De (Politiken) har de sidste par dage kørt en artikelserie om prostitution, startende med en gribende artikel om et offer for menneskehandel. En af de personer som Birthe Rønn Hornbech afviser at hjælpe! Som hun udtaler: ”det vil undergrave hele asylsystemet”.

Hun har tydeligvis ikke undersøgt sagen, men jeg vil da gerne fortælle hende om den Belgiske model, de kan nemlig finde ud af det uden at undergrave hele asylsystemet.

Sådan fungerer den belgiske model:

Fase 1:

Ofrene for menneskehandel bliver fundet, de får information om deres rettigheder og tilbudt krisehjælp. Det er typisk politiet, som finder ofrene, og de belgiske politistyrker bliver jævnligt trænet til opgaven for at sikre, at ofrene bliver fundet. I tre specialiserede centre modtager ofrene både psykologisk støtte og hjælp samt medicinsk behandling.

Fase 2:

Offeret får 45 dage, hvor hun kan beslutte sig for, om hun vil samarbejde med myndighederne om at knalde sine bagmænd og bryde med det kriminelle miljø. Gør hun det udløser det en opholdstilladelse på tre måneder, hvor hun blandt andet bliver tilbudt en midlertidig arbejdstilladelse. Her bliver der arbejdet intenst på at få ofrets rigtige historie frem og dokumentere den, så præcist som muligt.

Fase 3:

Hvis offeret har afsløret sin bagmand og denne er blevet dømt samt en række andre forhold er på plads kan offeret få en permanent opholdstilladelse. I andre tilfælde kan offeret få forlænget sin opholdstilladelse et halvt år af gangen. Opholdstilladelse kan også gives, hvis anklageren har påvist, at der er tale om en person, der er blevet handlet, men at det ikke er muligt for offeret at identificere sig selv i Belgien.

(fra BT 29. maj 2008)

Tirsdag fortsætter de med en artikel om menneskerettigheder og licensordninger. Birgitte Kofoed Olsen, Vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder, foreslår en licensordning til prostituerede. SIO afviser, fordi en sådan ordning vil have negative konsekvenser for de svageste prostituerede. Jeg vil lige understrege at SIO ikke afviser en licensordning, men de afviser en personlig licensordning. Personligt tror jeg heller ikke på den personlige licensordning i første omgang. Jeg tror vi skal lytte til de prostituerede og i samarbejde med dem få lavet en ordning, der sikrer at de kan have ordentlige forhold, at der er licenserede steder de kan arbejde fra og at de har samme rettigheder som andre erhvervsaktive skattepligtige borgere. Lad os kigge mod New Zealand, hvor de faktisk har lavet en ordning som størstedelen virker tilfredse med. De svageste prostituerede mener selv at de har fået det bedre, forholdende er blevet bedre, politi og sagsbehandlere er i tættere kontakt med dem der har behov for det og der er ikke kommet flere prostituerede. Jeg mener ikke at vi kritikløst skal kopiere denne lov fra A-Z, men vi kan lære rigtig meget af hvordan den er blevet til (samarbejde, samarbejde, respekt og samarbejde) og bruge den som et godt udgangspunkt. Og det er IKKE korrekt når denne model sammenlignes med den Hollandske model eller kritiseres for at give licens til bagmændene – medmindre man selvfølgelig ser dem der ejer selve bygningen som bagmænd i stedet for at se dem som samarbejdspartnere. De fleste forretningsdrivende lejer lokaler af andre forretningsfolk (bagmænd?). Jeg kan ikke se noget problem i at prostituerede kan leje et lokale til normal pris (fastsat af markedet), hyre et vagtselskab eller have andre samarbejdspartnere. Jeg kan derimod se et problem i at de ikke må.

Men for at vende retur til Politiken, så har de i dag en leder der bevidst har valgt at skære udenlandske prostituerede over en kam med ofre for trafficking. Altså i stedet for at godtage politiets formodning om at op mod 10 % af de udenlandske prostituerede er ofre, skriver de ”bare” om alle de udenlandske som om de er ofre og bruger det som argumentation for a) en licensordning til den enkelte prostituerede eller b) et sexkøbsforbud. Skægt nok har Politiken på intet tidspunkt valgt at forholde sig til den svenske socialstyrelses undersøgelse, der viser at politi og socialarbejdere har fået sværere ved at hjælpe de prostituerede, der har brug for hjælp eller lyttet til de prostituerede, der advarer mod denne ordning, da den vil forringe vilkårene (stik mod hensigten) for de svage prostituerede. Nej, det eneste gode der egentlig er at sige om Politiken (som jeg ellers normalt er glad for, men på prostitutionsområdet mangler de virkelig meget) er at de også har fokus på at de 100 dage som er alt Birthe Rønn Hornbech vil give de der er ofre for menneskehandel er helt hen i vejret. 100 dage og så retur til menneskehandlerne, som jo nok finder på at gentage succesen – DK er jo et godt land at sende folk til, de kan jo tjene penge på samme person flere gange.

(Billedet er fra Det Radikale Venstres Landsmøde 2007)

Forslag

Det Radikale Venstre går ikke ind for et forbud mod køb og salg af seksuelle ydelser.

Begrundelse

Det Radikale Venstres politik bygger på frisind, mangfoldighed og retten til at bestemme over eget liv under ansvar for fællesskabet. Derfor kan Det Radikale Venstre ikke acceptere et forbud mod køb og salg af seksuelle ydelser, da et sådan forbud vil bryde med vores grundlæggende værdier.

Desuden ved vi fra erfaringerne med den svenske lov mod køb af seksuelle ydelser, at situationen for de udsatte prostituerede er blevet værre. De er nu udsat for større risiko i forbindelse med deres arbejde. Mange af de der tidligere solgte sex på gaden fortæller, at det nu er sværere at finde kunder dér, og at de derfor er nødt til at benytte sig af bagmænd.

Dokumentation: http://www.sans.nu/konsekvenser.htm

Forbuddet i Sverige har ikke mindsket antallet af prostituerede eller traffickingofre. Prostitutionens mørketal er dog forøget, og Politi og socialarbejdere udtaler at det opsøgende arbejde er blevet besværliggjort.

Dokumentation: http://www.socialstyrelsen.se/Publicerat/2007/9843/2007-131-48.htm.

Kriminalisering af kunden har yderligere den konsekvens, at de ikke længere tør anmelde mistænkelige oplevelser eller tegn på trafficking. En anmeldelse vil nemlig afsløre kunden selv som kriminel.

Dokumentation: Undersøgelse af Don Kulick fra The University of New York http://www.salli.org/muistio/kulick.html

Forslag

Det Radikale Venstre ønsker at styrke indsatsen mod trafficking og mener at ofrene herfor skal have opholdstilladelse i Danmark.

Begrundelse

Politiet skønner, at der i Danmark er omkring 6000 prostituerede, og at de udenlandske prostituerede heraf udgør omkring 2500 af dem. Det er Rigspolitiets vurdering, at op til 5 % af disse er ofre for trafficking. Velfærdsministeriet har i februar 2008 videregivet en bedømmelse af, at Danmark gennem 2007 havde 250 udenlandske prostituerede, som muligvis kan være ofre for trafficking. Op mod 250 mennesker kan altså være ofre for trafficking inden for prostitutionsområdet.

Ofrer for trafficking bliver i dag sendt hjem til det land, de kommer fra efter 100 dage med risiko for at blive sendt af sted igen. Denne behandling af ofrene forhindrer en effektiv opklaring af sagerne, fordi ofrene ikke har et incitament til at angive bagmændene. Det er uacceptabelt. Derfor ønsker Det Radikale Venstre at ofrer for trafficking får opholdstilladelse i Danmark.

