Med endnu en kop rygende varm kaffe ved min side, holder jeg mig siddende oprejst efter en formiddag med undervisning og en nat uden megen søvn. På vej i seng ved 23 tiden i går, opdager jeg pludselig en besked på min mobil: "Hej i 2. Vil i med på sejltur NU? Vejret blir dårlig de næste par dage. Hilsen Lars". Det er et tilbud der er for godt til at afslå, og et kvarter senere mødes vi med vores sønderjyske praktikkoordinator på kajen. Vejret er stille, det afdæmpede lys på denne tid af døgnet får farverne til at stå endnu klarere, og med 32 knob flyver vi afsted, forbi Assequtaq, den nedlagte bygd (hvor kun 1 mand bor tilbage!), videre forbi en anden bygd, Sarfannguit, og ud til det ørredsted hvor Lars tidligere har haft heldet med sig.

Endelig er vi fremme, og kan nu kaste anker og snøren i vandet. Kort efter har René bid. Det tager lang tid at hale den ind til båden, men så pludselig kan vi se det sølvfarvede skind sprælle under overfladen. Wow, den er stor! I båden bliver den nedkæmpet med et stykke træ, og nattens største fangst er sikret. I løbet af den næste halve time fanger vi hver en fjeldørred mere, men i mellemtiden er det blæst op, og i frygt for at blæsten tager til, vender vi næsen mod Sisimiut, som vi, efter at have reddet på mange spidse bølger, rammer klokken halv fem. Byen sover stille, og efter lidt kirugisk arbejde på fiskene kan vi nu også gå i seng en fantastisk oplevelse rigere!

I aften står den altså på fisk med fisk, og vi får gæster!

Siden da er der ikke sket saa meget. Vi begynder at taenke meget paa, at komme en tur til Danmark snart. Selvom det bliver et lynvisit, saa glaeder vi os rigtig meget.

Den 26. er der afslutning paa skolen og boernene bliver der om aftenen og overnatter. Naeste dag til middag er der saa sommerferie. Den. 21. skal Henrik til Arsuk og spille fodboldkamp (Groennedal - Arsuk). Om aftenen holdes der grillaften paa stationen og det skal nok blive hyggeligt.

Børn der bader i 2 grader varmt vand?!

Ofte løber tiden fra mig, og når jeg for et kort øjeblik føler at jeg har fået styr på den, er den som en glat fisk væk igen. Sådan går det til at jeg i de mange lyse nætter, igen og igen overraskes over at klokken har passeret midnat. Det er solen der snyder mig! Heroppe er den utrættelig, og går aldrig rigtig i seng. Dette fantastiske lys gjorde René og jeg forleden brug af, da vi ved en nitiden vandrede ud i fjeldet. Vi fulgte et vandløb og nød den klukkende lyd af vand på sten, alt imens vi spejdede efter fisk. Og fisk var der! (Hvem der blot ikke havde mistet sin taske med fiskestang hos SAS...). Netop da vi følte os allermest væk fra civilisationen, får vi pludselig øje på nogle mærkelige skikkelser på isen ved den anden side af en sø. Det er børn i våddragter der bader! I et øjeblik står vi som forstenede og glor på dem mens de hopper og springer rundt på flagerne. Børn der bader i 2 grader varmt vand?! Vi fandt en lille top i nærheden, hvor vi sad en rum tid og nød solen, før tiden pludselig var løbet fra os igen, og det var tid til at finde hjem. 

Her til morgen havde vi en enkelt lektion i matematik, og den forløb med at finde en vinder i de uofficielle grønlandske mesterskaber i mennesketrekanter! Eleverne fik udleveret et stykke snor, og af den skulle de så skabe trekanter ud fra nogle givne vinkler. Det kom bl.a. til at se sådan her ud: 

I dag brugte vi så Geogebra (http://www.geogebra.org) til at måle efter på fotosne hvilket hold der kom tættest på den mest præcise mennesketrekant. Vi venter stadig spændt på en afgørelse!

