Er man født i Danmark og har en lys hud, så er man automatisk dansker. Ikke kun på papiret, men også i øjnene af andre indfødte danskere. Man har ret til at stemme ved folketingsvalg, ret til at få offentlig ydelse hvis man ikke har arbejde, og man kan blande sig så meget man vil i samfundets debatter og problemstillinger, uden at nogen kommer med en løftet pegefinger.

Hvis nu man er født i Danmark, men har en mørk hud? Og hvad nu hvis man tror på Gud på en lidt anden måde, end vi normalt kender? Og hvis man er dansk statsborger? Så ser tingene helt anderledes ud. Så går der ikke lang tid, før man får at vide at man skal finde sig i landets love og regler, og at man helst ikke må blande sig i noget.

Selvom Danmark heldigvis ikke har første- og andengrads statsborgere, så findes det alligevel. Nærmest en uskrevet regl der breder sig mere og mere i befolkningen:
Hvis man er muslim, så må de ikke blande sig i noget som helst.

Jeg snakkede i går med en af mine bedste venner om netop dette. Han stemte på Dansk Folkeparti ved det seneste folketingsvalg, men er en typisk ung mand, der ikke går så meget op i politik. Der var kun to grunde til at stemte på partiet; deres udlændinge politik og deres forhold til Israel. Han er nemlig troende kristen.

Angående Israel, så er det en pligt for enhver kristen at støtte landet, uanset hvad de gør, for det er Guds folk. Desuden har konservative kristne et syn på muslimer, der tangerer nationalsocialismen i 30'ernes Tyskland. Min ven mente helt bestemt at muslimer ikke skal komme og bestemme noget som helst. Nej, heller ikke selvom de er danske statsborgere.

Et andet problem er, at "indvandrere" stort set aldrig bliver accepteret som rigtig dansker. Vi bruger stadig udtryk som anden- og tredjegenerationsindvandrer. Men hvis vi bliver ved med det, så er vi selv med til at skabe problemer i vores samfund, nemlig ved at skubbe vores medborgere væk fra os, selvom de har en bestemt religion, ser lidt anderledes ud eller har nogle andre navne, end vi er vant til.

- Er det virkeligt sådan et samfund vi skal have, hvor vi har A- og B-statsborgerskab?
- Hvornår kan man blive accepteret som dansker? Ved fjerde generation?
- Er jeg rigtig dansker, når jeg er ottende generation?
- Skal man udelukke andre for politisk og samfundsmæssig indflydelse, bare fordi man vil noget andet for landet, end f.eks. den nuværende regering?

Denne episode af "Dialog uden grænser" er mere om fakta, end mine egne holdninger. Men det er stadig spændende læsning.

World Economic Forum kunne i en rapport, fra den 21. januar 2008, fortælle lidt om hvad vi synes om hinanden. Ifølge undersøgelsen, så føler danskere sig mest truet af islam.

Men denne følelse er noget specielt for de europæiske lande.

Procent af befolkningen der mener, at et større samarbejde med de muslimske lande, er en trussel:
- Danmark: 79%
- Italien: 67%
- Holland: 67%
- Spanien: 68%
- Sverige: 65%
- Belgien: 59%

Men spørger man resten, af de adspurgte 21 lande, så er svaret et helt andet.

Procent af befolkningen der mener, at et større samarbejde er en fordel:
- USA: 70%
- Canada: 72%
- Israel: 56%

I lande som Tyrkiet, Egypten, Saudi Arabien, Palæstina, Iran og Malaysia er det over halvdelen af befolkningen, der mener at et større samarbejde er en fordel.

Men hvilken vej går det? Bliver det bedre eller værre?
I samtlige af de adspurgte lande, så mener man at forholdet, mellem den vestlige og muslimske lande, værre.

De mest optimistiske lande er Indonesien, Iran, Saudi Arabien, Holland, Danmark og Sverige.

Kvaliteten på samarbejdet mellem den vestlige og muslimske verden er dog vigtig, hvis man spørger begge parter.

Kun i Pakistan og Palæstina er man mest splittet på det spørgsmål, i den muslimske verden.

I den vestlige verden er de Sverige, Belgien, Holland og Italien, hvor flest mener at kvaliteten ikke er vigtig. Altså mellem 20-30% af befolkningen.

Har vi respekt for den muslimske verden?
Kun i Singapore, Italien, Holland og Belgien tror flertallet at den vestlige verden har respekt for muslimerne.