Dokumentation for antallet af ofrer for trafficking: http://www.politi.dk/da/servicemenu/baggrund/faq_kvindehandel01062007.htm

http://www.information.dk/154765  

Forslag

Det Radikale Venstre ønsker en øget og bedre social indsats i forbindelse med prostitution.

Den bør bygge på fordomsfrihed og forståelse. Der skal etableres let adgang til bedre og flere forskellige former for behandling af stof- og alkoholmisbrug. Der skal etableres nemmere adgang til sundhedstjek og rådgivning om sundhed og sikkerhed. Det skal etableres effektive handlingsplaner for personer, som ønsker at forlade branchen. Desuden skal den forebyggende indsats forbedres.

Begrundelse

Mange prostituerede opsøger ikke den hjælp de kan få brug for i forbindelse med deres erhverv, fordi de føler sig offergjort, fordømt og fremmedgjort. Desuden er tilbuddene ikke tilpasset målgruppen. De bør tages med på råd når etablering af tilbud sker. De bør blive spurgt hvad der er behov for og hvad der vil hjælpe.

Narkoprostituerede, der typisk ses på gadeplan, kræver en særlig social indsats, da deres problem er afhængighed af narkotika, hvorfor de er i en økonomisk og social situation som de ikke selv magter at komme ud af. 

Udtalelser på Sexarbejde.dk viser tydeligt, at man ikke kan generalisere om sexarbejdere. De ved, hvad de taler om. Det er deres liv, det handler om. Derfor skal man lytte til dem i debatten, ikke mindst vedr. forslag til forbedring af deres situation.

Forslag

Det Radikale Venstre vil arbejde for at prostitution bliver anerkendt som erhverv og at der bliver etableret en licensordning i samarbejde med sexarbejderne.

Begrundelse

Prostitution befinder sig i dag i et grænseområde. Det er ikke anerkendt som erhverv, men er dog skattepligtigt. Den manglende anerkendelse af erhvervet gør de prostituerede til en marginaliseret og skjult del af befolkningen, som er svær at nå. Vi ønsker ordnede forhold for de prostituerede. Derfor ønsker vi for det første, at prostitution anerkendes som erhverv, og dermed at de prostituerede får de samme rettigheder og den samme beskyttelse som andre på arbejdsmarkedet. For det andet ønsker vi at der gennem en licensordning kommer statslig kontrol med klinikker, bordeller og escortbureauer for at sikre ordentlige og trygge arbejdsforhold, videregivelse af forskellige rådgivningstilbud og mindske udnyttelsen af de prostituerede.

En licensordning skal udvikles i samarbejde med sexarbejdernes interesseorganisation (SiO), dels fordi det sikrer ordningens legitimitet, og dels fordi de kender behovet.

Vi er gode nok

Vi kan godt selv

Vi behøver ikke at udstille os selv som ofre

Vi er stærke og dygtige

http://politiken.dk/erhverv/article520499.ece 

”Resolutionsforslag: Forbud mod køb og salg af sex

Det Radikale Venstre vil indføre et forbud mod køb og salg af sex i Danmark. Der kan indhentes inspiration fra Sverige, Norge og Finland, da alle 3 lande på, hver sin måde har indført forskellige former for forbud mod købesex.”

Jeg er dog enormt skuffet, ikke kun over forslaget, men i høj grad også over den ringe kvalitet begrundelsen har. Begrundelsen er på ingen måde saglig eller korrekt. Ja – jeg forledes faktisk til at sige, at den er manipulerende. Den giver indirekte et indtryk af, at dette er for at hjælpe de stakkels prostituerede, men hvor er det lige hjælpen kommer gennem et forbud? Og ønsker de prostituerede reelt et forbud? Var det ikke en god idé at snakke med dem først. Derudover så blandes menneskehandel og prostitution igen sammen – det er ikke retfærdigt for nogen af områderne.

Jeg har her sat begrundelsen for forslaget ind. Det med fed og kursiv er hans begrundelse og det med almindelig er mine kommentarer.

I begyndelsen af 1990’erne var der ca. 1600 prostituerede i Danmark. I 2007 var der minimum 5000 prostituerede.

Disse tal der her lanceres er ikke sammenlignelige. Der er forskellige måder, at gøre antallet af prostituerede op på. Den eneste, jeg kender som er strengt videnskabelig, er Videns- og formidlingscenter - Socialt udsatte (VFC). I 1990erne opgjorde Socialforskningsinstituttet, hvor mange der var aktive på en typisk hverdag. Den tog ikke højde for dag- og aftenvagter, osv. I dag er beregningen helt anderledes og mere videnskabelig. Ifølge VFC/Servicestyrelsens beregninger[1] var der (med diverse forbehold) i 2002: 3886 og i 2007: 5567. At der så stadig er en stigning og man kan debattere, om det er godt, det er en anden ting, men jeg kan ikke accepterer, at der overdrives på den måde. Er det acceptabelt at bruge usammenlignelige tal, så kan jeg da lige indskyde, at PROcentret i sin årsberetning fra 2001[2] fandt, at der, over en ikke nærmere defineret længere periode, var mellem 5450 og 7800 prostituerede i Danmark – så måske er tallet ligefrem faldet ;-)

Stigningen skyldes især den internationale handel med kvinder.

Hvor kan jeg finde dokumentation om dette? Og hvad menes med ”handel med kvinder”? Langt størsteparten ved ifølge politiet godt, hvad de skal her i Danmark og har frivilligt valgt det. F.eks. udtaler Kriminalinspektør Kim Kliver, leder for det Nationale Efterforskningsstøttecenter, at ”Det er en myte, at de prostituerede, som kommer til Danmark er blevet tvunget hertil uden deres viden. Vores erfaring siger, at maksimalt én procent kommer hertil på den måde. De fleste kommer "frivilligt", og ved godt, hvad de skal”[3] Er det så ”handel med kvinder”? Jeg synes selvfølgelig også, det er trist, at vi har en verden, der er skruet sammen således, at flere føler det er bedre at komme til Danmark og arbejde som prostitueret end at blive hjemme. Men bør vi så ikke tage fat i de problemer, der findes som årsag til dette valg, frem for at fjerne den løsning, de ser som den eneste udvej i en trist og ulykkelig situation?

Og derudover bør det nok lige nævnes, at handel med kvinder ikke er faldet i Sverige på trods af sexkøbsforbudet: ”The number of women trafficked to Sweden has risen, with those from Estonia, Russia, Poland and Lithuania most prominent. In 2003 it was estimated at 400-600; Kajsa Wahlberg, a detective inspector who is the country's national rapporteur on human trafficking, believes it could be around 1,000 today.”[4]

I Danmark vurderer politiet at minimum 50 % af de prostituerede er af udenlandsk herkomst, især de udenlandske prostituerede lever under uacceptable forhold, mange af dem er lokket til Danmark under falske forudsætninger, og ved ikke at de skal være prostituerede.

