Du kan læse mere om foreningen på deres hjemmeside og du kan downloade pressemeddelelsen her: pressemeddelelse 'I overfladen'.

Der er både nye og kendte navne blandt de 20 forfattere i bogen, som udkommer den 15. august 2008. Her følger indholdsfortegnelsen. Er der måske nogen du kender?

• Kenneth Krabat - Historien korte arm
• Richard Ibsen - Ting tager tid
• Flemming R. P. Rasch - Mission til Eden
• Arash Sharifzadeh Abdi - Myten om planeten Turus
• Patrick Leis - Infektion
• Søren E. Hemmingsen - Bidrag til danmarkshistorien
• A. Silvestri - When the Music's over
• Nikolaj Højberg - O-puslespillet
• Camilla Wandahl - Kælderfødt
• Ellen Miriam Pedersen - Bemyndiget
• Rasmus Wichmann - En post-apokalyptisk novelle
• Camilla Fønss Bach Friis - Du er min bedste ven
• John Peter Andersen - Krydsning
• Brian P. Ørnbøl - Stendrømme
• Gudrun Østergaard - Den grønne jakke
• Manfred Christiansen - Sket er sket
• Sara tanderup - I overfladen
• Lars Ahn Pedersen - Afhøring af offer nr. 5
• Dan Mygind - Christians København
• H. H. Løyche - I min Faders hus

Fakta om Simon Fruelund

Simon Fruelund er født i 1966. Han debuterede i 1997 med novellesamlingen Mælk.
Efterfølgende har han udgivet endnu en novellesamling Planer for sommeren (2002)
og senest Borgerligt tusmørke, der er et lille værk med små fortællinger fra et dansk forstadsmiljø.
Stilen er som i novellerne kort, og menneskene skildres knivskarpt og indsigtsfuldt.
Sideløbende med sit forfatterskab har Fruelund i årene 1997-2006 arbejdet som redaktør på forlaget Gyldendal.

Simon Fruelund om at deltage i Kolding Krøniken
Jeg sagde straks ja da jeg fik invitationen til at medvirke i Kolding Krøniken. Det gjorde jeg dels fordi jeg synes det lød som et forfriskende anderledes projekt, dels fordi jeg sidste år i forbindelse med en studiekreds stiftede bekendtskab med Kolding Bibliotek og fik et meget positivt indtryk at det arbejde de gør for at formidle litteraturen.
Jeg skriver ikke historiske romaner, men er alligevel interesseret i det stof og de historier historien rummer. Min seneste roman, Borgerligt tusmørke fra 2006, tager udgangspunkt i et bestemt kvarter i en forstad til København og giver bl.a. et lodret rids af stedets historie fra jægerstenalder til omkring 1970.
Når Kolding Krøniken beder os forfattere tage udgangspunkt i en bestemt lokalitet på et bestemt tidspunkt og samtidig giver os stort råderum hvad angår måden vi angriber opgaven på, så synes jeg at det er både konkret og frit nok til at være tillokkende. Jeg glæder mig i hvert fald.

Få mere at vide om Simon Fruelund

Litteratursidens forfatterportræt af Simon Fruelund
Med biografi og bibliografi.
http://www.litteratursiden.dk/sw31559.asp

En anmeldelse af forfatterens nyeste bog i det litterære webmagasin Litteraturnu.dk
En proffesionel anmeldelse af bogen Borgerligt tusmørke.
http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&id=537

Borgerligt tusmørke anbefalet af læser til læser i Bogrummet.dk
Her er forskellige anbefalinger fra læserne af forfatterens nyeste roman
http://www.bogrummet.dk/ind.asp?visanm=1510

Interview med Simon Fruelund i dagbladet Information
Et interview om forfatteren og bogen Borgerligt Tusmørke fra 09.08.2006.
http://www.information.dk/127668

Artikel om Simon Fruelund i magasinet Sentura
Interview i forbindelse med Borgerligt tusmørke, fra 2006
http://www.sentura.dk/simon_fruelund_interview.html

Foto: Marianne Grøndahl

Fakta om Pablo Llambías

Pablo Llambías er født 1964 og debuterede med novellesamlingen Hun har en altan, 1996. Han har siden udgivet en halv snes bøger, senest romanen … Rasende, 2008. Forfatterskabet er alsidigt og svært at sætte i bås. Det eksperimenterer med genrer og stilistiske virkemidler, med forholdet mellem fiktion og virkelighed, og mellem forfatter og fortæller. Llambías har desuden lavet både film og billedkunst. Han har studeret musik og film, er uddannet cand.phil. fra Det Kgl. Danske Kunstakademi og har undervist i skrivekunst på Forfatterskolen og på Syddansk Universitet.

Interview med Pablo Llambías
Hvorfor har du valgt at sige ja til projektet?
Jeg har valgt at sige ja til projektet af tre grunde: Fordi jeg generelt er interesseret i historie og tror at jeg kan forholde mig til Koldings historie ud fra denne interesse. Fordi jeg synes, Kolding ligger natursmukt og glæder mig til at udforske det. Fordi jeg er glad for pengene.

Hvad vil du have med hjem efter din tid her i Kolding?
En sjov tid i Kolding med forhåbentlig en god tekst.

Hvordan kender du Kolding? / Hvad er dit forhold til Kolding?
Gennem mit arbejde på Syddansk primært, det er en hyggelig provinsby, men centrum er lidt påvirket af storcentret uden for byen.

Hvad synes du selv, du har at give Kolding Krøniken og alle dens læsere?
En anderledes vinkel til, hvad historieskrivning vil sige.

Hvem er du? - hvad har du lyst til at fortælle om dig selv?
Det ved jeg ikke. Til hvem? Jeg bor i København, fordi det er der mine folks bor. Jeg har læst alle mulige ting, men hvorfor skulle jeg fortælle det, hvem interesserer sig for det? Hvad vil du vide?  in-fo@llambias.info

Hvad er du glad for selv at læse?
Non-fiction prose, men jeg kan også godt lide at skrive prosafiktion, hvis det er skrevet af en digter.

