To whom it may concern
To all of you, who were pleading for democracy in Myanmar/ Burma.

We are many in the Swedish blogosphere that would like to manifest our support for you and your peoples work towards democracy.

We are all aware of the mediareports regarding the situation in Myanmar /Burma. And the situation is escalating.

In an effort to be able to prevent and reduce the dangers of more deadly violence, we are urging you to consider what other precausions can be made. Not only from a Swedish prespective, but also from EU and United Nations, UN.

Our urgent request is that the UN and EU delegats and the Security Council strongly condem the violent acts that are taking place in Myanmar / Burma.

Out of compassion we bloggers and their readers from Sweden recomend the Myanmar /Burmes Military leaders to re-evaluate the violence.

And we Swedish bloggers and their readers of them hope that the burmese Military Governance without hesitation immidiatley will open for peaceful and a reparable dialouge. And in co-operation with its own Citizens

Our expectation is also that EU and UN are able to send several diplomatic and/ or human rights representatives as the sorrounding worlds objective witnesses in Myanmar/ Burma. Such actions we hope will indicate the democratic worlds opposition against agressive and fatal violence, that might lead to consequenses beyond imagination.

The rapid hostile development within Myanmar/ Burma demands careful and firm attention but de-escalating and human actions.
Ursprungstext ©Marcus, Översättning Tindra-Annette Broström/tindra66

Andra bloggar om: burma, bloggares kamp

Franke här ovan! En sofistikerad man/filosof som gav mig inspiration till att skapa denna kategori!

Fridens!

At stille spørgsmålet Hvilket bibelsyn har du? er i udgangspunktet en underkendelse af bibelens autoritet, og er en frugt af den receptionsteoretiske læsemetode. Men i stedet for at give mennesker det indtryk, at bibelens autoritet ligger i hænderne på vedkomne, så burde den samtale i stedet tage udgangspunkt i allerede nævnte spørgsmål: Hvordan læser bibelen dig?

Denna text fastnade i huvudet på mig för ett tag
sedan efter att ha glömt bort den i femton år
För mig betyder den en sak.
För Siouxsie Sioux som skrivit den kanske en annan.

Böööööölar!

Here I sit in paradise
my head between my hands

Little sister, break your vows
break down, the sacred side
little sister, break the rules
break me in two

When you touch me with your eyes
Look before I sleep tonight

Little sister, I need you
let’s just say it’s a mercy cue
little sister, you’ve left me
howling at the moon

If you touched my heart
you might be surprised
you’d be paralysed

If you touch my heart
A truth might lie disguised
You’d be paralyzed.

just once, little sister
just once, little sister

/Siouxsie and the Banshees

Andra bloggar om: själssystrar

Du känns som ett slutet rum, ett rum där väggarna kryper allt närmare. Likt tumskruvar drar du åt det som en gång var vi.

Det är då jag söker upp henne: Ljuset, värmen, omtanken. Allt det som öppnar upp. Som gör mig glad i sinnet.

Andra bloggar om: ljus, vänskap

Du rister till när mina fingrar leker över din hud, mina läppar mot din hals.

Och jag ler...

Du fyller upp mig helt, mentalt och fysiskt. Lukten av din varma kropp, smaken av salt när jag kysser din mage, din rygg. Ditt ansikte. Det som är du...i denna stund.

Dina flämtande andetag...kräver mer.

Av mig.

Av oss.

Jag svarar din önskan, tar emot av min och vi blir ett.

En kropp, en själ, en tanke.

Vill vara där för evigt.

"There's explosions in the sky..."

Andra bloggar om: kärlek, passion

För varje tår du torkar, för varje andetag du andas mot min hals, för varje ord du viskar, läks en liten bit. För varje ömsint blick, för varje ögonblick av tillit tar det sakta men säkert sin naturliga form.

"The broken heart, the stone..."

Andra bloggar om: kärlek, tillit, hjärta

Andra bloggar om: kärlek

Vi svävar.

Vill inte landa.

Andra bloggar om: kärlek, drömmar, tankar

Du låter mig aldrig mer gå.

Andra bloggar om: kärlek, drömmar, erotik

The past, the present, the future.

Hans armar omsluter mig och trasslar upp den härva av livserfarenhet jag bär med mig.
Värmen från hans kropp talar om för mig att det inget finns att oroa sig för.
Hans händer läker alla sår.

Han är där.
Nu och för alltid.

Andra bloggar om: tankar, mörker, drömmar

Sitter här på jobbet och försöker få lite ordning inför min flytt som närmar sig med stormsteg. Det är inte lätt att komma ihåg allt; adressändring, flytt av telefon, bredband, hemförsäkring, säga upp el avtal och tusen andra småsaker som inte får glömmas. Huvudsaken är att jag packar ner mig själv och kommer ihåg att INTE lägga nyckeln i brevlådan på min utflyttsdag. Låssmeden har redan varit på besök en gång för mycket hemma hos mig på Söder =).

