede en smøg og fortsatte sin diskrete pulsen på en ny.

Hvad er all time – den værste af alle skandaler?

"Michael Schäfer – den mand kørte FC i sænk. Jeg er ikke en mand af nag – kun overfor Michael Schäfer - han ligner hverken dyret eller fungerer som bossen - han er fodboldens svar på Britney Spears."

Bjarke smilede skævt og slukkede sin smøg.

Hvem er dine forbilleder?

"Arne Nielsson er egentlig mit eneste forbillede. Udover dig, Mr. T!! Han har nemlig viljen til sejr. Og viljen til mod til sejr. Jeg har naturligvis også mig selv som forbillede – det synes jeg, alle mennesker skal have! Finde det indre Brand – de værdier, som man er parat til at stå op for og sælge til højest bydende. Efter jeg fandt brandet i mig selv, er der blevet SÅ meget mere af mig."

Bjarke tog endnu en saltkringle, kærtegnede dens grove overside, inden han satte tænderne i den og slukkede sin smøg.

Nævn en bog, du synes, er god.

"Viljen til sejr" af Arne Nielsson. "Mit liv som hund" af Nikolai Moltke-Leth er også god.
Min egen: Jeg er i gang med at skrive bogen: Det indre Brand - GuldBjarkes zen-motorvej mod det 21. århundredes selvbranding"

Mens Bjarke slukkede sin smøg, kunnejeg ikke selv holde fingrene fra de sprøde kringler.

Nævn en ligegyldig bog.

"Khader.dk af Naser Khader. Der er virkelig intet revolutionerende ved nettet længere. Det ville i latterlighed svare til, at jeg skrev en bog med titlen GuldBjarke.dk. Det ville jo være overtrædelse af selvbrandingens ABC's første regel".

Hvad er dit motto?

"Fuldstændig! - det siger faktisk alt og nogle gange bruger jeg også SÅDAN! "

Hvilket Bjarke efterfølgende råbte højt for at demonstrere sit mottos eviggyldighed og gennemslagskraft. Dette skete med en sådan kraft, at smøgen forlod Bjarkes mund og selvslukkede på gulvet.

Et firma, du beundrer – hvorfor.

"Jeg beundrer Danmark". Bjarke slukkede sin smøg. "Danmark er et brand - vi har vores eget URL-domæne (.dk). Og ja! Jeg beundrer da mit fædreland - og firma. Danmark.dk – DanmarkTM . DK-domænet er alfa og omega for at brande Danmark i det 21. århundredes medievirkelighed - bare spørg Paula Larrain, for slet ikke at tale om Ole Sippel".

Pludselig blev Bjarke kærtegnet af en solstråle! Han vendte sit intense blik mod mig og sagde: "Nogle gange skal vi huske på, at bag hvert et brand gemmer sig et firma, bag hvert et enkelt individ gemmer sig et unikt Brand! Det er Brandet, som er inden i os og rundt om os og i alle bevægelser og følelser og kommunikation mellem mennesker. Det er Brandet, der slår øjnene op som en nyfødt sommerfugl! På en og samme tid ufatteligt smukt og alligevel så utrolig fjernt! Nogle mennesker bruger hele deres liv på at finde deres unikke brand, men ulykkeligvis uden at finde det. I virkeligheden er det, fordi de har mistet evnen til at se, at det er over det hele! Den dag, du finder dit indre brand, behøver du ikke længere at tænke på krisekommunikation, psykologer, målgruppeanalyser – jeg siger ikke, at det er let – det vigtigste er dog, at du starter med dig selv, hvis du ikke starter med dig selv, finder du aldrig dit indre Brand!"

jeg vidste næsten ikke, hvordan jeg skulle rumme alle de informationer om Brand og kommunikation – jeg havde mødt min mester, min frygt – mig selv! Vi måtte skilles. Dagen var for længst blevet til nat. Og nat til dag. Jeg hilste på Mads Vangsø og skred. Hjem for at skrive mit møde med Bjarke Guldand ind. Det første møde – men forhåbentlig næppe det sidste.

Sagen om Malou fra et branding/coach/medie perspektiv: Fuldstændig SÅDAN rebrander man sig som hot shot i dansk business/medie branchen! Malou, din snilde babe - Bjarke er på DIN vogn! Og til alle jer, som der afventer GuldBjarkes svar: Jeg har altså det princip, at selvom jeg er en uundværlig branche mand med et umenneskeligt stort ansvar & arbejdspres & og mere en 100 forskelligt farvede bolde i luften på en og samme tid i dagligdagen, så er der bare en personlig grænse, hvor at jeg siger: Cut. Sådan stopper festen. Guldanden lever ikke af rugbrød og milliongage alene - jovist er penge da rare at have, det skal jeg da være den første til at skrive under på og indrømme, det er der slet ingen tvivl om! spørg hvem som helst  - for penge får du både kærlighed, venskab, prestige, masser af fois gras og champagne og guderne skal da vide at jeg elsker og nyder det hele! Det er bare heller ikke ALT - men vi skal også huske på!: Hvad blev der af fordybelsen? Af den betvingende poesi? Det legende menneske? Af den nysgerrige lille dreng inde i os alle? Af den glade, men lidt større dreng, der hang ud med de andre drenge, der også bare hang ud? Hvor er de henne allesammen?