Er der en kunstart/kunstværk som betyder meget for dig eller har inspireret dig specielt meget i din skrivning?
Ja, billedkunst. De første tekster, jeg skrev, var udstillede på væggen efter inspiration af den franske billedkunstner Sophie Calle og den canadiske billedkunstner Stan Douglas.

Hvilke omgivelser skal til for at du har det bedst når du skriver? - en bestemt stol? - termo-kanden fyldt med kaffe? - Musik?
Min egen lejlighed. Omstændigheder: at der ikke er andre i lejligheden, og at jeg har nogle timer, hvor jeg ved, at der ikke kommer nogen. Ellers: et bibliotek. Jeg bruger pt. det kongelige bibliotek i København.

Få mere at vide om Pablo Llambías

Forfatterweb
Gennemgang af forfatterskabet, bibliografi med titler af og om forfatteren og links.
(Sitet drives af Dansk BiblioteksCenter, og du har adgang til det fra biblioteket, men enkeltportrætter sælges til private i løssalg)
http://www.forfatterweb.dk/publish.php?linknavn=zllambias00

Potentielle klassikere
Tekster af forfatteren, links til andre af forfatterens tekster på nettet og links til websider med information om forfatter og forfatterskab.
(Sitet drives af det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL)
http://potklass.dsl.dk/Forfattere/Pablo_Henrik_Llambias

Pablo Llambías hjemmeside
Forfatterens egen hjemmeside med kort præsentationsartikel, om forfatterens egne bøger og sekundærlitteratur, om Llambías aktiviteter og kontaktadresse
www.llambias.info

Litteratursiden.dk
Kort biografi, analyser og anbefalinger af flare af forfatterskabets værker, sekundærlitteratur og links.
(Sitet drives i fællesskab af de danske folkebiblioteker)
http://www.litteratursiden.dk/sw471.asp?lsearchdataid=1275695

DanishLiterature.info
Indeholder portrætartikel, bibliografi, oversættelser, tekstuddrag, kort biografi og kontaktadresse på engelsk og dansk.
(Sitet er en del af nettidsskriftet Danish Literary Magazine, som drives af den statslige institution Kunstrådet)
http://www.danishliterature.info/2d9000c/Action/002/fid/121/lang/dk

Foto:

Fakta om Thorstein Thomsen

Interview med Thorstein Thomsen

Hvorfor har du valgt at sige ja til projektet?
Kolding er en by, jeg godt vil bruge fjorten dage i, specielt da med fri kost og logi og med et så spændende arbejdsprojekt. Jeg har valgt 1958, fordi jeg har været i Kolding i 50’erne pga. min familiemæssige tilknytning til byen.

Hvad vil du have med hjem efter din tid her i Kolding?
Det skal jeg ikke kunne sige. Jeg har allerede en idé til min novelle. Men det kan jo være, jeg kommer hjem med noget helt andet.

Hvordan kender du Kolding? Hvad er dit forhold til byen?
Min far kommer fra Kolding-egnen. Min familie har holdt til dér i flere generationer.
Min oldefar Michelsen havde Hvilested Kro, der lå mellem Harte og Seest. (Den brændte ned, blev opført igen og er ikke mere en almindelig kro.) Her har min svigerfar, der kommer fra Seest, mange gange siddet som dreng på vej hjem fra fodbold og er blevet betjent af min familie. Jeg vil næsten tro min svigerfars far og min oldefar har kendt hinanden. Nu er min datter den enes oldebarn og den andens tipoldebarn.
Min onkel blev for et par år siden begravet på vores familiegravsted på Harte Kirkes kirkegård.
Da min farfar døde blev min farmor efter passende sørgetid gift med en boghandler i Kolding. Jeg har med en vis kunstnerisk frihed skildret dette i de to første kapitler i ”Den, der hvisker, lyver”.
Som musiker og rejsende i litteratur kender jeg til Kolding gennem de mange besøg i byen.

Hvad synes du selv, du har at give Kolding Krøniken og alle dens læsere?
Så langt kan jeg ikke tænke frem i tiden. Jeg må bare gøre mig umage og tage opgaven alvorligt og så håbe på det bedste. Bestillingsopgaver, hvor man binder sig på den her måde, er altid lidt ubehagelige. Så jeg prøver at lade som om, der ingen krav er til mig. Bortset fra mine egne.

Hvem er du? – hvad har du lyst til at fortælle om dig selv?
Hvem jeg er, er vist et for stort spørgsmål at svare på her. Men hvis man vil vide mere om mit arbejde, kan man gå ind på min hjemmeside. Og hvis man ikke har fået nok af mig dér, kan man læse mine bøger. Nok ikke dem alle. Her i foråret rundede jeg bog nummer 100. På litteratursiden.dk anbefaler kvalificerede folk nogle af mine bøger.

Hvad er du glad for selv at læse?
Albert Dam, Per Petterson, Italo Calvino, Selma Lagerlöf, Kazuo Ishiguro, Virginia Woolf, Knud Sønderby er nogle af de favoritter, jeg har i øjeblikket. Jeg keder mig, når jeg læser ”spændende” krimier om massemordere.

Er der en kunstart/kunstværk som betyder meget for dig eller har inspireret dig specielt meget i din skrivning?
Jeg tror, Knut Hamsuns Landstrykere er den bog, som har betydet mest for mit eget forfatterskab. Det har noget med blandingen af mundtlig og litterær stil at gøre. Jeg har et specielt forhold til Soya, fordi han var min nabo gennem hele min barndom og ungdom, og jeg kan virkelig godt lide hans forhold til mennesker og sproget.
Antonionis film Blow Up gjorde et voldsomt indtryk på mig, da jeg var 16 år. Jeg er stadig ikke blevet træt af den. Hvorfor ved jeg ikke rigtigt. Jeg har set den et hav af gange.
Men der er meget, jeg kunne trække frem. Jeg søger (og finder ofte) det, som vi alle søger i kunsten: Noget, der ikke bare er underholdning, noget der rammer os, udvider os og bliver en del af os. Det finder jeg i en del af billedkunsten, litteraturen, musikken, balletten, storytellingen osv.