Vi oploader lidt billeder senere.

Hverken grønlandske eller færøske seere kunne følge kampene mellem Schweiz – Tjekkiet, Portugal – Tyrkiet, Tyskland - Polen, eller Østrig – Kroatien direkte på de statslige kanaler. Sendetilladelsen til kampene var ikke forhandlet på plads af danske TV2

Køleskabet på lærerværelset har ikke været åbnet de sidste 10 min., men alligevel har lugten af Gammel Ole ikke fortaget sig. Min første tanke var at der var en der havde lettet lidt luft (det er ikke så pinligt heroppe), men ved nærmere forsøg på skyldplacering opdagede jeg at lugten kom fra køleskabet i hjørnet! Kl. er 13.30 her, og for anden gang lægger vi mandagsunderivsningen bag os. Endnu en dag med en praktiklærer der er syg, og en anden der er til prøve. Men det virker ikke til at det er noget som eleverne ikke er vant til, og de tager det cool. Problemet er blot at der så på sedlen over de daglige aflysninger af timer, står at timerne er aflyst pga. sygdom, og så dukker man som praktikant op til en halv klasse elever. Når jeg så måske er heldig at hele klassen kommer i morgen, er det svært at bygge videre på det, den ene halvdel af klassen lavede dagen før. Men til det mere positive! Vi havde idræt i dag, og pga. lukning af sportshallen spillede vi grønlandsk rundbold, en slags stikbold, og alle var rigtig meget på! Ingen klynkeri over at blive ramt af bolden osv. Fedt at se at eleverne fungerer temmelig godt sammen i en sådan sammenhæng.

Men fra rundbold til fodbold! Af en eller anden grund kunne den lokale tv-station KNR alligevel ikke vise fodbold i TV her i weekenden. Her er kun én kanal, og nettet er for langsomt (og dyrt), så vi endte med at få tilfredsstillet den værste sportslyst med lidt atletik og formel 1 (Ja, det har virkelig været en inaktiv weekend!). Jeg kan ikke lade være med at tænke at man som inuit må føle sig noget overset fra Danmarks side. TV2, der skulle forhandle rettighederne, sagde at forhandlingerne om at sende EM på Færøerne og Grønland, endnu ikke var på plads. Men underligt at en privat færøsk TV station så alligevel kunne sende kampene? Hul i det, der er fodbold om 1 minut, og jeg vil vende snuden hjemad hurtigst muligt og krydse fingre for at min 1-0 tip i Frankrigs favør holder!

I supermarkedet er det billigere at købe moskus- end svinemedister

Der er meget at se på Grønland! Og hvis jeg selv skal sige det, har vi (René og jeg) udnyttet de første 5 dage temmelig godt. Jakob, som er en af René's gamle medstuderende, er leder af musikhuset i byen, og han har hjulpet os med forskellige ting her i byen. I går tog han os så med ud på en stroppetur mod en top med det opfindsomme navn: "Punkt 554". Der findes også en del forskellige grønlandske navne for den samme top, men man har ikke kunnet blive enige om ét, og derfor har man ligesom mange andre steder, blot kaldt en top for: "Punkt", efterfulgt af højden.

Det var en flot tur, der desværre ikke helt kunne fuldføres pga. for meget sne. Men vi nåede en anden top, og derfra kunne man se ud over byen og det dybe og hemmelighedsfulde hav. Bag ved os strakte naturen sig længere en øjet kunne række, og det formentlig ubeboet. Overvældende.

"Naturen her på Grønland, den er lidt som et stort køleskab" sagde René forleden efter at vi havde været ude og fiske efter rød-, torsk- og hellefisk. Det var Lars der havde inviteret os med ud i hans båd, og, veludstyret som han er, havde han selvfølgelig fiskegrej nok til vi også kunne være med. Og det med snører der kunne ville kunne trække op til 20 kg. tunge fisk i land.. Det var en kæmpe oplevelse at ligge i en fjord, omgivet af sneklædte bjerge, og tænke på de store dyr der muligvis svømmede rundt under båden. En fisk i 20 kg.-klassen blev det dog ikke til i denne omgang, men jeg fangede da et par torsk, som jeg så senere donerede til nogle slædehunde. Det var ikke sket derhjemme! Men er efter sigende så mange fisk, at det faktisk ville være spildt arbejde at stå at rense torsk på under 35 cm.. Det er noget andet end at stå og fryse fingrene af derhjemme for et par sild.