Her er et eksempel på at fordybelse og barnlig glæde ved at sætte fokus på sig selv om sig selv om det at være kendt kan være med til at booste dårlige seer/salgs-tal.  Man rebrander sig selv ved at sætte fokus på sig selv når man tænker på andre end sig selv (i virkeligheden vil Anette Heick naturligvis bare sælge popplader - men det kommer hun også til, når hun bliver associeret med sultne negere i den 3. verden).

I mange år har Den 3. Verden, negere, global opvarmning etc. etc. raget mange en fløjtende - men nu er det blevet SO 2007.0 at relancere sig selv på en federe "Jeg-tænker-på-negere"-måde. Det er i den grad prisværdigt at man på den måde for aktiveret en masse mennesker i den 3 verden - bringer dem ind i det nye Web 2.0 hvor de så kan bidrage til at profilere blandt andre Anette Heick! For som de kloge siger: "Ledig gang er værre en kold pizza og varm cola" (nærmere detaljer kan læses i min tidligere publikation: Den nye medie virkelighed, et andet eksempel på en SUPER omgang rebrand kan læses i min semi-recently-post om Karen Jespersens rebranding).  konklusionen må derfor værre 2 delt: 1. Effektiv rebranding-kampagne i hænderne på rigtige branche folk vil booste deres karrierer! 2. Spørg ikke hvad du kan gøre for negerne, men spørg hvad negerne kan gøre for DIN karriere!

Pointen er at jeg i det kommende stykke tid vil prøve at finde min egen fordybelse og tid til også at besvare de mange henvendelser jeg har fået - de er mange og meget rygklappende, men det er OK for min ryg kan godt tage presset. Jeg bruger utrolig meget tid på at tænke på andre end mig selv og det vil jeg fortsætte med! SO STAY TUNED!!!! og hold øje med jeres mailboxe -Bjarke is OUT there.

Lige en sidste kommentar:

At direkte sige, at Henrik Q-ball (Henrik Qvortrups vennenavn blandt venner - ja jeg har holdt lidt tilbage med det!) INGEN INTEGRITET HAR og er parat til at slikke Josef Stalins store nosser, viser at man INTET har forstået OVERHOVEDET!

Fuldstændig sådan!

Guldanden

Jeg skylder at sige med det samme at jeg bare har FULDSTÆNDIG respekt for Karen Jespersen. Sådan! - Hun har meninger, hun har mod - og så har hun sine meningers mod - og det er ikke så lidt endda. Selvfølgelig vil der i disse dage blive mumlet i krogene og visse steder lige frem råbt: ”Politisk Luder”, nu hvor KayJay har skiftet til partiet Venstre - DK's extremt mest funky parti.

Jeg skal som kommunikations kommentator, branche mand, spin doktor, medie rådgiver, PR-coach og medie advicer, selvfølgelig ikke kommentere på KayJay i den selve politiske substans - men blot helt overordnet forholde mig til hendes brand og kommunikations strategi! Sådan!

Fejlfri er et ord som at jeg vil nævne - sublim et andet. KayJay er ikke bare dygtig, hun kender også spillet, eller gamet - det spil/game, som at spilles når christiansborgvægteren lukker af for aftenen og raflebægrene bliver hentet frem på Toga Vinsue - Ja nemlig! - Det politiske rafle spil. Så er der pludselig noget at rafle om. Det er der at landets fremtid virkelig afgøres.

Der har længe været tale om i dansk politik altså sådan mellem branche folk at Uffe var på vej tilbage til et fuldstændig vildt comeback. Det minder om historien fra det gamle testamente om Prins John og Ricard Løve Hjerte: Mens at Kong Ricard tog af sted på pilgrimsrejse til det Hellige Land, gjorde hans sted fortræder Prins John onde ting ved landet. Kongen kom hjem, så hvad at der var sket og smed Prins John på porten. At det samme kan ske for Anders Fogh er ikke utænkeligt. Nå, Uffe snakker og røven den går.

Hvorom alting er så kan det heller ikke af vises, at det også havde en langefinger med i spillet - da Karen Jespersen tog sin beslutning. Jeg har jo tidligere coachet top politikere fra alle sider i det politiske spektrum, Ole Stavad og Keld Albrechtsen blandt flere, i medie performance og jeg ved derfor at det er utrolig vigtig med de signaler som at man sender - i Keld A's tilfælde arbejdede vi i lang tid med at han skulle slippe den unge-friskfyr-jeg-er-nede-med-de-røde-attitude og måske anlægge en mere rund, alfaderlig og stats mand facon og fremtræden. Lidt mindre surf - lidt mere sur mand. Jeg kan naturligvis ikke tage æren 100% for resultaterne men i hvert fald 80.