Hvilke omgivelser skal til for at du har det bedst når du skriver? – en bestemt stol? – termokanden fyldt med kaffe? - Musik?
Jeg arbejder på ikke at arbejde så meget mere. I mange år holdt jeg hverken weekender eller ferier. Bortset fra korte arbejdsferier i storbyer. Jeg har tre hjem: i Nice, i Rørvig og på Østerbro. Jeg har et arbejdsværelse alle tre steder. Det er her, jeg skriver.

Som et kuriosum kan jeg tilføje: Jeg har lige fået udgivet min første novelle. Altså vel at mærke til et voksent publikum. Novelle nummer to bliver til Kolding-krøniken.

Koldingske hilsener fra Thorstein Thomsen

Få mere at vide om Thorstein Thomsen:

Foto:

Fakta om Mette Winge

Mette Winge om at være med i Kolding Krøniken
Hvorfor sagde jeg uden tøven ja tak til at være med i Kolding Krøniken? Fordi jeg kendte noget til Kolding? Nej, for jeg kender kun ganske lidt til byen - har været der et par enkelte gange, men jeg har som tusindvis af andre danskere en flot spanioler som forfader, én af dem fra Koldinghus - ja, i al fald ifølge familiemyten. Men spanske så de ud både min tipoldefar og oldefar på min mødrene side. Og selv om det skulle være løgn og spansk, så har jeg hygget mig ved tanken, og det var en af årsagerne til at jeg sagde ja tak.
   
Jeg selv er nok det, man må kalde et bogmenneske om end ikke en bognørd. Min læserekord var 7 bøger - pigebøger, der hver var på 72 sider - på én dag. Jeg lå i sengen, og hvad kunne man andet end at læse.
    
Biblioteksuddannelsen var en af de få uddannelser, hvor man fik en lille løn, når man var ude i praktik, og den slog lige til til et lejet værelse hos en dejlig dame, der lejede ud til studerende unge piger. Hun tog næsten ikke noget for det. Så jeg blev bibliotekar og gled videre i det kære 'væsen' samtidig med at jeg læste videre på universitetet. En disputats blev det også til - den handlede om børnebøger.
    
Min snoede vej er gået gennem Danmarks Biblioteksskole og Danmarks Radio, hvor jeg holdt en chefskanse i ganske mange år, og under hele mit karriereforløb er jeg blevet ved med at læse. I dag anmelder jeg i 'Politiken', tidligere har jeg været anmelder ved både 'Kristeligt Dagblad' og 'Berlingske Tidende'. Når man anmelder får man læst en del bøger, som man nok ellers ikke havde fået læst. Meget er skidt, noget er kanel. Der er mange ting, jeg holder af at læse, men der er noget, jeg ikke kan fordrage, og det er de udpenslede voldsskildringer, jeg finder i en række nye både dansk og udenlandske spændingsromaner. Jeg finder dem meningsløse og modbydelige, så selv om der sikkert også er sket blodige og skrækkelige begivenheder i Kolding, så er det ikke mig, som vil pensle dem ud. Måske vil mine kolleger det.

Som tiden er gået, kan jeg først 'finde på', når jeg har tændt for pc'en. Sært, for førhen behøvede jeg den ikke, men kunne sidde/gå/ligge og finde på, men nu er det som om jeg skal have pc'ens svage summen for at fantasien bliver aktiveret.
   
Jeg er meget spændt på, hvad vi Kolding-krønike-forfattere kan præstere. Jeg håber på et finurligt, spændende og godt skrevet værk.

Få mere at vide om Mette Winge

Litteratursidens portræt af Mette Winge
Litteratursiden er bibliotekernes netmagasin om skønlitteratur
http://www.litteratursiden.dk/sw1972.asp

Dansk Kvindebiografisk Leksikon
Kvinfo er et landsdækkende informations- og kulturcenter, som formidler kvinde- og
kønsforskningens resultater til et bredt interesseret offentlighed
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/1524/

KVINFOs Ekspertdatabase:
http://www.kvinfo.dk/side/634/action/2/vis/427/

Profil af Mette Winge
DanishLiterature.Info er danske forfatter profiler, præsenteret af det danske kunstråd:
www.danishliterature.info/2d9000c/Action/002/fid/63/lang/dk

Foto:

Fakta om Merete Pryds Helle
Merete Pryds Helle er født i 1965. Uddannet fra forfatterskolen og har en bachelor i litteraturvidenskab.
Merete Pryds Helle er litterært svær at sætte i bås, da hun skriver inden for mange forskellige genrer.
Debuterede i 1990 med novellesamlingen Imod en anden ro. Fik sit gennembrud i 2000 med romanen Fiske i livets flod. Seneste roman er Oh Romeo, der udkom i 2006.

Interview med Merete Pryds Helle

Hvorfor har du valgt at sige ja til projektet?
Jeg har valgt at sige ja til projektet af flere grunde. Jeg kan lide at bruge noget tid på at fordybe mig i én ting; at der er en tidsramme, hvor man lever med en enkelt tekst og ide og gør den færdig. Jeg blev også interesseret i idéen om, at borgerne i Kolding kan komme en time om dagen på biblioteket og tale med mig. Jeg har jo 1938, så der vi stadig være nogen, der husker det år enten fra sig selv eller deres forældre, og jeg håber at rigtig mange vil benytte muligheden af at komme og fortælle mig om hvad de ved om Kolding 1938, sådan så det bliver en slags uformel historieskrivning, der handler om folks liv. det er jo lige før krigen, før man vidste hvad der ville ske, både at krigen ville begynde, men også, at den ville ende som den gjorde.

Hvad vil du have med hjem efter din tid her i Kolding?
Jeg ved ikke, hvad jeg vil have med hjem fra Kolding. Jeg har altid en masse forestillinger om tingene, det er vel en slags erhvervsskade, jeg fantaserer og forestiller mig i et væk. men virkeligheden er jo altid anderledes end jeg kan forestille mig. Så det må jeg vente med at svare på.