Menneskehandel er frygtelig. Og noget, vi seriøst bør sætte ind over for. Samtidig med at vi tilbyder ofrene herfor permanent ophold i Danmark og ikke bare kaster dem på porten efter 100 dage som nu[5]. Men jeg tvivler stærkt på, at man kan påstå at ”mange af” de ekstra prostituerede, der er kommet til Danmark de seneste år, er ofre for menneskehandel. I hvert tilfælde hvis mange skal udgøre et flertal. Flertallet har selv ønsket at komme herop, velvidende, hvad de skulle. På politiet egen hjemmeside kan man læse: ”I op mod 95 procent af tilfældene får de hjælp til rejsen af en bagmand”[6]. Ifølge politiet så vurderes det ganske rigtigt, at 50 % er af udenlandsk herkomst. Men kun op til 5 % ifølge politiet og muligvis op til 10 % ifølge Reden, af de udenlandske prostituerede vurderes at være ofre for menneskehandel. Og da Rigspolitiets tal for udenlandske prostituerede antages at udgøre ca. 2.500 af de i alt ca. 6.000 prostituerede i Danmark[7], vil det sige op til 250 personer. Og det er bestemt 250 for mange – men heldigvis ikke 2.500, som der indirekte bliver påstået i begrundelsen. Men for at dette tal (250) ikke skal stige, vil jeg kraftigt anmode om, at vi ikke indfører et forbud.

Et forbud vil nemlig have den konsekvens, at flere af de frivillige prostituerede vil blive nødt til at gøre sig afhængige af andre. Det vil gøre arbejdsforholdene betydelig værre. Og det vil blive endnu sværere at hjælpe ofrene for menneskehandel, fordi området vil blive endnu mere mørkelagt og prostituerede vil blive blandet sammen med ofrene.[8]

I Europa handles ca. 120.000 kvinder om året.

Hvor kommer tallet 120.000 fra? Det med det 120.000 er svært at identificere. Nogle henviser til at kilden er International Organization for Migration (IOM), andre til at det er EU - men ingen af de parter mener selv, de er kilden. I 2002 har tre IOM-forskere forsøgt at gøre rede for omfanget af trafficking til Europa – men opgiver. De bemærker, at oprindelsen til tallet 120.000 er ukendt[9]. Derudover er tallet minimum 6-7 år gammelt.

IOM i Geneve har desuden oplyst, at man slet ikke har noget officielt skøn, eller et tal man kan sige, over trafficking til Europa[10].

I en undersøgelse fra det danske udenrigsministerium og IOM fra 2007 opregnes 225.000 tilfælde af trafficking (både mænd, kvinder og børn) til Vesteuropa fra de store afsenderlande i Østeuropa. Men det er over en periode på 16 år, altså 14.000 om året[11]. Af dem er en fjerdedel vedrørende prostitution. Uanset hvilke tal, man nævner, et det vigtigt at huske, at trafficking ikke specifikt er knyttet til prostitution.

Vi ved fra adskillige undersøgelser, at et liv som prostitueret har store personlige omkostninger for den enkelte, for eksempel i form af ofte manglende evne til intimitet og erotik, social isolation, øget risiko for kønssygdomme og markant øget risiko for vold og voldtægt.

Man kan i følge ekspert Nell Rasmussen (bl.a. ved tale på høring på Christiansborg d. 2/6-08 og møde i Selskabet for ligestilling d. 21/2-08 [12]) ikke generalisere på denne måde om mulige skadevirkninger. Se desuden den undersøgelse, som hun har talt ud fra til disse oplæg/foredrag[13].

Manglende "evne" til intimitet og erotik, er der ikke nogle sammenfattende viden om. Men det kan forekomme - og derfor skal sexarbejderne have bedre, ikke-moraliserende rådgivning oplysning og stærkere sociale netværk, f.eks. ved faglige organisationer, hvor der kan laves skadereducerende arbejde, før evt. personer fra risiko-grupper bevæger sig ind i arbejdet. En kriminalisering vil gøre det næsten umuligt for sociale myndigheder og politiet at nå de prostituerede og hjælpe eller rådgive - da de nu er kriminelle… Social isolation vil netop forværres gennem forbud, da man tvinger sexarbejderne mod kriminelle miljøer, og stigmatiserer deres arbejde som kriminelt. [14]

Prostituerede i Danmark er generelt ikke mere udsatte for smitte med HIV eller andre kønssygdomme end andre, ligesom de heller ikke smitter kunderne med disse sygdomme[15].

At der findes en øget risiko for voldtægt, er netop grund til ikke at kriminalisere, men i stedet skabe sikrere forhold på bordellerne ved licenskrav, statskontrol og faglige kompetencer. Kriminalisering får ikke prostitution til at falde, men gør livet mere usikkert for den enkelte prostituerede[16].

På verdensplan har prostitution overhalet narkotikaindustrien målt i forhold til omsætning, og er i dag den anden største illegale aktivitet efter våbenhandel. I Danmark har 14 % af alle mænd på et eller andet tidspunkt købt sex.

I Danmark er prostitution ikke illegalt. I Danmark er det tilladt at være prostitueret, man skal betale skat, men prostitution er ikke anerkendt som erhverv.

Jeg kan klart anbefale at læse hele Claus Lautrups undersøgelse[17], da den giver et noget mere nuanceret billede end ”I Danmark har 14 % af alle mænd på et eller andet tidspunkt købt sex.” Claus Lautrup, som er manden bag de 14 % går ikke ind for et forbud, men er heller ikke tilhænger at en legalisering (det samme gælder desuden Nell Rasmussen!). Derimod mener han, det er på tide, at vi begynder at tænke os om, hvordan vi italesætter dette. Et forbud vil ikke nedsætte de 14 % væsentligt, da de ikke vil føle sig ramt af det billede, der bliver tegnet af voldelige, udnyttende mænd.
 
Det Radikale Venstres vision er at menneskets eksistens altid er et mål i sig selv og aldrig et middel.

Det lyder enormt smukt – og jeg ville bestemt gerne kunne tilslutte mig den sætning. Men hvis jeg gjorde det, blev jeg jo nødt til at gå ind for nedlæggelse af arbejdsmarkedet. Alle, der er på arbejdsmarkedet, er i en eller anden udstrækning et middel for at holde samfundet i gang.

I et moderne humanistisk samfund bør det ikke være acceptabelt at købe et andet menneskes krop for at opfylde et seksuelt behov.

Der købes ikke en krop, men en ydelse. Det er særdeles vigtigt at holde sig for øje. Ved menneskehandel mener jeg godt man kan tale om, at der købes en krop, men ved selvvalgt prostitution er det forkert at snakke om, at der købes en krop eller et menneske. Mange prostituerede betragter sig selv som erhvervsdrivende, der sælger en ydelse på lige fod med f.eks. fysioterapeutiske massører. De kan ikke genkende det billede, der tegnes af dem som en vare. Jeg synes det er på høje tid, at vi begynder at inddrage de prostituerede i snakken om dem. Og ikke kun de prostituerede, som man tilfældigvis er enig med, men et bredt udsnit. Tag f.eks. kontakt til SiO. Og undlad på forhånd at dømme dem som selvfornægtende, men hav lidt tillid til, at de faktisk kender til dem selv og deres fag.

Prostitution er skadeligt og skal derfor begrænses. I et moderne demokratisk samfund bør det være en selvfølge at beskytte mennesker mod misbrug.

Jeg er enig i, at man bør beskytte mennesker mod misbrug. Og jeg synes bestemt at der skal sættes ind med flere sociale tiltag, der ikke på forhånd har dømt de prostituerede til ofre. Man kan godt have brug for hjælp uden at være et offer. Man kan godt have brug for hjælp og samtidig havde selvværd – selvværd, man gerne vil beholde. Derfor skal nye sociale tiltag ikke alene være bygget op ud fra en offertankegang, det afholder mange prostituerede, der nok godt kunne have brug for et råd og lidt støtte i ny og næ, fra at opsøge det. De ønsker ikke at blive stemplet og gjort til ulykkelige skæbner, men heller ikke at blive mødt med udtryk som selvfornægtelse, hvis de ikke lige passer ind i rollen som offer.

