Roskilde Festivalen nærmer sig og jeg har endnu ikke nået at få lyttet til ret mange bands. Jeg regner med at tage en ordentlig tørn i weekenden. Jeg skrev jo tidligere, at jeg ville give mit bud på en række bands, der skulle opleves i år, og det agter jeg at holde.

Jeg var til møde hos Ekstra Bladet i dag, hvor emnet omhandlede idéudvikling og koordinering af årets festival. Der skal en del flere journalister derhen end sidste år og der blev præsenteret mange interessante idéer, så hold øje med eb.dk fra d. 29. juni og en uge frem.

"Nyhedsavisen will be a revolution!"

Such wrote editor-in-chief David Trads courageously on his blog in the Summer of 2006, when announcing the three objectives of Nyhedsavisen, among which he aimed at publishing award-winning articles. In the autumn of 2006, the Danish "newspaper war" broke loose with the market launch of dato (Berlingske Officin), 24timer (JP/Politikens Hus) and Nyhedsavisen (investors). The concept that shook the entire media industry was thought out by the entrepreneurs behind Nyhedsavisen - and was quite simply "free": Produce quality content and distribute it to nation-wide households. For Free.

Today, dato has closed down, 24timer is running with a considerable loss, and up until the recent round of layoffs Nyhedsavisen - now without David Trads - had a daily loss of DKK 1 million. Despite their ongoing losses, Nyhedsavisen can flaunt an impressive position as the country's newspaper with the most readers. Whether their readership is established as a consequence of fine editiorial skills or thanks to the vast money tank supporting the paper's yet inadequate business model is debatable. I would point to the last option.

The 'Nyhedsavisen concept' has failed massively. Journalistically, the newspaper is poorly regarded in the industry. Societally, Nyhedsavisen never became a clear voice as the scope of content decreased along with the size of staff. Technologically, developments never corresponded to the ambitions and the news media is still stuck with a disappointing website (far from living up to the goal of being the most read online news service). Financially, the newspaper is only alive because of the blind optimism being injected by the owners.

Regretfully, the private equity fund behind Nyhedsavisen has left indelible traces in Danish media - well illustrated by today's speculations concerning the next editor-in-chief of the giant Jyllands-Posten: "The classical editor-in-chief we have seen so far... will be replaced by some more business-oriented types, concurrently with the industry changing from the classical newspaper production to distinct media conglomerates", says Poul Madsen, editor-in-chief from Ekstra Bladet.

I'm not arguing against the fundamental competitive terms of modern society - as we are all surrounded and governed by the common rules of capitalism. I'm mourning for the real victim in this case: Journalism.

If the person at the end of the newsroom table is a capitalist - allowed to overrule the journalist - then we only have to look at the case of Rupert Murdoch and his take on objectivity to realize the appaling result.

Men, hvilket værktøj var så bedst til at give overblikket. "Old-style" flash-grafik, hvor man klikker sig ned gennem et kort. Eller Google-kort?

Ritzau leverede en Flash grafik som bl.a. Jyllands-Postens epn.dk leverede som popup-grafik.

Ekstra Bladets Nationen-site leverede et Google-kort.

Min egen arbejdsplads - DR  - har et mindre flash kort indlejret på en tema-side om strejken.

Jeg er lettere kort-afhængig (har en fortid som orienteringsløber), så umiddelbart var jeg lige ved at erklære Google-løsningen for vinder på forhånd. Men... kortet har nogle ulemper med en lidt grov grafik og en loadtid der er lidt for langsom. Og så bliver opmærkningen aldrig helt præcis fordi det ikke er de enkelte børnehaver som er markeret. Når det ikke er muligt at markere helt præcise steder, (f.eks. hjemmehjælpen i en kommune), så er Google-kort måske slet ikke den rigtige løsning?

Ritzau-kortet er hurtigt at navigere i og ret overskueligt. Men, det navngiver ikke de konkrete institutioner, hvor der strejkes, og det er ærgerligt. Og så er der skåret nogle hjørner af, som gør oplysningerne forkerte i nogle tilfælde. Det er f.eks. rigtigt, at pædagogmedhjælperne strejker i Indre By i Københavns Kommune. Men, det gælder ikke pædagogmedhjælperne på de selvejende institutioner.