Hvordan kender du Kolding? / Hvad er dit forhold til Kolding?
Kolding. Jeg ved nærmest intet om Kolding. Jeg har en vender kommer derfra, og en veninde der har gået på designskolen i Kolding. Det er nærmest alt. Min familie stammer fra Langeland, så vi var altid der, jeg tror jeg kom til Jylland første gang som femtenårig. Det var en strabadserende spejdertur, hvor jeg gik 30 km med oppakning og fyrre i feber, og jeg kan i den forbindelse være gået lige igennem Kolding uden at have lagt mærke til det. Så har jeg nu også, siden jeg har sagt ja, hørt en masse historier om farvefabrikker i Kolding, som lyder interessante.

Hvad synes du selv, du har at give Kolding Krøniken og alle dens læsere?
Hvad jeg har at give. Jeg er meget nysgerrig og elsker at høre, hvad folk fortæller mig og formidle det videre i en litterær form. Så jeg tror at jeg kan give noget til Krøniken, hvor folk i Kolding kan kende sig selv. Jeg har jo skrevet romaner med historisk research og er vant til at omsætte fakta til fiktion.

Hvem er du? - hvad har du lyst til at fortælle om dig selv?
Hvem er jeg - ha, indtil videre har jeg vel brugt en 25 år på at stille mig selv og verden det spørgsmål, og igen og igen i bogform. Hvis der var et simpelt svar, havde jeg givet det for længst. Jeg er altid overrasket over, hvor stærk ens jeg føles for en selv, når det nu en dag skal forsvinde. det helt ydre; jeg var en meget rebelsk ung kvinde, der er blevet en noget mere stilfærdig voksen. Jeg har været gift med en digter i 18 år, har to børn en dreng på 15 og en pige på 11. Vi har boet 8 år i Italien, som var meget vidunderligt, men jeg savnede noget tilhørsforhold og vendte tilbage til Danmark for to år siden. Jeg har ikke gjort så meget andet end at skrive bøger, undervist i dansk på universiteter i Italien og underviser nu på Forfatterskolen, men det er det. Det er meget tidskrævende for mig at skrive, fordi jeg bruger så meget tid på at researche og sove. Jeg kan ikke skrive uden også at sove. Så er det, mine venner kalder en technobitch; jeg har spillet og selv skrevet computerspil, har en hel del unødvendigt elektronisk udstyr, og fik for eksempel en iphone for længe siden. Men når jeg kommer til Kolding, vil det jo være hvermandseje.

Hvad er du glad for selv at læse?
Jeg læser meget og meget forskelligt. Jeg kan lide en litteratur der udfordrer mine tanker og skaber nye rum i mig, der ikke var i forvejen. det kan være alt muligt. Jeg læser lyrik med stor fornøjelse, synes det er ligesom at flyve. Men også krimier, der er sådan uforpligtende til at slappe tankerne af.

Er der en kunstart/kunstværk som betyder meget for dig eller har inspireret dig specielt meget i din skrivning?
Jeg ser rigtigt meget billedkunst og anmelder også billedkunst. Når jeg ser mig omkring i min vennekreds, er der også betydeligt flere billedkunstnere end forfattere. Jeg kan selv ikke slå en lige streg eller en skæv der er interessant, men det er lidt ligesom med lyrik, jeg føler jeg bevæger mig frit inde i billedkunsten.

Hvilke omgivelser skal til for at du har det bedst når du skriver? - en bestemt stol? - termokanden fyldt med kaffe? - Musik?
Det er mere et mentalt rum jeg har brug for. Der skal være mindst to uforstyrrede timer foran mig, for at jeg kan skrive. Jeg vil hjertens gerne tale med folk, når jeg ikke skriver, men når jeg gør kan jeg blive helt ulykkelig, hvis jeg bliver forstyrret. der skal være ro, ikke engang musik. Og bagefter skal jeg helst kunne sove lidt. Herhjemme har jeg jo en hverdag, der er bygget op over skoletider og børn er kommer hjem. Jeg ser frem til at kunne rippe lidt op i min dagsrytme og også skrive om aftenen og om natten.

Få mere at vide om Merete Pryds Helle
Læs mere om forfatteren på Litteratursiden
Bibliotekernes netmagasin om skønlitteratur.
http://www.litteratursiden.dk/sw41496.asp

Forfatterens egen hjemmeside hos Rosinante & Co
forlaget, som udgiver hendes romaner. Her kan bl.a. læses en lang række interviews.
http://www.prydshelle.gb-forlagene.dk/

Om Merete Pryds helle i Bogrummet
Bogrummet er læsernes egen database med anbefalinger, bl.a. af Merete Pryds Helles nyeste roman ”Oh Romeo”.
http://www.bogrummet.dk/forfatter.asp?forid=268

Foto:

Fakta om Maria Helleberg

Interview med Maria Helleberg

Få mere at vide om Maria Helleberg

Maria Hellebergs hjemmeside
http://mariahelleberghome.homestead.com/author.html

Litteratursidens portræt af Maria Helleberg
Litteratursiden er bibliotekernes netmagasin om skønlitteratur
http://www.litteratursiden.dk/sw3439.asp

Forfatterwebs side om Maria Helleberg
Forfatterweb er et elektronisk, illustreret forfatterleksikon med inspirerende og informative artikler om danske og udenlandske forfattere.
http://www.forfatterweb.dk/publish.php?linknavn=zhelle

DanishLiterature.Infos side om Maria Helleberg
DanishLiterature.Info er danske forfatter profiler, præsenteret af det danske kunstråd
http://www.danishliterature.info/2d9000c/Action/002/fid/63/lang/dk

Foto:

Fakta om Louis Jensen

Louis Jensen (født 1943) debuterede i 1970 som lyriker i tidsskriftet Hvedekorn. Siden da har han slået sit navn fast som en moderne, eventyrlig fortæller med fremragende bøger for børn og voksne i alle aldre. Blandt hans hovedværker er børnebogen Skelettet på hjul og Hundrede historier, 1992, der indleder hans Hundrede Historier-serie for både børn og voksne. For voksne har han blandt andet skrevet romanerne Alma, 2003, og Skomagerbakken, 2006. Louis Jensen er uddannet arkitekt, en baggrund som han bruger flittigt i sit forfatterskab, blandt andet i billedbogen Et hus er et ansigt, 1998

Interview med Louis Jensen
Kolding kender jeg især, ligesom de fleste andre danskere, for Ruinen, den restaurerede ruin. Jeg er selv arkitekt og havde som studerende Johan Exner, arkitekten bag restaureringen, som en af mine lærere på arkitektskolen i Århus. Og skolen for design kender jeg også. En af mine døtre gik på skolen, var glad for den og blev bl.a. uddannet der. Selv er jeg kommet på skolen flere gange som gæstelærer og kritiker, kender også flere af lærerne.