Erfaringerne fra Sverige viser at et forbud mod købesex er at effektivt middel til at begrænse efterspørgslen efter prostituerede.

Det er ikke korrekt.

“Still, there is no evidence that the 1999 law has reduced prostitution in Sweden as a whole. A recent report by the country's National Board of Health and Welfare acknowledged that there is no hard data backing up claims that fewer men buy sex – only that the venue for prostitution has changed”[18]

Erfaringerne fra Sverige viser, at der ikke er sket særlig meget – ud over, at det socialt opsøgende arbejde er blevet vanskeliggjort. Prostitutionens mørketal er steget, mens tallene for gadeprostitution er faldet. Jeg opfordre til, at man læser Den Svenske Socialstyrelses Kännedom, der viser, hvordan det faktisk forholder sig[19]. Derudover bør I også læse lidt på SANS[20] (Svenske sexarbejderes sammenslutning) om konsekvenserne, og jeg kan bestemt også anbefale, at man lægger vejen forbi Isabella Lunds blog[21] (svensk sexarbejder). Endnu engang vil jeg tillade mig at lægge link til Don Kulick fra New Yorks Universitets artikel[22], som meget godt beskriver konsekvenserne af et eventuelt sexkøbsforbud. Og til alle dem der ikke gider klikke ind på disse link, så kommer der en kort liste her:

• Besværliggør det opsøgende sociale arbejde
• Gør de udsatte prostituerede mere udsatte
• Mørklægger området, så opklaringsarbejde i forbindelse med trafficking bliver besværliggjort
• Medfører endnu mere stigmatisering af kunder og prostituerede
• Den øgede stigmatisering gør det endnu sværere at søge hjælp, hvis der skulle være ønske om at stoppe som prostitueret
• Gør prostituerede mere afhængige af bagmænd, der kan etablere forbindelse til kunderne
• Modvirker muligheden for at lave ordentlige arbejdsforhold for prostituerede

For god ordens skyld så indsætter jeg lidt kilder til yderligere læsning:

Vedr. det Svenske Sexkøbsforbud:

• http://www.socialstyrelsen.se/Publicerat/2007/9843/2007-131-48.htm
• http://www.sthlmjamt.se/upload/page_documents/Prostitution_och_manniskohandel_-_ett_tillvaxthot.pdf
• http://www.arbetaren.se/articles/xx20070123
• http://www.sr.se/cgi-bin/P1/program/artikel.asp?ProgramID=1316&Artikel=1670978
• http://www.seksualpolitik.dk/sverige-analyse.html
• http://www.salli.org/muistio/kulick.html
• http://www.sans.nu/konsekvenser.htm

Vedr. prostitution i Danmark

• http://www.servicestyrelsen.dk/dwn2411
• http://www.seksualpolitik.dk/myter.html#sexarbejde
• http://www.vfcudsatte.dk/page426.asp
• http://www.s-i-o.dk

Vedr. menneskehandel

•  http://www.politi.dk/da/servicemenu/baggrund/faq_kvindehandel01062007.htm 
• http://www.politiforbund.dk/show.php?show=3638  
• http://www.social.dk/ministeriets_omraader/udsatte_grupper/prostituerede/handel_med_kvinder.html        
• http://www.lige.dk/files/PDF/2007_Menneskehandel.pdf        
• http://www.seksualpolitik.dk/trafficking-analyse.html

Find mange flere links på http://undersoegsagen.wordpress.com/artikler-olign/

Kort vil jeg starte med at pointerer, at der ikke bare er to fløje i denne sag. I hvert tilfælde har jeg svært ved at identificerer det billede som jeg føler at de foreninger, der står bag 8. marts-initiativet (tag stilling, mand) lancerer. Under konferencen fik jeg lige kigget i deres folder og der står:

”Den danske debat står skarpt mellem tilhængere og modstandere.

Prostitutionstilhængere repræsentere alt lige fra passiv accept af prostitution – ”det vedrører ikke mig” – til aktiv politisk kamp for at bevare mænds ret til at købe sex – ”ingen skal blande sig i andres seksualliv”.

Nogle prostitutionsmodstandere mener, at prostitution er forbundet med usædelig opførsel, at der er tale om umoralske handlinger. Andre, bl.a. 8. marts-initiativet, mener, at prostitution er seksuel udnyttelse af de mennesker, der betjener sexkøberne, altså at accept af prostitution er accept af en rå og kynisk behandling af andre.”

Jeg mener godt man må blande sig i andres seksualliv, så længe vi accepterer og anerkender, at vi er forskellige. Jeg mener ikke, at jeg forholder mig passivt. Og jeg mener heller ikke at jeg fører en aktiv kamp for mænds ret til at købe sex. Betyder det så at jeg hører til på ”den anden side”? Spørger du Hanne Helth, Balder Mørk og andre der repræsentere 8. marts-initiativet, så er jeg ganske sikker på at svaret er ”Nej”. Min konklusion er derfor at det ikke kan gøres op så sort hvidt som de bliver gjort i folderen – og blev gjort i dag! Der er nuancer. Og faktisk var det dejligt at høre Seksualpolitisk Forum pointere, at de ikke ønskede denne fløjdeling, men at de ønskede at der kunne tages en saglig debat.

Men det kunne der desværre ikke. Jeg forstod i den grad i dag, hvad det egentlig handler om. Det handler om den retorik, der bruges i debatten, det handler om den måde en gruppe mennesker sprogligt diskrimineres og udstilles. Ja, prostituerede blev i dag sammenlignet med køkkenredskaber, brugte biler, selvfornægtende børn, der led af Stockholmsyndrom!

Var ”den anden fløj” så bedre? Ja, det synes jeg. De brød ind under indlæggende og de var i forsvar. Men man må også forstå, at allerede inden høringen følte SIO sig afvist. De havde ikke fået lov at deltage i panelet. Allerede det havde gjort at de ikke følte sig ligeværdige i debatten. Forestil dig at vi tog en debat om sygeplejersker uden at lytte til sygeplejerskerne. Sikke et ramaskrig vi ville opleve. Og forestil dig hvor undertrykte sygeplejerskende ville føle sig, de ville straks slå på at de ikke blev anerkendt, accepteret og lyttet til. Så nej, det var ikke heldigt at de brød ind, men jeg synes det var forståeligt – specielt når man tænker på de ord, der blev sat på dem. Ja, stemplet på dem! Og når de så pointerede, at de blev overhørt, blev de mødt med kommentarer som ”jamen I har da fået meget taletid i dag!”. Men der er altså en grundlæggende forskel på det at få taletid og anerkendelse. Og her var der behov for anerkendelse. Jeg siger ikke, at man behøver at være enig, men man bør som minimum anerkende andre synspunkter – og ikke afvise dem med ord som selvfornægtelse.

En af de prostituerede rejste sig da vi nærmede slutningen og sagde (jeg skriver frit fra erindring, så betragt det ikke som ordret citat): ”Jeg er engang blevet voldtaget, men jeg har aldrig følt mig så ydmyget som i dag”.

Lige nu er jeg for træt til en større uddybning, men en af de nærmeste dage så lægger jeg et lille referat ud - jeg skal bare lige have analyseret mine egne kragetæer først ;-)

Jeg skal til Skanderborg Festival og jeg glæder mig.

Det betød at jeg i dag lige skulle ind og tjekke om der var noget nyt på deres hjemmeside - og sørme så -der er en nøgen trold!