Hvad synes du? Hvilken løsning hjalp dig mest.

Ifølge ham er overskrifter som 'Jeppe brugte ikke kondom' og 'Pilfinger' en kritisk kommentar til den socialdemokratiske ledelses egen udtalelse om, at Jeppe Kofod begik noget utilgiveligt.

Han mener, at EB med disse snedige virkemidler har sendt et signal om, at politikere godt må begå fejl, hvis de efterfølgende tør stå frem og indrømme det!!! 

Thumbs up Ekstra Bladet. Jeg er helt sikker på, at andre 'syndere' vil stå i kø ved jeres skriftestol ved tanken om at skulle trækkes gennem sølet.

Ruth Evensen og andre sektmedlemmer har brugt 13,4 millioner kroner på opkøb af mindst fire ejendomme i byen: Bandholm Hotel og tre store villaer.

Det er sket med økonomisk tilskud fra yderligtgående kristne fra det amerikanske bibelbælte, skriver Ekstra Bladet.

Faderhuset vandt slagsmålet om Ungdomshuset på Jagtvej 69 og rev det ned, men er tilsyneladende ved at opgive København og omegn.

Faderhuset har solgt ejendomme i Hellerup, Rungsted, Tune og Fløng.

*********************************

Ne jotka eivät vielä ole nähneet näitä Muhammed-pilapiirroksia, voivat suunnata selaimensa tanskalaisen Ekstra bladetin Galleriaan, josta löytyy 12 piirrosta. Gallerian selaaminen ei edellytä tanskan taitoa!

En tiedä mitä pilapiirtäjät Kurt Westergaard ja Lars Vilks ovat oikein ajatelleet piirtäessään näitä pilapiirroksia, mutta mitään rauhaisaa yhteiseloa toivovaa se ajattelu tuskin on ollut. Näissä Muhammed-pilapiirroksissa ei ole kyse sananvapauden turvin tapahtuvasta uskonnon tai uskonnollisten ryhmittymien arvostelusta, vaan mauttomasta hyökkäyksestä kokonaista uskontoa kohtaan. Asiasta tekee vielä pahemman, että kyseisen uskonnon edustajat suhtautuvat varsin vakavasti omaan uskontoonsa. Kyseessä ei ole mikään suomalaiseen tapa-luterilaisuuteen verrattava uskontosuhde. Nämä pilakuvat ovat muslimeille varmaan samantasoinen loukkaus kuin jos meille suomalaisille toistuvasti sanottaisiin, että meidän äitimme ja isoäitimme olivat Neuvostoliitton ja DDR:n agentteja Suomessa.

Elleivät islamin ulkopuoliset voimat pysty hyväksymään ja kunnioittamaan islamin uskon perusteita, niin kuinka me voimme olettaa, että islamilaiset voisivat elää rauhassa meidän kanssamme tällä pallolla? En nyt tarkoita tässä sitä, etteikö islaminuskossa olisi useita länsimaisesta näkökulmasta hyvinkin kyseenalaisia seikkoja, mutta viimekädessä islam on uskonto siinä missä kristinuskokin.

Kirjoitin aiemmin aiheesta:

• Meiltä ja maailmalta #2  (15.9.2007)
• Muhammad-piirroksia jälleen (17.11.2007)

Aiheesta lehdistössä:

• Sydsvenskan - Muhammed-Teckningarna -teemasivu (ruotsiksi)
• Jyllands-Posten - Muhammed-Tegninger -teemasivu (tanskaksi)
• Politiken.dk - Tegninger ad Muhammed -teemasivu (tanskaksi)
• Svenska Dagbladet - Muhammed-teckningarna -teemasivu (ruotsiksi)
• Dagens Nyheter - Muhammedkarikatyrerna -teemasivu (ruotsiksi)
•  - Kast Muhammed - tegnerne i fengsel (Aftenposten, norjaksi)

Fint Kaj. Du har sagt lige nøjagtig hvad jeg mener. Så jeg har bare et "hørt" og et "amen" at tilføje.