Jeg glæder mig til at komme til Kolding og skrive med på krøniken. Hvad det bliver til, ved jeg ikke, og har heller ikke tænkt over det. Jeg er i gang med andre projekter som indtil nu, disse dage, har krævet min opmærksomhed. Bl.a. en bog, en slags erindring hvor min mor og hendes fem søskende er hovedpersonerne. Det har været en meget spændende og interessant opgave. Desuden har jeg skrevet på en roman, som nu også er færdig. Og i går skrev jeg en lille bitte firkantet historie som blev temmelig god.

Jeg kan godt lide ro, når jeg skriver, men kan skrive under ligegyldigt hvilke omstændigheder. I gamle dage skrev jeg undertiden, mens jeg passede vores børn. Musik generer mig heller ikke, heller ikke græsslåmaskiner eller betonboring eller grus der læsses af eller fyrværkeri eller hunde der gør, men jeg foretrækker ro, ligesom nu hvor jeg kun hører en enkelt vedholdende bogfinke uden for mit arbejdsværelse. Den har med samme intensitet sunget hele foråret og nu også ind i sommeren. Jeg undrer mig over, når den vækker mig om morgenen, hvor stor energi og vedholdenhed den har.

Kaffe! Jeg drikker kaffe når jeg skriver. Jeg har læst at kaffe er sundt. En god oplysning. Jeg skriver når jeg går, når jeg cykler, når jeg kører i bil og før jeg falder i søvn. Jeg lytter til hvad der er på spil inderst i hovedet. Hov! Der kom en sætning! En god ide. Jeg husker den til næste morgen. Er den særlig god står jeg op af sengen og skriver den ned. Det er sjældent. Jeg kan godt lide at sove.

Hvad læser jeg? Alt muligt. Tegneserier, noveller, erindringer, filosofi, litteraturhistorie, om kunst, og sidst blev det Mesteren og Margarita af Mikhail Bulgakov, en meget anbefalelsesværdig roman, og før den en lige så vidunderlig bog: Sanatoriet under timeglasset af den polske forfatter Bruno Schultz, og før ham en herlig sær, uforudsigelig roman af Robert Walser: Røveren.

Få mere at vide om Louis Jensen

Forfatterweb for børn og unge
Gennemgang af forfatterskabet, bibliografi med titler af og om forfatteren og links.
(Sitet drives af Dansk BiblioteksCenter, og du har adgang til det fra biblioteket, men enkeltportrætter sælges til private i løssalg)
http://boern.forfatterweb.dk/publish.php?linknavn=jensenLouis

DanishLiterature.info
Indeholder portrætartikel, bibliografi, oversættelser, tekstuddrag, kort biografi og kontaktadresse på engelsk og dansk.
(Sitet er en del af nettidsskriftet Danish Literary Magazine, som drives af den statslige institution Kunstrådet)
http://www.danishliterature.info/2d9000c/Action/002/fid/143/lang/dk

Litteratursiden.dk
Kort biografi, udarbejdet af forfatteren selv, samt anbefaling af romanen Skomagerbakken
(Sitet drives i fællesskab af de danske folkebiblioteker)
http://www.litteratursiden.dk/sw1793.asp
http://www.litteratursiden.dk/sw76682.asp

Danske litteraturpriser
Indeholder blandt andet oplysninger om, hvilke priser forfatteren har modtaget, hans vigtigste værker, samt omtaler af forfatterskabet på tryk og på nettet.
(Sitet drives af bibliotekar Niels Jensen i samarbejde med Boghandlerforeningen)
http://www.litteraturpriser.dk/aut/JL.htm#JLouisJensen

Foto: Karin Munk

Fakta om Lars Frost
Lars Frost er født i København i 1973. Han debutterede i 2000 med novellesamlingen og så af sted til Wien. Men er nok mest kendt for Smukke biler efter krigen, som han selv betegner en knaldroman. Senest har han udgivet digtsamlingen Et par dage. Han er kendt for at være meget eksperimenterende og legende, både med form og sprog.

Interview med Lars Frost

Hvorfor har du valgt at sige ja til projektet?
Jeg har ofte skrevet med udgangspunkt i geografiske steder. Jeg har vist næsten ikke udgivet noget, der ikke tog udgangspunkt i noget geografi. Kolding er en udfordring på mange måder.

Hvordan kender du Kolding? / Hvad er dit forhold til Kolding?
Min far boede i Kolding nogle år, da jeg var 7-8-9 år gammel, dvs i starten af firserne. Så jeg har en smule barndomsminder fra Kolding. Men ellers har jeg ikke noget forhold til byen, men jeg har masser af fordomme om provinsbyer.

Hvad er du glad for selv at læse?
Uh, jeg er glad for at læse mange forskellige ting.

Er der en kunstart/kunstværk som betyder meget for dig eller har inspireret dig specielt meget i din skrivning?
Pär Lagerkvists og Jack Kerouacs og Thomas Manns romaner, Stig Larssons (ikke Stieg Larsson - den anden og uendeligt meget bedre) tekster. Blandt andet. Men der er så meget andet også.