Jeg håber den får lov at løbe frit inden Dansk Kvinderåd, Kvinder for Frihed og lign. anklager den for at være utæmmelig og derfor pudser forbrugerombudsmanden på den ;-)

I går på vej til udvalgsmøde i Nyborg havde jeg nær kørt galt, da jeg hørt at Klaus Bondam nu, i ligestillingens navn, vil ændre køn på lyssignalerne.

Jeg kan ikke lade være at tænke over hvilket signal det sender at vi bruger penge til at udskifte lyssignaler for at kunne fremvise kvinder som stereotyper på et lyssignal.

Det er da en ommer!

Jeg tror vi skal begynde at se prostituerede som individer. Og lige så forskellige mennesker er, lige så forskellige er prostituerede. Nogen har valgt prostitution selv, nogen finder ud af det var et fejlvalg, nogen oplever at det bare lige er dem, andre tvinges og andre igen handles! Og hvordan gør man så med en så differentieret gruppe?

Jeg tror det er vigtigt, at vi ikke slår alle over en kam. At forbyde prostitution mener jeg vil svare til at skære alle over en kam – og erfaringerne fra Sverige viser, at det gør alt endnu mere gråt og endnu sværere at differentiere hjælpen. Hvis vi virkelig vil hjælpe de mennesker der har brug for hjælp, så mener jeg først og fremmest at vi skal lade de kvinder der er ofre for menneskehandel få lov at blive i Danmark. Det kan da ikke undre at kvinderne er uvillige til at hjælpe med at afslører bagmændene, når de ved at de efter 100 dage bliver sendt retur. Hvem mon står og venter derhjemme?

Dernæst så mener jeg vi skal acceptere, at der er nogen der har valgt dette fag, på samme måde som du og jeg har valgt vores erhverv. Om de er lykkelige eller ej er ikke en debat jeg synes er rimelig, jeg synes det er langt mere rimeligt at sige ”ok, hvordan sikrer vi så at de har ordentlige arbejdsforhold? Hvordan sikrer vi at de ikke bliver udnyttet, misbrugt, tvunget osv.? Hvordan sikrer vi, at dem som ikke ønsker at være prostituerede nemt kan komme ud af det? Hvordan får vi prostitutionen ud af gråzonen?”

Først og fremmest så skal vi tale med de prostituerede selv. Det nytter ikke at vi afviser at medinddrage dem i debatten om dem selv, fordi vi mener at være bedrevidende. Det er groft. Ja, direkte uanstændigt! Hvor nedladende er det ikke at sige til nogen, at din mening tæller ikke for du ved ikke hvad der er bedst for dig selv? Jeg ved godt, at jeg nok arbejder lidt for meget og det er nok ikke sundt i det lange løb, men hvis der kom nogen og direkte umyndiggjorde mig, så ville jeg godt nok blive pissesur! Og det er faktisk, hvad der sker gang på gang når det handler om prostitueredes forhold. At der er nogen, der skulle have valgt det af helt egen fri vilje er grænseoverskridende for mange, men ikke desto mindre så virker det til at være tilfældet hvis man besøger de prostitueredes egen side www.s-i-o.dk. Disse kvinder skal adskilles fra gruppen af tvungne og handlede.

Og så skal vi altså ville lytte til dem, det nytter ikke, at der bliver arrangeret store flotte konferencer, hvor de prostituerede ikke må deltage. D. 2. juni afholdes der en stor flot konference, men uden repræsentation fra SIO, fordi man ikke vil acceptere at de deltager anonymt i konferencen (selvom identiteten vil være arrangørerne bekendt)!

Jeg mener vi skal indfører en eller anden form for statskontrol og jeg kan bakke helt op om seksualpolitisk forums forslag. Et forslag som tager højde for at der er forskellige grunde til at man bliver prostitueret, et forslag som vil medvirke til at få fjernet noget af den stigmatisering, der i dag er knyttet til det at være prostitueret og som medvirker til at det er svært at stoppe som prostitueret. Et forslag som sætter en social indsats højt. Men også et forslag som – og det er det vigtigste – anerkender at vi har med en blandet gruppe at gøre, og der skal være plads til alle, samtidig med at tvang o.lign. på ingen måde er accepteret.

Dette forslag tror jeg vil kunne hjælpe rigtig meget i forhold til at gøre noget for både de kvinder som har brug for hjælp og de kvinder som bare ønsker ordentlige arbejdsforhold. Vi vil få kastet lys over området  – og ikke som i Sverige skjule prostitutionen – og vi vil kunne hjælpe dem, der har behov for hjælp.

Samtidig bør vi også nytænke rufferiloven. I mandags så vi et eksempel på hvordan rufferiloven skal sikre at prostituerede ikke bliver udnyttet. Men reelt set så medvirker rufferiloven til at prostitution er et kriminelt område. De prostituerede som ønsker ordentlige forhold i form af fælleshuse o.lign. må ikke dette, da udlejer så kan anklages for rufferi. Der må heller ikke hyres f.eks. vagtpersonale, telefondame, osv. Det hindrer deres sikkerhed. Det hindrer at bordeller og escortbureauer byder på ordentlige, sikre forhold - for det koster selvfølgelig en investering far bordelejerens side, så der må være mulighed for et lille afkast - som i alle andre erhverv. Med en statskontrol, en licensordning med jævnlige tjek af forholdene, kan vi stille krav til ordentlige forhold for sexarbejderne. Sikkerhed, Sikker sex. Begrænset indtjening. Ingen udenlandske sexarbejdere uden arbejdstilladelse. Videregivelse af tilbud med faglig, social og pskyologisk rådgivning, mm. Bør vi ikke sikre disse personer i stedet for at udsætte dem for frygtelige bagmænd som dem vi så i mandags?

Lad os give ofre for menneskehandel lov til at blive her i Danmark, lad os få en licensordning til prostituerede og lad os nytænke rufferiloven!

(tyvstjålet fra www.180grader.dk)

Så har DR lavet en glimrende dokumentar vedr. kvindehandlens bagmænd. Og jeg mener virkelig at det er en glimrende dokumentar. Den sætter fokus på nogle problemer, som ikke er ukendte, men stadig ulykkelige. Og noget vi bør sætte massivt ind mod. Det er frygteligt at der ikke bliver gjort nok for at hjælpe disse kvinder. F.eks. er det helt forfærdeligt at disse kvinder ”bare smides ud” af Danmark, for blot at komme retur til folk, der gerne vil have en masse penge tilbage og så ellers møllen igen. Det er ikke acceptabelt. Og vi bør få lavet vores lovgivning om, så vi reelt kan hjælpe disse kvinder.

Men jeg vil pointere at dette billede heldigvis ikke er generelt. I Danmark formodes op til 5 %* ifølge Rigspolitiet at være ofre for menneskehandel. Og det er bestemt 5 % for mange. Men for at dette tal ikke skal stige vil jeg endnu engang anmode om at vi ikke indfører et sexkøbsforbud. Et sexkøbsforbud vil nemlig have den konsekvens at flere af de frivillige prostituerede vil blive nødt til at gøre sig afhængige af andre. Det vil gøre arbejdsforholdene betydelig værre. Og det vil blive endnu sværere at hjælpe ofrene for menneskehandel, fordi området vil blive endnu mere mørkelagt og prostituerede vil blive blandet sammen med ofrene.

 *) Tilføjelse 20. maj: Op til 5 % af de udenlandske prostituerede (2500). Altså op til 125 personer.

Vibeke Manniche har mange hatte - bl.a. er hun forkvinde for Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger og for foreningen Kvinder for Frihed.