Vi kiggede efter sæler og hvaler, men så ingen. Da vi så kom hjem i havn, mødte vi en grønlandsk gut der havde fået ram på en sæl. "Hvor fandt du den?" spurgte jeg. "Ude ved de yderste øer, men der er masser af dem. Jeg så også 7 hvaler..". Jeg tror det kræver træning at have øjnene med sig.

Forleden spiste jeg Moskusmedister, og i dag spiste jeg hvalsuppe til frokost på skolen. Det var der flere nysgerrige mørke øjne der fulgte min ske, og folk spurgte "smager det godt?". "...Det smager ikke dårligt" var mit bedste svar. Det yderste kød er faktisk stort set bare fedt, og konsistensen minder lidt om tyggegummi. Det svulmede op i min mund, og jeg er nået den konklusion at det nok er mere spændende end egentlig godt.

Og så er der selvfølgelig undervisningen! Det har været interessant at have de første timer. Alle vores timer er i 8. klasse, der svarer til 7. i Danmark, eftersom 1 kl. her svarer til børnehaveklasse derhjemme. Jeg underviser de faglig stærke i dansk, og René har de faglige svage. Sammen underviser vi i matematik, mens vi er mere observerende i idræt og religion. Da vi mødte i mandags virkede det lidt som om at det kom bag på vores praktiklærere at vi pludselig var der, og nogle af dem var censorer til 10. og 11. eksamener de første dage. Der var hverken vikar eller klasselokaler afsat til alle timerne, så det var lidt med at føle sig frem! For mit eget vedkommende synes jeg det er gået rimelig godt. Eleverne forstår det meste, og nogle af dem er lidt nonchalant, hvilket betød at jeg endte med under en halv klasse elever i mandags. Men eftersigende havde de fået at vide at de havde fri, og så er det jo forståeligt nok at de ikke var der.

Jeg har det nok ind til videre med det grønlandske skolesystem, som jeg har det med hvalkød. Jeg skal lige vænne mig til det.

Og så var der jo også den der grønlandske sang om kvinden med de flotte sælskindsbukser, men den må i få en anden gang!

Tirsdag var der laegetur til Arsuk. Arsuk er en naerliggende bygd med ca. 250 indbyggere som primaert lever af fiskeri. Forsvarets laege i Groennedal er ogsaa ansvarlig for Arsuk. Derfor arrangeres der ca. hver 2. uge en laegetur til bygden, som vi kan tage med paa. Vejret var helt fint fra morgenstunden. Solen skinnede fra en skyfri himmel og det blaeste ikke ret meget. Det var dog en smule koldt i Arsuk da bygden ligger helt ud til Atlanterhavet. Det tog ca. 1 1/4 time at sejle derover og saa havde vi timerne derovre paa egen haand. Laegen havde denne dag masser at se til, saa vi endte med at tilbringe 6 timer i Arsuk, hvilket er temmelig lang tid i betragtning af at vi brugte lidt over 1 time paa at se HELE bygden. Vi fandt et godt sted at nyde vores medbragte mad. Yalina tog sig en ordentlig lur i klapvognen mens vi gik rundt i gaderne.