Hvilke omgivelser skal til for at du har det bedst når du skriver? – en bestemt stol? – termokanden fyldt med kaffe? - Musik?
Jeg er mest flittig i timerne inden 11-12. om formiddagen. Kaffe er altid godt, næsten uundværlig. Og så nogle timer senere en øl, for at få overdosen af koffein under kontrol. Og en lang spadseretur.

Få mere at vide om Lars Frost

Litteratursidens forfatterportræt af Lars Frost
http://www.litteratursiden.dk/sw6720.asp
Med biografi og bibliografi og med link til en lydoptagelse, hvor forfatteren læser op fra bogen ”Og så afsted til wien”

Interview med Lars Frost i Sentura (magasinet for litteratur og levende billeder)
http://www.sentura.dk/lars_frost_interview.html
Interview i anledning af smukke biler, fra 2004

Om Lars Frost på Crewscut
http://www.crewscut.com/index.php?title=Lars_Frost
Crewscut er en wiki for medieproduktioner, kulturelle netværk og vidensressourcer
Her har en bruger skrevet om Lars Frost

Det danske Sprog og Litteraturselskabs side om Lars Frost
http://potklass.dsl.dk/Forfattere/Lars_Frost
Tekster og tekstuddrag af Lars Frost

Lars Frost fortæller om sin egen læsning
http://www.helsbib.dk/tilbud/tekst_lyd_Billede/bogstafetten/lars_frost%20.htm
Lars Frost har skrevet et indlæg på Helsingør Biblioteks Bogstafet (i 2004), hvor han bl.a. fortæller om hvad han selv kan lide at læse og om bøger der har forandret hans liv

Foto: Janus Kodal

Fakta om

Interview med

Få mere at vide om

Foto:

Fakta om Gretelise Holm
Gretelise Holm er født i Tønder i 1946 og uddannet journalist. Hun debuterede i 1981 med hele tre bøger, Ud går du nu på livets vej... , Kærlighed og spildevand og Maren Splids. I en del år har hun primært skrevet børne, ungdoms- og fagbøger. Hun er især kendt for ungdomsromanerne: Et hjerte til Maria der udkom i 1989 og Farlige følelser fra 1990. Den sidste var på listen over de 14-15-åriges mest læste bøger i en undersøgelse fra 2001. I 2002 udgav hun Paranoia. Den første i en række krimier om Journalisten Hanne Sommer. Disse har givet Gretelise Holm en stor og trofast læserskare blandt de voksne læsere også.

Interview med Gretelise Holm

Få mere at vide om Gretelise Holm

Foto:

Fakta om Jørgen Leth
Jørgen Leth er født i 1937 i Århus. Er uddannet journalist.
Debuterede som skønlitterær forfatter i 1962 med digtsamlingen: Gult lys. Har udgivet mange digte, der bl.a. kan læses i Samlede digte fra 2002.
I 2006 udkom hans selvbiografiske værk Det uperfekte menneske, der skabte røre i vide kredse.
Jørgen Leth er desuden kendt som filmmand med en lang række film bag sig og kommentator af cykelløbet Tour de France.

Interview med Jørgen Leth

Få mere at vide om Jørgen Leth

Om Jørgen Leth på Litteratursiden
Læs mere om forfatteren på Litteratursiden – bibliotekernes netmagasin om skønlitteratur
http://www.litteratursiden.dk/sw1810.asp

Om Jørgen Leth på forfatterweb
Få mere at vide på Forfatterweb - et elektronisk, illustreret forfatterleksikon
http://www.forfatterweb.dk/publish.php?linknavn=zleth00

Foto:

*

Hønen falder ned
mange æggesnapse gav
en kæmpe fjer på

*

Ålen drikker tæt
vrider sig forvirret nu
i ålerusen

*

Krage søger mage
finder én i barens lys
fuld som en allike

*

Vandrende pind går
brækker sig på grenen
har en pind i øret

*

Astrologen ser
alt der er i fremtiden
han er stjernestiv

*

Haikuene kan i øvrigt også læses på HaikuDanmark sammen med et hav af andre Haikus...

PS: Stensamler oplyser mig om, at denne type tekster ikke hedder haiku, ejheller haibun, men senryu. Det er hermed videreformidlet.

Tre søstre og den yngstes 13-årige veninde er i 1970'erne meget optaget af deres seksualitet. En 26-årig mand lokkes af de ældste ind i kredsen og forfører den 13-årige. Det får store og ubærlige konsekvenser.

Sådan lægger Litteratursiden op til den debat om Ane-Marie Kjeldbergs Marcipansøstre, som startes 1. september.

Vær med, når sommeren er slut! (Tag bogen med på ferie, så du er sikker på at få den læst!)

(Vh / webmaster - direkte fra stranden (-: )

Ankomsten

    Kun ganske langsomt gled aftenmørket ind gennem byen. Spredte sig umærkeligt mellem husene og lagde sit golde væsen på gader, der stille forstummedes. Vidste man ikke bedre skulle man mene mørket steg op fra neden, ved at sive gennem usynlige sprækker i fortove og gulve, for først at fylde gyder og baggårde og derefter brede sig til de større gader. Som en tåge der stiger op fra en mose og langsomt overmander de omkringstående træers stammer – og på kølige nætter, trænger langt ind over landet og lægger grund til myter om tågebryggende mosekoner med store gryder og sorte kjortler. Sådan kom aftenmørket krybende ind gennem byen og ud mod vandet, der med månens hjælp kunne holde natten lidt på afstand, når spredte månestråler glimtede i krusninger på havets flade.

    Herude på den anden side af byen lå den efterhånden noget falmede og dystert udseende borg, der var en del af det trekantsdrama der konstant udspillede sig mellem havet, landet og borgen, som var den eftertragtede hovedperson og førsteelsker i dette spil – den attråede hvortil både havet og landet bejlede. Og det var som om dagen var ven af landet, således at borgen om dagen var tilbøjelig til at kaste sin kærlighed på landet – mens den i aftenskumringen begyndte at tvivle om det var den rette beslutning. Her tilbød natten sin fulde støtte til havet, og skvulpende bølgers sirenesang fik borgen til at længes efter havets kølige arme og eftertænksomme charme.