Som forkvinde for Kvinder for Frihed handler tørklædedebatten om hvor undertrykte de stakkels kvinder, der tvinges til tørklædefænglser er. Da det åbenbart ikke har været overbevisende nok til at alle gik imod tørklæder, så må man jo lige pludselig skifte hest og selv medvirke til undertrykkelsen, mytedannelsen og mistilliden af en gruppe mennesker (det har hun egentlig gjort i lang tid, dog med et mere "sympatisk" udtryk), derfor kan man nu både høre i radioavisen og læse i Politiken at "Vibeke Manniche mener ikke, at patienterne kan føle sig sikre på, at læger med muslimske tørklæder vil yde kristne eller kvinder den optimale hjælp i alle situationer."

På sin blog - Kvinder for Frihed (jeg synes stadig det er det mest selvmodsigende navn overhovedet!) - skriver hun "At diskussionen overhovedet er nødvendig - år 2008 - er i virkeligheden det mest ejendommelige". Det er da ikke spor ejendommeligt når forholdsvis kendte personer som hende selv vælger at gå ud og skabe frygt og mistro mod dem som bærer tørklæder. Havde Vibeke Manniche virkelig ville gøre noget, haft en intention om at kvinder skulle være frie - også til at bestride de erhverv de ønsker - så havde det været klædeligt om hun havde taget tørklædedebatten på en måde hvor man hverken siger at tørklædet er et fængsel eller at man ikke kan have tillid til tørklædebærende læger - men simpelthen tager en debat på et niveau, der ikke involverer mytedannelser, angst, usikkerhed, mistillid og fordomme - hverken til den side, der hedder, at der ikke er problemer med tørklæder og heller ikke til den side, der siger, at der kun er problemer med tørklæder. Men det tror jeg ikke er Vibekes formål - det er bedre at få etableret et billede af hvordan en kvinde bør være, se ud, tænke og mene, og hvis man som kvinde vil være fri, så skal man tilpasse sig dette billede! Og med til billedet hører ikke tørklæder, men måske forskellige hatte ;-)

Jeg har gennem et stykke tid arbejdet på at lave et stykke papir med Halvtreds Holdninger! Det har jeg nu fået lavet. Og hvorfor så det? Der er faktisk flere grunde. Det handler om at jeg selvfølgelig gerne vil vise jer læsere hvad jeg står for, men i lige så høj grad handler det om at blive skarpere. Hvis jeg her på siden offentliggør en liste med Halvtreds Holdninger, vil der forhåbentlig komme en masse kritiske spørgsmål til mine holdninger og en masse gode argumenter mod mine holdninger. Og mange af tingene havde jeg måske ikke selv overvejet og nogle af tingene kan måske få mig til at skifte holdning. Det vil i hvert tilfælde blive spændende at blive udfordret på mine holdninger.

Ud over at præsentere mine holdninger i punktform, som jeg gør nu, så er tanken at jeg stille og roligt skal have lavet små uddybende indlæg om hvert emne med mine argumenter - så på sigt skulle alle 50 holdninger gerne have et link. Men i dag (og et godt stykke frem) vil der ikke være link. Det er et stort, sjovt og spændende arbejde, men det tager også lidt tid. Jeg håber, at alle I medlæsere måske vil være med med argumenter for og imod.

Jeg ved at nogle af holdningerne er negativt formuleret og egentlig ville jeg foretrække at de alle var positivt formuleret, men indtil jeg finder den bedre positive formulering får de lov at fremstå som nu.

Jeg har lagt holdningerne både herunder og som en særskilt side her på bloggen - så det altid er nemt at finde dem.

Nå ja, og lige på falderebet: Nu er der Halvtreds Holdninger, men det kan altså godt være at der bliver pillet af og sat på - så måske er der ikke altid 50 :-)

Halvtreds Holdninger

• Vi skal have et gennemskueligt skattesystem
• Forebyggelse frem for helbredelse
• Ingen kønskvoter i bestyrelserne, tak
• Øget selvstyre til kommunerne
• Anerkendelse af dansk tegnsprog
• Frie universiteter
• Fjern 300-timersreglen
• DK skal ratificerer FN’s handicapkonvention
• Ja tak til en central barselsfond
• Differentieret moms er godt
• Fri og lige adgang til den primære sundhedssektor
• Flere cykelstier
• Udviste asylansøgere, der ikke kan rejse hjem, skal have lov at arbejde
• Indførelse af progressive grønne skatter
• Straf med resocialisering for øje
• Kun i krig på gyldigt FN-mandat
• Fælles internationale standarder på IT-området
• Fri oplysning – ingen brugerbetaling på biblioteker
• Medieskat i stedet for licens
• En SU man kan leve og læse for
• Fortsat religionsfrihed
• Mere vedvarende energi
• Intet sexkøbsforbud
• Ja til tørklæder i det offentlige rum
• Mere tillid til sagsbehandlere
• Mindre bureaukrati i den offentlige sektor
• Øget U-landsbistand
• Fjern fradraget fra de private sundhedsforsikringer
• Rygestop – med omtanke!
• Gør børnechecken indkomstafhængig
• Lodspligt i farlige farvande
• Menneskerettigheder går forud for national lovgivning og kulturelle traditioner
• Mere økologi
• Bedre seksual- og sundhedsoplysning i skolerne
• Smileyordning hos piercerer og tatovører
• Grundloven skal revideres
• Tegnsprogstolkning af offentlige hjemmesider
• Alle danskere skal kunne bo i Danmark med sin ægtefælle og sine børn
• Kun A-hold i sundhedssektoren
• Øget grundforskning
• Fjern den øremærkede barsel
• Afskaf kontanthjælpsloftet
• Pauseknap ved mistanke om alvorlige bivirkninger i godkendte lægemidler
• Tillidsreform – ja tak
• Ligestilling er lig lige muligheder, ikke lig lige repræsentation
• Afskaf lukkeloven
• Færre farvestoffer i madvarer
• Vi skal automatisk registreres som organdonorer, men med let adgang til at framelde sig
• Adskillelse af kirke og stat
• Genindførelse af gruppeeksamen

Helt ærligt så er jeg ganske forundret over at historien overhovedet bliver trykt. Jeg forstår godt, at det bliver undersøgt, det virker jo en smule mystisk - men når det nu er undersøgt og det viser sig at være et slag i luften, så synes jeg det er imponerende, at der bliver brugt spalteplads på det.

Selvfølgelig skal folkevalgte ikke kaste rundt om sig med skatteborgernes penge til private formål, men hvor nidkær skal vi være. Jeg håber at dette hysteri vedr. Lars Løkke snart kan slutte, så vi kan få lidt politik på bordet i stedet.

F.eks. har historien om at det sociale tolkeprojekt er trukket ud af lovforslaget, der skal vedtages snart, slet ikke været nævnt og heller ikke den gode historie, at det sociale tolkeprojekt forhåbentlig snart kommer op at køre igen. Og hvad med den historie om at Sverige udskyder deres tilbundsgående undersøgelse af sexkøbsforbudets konsekvenser i et helt år og at Lene Espersen m.fl. er fornuftige nok til at afvise Socialdemokratiets forslag om en lignende lovgivning herhjemme indtil vi ved mere - Alle gode nyheder, der da godt kunne fylde lidt mere, hvis I spørger mig :-)

Det er næppe en overraskelse, at jeg har stærke meninger når det handler om ligestilling. Fejlagtigt tolker mange, at jeg mener vi har det fint nok, at der ikke skal sættes ind. Vi kan godt gøre mere for at få flere kvinder i bestyrelser og på ledelsesposter. Vi kan også gøre mere for at få kvinder til at tage mindre barsel/mænd til at tage mere. Og ligeløn er da også noget, der skal debatteres. Men de redskaber, der er blevet foreslået mener jeg er tilbageskridt. Jeg ønsker ikke kvoter og jeg ønsker ikke øremærkning - men at det betyder, jeg ikke ønsker at der gøres noget er en klar overfortolkning. Jeg tror, vi skal fokusere på at give muligheder. Tænke mere kreativt. Pisk, ensretning og forfordeling mener jeg ikke er gode metoder - men at finde de reelle barriere og så gøre noget ved dem tror jeg er langt mere konstruktivt og gavnligt.