Kilde: Overskrift.dk

Jeg skrev tidligere lidt om politikernes manglende forståelse for de sociale medier her på bloggen, og det har så altså vist at holde stik.

Og det er faktisk lidt ærgeligt. Jeg fik lidt luft for denne ærgelse i et interview til EkstraBladet tidligere i dag. Men det er jo mere trist for partierne og de håbefulde vælgere som troede de endelig havde fået en måde hvorpå de kunne indgå i en reel dialog med politikerne.

Politikerne misser en reel mulighed for at inddrage vælgerne i deres tanker og betragtninger. Det er jo først nu at de sociale medier skal vise deres værd, som Kim Elmose også siger i artiklen i EkstraBladet. Og det tager jo tid at få de sociale medier til at virke rigtigt. Man kan ikke bare starte en blog samme dag som valget udskrives og så forvente at alle tager den til sig i løbet en 3-ugers valgkamp, for derefter ikke at røre den igen.

Det er useriøst og respektløst for både vælgerne og de sociale medier.

Men det er ikke for sent - så til alle wannebe bloggende politikere - kom tilbage til bloggen - skriv indlæg og begynd så for søren at indgå i dialog med dem som rent faktisk gerne vil i kontakt. Det er jo dem som skal stemme på jer næste gang...!

Erling Tind Larsen, Ekstra Bladet: Vi forventer en vækst i annoncemarkedet på 30 procent til næste år. Vi vil ikke tage penge for indholdet. "Information wants to be free".

Jørgen Schultz-Nielsen, JP: Vi tjener gode penge på bannerannoncer -- endelig. Vi tjener også godt på at give vores papirabonnenter adgang til et online-univers.

Jeg starter med at vise et foto af Politikens Hus - fordi det er eventyret om den lille grimme ælling. Inde i Studiestræde i en mørk lejlighed, der boede eb.dk ind til for et år siden.

Vi - avis og net - havde ingen kontakt med avisen.

Vi på nettet mente, at avisjournalisterne så ned på os på nettet : B-journalister - fordi nettet er "kun en overgangsting".

Vi ville ikke gnave - leve på avisens indhold - ikke for at undergrave avisen. Derfor i 2003 droppede vi alle avisartikler og begyndte kun at producere unikt webindhold. Det var godt, fordi derfor udviklede vi os på nettets præmisser.

Ser man på tal for nettrafik - hvor vi jo ligger godt - er forholdet, at tabloidaviserne her i DK ikke er giganter ift de andre, som det er i Norge og Sverige.

Mange siger, at nettet er det bedste, der er skete for aviserne - siden Gutenberg opfandt trykpressen

Ekstra Bladet når mange flere med nettet - fordi er kun et overlap mellem de to medier på 75.000 læsere.

Ekstra Bladet er i øvrigt ikke længere kun et blad : vi er et mediehus , der leverer på alle platforme; papir, net, mobil og tv.

Hvordan kommer organisationen til at se ud:

vi har spejlet avisens struktur på nettet - altså med nyheder, sports, flash, kup og politik

så har vi tværgående kanaler: ekstrabladet.tv og nationen! samt redaktionen for undersøgende journalistik.

I mellem de to organisationer (avis og net) skal der foregå en del samarbejde. Der er et arbejde at gøre, ikke kun fordi vi har været adskilt i så mange år. Først i januar rykkede vi ind på de samme etager som Ekstra Bladet.

Nu etablerer vi så et newsroom i eet rum, der hvor der en gang var en centraldesk. Der kommer avisens jourhavende og nettets jourhavende til at sidde sammen i en newsdesk. Det har taget tid - nok fordi vi hver især (avis og net) har været stærke brands.

Det sker d. 1. januar 2008.

Journalistisk koncept for Eb.dk:

- Sker der noget? (det regner folk nemlig med at vi ved. Vi ejer breaking news)

- hvad taler folk om ?

Vi vil være hele Danmarks nyhedsleverandør

- men vi vil også være hele Danmarks frikvarter.

Det skal vi alle fem heroppe i panelet vide; folk kommer også forbi for at blive underholdt, få klaret hjernen og blive underholdt.