    Derfor var det også nu, hvor natten efter at have omsluttet byen og drog videre ned mod havet og borgen, at det var havet, borgen atter kastede sin kærlighed på. I al sin gamle majestæt stod den derfor rank og beslutsom, spejlede sig i vandet og fandt hvor godt havet og den selv passede hinanden. At klarsyn kommer i nattens mørke, var på denne måde en sandhed nat efter nat!

     Fire etager og to tårne kunne borgen mønstre. Den var således af statur ganske anseelig, selvom den på ingen måde kunne måle sig med andre kendte bygningsværker. Slotte og borge om hvilke der gennem tiden var fortalt lange og eventyrlige historier om konger, riddere og prinsesser. Residenser der i kraft af deres centrale rolle i historiens ophobning af heltemodige og håbløse krige, var overgået til menneskenes minder og munde, og for evigt var sikret en plads i diverse pennes udgydelser.

    Så stor var borgen ikke, og så voldsomme ting var ikke sket i dens nærvær, at den kunne bryste sig af, at besidde en større kendthedsgrad i landet hvor den lå. Men stor var den, og historie ejede den. Med sin fortid som residens for den lokale greve, og som første bolværk mod fordoms fjenders indtog i landet, havde den stået på en vigtig post i forsvaret af landets rigdomme og andre fornødenheder.

I dag var dens funktion en ganske anden.

    De store sprossede vinduer bredte sig i et jævnt lag over den furede rødstensmur, som et ydre tegn på de mange værelser, der gemte sig bag det ældede udseende. Svævende ind gennem et gavlvindue på fjerde sal var det første man lagde mærke til, at nok var borgen ældet på overfladen, men indvendigt var den fulgt med tiden og tilpasset den branche, som i dag udførte sin metier i de lange gange. Havde der fra tidernes morgen været store sale, hvis vægge var overøst med selviscenesættende malerier af borgens beboere og vævede tæpper med jagtscenarier, var dette en saga blot. Nu stod de lange, hvide gange og prangede en misforstået symbolik om renhed ud over beboere og ansatte. En omfattende renovering havde resulteret i, at værelsesantallet var blevet mangedoblet. En nødvendighed i betragtning af, at antallet af mennesker, der havde brug for at finde logi på stedet, gennem årene var forøget i foruroligende grad. Eller var det sådan at værelsernes antal på uforståelig vis spredte bevidstheden om deres egen eksistens til menneskene i landet? Så de, menneskene, på hver deres måde tilpassede sig de ukendte muligheder, og rykkede nærmere trangen til at opfylde rummenes behov for beboelse? På den ene eller anden måde stemte antallet af rum og antallet af beboere ved sammenfaldende omstændigheder næsten altid overens – uanset hvilket usynligt spil der fik ligningen til at gå op.

    Nedad på tredje, anden og første sal, var det det samme billede der nåede frem til betragterens øje. De hvide gange strakte sig fra borggavl til borggavl, og uanset hvilken retning man besluttede sig for at bevæge sig i, var der på både højre og venstre side tykke ståldøre placeret på væggene. Ståldøre i hvidt – eller måske en anelse mørkere end væggen selv. Den runde rude i dørene kunne i en anden sammenhæng få én til at tænke på havet og skibet og kahytten og koøjet. Men den frihed som ofte forbindes med at sejle på havene, er ikke at sammenligne med den borgens beboere bag de hvide døre, var opfyldt af. Mens der på skibet kigges ud på mulighedernes verden – hvor nye eventyr og spændende havne venter forude, kigges der på borgen udefra og ind på grænser. Grænser for fysisk udfoldelse, grænser for lys og mørke og grænser for forståelse af rummenes beboere. De beboere som selv er begrænsede til denne station og som end ikke kan kigge tilbage på beskueren udefra, må endda nødtvungent kigge indad for at se længere end til nærmeste væg.

    Den overdådigt udførte trappe, som slyngede sig hele vejen op gennem borgen, og som var det første man fik øje på når man trådte inden for dørene i bygningen, havde lagt sin bredeste ende som velkomst til udefrakommende. De smukt udførte egetræsgelændere slyngede sig som lianer parate til at tage imod. Man droges mod disse trappens arme, der både indgød storhed og tryghed, men som i kraft af trappens videre forløb opad – hvor ukendte og skjulte muligheder åbnedes – også indeholdt et gran af uhygge. Måske en lille gysen over det ubetrådte land, som både tiltrækker og afskrækker – et spjæt af liv og underfundig glæde…

    Det er ikke hovedtrappen der for enden af gangen på stueetagen, ligger bag døren med de tunge låse. Trappen bag døren er langt mindre prangende og langt sværere tilgængelig. Her kommer kun mennesker med ét af to helt specielle træk: enten er disse individer yderst belæste og veluddannede udi kundskaber om menneskene, eller også er de individer hvorpå disse kundskaber skal anvendes. På samme måde kan en trappe siges kun at være konstrueret på én af to måder: enten går en trappe opad, eller også går den nedad. Trappen bag døren hører så afgjort til den sidste type. Ikke blot er denne trappe smallere og mere slidt end hovedtrappen i forhallen, den går på sin vis også mere nedad end forhallens trappe går opad. Måske fordi det i tidligere tider var her, tjenestefolk havde deres daglige gang. Det er en kendt sag, at alt hvad der er laverestående også placeres lavere. Således er børn beskedne af højde, rotter bor i kloakker, slangen kryber på sin bug og tjenere har deres gang i kældre!

    Måske ville det overraske en smule når kælderen blev nået, at man også her befandt sig på en lang hvid gang, der til forveksling lignede etage 1, 2, 3 og 4. En gang der som sine fæller ovenover, også var bestrøet med ståldøre på de hvide vægge. Det eneste der kunne siges at adskille denne gang fra de øvrige, var, at man her syntes at skulle anvende en yderligere sans – nemlig høresansen – idet der med jævne mellemrum kunne høres svage lyde fra den anden side af ståldørene.