Formod ikke, at bare fordi man ikke går ind for kvoter, så mener man at alt er godt, fryd og gammen. Og skulle du nu være i tvivl, så er jeg faktisk super pavestolt af det kæmpe ligestillingsarbejde, der er gjort gennem tiderne - og netop derfor ønsker jeg ikke tilbageskridtet i form af kvoter. Kvoter svarer i min opfattelse til at give kvinder et stempel "ikke god nok" og det har vel næppe været tanken bag ligestillingsarbejdet.

Burka:  

Khimar:  

Tørklæde:

(hvis jeg har misforstået forskellen, må I altså meget gerne skrive til mig og rette mig)

I hvert tilfælde er et tørklæde ikke en burka og heller ikke en khimar – et tørklæde er et tørklæde og du kan stadig se personen – det er noget af det afgørende for mig – og så selvfølgelig friheden. Et tørklæde er i langt de fleste tilfælde et frivilligt valg – men kan man sige det samme hvis vi lovgiver mod tørklæder? Handler det så stadig om et frit valg? Er vi så ikke bare røget over i den modsatte grøft, hvor vi fratager nogen det frie valg, fordi andre mener at vide hvad der er bedst og mest korrekt for alle? Nej – jeg mener stadig at ”kvinder for frihed” bør gentænke deres navn. De ønsker jo ikke frihed, de ønsker at få lov at tilpasse kvinder i deres eget billede af hvad en fri kvinde er. Men de glemmer at så er friheden jo forsvundet. Friheden består i muligheden for at træffe et valg. Det handler om muligheden for at kunne være anderledes, men selvfølgelig også om muligheden for at være som andre. Det er blot ikke længere en mulighed, et frit valg, hvis der bliver lovgivet om hvorvidt man må bærer tørklæde eller ej.

Og hvordan så med tørklædeklædte dommere?

Jeg synes godt vi kan stille krav til dommeres påklædning. Men ikke til hvorvidt de har et tørklæde på eller ej. Lav i stedet en ”uniform” hvori tørklædet indgår – så kan jeg ikke se der er problemer. Det vigtige er at man kan se ansigtet. Håret er ligegyldigt. Skaldede må vel også være dommere? Og kan man så være neutral når man har et tørklæde på? Ja da. Eller nej, for kan nogen være 100 % neutrale? En person der er født og vokset op i DK (med eller uden tørklæde) er jo heller ikke neutral, vi er jo alle påvirket af vores opvækst, samfund og omgivelser. Vi har alle en kulturarv og samfundsarv, som gør at vi ikke er neutrale. Men det diskvalificere os jo ikke i at være dommere. Det er ikke hvem som helst der bliver udpeget til dommere. At blive udpeget handler ikke om religion, men om kvalifikationer. Og derfor mener jeg det er absurd at tale om at dommere ikke må bære tørklæde.

1. sætning lyder:

”Når man har fået et barn, må man tage sig af det, om man har lyst eller ej. Vi er sikkert flere, der troede, at der ligesom var "nogen andre", der havde et medansvar for de der børn. Det er der ikke. Børn er forældrenes ansvar. Børn har ofte - men ikke altid - en mor og en far. I så fald, har disse to for mig at se et fælles ansvar for deres børn.”

Min ”over”fortolkning går på at man ikke er en ansvarlig forælder hvis man ikke tager min. 3 måneders barsel, som er det der skal øremærkes (er øremærket for kvinden). Gad vide hvor stor en del af Danmarks befolkning, der blev dømt uansvarlig der? Og hvorfor gøre ansvarlighed afhængig af om man holder barsel. Handler det ikke om at være en god forælder. Er man virkelig kun det hvis man holder barsel? Jeg er ganske enig i at man som forældre har et ansvar og det er fælles – men jeg mener ikke at ansvaret alene afhænger af hvem der holder barsel.

2. Sætning lyder:

”Jeg mener at en øremærket barsel til mænd vil gøre at de kommer mere og mere på barsel. Og det vil gøre dem til mere engagerede og deltagende forældre.”

Ja, øremærket barsel til mænd vil da selvfølgelig betyde flere mænd på barsel. Specielt hvis de samtidig får at vide, at de er uansvarlige, hvis de ikke holder barsel. Og endnu mere hvis min ”over”fortolkning her også er rigtig: At man er en mindre engageret og ikke-deltagende forælder, hvis man fravælger barslen! Ja, så kan det skam også være, at der er nogle af de få kvinder, der ikke har holdt 3 måneders barsel, der skal begynde at tænke sig om – I er simpelthen ikke gode nok forældre!

DET KRÆVER NEMLIG 3 MÅNEDERS BARSEL, AT BLIVE EN ANSVARLIG, DELTAGENDE OG ENGAGERET FORÆLDER!

Nå, men i hvert tilfælde så kan I se kommentarerne i fuld længde her.

Jeg vil selvfølgelig anbefale at I læser den derinde, for der er også en efterfølgende spændende debat. Men for god serviceminded orden poster jeg den også lige her :-)

Pligt og tvang - vejen til ligestilling?
Dagens klumme: Linda Kristiansen skriver om dem, der vil ensrette familiernes barselsadfærd og kommer med sit eget forslag: Slip friheden løs!
Af Linda Kristiansen

"Øremærkning er den eneste vej frem!". Hvor tit har jeg ikke mødt bemærkninger som den - og "kvoter er den eneste vej frem!". Måske bør vi lige få defineret "frem mod hvad" inden, vi går videre frem ad vejen.

Emnet er barsel. Målet er ikke helt afklaret. Handler det om ligestilling, barnets tarv, ensretning, rettigheder, pligter eller? I hvert tilfælde vil jeg gerne præsentere mine mål og min vej i dagens klumme.

Debatten kører på højtryk. Hvordan får vi manden til at tage mere barsel? Eller vendt om (bare for sjov), hvordan får vi kvinden til at tage mindre? Forslaget lyder "øremærk 12 uger til manden". Mit forslag lyder "fjern den nuværende øremærkning på 12 uger til kvinden".

Og allerede nu kan jeg fornemme de kritiske røster: "Status quo er ikke godt nok, vi er nødt til at gøre noget". Ja! Jeg har aldrig sagt og mener heller ikke, at status quo er godt nok. Der bør gøres noget. Jeg tror bare ikke, at pisk og ensretning af familiestrukturer er vejen frem - eller det håber jeg ikke, det bliver.

Bare fordi jeg ikke går ind for øremærkning, betyder det ikke, at jeg ikke går ind for ligestilling. Jeg mener bestemt, vi skal stræbe efter ligestilling. Og den mener jeg godt kan opnås ad andre veje. Og jeg mener heller ikke, at ligestilling "bare er et privat anliggende". Barslen er absolut noget af det vigtigste og mest grundlæggende i ligestillingsdebatten. Og jeg synes også, at samfundet har et ansvar og en opgave for at være med til at skabe rammer, der kan forbedre ligestillingen. Men at tvinge ligestilling ned over familien, det mener jeg er forkert.