Vi vil oplyse, underholde og overraske. Det søger vi at leve op til på vores forside.

Lykkes det - vinder vi læsernes loyalitet - og de vender tilbage igen og igen.

Årsager til succes for Ekstra Bladet Net:

Vi er en succes i DK fordi vi har fokus på nyhedsopdatering. Det betyder fravalg.

Spm. fra salen : Hvad?

Svar: vi vil ikke ligne en morgenavis - det er der jo nok af. For nogle år siden så jeg pludselig at vi begyndte at ligne hinanden: BT , Politiken og Jyllands-Posten. Dét går ikke.

En anden væsentlig grund til succes er, at vi har en stærk økonomi. Det betyder også noget internt i en organisation at vi bidrager til bundlinien. Og vi har så fået lov til at geninvesterer en del af vores overskud i nettet.

Og så evaluerer vi hele tiden. Vi softlauncher produkter og evaluerer så løbende på reaktionerne og ændringer.

Vi er et stærkt nyhedsbrand. og journalister oplever, at de bliver genfødt på nettet, fordi det er umiddelbare reaktioner fra folk -og de kan konkurrere med Ritzau.

Hvad nu:

- Integreret Newsroom

- teknologisk uddannelse af journalister

- Nationen

- Mobilsatsning

Der var ikke et smil at finde hos oppositionen, da dagens Vilstrup meningsmåling blev offentliggjort i Politiken.
Enhedslisten holder sig urykkeligt under spærregrænsen, og Ny Alliance er i frit fald imod samme 'tragiske' skæbne:

Ny Alliance 2.9%

* - Spærregrænsen 2.0% - *

Enhedslisten 1.9%

En anonym kilde fra Christiansborg oplyser, at Naser Khader, Frank Aaen og Henrik Sass Larsen blev observeret få sig en 'gruppekrammer'. Ifølge kilden, trillede tårene i stride strømme ned af de slunke kinder. Der blev sågar svoret evigt kammeratskab i nederlagets navn.

(Læs om Sass skandalen hos Monokultur.)

Heldigvis er verden åben - og vi kan lære så meget andre steder. F.eks. hos den engelske avis The Guardian, som tager video ligeså alvorligt som tekst og billeder. Se f.eks. en brilliant reportage som denne. Der ikke afskriver journalistiske grundprincipper fordi det er web-video, men dyrker dem.

(Henrik Schmidt - gentleman eller charlatan?)

Landets ubestridte score-karl, knuser kvindehjerter som vi andre modtager rudekuverter! Hans seneste offer, Jeanette på 44, trækker tæppet væk under hans sindrige plot om at fede nationens kvinder op:

"Desuden var det som om, han prøvede at gøre mig uattraktiv: I løbet af et par måneder tog jeg ti kilo på, fordi han hele tiden lavede fed mad. Og en dag var alt mit lækre undertøj væk. Der var kun Sloggi’erne tilbage" udtaler Jeanette til Ekstra Bladet.

Skandalen har bragt dating.dk forummet på kogepunktet, og en afstemning startet af brugeren 'feministisk folkedomstol' kræver ham offentligt kastreret. Læs den vanvittigt spændende artikel-serie på Ekstra Bladet. DOKUMENTATION 1. DOKUMENTATION 2. DOKUMENTATION 3.

MediaWatch bringer her en understregning af min pointe.

”Lægen sidder jo nærmest og fortæller mig, at jeg slår et andet menneske ihjel, hvis jeg får foretaget en helt legal abort på et offentligt hospital.”

Det var læge Kristine Engell-Kofoed på Amager, der nægtede at give aborthenvisningen. Hun begrunder det overfor Ekstra Bladet med, at hun er kristen og synes, at det er vigtigt at fortælle sine patienter om sin holdning til abort. Derfor giver hun heller ikke oplysning om situationen, når patienterne ringer for at få en tid:

”Vi synes det er vigtigt at give de informationer til patienten i en personlig samtale og ikke i telefonen"

Ifølge Sundhedsstyrelsen har læger lov til både at nægte og udføre abort samt henvise til det, men skal så være i stand til at få kvinden til en læge, der kan give en henvisning med det samme. Kontorchef Anne-Mette Dons siger til Ekstra Bladet:

"Det er simpelthen ikke godt nok at give en seddel med en præventionskliniks adresse".