Det roligaste med flytten är nog att jag flyttar till ett 1a hands kontrakt - gudarna ska veta att dessa inte växer på träd. Jag har redan funderingar som går i stil med Extreme Home Makeover =) ha ha ambitioner ska man alltid ha! Jag tänkte börja lite blygt med att byta dörrhandtagen på köksluckorna. Känns som en lagom start för en som har (eller jag misstänker iallafall att jag har) tummen mitt i handen. Sen blir det nog till att göra sig av med aubergine färgen på fondväggen i sovrummet, usch. Och vad sägs om några bamburör i vardagsrummet kanske...?!

Årets tema er Womania - hvilket i mine øre lyder som en dårlig udtalelse af Romania - og ledsages af utallige plakater og blikfang...med slet skjult reference til kvindens underliv. Se dét er kunst, frisind og frigørelse! tænker jeg - vist nok med et stænk af ironi. På seminariet havde man vel kaldt det kompleksitets reduktion; at sammenfatte kvinden i ét udtryk: Hendes køn. Men sandt at sige så ligger den jo lige til højrebenet: Gennem de sidste mange hundreder år har det vesteuropæiske projekt været at frigøre sig fra omverdenen, frigøre sig fra forpligtelser, moral og dét som er sandt. Et projekt som snart må betragtes fuldført. Og hvad er der så tilbage, når frigørelsen er i hus?

I sex'ets billede blev vi skabt. Til sex blev vi skabt... Og derigennem bliver livet fuldbyrdet!

Min ubevidsthed afspiller reflektorisk There's got to be more to life! Der må være et bedre center for selvforståelse end sex. Ja, der må være en anden måde at se på kvinden - og manden for den sags skyld.

Appendiks: Mine indlæg generelt og dette i særdeleshed må være udsat for 'Informationsstrømsselektion'. Her er et medie hvor man anonymt kan give sin mening til kende, og alligevel er det kun 'åndsbrødre' der tør kommenterer...

I øvrigt kan du læse en malende beskrivelse i Kristeligt Dagblad af Benny Hinns seneste besøg i Danmark her...

Og så: Undskyld, Tine! Jeg vil prøve at holde mig i skindet en anden gang... :)

Tilligere i dag skrev jeg om mig selv at jeg "frygter overfaldiske mennesker". Et udsagn jeg fastholder - dog med modifikationer.

For efter at have genset Seven så må jeg indrømme, at jeg også frygter menneskets dybde; jeg frygter hadet, hævnen, grådigheden, stoltheden... Fra det perspektiv så er mennesket virkelig frygteligt - i ordets egentlige betydning.

Jeg har det stadig dårligt...mentalt kvalm

Jag och det befriande mörkret.

Andra bloggar om: tankar, mörker, drömmar

Ind i mellem kan man blive slået af forundring over hvad Jesus gjorde, mens han vandrede på jord: Wauw! Fedt, alt det Jesus formåede. Det var da utroligt - og så videre...

Eller man lader Jesus blive afhængig af fremtidige ting: Når jeg lige får det og det på plads, så bliver Jesus en forandrende kraft i mig. NEJ!

Jesus er hvad han er, nu! Jesus er opstandelsen og livet, nu! Jesus er den forandrende person som vender mit liv op og ned - og han er det i skrivende/læsende stund... Hvad jeg før har skrevet på denne blog, og som jeg gerne vil bekræfte stadig er min virkeligehed: Jesus er det bedste der er sket for mig...

Godnat, kære medbloggere, randomsurfere og andet godtfolk :)

Tepotten var en stolt tepotte. Den kunne bryste sig af både hank og tud, og det som den eneste på hele tebordet. Nok havde den mangler, men det var for intet at regne for dens fortrin. For ikke nok med hank og tud, det var også i tepottens indre at det livgivende te blev dannet. Fra smagløs vand til den fineste velgører til hele menneskehedens lykke. Det var en stolt tepotte.

Men tepotten led en frygtelig skæbne den dag en kejtet hånd tabte den på gulvet. Både hank og tud knak. Et skæbnesvangert øjeblik for tepotten. Og den blev lagt i jorden og der blev plantet et blomsterløg i den. Og et mirakel sker...

"Løget laa i mig, det blev mit hjerte, mit levende hjerte, et saadant havde jeg før aldrig haft. Der var liv i mig, der var kraft og kræfter. ... jeg saa den, jeg bar den, jeg glemte mig selv i dens Dejlighed; Velsignet er det at glemme sig selv i andre!"
...