Ligestilling handler om at have lige muligheder og rettigheder - og ja, pligter! Og vi er selvfølgelig stillet lige, hvis mændene pludselig også får "pligt" til at tage barsel, på samme måde, som kvinden har det i dag. Ind imellem virker det som om, at hvis vi skal opnå ligestilling, så er der kun en vej - øremærkning. Men var det ikke bedre, om vi gik efter at blive stillet lige og havde lige mulighed for at tilpasse sit familieliv efter behov, lyst, muligheder, evner, individuelt - uden pligt til at indrette os efter nogen andres idéer om, hvad der er godt for alle, hvordan et godt familieliv ser ud?

Er det ikke bedre, om vi begynder at vende tingene lidt om og tænke anderledes, i stedet for kun at fokusere på, hvor vi bør gribe ind, men måske også kigger på, om vi i dag griber ind nogle steder, der hindrer ligestillingen. Måske findes der steder, hvor vi kan give lidt slip - have lidt tillid. Og så selvfølgelig hjælpe på vej med forskellige positive tiltag som central barselsfond, ligelønskommission, mere oplysning vedr. den fleksible barselsorlov, som i dag er stort set hemmelig, men faktisk kunne være et rigtig afgørende skridt i form af bedre fordeling af barslen.

Jeg bryder mig ikke om øremærkningstanken, fordi jeg ved, at flere vil blive dømt "ikke god nok".

Hvordan kan det være, at der sidder nogen og har så godt et kendskab til min familie - ja, alles familier - at de ved, hvad der vil fungere for os. De ved åbenbart, at vi alle uden undtagelse har bedre af at gå hjemme i tre måneder med vores børn. De ved også, at vi alle uden undtagelse har valgt forkert, hvis vi har valgt at være på deltid og derfor er økonomisk afhængige af, at ægtefællens indkomst er forholdsvis uændret. Og de ved, at alle børn uden undtagelse har bedre af at komme i institution 3 måneder tidligere, frem for at den forælder, som gerne vil tage hele barslen, passer barnet.

Og det får mig så lige til at vende tilbage til, hvor det er vi er på vej hen. For hvorhen er det egentlig?

Hvor er det, vi kommer hen med en øremærket barsel?

Ligestilling: Ja.

Barnets tarv: Nej. For hvis en af forældrene af en eller anden grund ikke holder sin øremærkede barsel, så forsvinder den - og barnet skal i et pasningstilbud tidligere.

Ensretning: Helt bestemt. Familiens frihed til at indrette sig, som den finder bedst, er dømt uegnet og har tabt til fordel for ensretningen af, hvordan et familieliv bør indrettes.

Rettigheder: Tjah, hvis man mener, at det er en ret at kunne fravælge sin barsel, på trods af at man så ved, at barnet bliver taberen. Jeg mener mere, det lugter lidt som en tvungen ret.

Hvor er det vi kommer hen ved at fjerne al øremærkning og i stedet fokusere på andre indsatsområder?

Ligestilling: Ja.

Barnets tarv: Ja. Familien indretter sig, som den mener er bedst for den.

Ensretning: Nej, det er ok, at ønske andre familiemønstre.

Rettigheder: Ja. Familien har ret til at gøre, hvad den mener er bedst. Barnet bliver ikke brugt som gidsel til at tvinge familier til at indrette sig på en bestemt måde. Faktisk mener jeg, at vi så kan begynde at snakke om barnets ret til barsel frem for moderens eller faderens ret. Det må da være et gode.

Nu er det jo sat rimelig sort/hvidt op her. Jeg mener selvfølgelig ikke, at fjernelse af øremærkning alene løser alt. Nej, vi bør også arbejde på en central barselsfond, vi bør arbejde på holdningsændringer, vi bør få en ligelønskommission til at kigge på, om der kan gøres noget, for at lønniveauet mellem typiske kvindefag og mandefag udjævnes, og vi bør acceptere, at nogen vælger at satse på karriere frem for barsel. Og oplyse om at det er muligt at gøre begge dele!

Der findes i dag mulighed for fleksibel barsel/deltidsbarsel. Så beholder begge parter en tilknytning til arbejdsmarkedet - en tilknytning jeg tror er afsindig vigtig. Og vi kan måske også lære lidt af finanssektoren, hvor parterne ved overenskomstaftalen i 2002 valgte at sætte øget skub i mændenes barselsorlov ved at tilbyde 14 uger med fuld løn til de mandlige finansmedarbejdere. Det har øjensynligt virket, for mændenes forbrug af barselsorlov i finanssektoren er steget med hele 65 procent i løbet af de første tre år, efter at ordningen blev indført. Noget kunne altså tyde på, at det ikke er lysten, der mangler - men den økonomiske mulighed.

Jeg tror, vi vil se, at flere mænd vil tage barsel, hvis de kan se, at det ikke påvirker deres arbejde og familiens økonomi i væsentlig grad. Vi vil se flere mødre være villige til at lade faderen tage barsel, hvis de kan se, at de stadig kan være meget sammen med barnet, samtidig med at de kan have en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vi skal blive bedre til at anerkende og tillade, at vi er forskellige. Selvom jeg jo klart er af den mening, at det bedste er at være på arbejdsmarkedet og lade manden tage 9 mdr. barsel, så er det jo ikke givet, at alle er enige. Jeg kunne ikke drømme om at tvinge alle til at leve på "min måde". Og så synes jeg, vi glemmer barnet alt for meget. Barslen bør være barnets og ikke morens eller faderens.

Jeg vil gerne derhen, hvor vi har ligestilling, rettigheder og barnets tarv som mål. Jeg vil gerne gå langt uden om ensretningen. Så foreløbig har jeg fundet min vej til målet - fjern øremærkning og fokuser på de områder, der forhindre kvinder i at afgive barsel og mænd i at tage den.

Linda Kristiansen er folketingskandidat for Det Radikale Venstre og blogger på lindakristiansen.wordpress.com

Men det betyder ikke at jeg ikke er med – faktisk så har jeg læst, tænkt over og blevet irriteret over lægemiddelstyrelsens redegørelse vedr. Omniscan.

Den er på ingen måde fremadrettet – mest af alt dufter den af lidt håndsæbe!

Trine Petersen har spurgt på www.radikale.net, hvad vi gerne ville spørge vores forebyggelses- og sundhedsminister om – jeg har svaret:

” Jeg synes det ville være dejligt at få at vide

- hvad han vil gøre for at sikre at bivirkninger på medicin indrapporteres (det sker desværre ikke altid i dag, selvom lægerne har pligt de to første år et produkt er på gaden. Og derefter pligt til at indrapportere alvorlige bivirkninger - mange læger gør det ikke fordi de mener det er nytteløst! (det er lige kommet frem i sidste uge i forbindelse med Omniscan-sagen))

- om han vil sikre at medicinske produkter, der er mistanke om at have for mange alvorlige (f.eks. død) bivirkninger, trækkes tilbage mens det undersøges (det blev ikke gjort med Omniscan og har derfor kostet mange livet og invalideret endnu flere. Problematiken omhandler ikke kun Omniscan, den er bare et godt (eller rædselsfuldt) eksempel)”

Jeg har også blandet mig i debatten om vores arbejde med 2015-planen. Og det kan du også. Debatten er åben for ALLE. Lige nu arbejder vi med det afsnit der omhandler voksne på kanten af arbejdsmarkedet.