Det er altid rart at vide, at der er nogen derude, som deler samme synspunkter angående fosterdrab som tilnærmelsesvis kan kaldes for overlagt mord eller forsøg på mandsdrab. Hvorfor skal et uskyldigt menneske bøde for ”ups-seksuel-samvær” begået under druk og fornøjelser? Come on, vær nu lidt fair! Findes der overhovedet retfærdighed for disse ufødte mennesker i denne verden?  

I Islam er der enkelte undtagelser for abort:

It is stated in Radd al-Muhtar:

“It is not permissible to abort the pregnancy before and after the entry of the soul into the foetus” (Radd al-Muhtar, 5/279).

However, in certain extreme circumstances, it would be permitted to abort the pregnancy, before the entry of the soul (120 days), such as: when the woman conceives after being raped, the mothers life or health is in danger, or repeated pregnancies severely damages her health, etc. Imam al-Haskafi writes in Durr al-Mukhtar:

“Aborting the pregnancy will be permissible due to a valid reason, provided the soul has not yet entered the foetus

’VE DEN, DER bygger sit hus med uretfærdighed, sine højsale med uret; han lader sine landsmænd trælle uden betaling, arbejderne giver han ikke løn.’

SÅDAN STÅR DER - som det vil være den bibelkyndige læser bekendt - i Jeremias’ bog, kapitel 22, vers 13. Ikke mindst må ordene være kendt for Dansk Folkepartis sognepræst, Jesper Langballe, men noget kunne tyde på, at han ikke har lagt sig dem på sinde. 

Senere gik drømmen i opfyldelse. Dengang fik man 39 øre for hver avis der blev afleveret og der var omkring 80 abonnenter på min rute, hvilket gav en smule over 30 kroner per tur, undtagen om lørdagen, hvor taksten var 45 øre, mens avisen også var en del større.

For nylig snakkede jeg med den dreng, der siden har overtaget min rute, der kunne fortælle at den nu var nede på bare 65-70 aviser, mens lønnen dog var steget til 72 øre per avis. Tendensen er dog ikke kun gældende for Vipperød - de lokale dagblade har generelt set svært ved at klare konkurrencen mod gratisaviser, internet og TV2 News. Om man kan lide det eller ej, så er det den vej det går, i særdeleshed for de lokale dagblade der ikke har et klart defineret udgivelsesområder, og som ikke fornyer journalistisk og koncept. Derudover er det gået ud over de landsdækkende aviser som helhed, hvor man over en bred kam er inde i en stabil nedadvendt udvikling.

Derimod er der god fremgang til de mange nye og gamle gratisaviser. På listen nedenfor er de helt nye, som Nyhedsavisen, Dato og 24timer ikke med, men på trods af det er det gratisaviserne der dominerer toppen. Først og fremmest selvfølgelig MetroXpress, der trykker en kvart million om dagen, mens en lokale gratisavis i København, Urban, er lige efter. Længere nede ligger de odenseanske og aalborgensiske udgiver, Xtra og Centrum, der hver især har pæne oplag.

På betalingsavissiden, som vel egentlig er den mest brugbare, ligger Jyllands-Posten i front ligesom de sidste mange år, mens Politiken ser ud til at have overhalet Berlingske Tidende i kampen mellem "De 3 store".  Samtidig har Ekstra Bladet efterhånden lagt god afstand til B.T., så JP/Politikens hus samlet avancerer i det danske mediebillede. Samtidig er der jævne tilbagegange til alle berlingskes lokale og regionale aviser, med Jyske Vestkysten, de tre stiftstidender og Sjællandske i spidsen, hvilket må give bekymrede miner hos de britiske ejere. 

Som forudset i mange medier, ser det altså rigtig slemt ud for de mange lokale dagblade, og udviklingen over de seneste to år taler også sit tydelige sprog. Mens enkelte, som Der Nordschleswiger og Frederiksborg amtsavis har små fremgange, er det samlede billede, at de fleste blade mister et par procent af deres læsere hvert år. Samlet set har de danske betalingsaviser tabt 3,7% af deres oplag de seneste år, og der er ikke noget der tyder på at denne udvikling vender lige foreløbigt.