Joy fik handlet lidt saelskind som hun selv syer noget af og mens vi ventede paa Doc, kom der en baad ind i havnen med friske fisk. Vi gik ned til ham og spurgte om vi kunne koebe lidt af ham. Selfoelgelig kunne vi det! 1 roedfisk og 1 hellefisk. Ialt ca. 2 Kg og pris...... 50 kroner siger han (fiskeren). Det var jo ganske billigt synes vi, saa vi kunne da godt lige koebe 1 hellefisk mere. De smager jo helt fantastisk. Det er desuden heller ikke nogle fisk vi selv kan fange da de lever paa meget dybt vand, saa det var jo med at slaa til. Vi ved heller ikke hvornaar vi kommer forbi igen.

Naa, men da vi kom hjem skulle fiskene renses og saa smuttede Henrik paa vagt til kl. 22.30. Helt bombet var vi allesammen af al den friske luft, saa vi har sovet rigtig godt.

Onsdag middag spiser vi den friske roedfisk som Joy faar noget godt ud af.

Torsdag skal Yelly paa vandretur med skolen. De skal gaa til Laksebunden, hvor de skal overnatte i hytten paa rigtig spejdervis. Hun kommer hjem igen fredag middag. Det bliver meget sjovt for ungerne at der sker noget andet end den daglige skolegang.

Paa loerdag har vi reserveret en baad, som vi vil sejle en tur i. Yelly bliver ved med at spoerge om, hvornaar vi skal se indlandsisen, saa der sejler vi foerst ind. Saa skal vi lidt rundt i omraadet og saa skal vi jo nok ogsaa fiske en lille smule. Saa mon ikke den staar paa fisk loerdag aften..... ;-)

P.S. billedet er ikke kommet med endnu, men der gaar lige nu en stor Moskustyr og spiser graes i baghaven.

Derefter legede boernene sammen en times tid inden vi gik hjem igen. Nu sidder vi lige og faar varmen og lidt at spise og saa tager vi nok ned til vandet og fanger lidt fisk til fryseren. Det tog os i gaar ca. 1 time at fange 6 oerreder og 3 torsk. Joy har nu taget rekorden fra Yelly, med hendes fangst af en oerred paa 0,63 Kg. Den rekord har jeg nu taenkt mig at slaa inden ugens udgang...... hehe.

De første 48 timer er nu tilbagelagt - endnu uden solen har lagt sig

Jeg hører først telefon anden gang ringesignalet lyder. Shit, hvad er klokken?! Jeg har sovet over mig, klokken er 6.50, og jeg burde være i lufthavnen. Men jeg nåede flyet, og samme aften sidder jeg i Sisimiut i Vestgrønland, og drikker dyre flaskeøl, mens at man til stadighed forundres over at det bliver ved med at være lyst selvom klokken har passeret midnat! Vi besøger Lars, som de næste 3 uger skal fungere som vores praktikvejleder. Bettina og ham bor her på andet år sammen med deres 2 børn, og via Bettinas job som sygeplejerske, har de fået et rækkehus med havudsigt - i første konvoj! Herfra kan se en fanger der tager sig en sen tur på vandet, men senere den aften ser vi krusningerne som ikke skyldes nogen båd. René ser den først: "Dér! Foran skæret!", og rigtig nok får jeg selv øje på en hval der kort stikker ryggen, derefter halen, op af vandet, for så at dykke. Wow! En hval! Da vi går hjem den nat, løber ungerne stadig rundt på fodboldbanen.

Indtrykkene er mange, og de må beskrives hen ad vejen. Hvis de har et lignende udtryk på grønlandsk vil det nok være noget i stil med "..beskrives hen ad sporet", for her findes stort set ingen veje. I går aftes lagde vi derfor sporet forbi en af de lokale, og jeg faldt i lidt i snak med en pige. Jeg havde hørt at hun skal til DK om et halvt års tid, og indledte derfor samtalen:

"Nå, så du skal til Danmark til jul?" 

"Nej til oktober. Min far er fanger, og havde et hundespand sammen med sine brødre, men en dag da de kom hen til hundene var de alle sammen døde. Der var nogle der var sure på dem og havde dræbt dem!"

"Er det nogle din familie er uvenner med?"