Men for at komme tilbage til KayJay - hende og hendes mand Rulle er jo om nogen kendt som et politisk brand - det næste skridt må være at rebrande - rebrand -rebrand - rebrand. KayJay er for dansk musik hvad Ipod-nano har været for musikbranchen - lige på og in your face. Hun siger alt det som at ingen andre tør. Og så har hun humor. Alt for crazy humor. Engang at vi var nogle branche folk til et seminar hvor at KayJay var gæste taler sad vi backstage i en campingvogn, som der var sat op for VIP'sne bag hallen. Det var vist i Brande. Eller Holbæk, hvis at jeg ikke tager meget fejl. Nå, pludselig kommer den mest crunchy bemærkning ud af KayJays mund - fuldstændig SÅDAN! Ja, nu kan jeg selvfølgelig ikke huske den, men det var funny og ikke særligt politisk korrekt.

Man skulle ikke tro at hun oprindelig er fra Jylland. Personligt kender jeg ingen seje folk fra Jylland. Men det er Karen Jespersen. Held og lykke og velkommen tilbage i dansk politisk, KayJay.

Det var bare en dugfresh kommentar til det politiske medie landskab fra Bjarke. Jeg må rende videre, men i den kommende uge skal jeg nok få tid til at poste mere. Det er arbejdet, I ved. Arbejde gør fri, sagde en klog mand til mig engang på Toftegaards Plads.

Bjarke

The cartoon crisis hit hard in the Copenhagen commune of Christiania, a bastion of the counterculture where freedom of speech is the paramount value.

Sculptor/welder Charlotte Steem, one of the commune's 800 residents, says the violence with which some Muslims reacted to the Mohammed cartoons has undermined many of her convictions.

"There are a lot of things I don't understand in [the] Muslim world," Steem says. She recognizes the free society of her country but says she doesn't know whether borders can remain open.

Only a few years ago, Denmark was proud of its open-door policy, and even the mildest critique of immigration would have been labeled racist.

But the mood shifted after Sept. 11, and the terrorist attacks in Europe. After many years of leftist rule, a right-wing government came to power, introducing Europe's toughest immigration laws.

It also introduced restrictions aimed at curbing forced marriages among Muslims.

Today, the Danish political discourse is no longer stifled by political correctness. The tone can even be inflammatory. One politician has called for the internment of some Muslim radicals in Denmark for security reasons.

And last year, a radio station went so far as to call for the extermination of all radical Muslims.

The difficulty of integrating Muslims who don't share Western values is the No.1 topic of discussion.

Currently, the nation's best-selling book is called Islamists and Naivists.

"We compare Islamism to Nazism and communism because they are all three of them a totalitarian ideology," says Karen Jespersen, who co-wrote the book with her husband, Ralf Pittlekow.

Their politically incorrect analysis would suggest they're right-wingers. But they're diehard Social Democrats -- proud veterans of the student protests of the 1960s.

Jespersen, a feminist and a former interior minister in charge of immigration issues, says the radicals' goal is the Islamization of Europe. When she was in government, many Muslims told her they were not free to adapt to Western society.

"In the parallel society, they use the term 'Muslim police,'" she says. "They are trying to control the more moderate Muslims. If they see their daughters talking to boys, then they go to the fathers and say, 'I saw your girl talking to a boy, and how can you let her? You have to stop it immediately.'"

The concept of the cradle-to-grave welfare state is so deeply embedded in the Danish psyche that even the conservatives don't dare touch it. But many Danes say their social pact has been undermined by the large inflow of immigrants -- many of whom don't share Danish civic values and, they say, prefer to live on the dole rather than work for the minimum wage.

"A welfare state can only function if there are restrictions on the border," says Soren Espersen, a leading member of the right-wing Danish People's Party, which has had increasing electoral success running on an anti-immigration platform.

The government depends on the party's parliamentary support to pass bills.

Espersen points out that thanks to new laws, annual immigration has declined to 2,000 last year from 27,000 in 2001. Asylum for refugees has also dropped sharply.

Despite promoting Europe's harshest immigration law, the DPP rejects being identified with the racism and anti-Semitism associated with French ultra right-wing politician Jean-Marie Le Pen. It's radical Islam, Espersen says, that today represents the extreme right.

And the only way to combat it is through integration and education, he says.

Commentator David Trads says there is such a broad political consensus that the DPP has become mainstream.

"We want as few new immigrants as possible," Trads says. "This is new; this is not how it was five years ago."

One of parliament's most vocal opponents of Islamic radicals is Syrian-born Naser Khader, who says the integration debate is roiling among Muslims themselves.

Khader says many Muslims in Europe want to break their ties with their land of origin and declare their loyalty to their new Western homelands.

"But the Islamists don't like this," he says. "They want the mullahs and imams in Muslim countries [to] decide what the Muslims in Europe should do."

Khader insists that Islam and the West are not grappling with a clash of civilizations.

"It is clash between ideologies, democracy and not democracy," he says. "Between those who want democracy, modernity, respect for human rights, equality between gender, and the others who want the opposite."

Khader says it will be a long battle and won't be won during his lifetime.

C.a.r.d {Citizens Against Racism and Discrimination} Source: NPR