På den modsatte banehalvdel har gratisaviserne haft en fremgang på 19% i oplag over de sidste to år. Selvfølgelig er det umuligt at vide, hvor mange af aviserne der rent faktisk bliver læst, men man må antage at de ikke øger produktionen hvis der ikke er en reel efterspørgsel efter deres tryksager. Det er i øvrigt, som førnævnt, værd at bemærke, at de nye gratisaviser ikke er med i opgørelsen.

Herunder er tallene for de danske dagblades oplag for 1. kvartal 2007, i parantes tallene for 1. kvartal 2005. 

1. MetroXpress(gratis):                              250.595 (201.144)

2. Urban(gratis):                                         232.934 (171.156)

3. Jyllands-Posten:                                     148.715 (157.701)

4. Politiken:                                                126.380 (134.391)

5. Berlingske:                                             124.550 (130.487)

6. Ekstra Bladet:                                        103.558 (105.839)

7. Erhversbladet(gratis):                             93.501 (100.371)

8. B.T.:                                                      90.360 (100.537)

9. Jyske Vestkysten:                                  78.326 (80.697)

10. Nordjyske Stifttidende:                        78.030 (74.428)

11. Børsen:                                                70.024 (66.834)

12. Fyns Stifttidende;                                 59.568 (61.993)

13. Århus Stifttidende;                               48.559 (53.053)

14. Frederiksborg Amts Avis:                    29.224 (27.911)

15. Kristeligt Dagblad:                               26.730 (22.645)

16. Xtra(gratis):                                         25.953 (24.785)

17. Sjællandske:                                        23.484 (28.502)

18. Centrum(gratis):                                   23.439 (27.278)

19. Lolland-Falsters Folketidende:             21.933 (23.120)

20. Information:                                         21.366 (20.465)

21. Vejle Amts Folkeblad:                         18.193 (19.487)

22. Fyns Amts Avis:                                   17.505 (18.406)

23. Horsens Folkeblad:                              16.703 (17.310)

24. Midtjyllands Avis:                                16.335 (16.481)

25. Holbæk Amts Venstreblad:                  15.519 (17.125)

26. Bornholms Tidende:                             13.275 (13.279)

27. Herning Folkeblad:                               13.260 (13.635)

28. Randers Amts Avis:                             12.532 (13.936)

29. Skive Folkeblad:                                  12.215 (12.548)

30. DB Holstebro/Struer:                           11.266 (11.453)

31. Viborg Stifts Folkeblad:                        11.242 (11.682)

32. Thisted Folkeblad:                               8.739 (8.985)

33. DB Køge:                                            8.283 (8.834)

34. DB Roskilde:                                       7.994 (8.638)

35. Kalundborg Folkeblad:                        7.436 (8.037)

36. DB Ringsted:                                       7.252 (8.075)

37. DB Ringkjøbing/Skjern:                        6.663 (6.960)

38. Helsingør Dagblad:                               6.250 (7.009)

39. Morsø Folkeblad:                                5.772 (5.592)

40. DB Licitationen:                                   5.276 (4.921)

41. Fredericia Dagblad:                              5.084 (5.443)

42. DB Skjern-Tarm:                                 4.359 (4.443)

43. Lemvig Folkeblad:                               3.408 (3.740)

44. Der Nordschleswiger:                          2.399 (2.370)

45. Kerteminde Avis:                                 1.964 (1.836)

På Ekstra Bladets website er jeg netop faldet over en lille artikel med følgende overskrift: "Politi får hurtigere peberspray". I den sammenhæng bliver jeg nødt til at spørge, om der da findes "langsom" peberspray? Eller måske endda "ultrahurtig" peberspray?

Jeg ved selvfølgelig godt, hvad Ekstra Bladet mener med overskriften og at det ville hjælpe gevaldigt på meningen, hvis de bare byttede rundt på "hurtigere" og "peberspray". Men jeg kunne bare ikke nære mig for at lege ordkløver :o)