"Jeg ved det ikke, men han fisker også Stenbidderrogn, og en dag var 16 ud af hans 18 garn væk. Men han er født fanger, og uanset hvad vil han også dø som fanger, koste hvad det vil"

Og så gik hun. Hvorfor hun fortalte mig denne historie ved jeg ikke. Måske var det en måde at fortælle selv på, via denne tragiske familiehistorie der alligevel rummer elementet: Selv om det har været hårdt, forsætter vi.

I morgen skal vi på skolen og undervise for første gang, og jeg har fået lyst til at høre flere af disse beretninger.

Joy kunne ikke vente, saa vi gik en tur ned til vandet. En halv time senere kom vi hjem med 3 flotte oerreder. Hvor svaert kan det vaere...... hehe.

Vi fangede 1 hver og Yelly stod for den klart stoerste og flotteste, saa hun var jo igen ikke til at skyde igennem. Hun er godt nok blevet helt vild med at fiske, ligesom Joy og jeg er det.

Vi skal jo ogsaa ha' fryseren fyldt op med fisk inden vinter og det gaar jo ganske godt. Vi har ogsaa lige investeret i en ny flot fiskestang til far her. Saa maa pigerne bruge den "billige" hehe.

P.S. Yelly har tabt tand nummer 2 og den er blevet gemt til Farmor.

De grønlandske producere, Mikisoq Lynge og Otto Rosing, vil nu producerer en film om deres eget land. Filmen ’Nuummioq’ produceres for delvist private midler og delvist offentlige midler. Ved den netop afholdte Canne filmfesteival var producenterne til stede for at gøre opmærksom på deres film.

Producenterne ønsker at vise et realistisk billede af Grønland og ikke kun idylliske billeder som ofte er brugt i andre film.

Valas, som er konstabel paa radioen, havde lovet Yelly en tur paa hans ATV. Yelly havde et par dage forinden gjort ham opmaerksom paa at den maaske lige traengte til en tur i vaskehal. Saa Valas turde ikke andet end at vaske den, inden han skulle hente Yelly. Yelly var bare superstolt da hun skulle afsted og kunne naesten ikke vente. De koerte en tur op i toppen af Groennedal, hen over fjeldene og ned igen. Saa blev der lige til en hurtig tur til Ivittuut ogsaa. Der kunne der jo speedes lidt op og Yelly var helt vild med det. Hendes eneste kommentar paa grusvejen til og fra Ivittuut var: Hurtigere, hurtigere..... :-)

En time og et kvarter var de afsted og jeg tror nok at Yelly allerede er ved at overtale Valas (Per) til en tur igen. Men foerst naar han kommer tilbage fra ferie.

Man kan lige ane Moskus'erne lidt oppe af fjeldsiden. De er temmelig store og ser MEGET onde ud, saa vi forsoeger ikke at komme taettere paa. Det har vi dog vaeret et par gange derefter, uden at vi egentlig oenskede det. De gaar og graesser i Groennedal i oejeblikket da graesset ikke er helt groent oppe paa fjeldet endnu.

Jeg står og piller klumper ut av håret allerede, fra lokkene som henger ut av lua, mens kompisen min jager bort den lille rakkerungen som prøver seg for tredje gang: Det holder nå! Guttungen løfter håndflatene og sier: chill! men sender meg et flørteblikk før han stikker.

Jeg har jo tatt budskapet, en tægg er en kompliment, du tægger bare dem du liker, og særlig ei jente som er søt. Det er ikke tilfeldig at jentene nedenfor har fått det villeste håret.

Vi rusler stien opp langs Akerselva mot Kuba, hvor det er gratiskonserter. Hele dagen har vi holdt oss i sentrum øst. Først frokost hjemme, med barnetoget durende fra tven og et halvt øre på det rituelle kommentatorsporet, og den merkelige uttalen av ordet norsk, i forsert stolthet, stadig gjentatt, som får svensken blant oss til å herme: NORSSSJK!