Særligt den dør, som det lyttende øre straks rettede sin opmærksomhed imod, når kælderen betrådtes, lod til at indeholde viskene stemmer og ivrig diskussion. Tredje dør på højre hånd på højre side af kældertrappen, syntes derfor at være en anelse dybere i den hvide farve. Måske var den runde rude en smule mere uudgrundelig og rummet bag ruden en anelse mere uhyggeligt at nærme sig. Netop sådan en rude ville man kunne se ind gennem i lang tid, og det eneste man ville se var et dybt mørke – og pludselig ville et sindssygt ansigt dukke op på modsatte side med vilde, blodskudte øjne og stirre dig langt ind i sjælen…

Bag denne dør sad Janus…

Ane-Marie Kjeldberg arbejder for tiden så småt på noget helt andet end hun plejer: nemlig en fagbog.

Emnet? Det er indtil videre en godt skjult hemmelighed...

(vh / webmaster)

Ane-Marie Kjeldbergs læseliste opdateres løbende.

Der er tale om "værker, som - i deres helhed eller brudstykkevis - på det seneste har været til særlig inspiration for forfatterens skriveproces".

Se ude i venstre spalte.

(vh / webmaster)

Fortsat voldsom debat om Marcipansøstre på anmelder Karen M. Larsens blog, hvor en kommentator, som kalder sig frk. Nielsen - og lægger vægt på ikke at have læst bogen - nu blandt andet tolker bibliotekslektørens vurdering negativt og mener, at Marcipansøstre er forfejlet, idet den af lektøren beskrives som "ikke en ungdomsbog".
(Af romanens bagsidetekst og hele lancering fremgår meget tydeligt - fra forlags- og forfatterside - at bogen er en voksenbog...)

Ydermere klandres Kjeldberg for at kommentere hos angiveligt ikke-feministiske og pro-prostitutions-bloggere, hvilket ifølge "frk. Nielsen" gør Kjeldberg "utroværdig".

Følg hele debatten her.

Bestil lektørudtalelsen via dit bibliotek.

Se henvisning til anmeldelser her.

Se læserreaktioner her.

(Vh / webmaster)

Se imødegåelser af Karen M. Larsens (Landsforeningen af Bøsser og Lesbiskes medlemsblad) betegnelse af Marcipansøstre som "meget betænkeligt plaidoyer for accept af sex mellem store børn og voksne" her, her samt her (se også kommentarfelter) & her (i artikel hos Tina Charlotte Møller).

(Vh / webmaster)

Normalt anbefales det, at man som forfatter ikke svarer offentligt på en anmeldelse.

Undtagelsesvist vil jeg gøre det, da min bog og jeg tillægges at plædere for noget så markant som sex mellem mindreårige og voksne.

Jeg har læst din anmeldelse med interesse, - og med en vis sørgmodighed. Når ordet sørgmodighed er nævnt, skal jeg straks indskyde, at ethvert skønlitterært værk naturligvis tilhører enhver læser, og at en roman først færdigskrives i mødet med den enkelte læser. Ingen læsers tolkning er mindre rigtig end en andens, og forfatteren har intet at sige om læsningens ret eller vrang, når bogen først er trykt. Sådan er skønlitteraturens vilkår.

At du læser min roman som en plædering for sex mellem børn og voksne, må jeg således blot se til.

Jeg vil blot stille fortælle, at bogen er skrevet på baggrund af oplevelser, som nogle ofre for voksnes seksuelle grænseoverskridelser har haft - oplevelser som inkluderede angst og usikkerhed, men også nysgerrighed og til dels elementer af lyst.
Disse ofre for den art overgreb artikuleres yderst sjældent, da hovedparten af overgreb klart ikke rummer elementer af nysgerrighed og lyst fra barnets side.
Langt mere artikuleres den art overgreb, som du iflg. din anmeldelse har oplevet.
De ambivalente ofre, som jeg skildrer (i form af Eva), står derfor ofte uhyre alene og angste, kan ikke få "taletid", endsige forståelse fra nogen side - hverken fra familie eller behandlere.

Mit ærinde var således (set fra min stol), at give disse ambivalente ofre rum og måske opmærksomhed fra forældre og psykologer.

Jeg er glad for af din anmeldelse at læse, at du føler med Eva i hendes fortvivlelse og klemthed. Det gør jeg også.

At du ser det sådan, at romanen står på Caritas-søstrenes side, må jeg blot konstatere.

Jeg som forfatter står der imidlertid ikke, jeg står på Evas.
Jeg går bestemt ikke ind for sex mellem voksne og mindreårige. Jeg mener, at figuren Flemming begår noget ganske utilgiveligt - især i forhold til Eva, men klart også i forhold til de andre piger.
Jeg konstaterer, at der findes ambivalente overgrebsofre, som er noget nær usynlige og ingen hjælp får fra noget hold, og jeg konstaterer samtidig, at seksuel lyst findes hos mindreårige - men at det ikke giver nogen voksne carte blanche til at befatte sig med disse mindreårige seksuelt.

En del læsere har henvendt sig til mig og fundet, at jeg med Marcipansøstre havde udtrykt - og lindret lidt for - oplevelser, som de havde haft i barndommen og båret med sig siden i stor ensomhed. Jeg er glad for, at bogen har kunnet have denne funktion.

Nej, jeg har heller aldrig set romanen som "lesbisk". Det er et ord, som Politikens anmelder har indført.
Derfor var jeg også meget spændt, da jeg erfarede at Medlemsbladet ville anmelde bogen.

At bagsideteksten fortæller, at Eva elsker Caritas, er for mig ingen fortælling om lesbisk kærlighed. Jeg ser klart Eva som platonisk elskende Caritas (og det spændende, som hele hendes familie står for). Handlingerne mellem pigerne har jeg aldrig set som lesbiske, men blot som seksuelt søgende på den vis, som vi alle mere eller mindre (efter mine erfaringer) kan være som børn og purunge.

Jeg er ked af, hvis du har følt dig snydt af romanens bagsidetekst - men takker for din indsats og for en tankevækkende læsning af mit værk.

Venlig hilsen
Ane-Marie Kjeldberg