Helga var nokså lik som den forrige, jeg tapte penger på bordtennis (tapte 1 kamp i løpet av helgen, det resulterte i 30 tapte kronestykker :( ), laaang gåtur i fjellet, chilling nede ved hytta med basket, god mat og NRK (NRK eier fredagskvelden..). 

Som du sikkert har lagt merke til har antall blogginnlegg gått en del ned, noe som rett og slett skyldes at det faktisk tar litt tid å skrive 3-4 innlegg hver dag. Dermed blir det endringer i bloggerytmen:

• Ikke lengre dagens kantinehendelse, men ukens kantinehendelse.
• Litt færre, men også lengre innlegg (skal allikevel prøve å beholde de små dryppene med små hverdagshendelser innimellom)
• Flere tips og anbefalinger.
• Mer om hva som opptar meg.

I den seneste tid synes jeg, at der har været talt og skrevet utrolig meget om behovet for forandringer i den verden, som vi lever i.

I USA, hvor præsidentvalgkampen allerede kører for fuld blus, bliver der konstant talt om nødvendigheden af forandringer i forhold til økonomi, olieafhængighed, arbejdsløshed og krigen i Irak. Demokraternes kandidat, Barack Obama, har endda baseret hele hans kampagne på begrebet "Change".

På den hjemlige front taler meningsdannere, samfundsdebattører, interesseorganisationer, ekspertudvalg og politikere hele tiden om behovet for reformer og forandringer inden for dagpengesystemet, efterløn og skattesystemet, for blot at nævne nogle få aktuelle emner.

Efter min mening holder det gamle ordsprog om, at "alle ønsker udvikling, men ingen ønsker forandring" desværre stadigvæk vand - i hvert fald i forhold til den hjemlige diskussion. Vi lever i et samfund, hvis rammer og konventioner i stort omfang stadigvæk er baseret på, hvordan forholdene var for 10, 20 og 30 år siden (hvis ikke mere endda) desuagtet, at de samfundsmæssige forhold ændrer sig hurtigere end nogensinde før. Politikere tør sjældent kigge mere end fire år frem og fedter alt for ofte rundt i populistiske her-og-nu problemer. Jo vist, der sker da lidt i forhold til eksempelvis politireform og sammenlægning af amter og kommuner m.m., men det er langt fra nok, hvis vi skal sikre velfærden på lang sigt.

I stedet burde politikerne have modet til at skabe de samfundsmæssige rammer som der er behov for både her og nu samtidigt med, at de kigger minimum 20, 30 og måske endda helt op til 50 år frem i tiden. Samtidigt skal politikerne og "systemet" forlige sig med, at det er en løbende proces og at man jævnligt skal tilpasse rammerne i forhold til den globaliserede verden som Danmark bare er en meget lille del af.

Samtidigt ville jeg ønske, at vi danskere i større omfang ville opføre os borgere og ikke kun som forbrugere, når det gælder vort samfund. Det virker ofte som om, det mere drejer sig om, hvad man kan få fra "systemet", når man nu har betalt sin skat i mange år, end hvad den enkelte kan bidrage med i forhold til samfundet og vores medborgere. Jeg ved godt, at det er en meget grov generalisering, men jeg føler virkelig, at borgerbegrebet er på vej til at blive udhulet og at politikernes overdrevne brug af nye love og forordninger i stedet gør os til brugere af "systemet".

Er det bare mig, der synes, at der virkelig er noget om, at alle nok ønsker udvikling, men ingen reelt set ønsker forandring, når det kommer til stykket? Eller er der noget om det?

Jeg kommer meg inn på badet. Blikket som møter meg skremmer meg litt. Det ligner på det ansiktet som falt den gangen. Den gangen han forsvant! Den gangen jeg ble den lille usikre jenta som hadde mistet seg selv og begravd sjelen sin med han. Jeg tørker ansiktet mitt og går ned, overser alle mulige speil som finnes på veien ned.. En liten søt pelsdott møter meg i døra. Han er alltid glad for å se meg. Og jeg er alltid glad for å se ham. Gjensidig kjærlighet! Ikke ofte man møter på slike forhold om dagen.. Setter på varmt vann og tar frem en pose med sjokoladepulver. Varm sjokolade er det lenge siden jeg har drukket. Det som en gang var noe av det beste jeg visste ble til vonde minner etter ulykken. Jeg drakk det aldri igjen, men nå skal jeg gjøre det! Jeg skal klare det og jeg skal nyte hvert eneste nipp av den dampende varme sjokoladen.

Kryper sammen i hjørnet på sofaen og hører musikken dunker i høytalerne. Jeg savner ham ennå, men ikke like ille lenger. Jeg kjenner på kroppen at det er på tide å komme seg videre og jeg tror jeg har funnet den jeg vil satse på, men ikke ennå. Det er for tidlig. Altfor tidlig. Dessuten er det ikke det vi har sterkt nok for meg til å klare å utvikle slike følelser ennå, men små betatt er jeg! Uten tvil. Han har sagt at han føler seg veldig komfortabel rundt meg, så noe må det vel være med meg som er bra?

Titter ut av vinduet mens jeg nipper av den varme sjokoladen min. Jeg smiler litt og blir fylt med en god varm følelse. Den samme følelsen jeg fikk av ham! Jeg vet han er rundt meg. Jeg vet han hele tiden leder meg inn på gode veier igjen og gjør slik at jeg tar gode valg. Han er alltid der når jeg legger meg. Jeg kjenner ham innimellom. Han er i drømmene mine. Jeg drømmer ofte om ham. Koselig drømmer om minnene vi har sammen. Han vil ikke at jeg skal glemme. Jeg vil ikke glemme. Jeg kommer ikke til å glemme heller. Ikke nå, ikke da og aldri i fremtiden..

Jeg kunne sikkert ha skrevet en lang avhandling om det, men skal la vær, siden jeg bare blir sint av det. Og lei meg. Ikke minst. Jeg er bare lei av at folk skal forandre seg sånn plutselig. Jeg trenger en klem!

Forandringens vinde blæser i høj grad over uddannelsessektoren - og det er vi glade for på Niels Brock. Den store opmærksomhed, som man politisk viser uddannelsessektoren er med til at fremme en positiv udvikling inden for sektoren.

Men jeg har meget vanskeligt ved at se, at den politiske aftale omkring Erhvervsakademierne bare minder om en vindmølle - set herfra ligner det mest af alt et læskur!

En uddannelsessektor, der skal uddanne unge mennesker til morgendagens jobs - hvoraf 75 %  er jobs vi ikke engang kender i dag-  det er en uddannelsessektor, der er fleksibel, innovativ, der lytter til omverden - både nationalt og internationalt, en uddannelsessektor ledet af en professionel ledelse, både bestyrelse og daglig ledelse, en uddannelsesinstitution, der engageret og motiveret kaster sig over de udfordringer, som det danske uddannelsessystem står overfor.....og sådan en sektor, med sådanne institutioner, skaber man ikke gennem nidkær statsstyring, centralt udstukne markedsområder og en gennemsyret planøkonomisk tankegang.

Husk nu på at vi skal have uddannelser i verdensklasse og at vi befinder os i 2008!