Fra slottsbalkongen vinker Mette-Marit under en diger hatt som minner om en kaffekopp, med hank og skål. Hun smiler nesten ikke, selv ikke når mennene løfter på flosshatten. Jeg lurer på om hun noengang angrer?

Mellom togbildene er det lokale innslag, noen fine eller pussige. En mann på Sørlandet har bygget egen Donald-damper, en hjuldamper etter mønster fra et Donaldblad, men i full størrelse, så han kan reise i den.

Nobelkomitéen har en formann i Tromsø, som sier at hver og en av oss har ansvar for å være varme i et kaldt samfunn, noe som får intervjueren til spontant å gi ham en klem, og meg til å få tårer i øynene.

En annen reportasje er fra forskningsfartøyet Svalbard i Framstredet, hvor bloggvenninne Sylvi er på tokt: forfatter og kuldeentusiast, samt reporter for NRK Nordnytt. Det er rart å se mannskapet gå i 17.mai-tog på dekket, hoppe sekkeløp og spise kake med påskrifta «80 grader nord». Et helikopterfoto ovenfra, grått vær og gråmalt båt, et krigsskip i fredelig ærend midt i en råk med knust is. (Sylvi blogger fra turen her.)

Utpå dagen går vi ut, spiser lunsj ved matbodene i Grønlandsleiret, og tar pause fra kulda inne på Choice, hvor alkisene sitter trangt på rekke og rad, alle vennlige og middels fulle så tidlig på dagen. Så drikker vi kaffe og spiser kake på Evita, og kommer fram til Kuba når latinobandet takker av.

De nesten som spiller er det norske indiebandet Lukas Kasha, men først skal scenen rigges om, så vi kikker på folk. Det er mye Løkkakids, mindre blandet enn på Grønland, tross at arrangørene er SOS Rasisme. Spesielt i den lille kaféen er bunadsfaktoren høy, og jeg lærer noe nytt om dalmatinere.

Hvis du plasserer en dalmatiner praktisk talt oppe på et bord, enten fordi du lettere vil kunne klappe den, eller for å gi hunden overblikk, mens du prater med venninna di… da vil hunden før eller seinere få lyst på ølen din.

Nå burde jeg sikkert utsatt resten av posten, så den ikke blir for lang. Men skitt, jeg bare fortsetter. Så sjelden som jeg oppdaterer kan du jo heller ta pause og komme tilbake imorgen, hvis det blir for mye.

Lukas Kasha kjører på med tempo og trøkk. Jeg står langt bak i starten, men hopper opp og ned, og etterhvert må jeg bare løpe fram og plage ørene.

Det er godt samspill på scenen, særlig blant gutta på bass og gitar.

Lukas Kasha spiller mest nytt materiale, så jeg har ikke greid å spa opp en aktuell video. Men jeg legger inn den halvannet år gamle hiten Love Abuse, som jeg synes holder godt. Og for dere som ikke kjenner Lukas Kasha fra før – de har nok hørt endel på Simple Minds, for å si det sånn.

Bandnavnet kommer fra en fantasybok av Lloyd Alexander, om en fattiggutt som blir konge av Persia. Da de slo igjennom brukte Dagbladet den opplagte liknelsen: «Da bandet Lukas Kasha i går gikk på scenen på John Dee gjorde de som sin navnefelle, tok steget opp i en ny divisjon.»

Siste band ut er Gatas Parlament, som feirer 15års-jubileum i år. Femten år er lenge i rebellbransjen, hvor nye band stadig puster deg i nakken, noe gutta er klar over, men i denne jubileumslåta tar de revansje: vi ser dere komme, men er fortsatt kule, du kan ikke lære faren din å pule!

På den nye plata har de med ei jente som gjesteartist, Supa Sayed.

Å ha ei jente med kan være en god unnskyldning for å synge om andre ting enn politikk – som kjærlighet og flørt, f eks i denne låta: Counter Strike.