Forleden hørte jeg ord fra en med-studerende, som essentielt handlede om det samme. Vi er for selvcentrerede. Vi har nok i os selv - ikke i os selv som nation, men i os selv som enkeltpersoner.

Og alle gode gange 3 - Søren Kierkegaard ytrer sig nemlig også om emnet: "Et Selv er qualitativt hvad dets Maalestok er. At Christus er Maalestokken, er det fra Guds Side til Vitterlighed bekræftede Udtryk for, hvilken uhyre Realitet et Selv har; thi først i Christo er det sandt, at Gud er Menneskets Maall og Maalestok, eller Maalestok og Maal. - Men jo mere Selv, jo intensivere Synd."

I stedet har indlæg af eksistentiel og tilværelsesmæssig karakter optaget en del af bloggens spalteplads, hvilket i høj grad må tilskrives den - til tider frustrerende - virkelighed jeg oplever i samværet med mine kære seminarievenner. Deres livsstil - og dermed deres tilværelsesforståelse - banker med 340 km/t ind i min, og det afføder igen og igen reflektionen: Hvordan skal tilværelsen forstås? Få gange har jeg på bloggen udfordret eksplicit men oftest har den være implicit - det, som Tommy sikkert ville kalde en "trosbekendelse". Motivationen til disse trosbekendelser er mødet med mine venners implicitte trosbekendelse. Ja, Stephan ville måske betegne teknikken som "blåt bælte"-stadiet - det vil jeg hvert fald selv i nogen grad betegne det som. Stadiet hvor man (selv)bekræfter mere end imødekommer. Sikkert er det hvert fald: Jeg udfordres i min klasse - som jeg selv, tror jeg udfordrer dem. Forhåbentlig Sandheden tro i kærlighed - eller Kærligheden tro i sandhed; vend den som du vil...

Nå, men hvorfor skriver jeg ikke noget mere om kirketænkning og ledelse, spurgte jeg mig selv. To grunde tror jeg:
1) Jeg har længe haft svært ved at se mig selv som leder, og har derfra sluttet at jeg sikkert ikke har det store at bidrage med på området.
2) Jeg er i udgangspunktet uenig i den kirkestruktur som er basis i Indre Mission. Og udfordringerne på dette sted kan derfor virke uoverstigelige - ud fra et kirkestrukturelt synspunkt. Med andre ord kæmper jeg med udfordringer mange af mine blog-brothers ikke kender til. Vel at mærke udfordringer som ligger før den kamp de står i - og de kæmper alligevel indædt med at være kirke. En rimelig slutning kan derfor være: Hvor urimelig stor er ikke min kirkekamp?

Ikke desto mindre bruger jeg alt for mange kræfter på min "kirke". Vel mest af alt fordi jeg elsker Guds levende kirke. Eller nærmere: Ungdomsgruppen i Sct. Lukas Kirke - bedre kendt under navnet Sct. Lukas IMU. Og jeg har et brændende ønske om at se de mennesker vokse i erkendelse af Guds kærlighed og mægtige virke. Det er vist min motivation...

Jeg tror, det er blevet tid til lidt kirketænkning på ...ad notam :)

Måske man i Danmark skulle til at tænke lidt anderledes, når det kommer til transportmuligheder - den nye istid in mente... Jeg må heller tilføje, at jeg ikke plejer at være eksponent for sarkasme...

Er der noget i dette, som ikke hænger sammen? Hvorfor er der så ofte modvind ud - og modvind hjem? Jeg fatter det bare ikke... Er godt træt af at cykle i sne til livet!

"Trofast er Gud, som kaldte jer til fællesskab med sin søn, Jesus Kristus, vor Herre."
Biblen

"Pointen er, at der underliggende og usynligt i sproget findes en række ikke umiddelbart tilgængelige strukterer, som grundlæggende er uigennemskuelige og som ikke er skabt på baggrund af bevidste menneskelig virksomhed, men som i stedet er fulde af tilfældigheder og modsigelser"

Citatet sætter ord på noget for mig:
Jeg har i lang tid troet for godt om min selvrefleksion. Jeg betragter mig selv som et reflekterende menneske, men den seneste tid har jeg ved flere lejligheder fundet denne egenskab utilstrækkelig. Den manglende evne til at gennemskue motiver og handlinger overrasker i sig selv ikke. Det overrasker mig derimod, at jeg i flere tilfælde har haft sprog for en moral - endda et ganske veludviklet og gennemtænkt sprog - men til trods for dette, stadig ikke den praksis som jeg taler så flot om. Omfanget af denne "dobbeltmoral" er ved redaktionens afslutning endnu ikke fuldt ud kendt... :)

Tilføjelse: Ved anden gennemlæsning slår det mig, om ovenstående giver mening for en udforstående...?