Jeg må bare ta med fjorårets duett også, mellom Don Martin og Supa Sayed, som de også sang på Kuba igår: Idol Robin. Låta handler om å være liten og verken drømme om å bli politi eller pilot, men om å ta fra de rike og gi til de fattige. De har samplet klipp fra gamle tegnefilmer, Robin Hood og Onkel Skrue, og ikke minst Karl Bertins julafton, den fine svenske juletegnefilmen om en ung mann som jobber på posten og omadresserer de rikes altfor mange julegaver til fattige (når kapitalistfaren finner det ut roper han: «jag har närt en kommunist vid min barm!»). Uansett, her kommer videoen til Don Martin og Supa Sayed: Idol Robin.

Okei, og så helt til slutt, en grafittivideo Don Martin har laget, som vel strengt tatt er litt på kanten av loven, men likevel, jeg legger den ut, for aldri har jeg vært nærmere å skjønne hvordan det føles å se ei nybomba t-banevogn suse gjennom byen dekket med din egen signatur.

Som om ikke alt dette var nok: Gatas Parlament blogger også. Sjekk ut hva de skriver, og ikke minst hvordan du kan laste ned mp3-filer eller kjøpe den nye plata (billig). Enjoy! Og jeg ønsker deg en fortsatt fin 18. mai.

Alle foto: Oda Bhar.

Nu har det regnet non-stop hele onsdagen, men det skulle gerne blive godt vejr igen fra i morgen torsdag. Saa haaber vi at vi kan tage en masse gode billeder fra turen til Fox paa soendag. Vi har ioevrigt ogsaa anskaffet os en soed lille kikkert, saa vi bedre kan se dyrene, ogsaa paa afstand.

Her er der lidt billeder fra weekenden til at starte med. Vi lover at poste mange flere nu naar det bliver lidt varmere og sneen er vaek saa vi kan bevaege os laengere omkring.

Fantastisk at opleve nordlyset danse henover aftenhimlen.

Vi har dejligt vejr her i Groennedal. Vi kan for alvor maerke at foraaret er paa vej. Solskin og omkring 5 grader dagligt.

Vi har endnu ikke vist et billede af vores hjem, men det vil vi saa raade bod paa nu.

Her til eftermiddag besluttede vi os for at gå en tur. Vi klaedte os godt på med varmt tøj og gik så ud af vejen mod Ivittuut. Vi kom dog ikke helt derud, men vente om og gik langs vandkanten tilbage til Grønnedal. En times tid blev det til og det var en fin tur for os alle sammen. Vi hyggede os rigtigt.

Lige nu er min ven Søren og hans kammerat Per i gang med at krydse indlandsisen på Grønland i storm og ned til 30 graders kulde. De to gæve gutter er i gang med et rekordforsøg i krydsning af Grønland fra kyst til kyst på kortest mulig tid og samtidig skabe fokus på Kræftens Bekæmpelses kampagne mod hudkræft.

Søren og Per ringer hjem via en satelittelefon, og en ven lægger så deres beretninger dagligt på deres hjemmeside www.x-ice.dk. I bør kigge forbi og læse de korte opdateringer! Det er både nervepirrende og underholdende at læse om deres prøvelser!

Det er så latterligt, at det gør ondt. Ville han sælge en del af Grønland, ville han nok få sit besvær, så hunden kan vel ikke ligge her.

Skal vi ikke sige det ligeud?: Grønland er alt det du ser på landkortet plus ud til sømilegrænsen. 

Guderne må vide om Espersen ville sige noget tilsvarende om dele af Rusland. Ruslands præsident ville givet nægte at modtage ham som udenrigsminister eller andet officielt, ingen tvivl om det.

Grønland var frem til 5. juni 1953 en dansk koloni. Ved ændringen af den danske grundlov 5. juni 1953 fik øen status som et dansk amt. Efter en folkeafstemning i 1978 fik Grønland selvstyre med virkning fra 1. maj 1979.

Det må vist gå for godt for DF, selv nu SF er lidt på banen. Så bliver han kaldt frem som ugle fra mosen. De er simpelthen så smarte derinde på borgen.

Sonia