De muslimske lande er splittet på dette område, dog mener flertallet at vi ikke respekterer dem. I Palæstina og Egypten er det over 80% der mener dette, mens i Tyrkiet, Saudi Arabien og Iran er det kun lidt over 60%.

Du kan læse hele rapporten her, fra World Economic Forum:
http://www.weforum.org/en/media/Latest%20Press%20Releases/IslamWestPR

TV-Avisen på DR1 kunne tidligere på året fortælle, at flere etniske danskere nu bliver boligejer, og hvis du bor i hus, så er der sikkert stor chance for, at du får en nydansker som nabo. Danmarks Radios P4 fortalte at nydanske familier har købt hus i Skjoldhøjparken i Århus, der ligger tæt ved indvandrermiljøet i Gellerupparken. Ca. 20% af ejerboligerne er købt af nydanskere, og det har ikke givet problemer i forhold til naboerne. Det er over 30.000 nydanske familier med økonomi til at købe hus.

Men desværre er der nogle danskere, der vil gå langt, for at undgå indvandrer-naboer. I 13 ud af 14 amter har ejendomsmæglere oplevet negative reaktioner fra danskere, når de viser boliger frem til folk med anden etnisk baggrund, ifølge en undersøgelse foretaget af DR Nyheder.

"Vi har af og til været ude for, at folk siger, at de ikke vil have udlændinge til at bo på deres vej," siger Nancy Pedersen fra Realmæglerne til Danmarks Radio.

DR har snakket med i alt 451 ejendomsmæglere, og 15% af dem har oplevet det samme som Nancy Pedersen beskriver. Men tallet kan være langt højere, mener Lars Brandt fra Danbolig. Ikke alle ejendomsmæglere ønsker at sige det, eller så er det fordi, at de ikke arbejder et sted, hvor nydanskere har råd til at købe.

Ikke alle er ligeså diskrete i deres kommentar til ejendomsmæglerne.

"Nogle naboer siger direkte, at de helst ikke vil have, at vi sælger til købere med anden etnisk baggrund," fortæller Lars Brandt.

Både Nancy Pedersen og Lars Brandt, har begge erfaret, at boligejerne bløder op, når de først lærer deres nye naboer at kende. Dermed er det ikke en direkte fare mod integrationen, men direktøren for Tænketank for Integrationsindsatsen i Danmark, Erik Bonnerup, undrer sig over, at boligejerne er så negativt indstillede overfor at få en nydansker som nabo, og advarer mod en udvikling at situationen.

"Det er jo de velintegrerede, der flytter ud fra ghettoerne, og hvis ikke boligejerne tager sig sammen, så kan det skade integrationen," siger Erik Bonnerup til Danmarks Radio.

Vi har allerede lokaler indrettet til brug som moske i Danmark. At man gerne vil bygge en rigtig moske, er vel et tegn for behov, ligesom man tidligere ønskede muslimske gravsteder. At man bygger en rigtig moske, vil ikke ændre på noget som helst, sådan som jeg ser det.

Et andet punkt, der er vigtigt, er uddannelse af imamer i Danmark. Jeg hører konstant kritik af de imamer der er i landet, om at de ikke forstår dansk kultur eller tilpasser deres prædiken til danske forhold. Jeg hører også muslimer kritisere imamer, for at være for politiske i deres prædiken. Man har naturligvis et frit valg i Danmark, så man burde kunne finde en moske, der ikke indeholder forstyrende elementer.

Men den bedste løsning, er vel at uddanne imamer på universitetet, på linie med teologi-uddannelsen. Ret mig hvis jeg tager fejl, men jeg har aldrig hørt et ligende forslag før, fra den politiske højrefløj eller venstrefløjen for den sags skyld. På den måde, kan vi uddanne danske imamer, så det er tilpasset det danske samfund. På den måde kan vi sikre, at vi ikke får fundamentalister til landet, der prædiker udemokratiske holdninger.

Idéen om en imam-uddannelse, kunne jeg godt tænke mig, at snakke med nuværende imamer om, hvis jeg en gang får muligheden for det. Det ville være rart at høre deres holdning, til dette forslag.

Men for at forstå, hvad vi skal være tolerante overfor, så er dialog og viden vigtigt. Det nytter altså ikke noget, at prøve at overbevise folk om, at være tolerante overfor noget de ikke forstår.

Foruden mangel på viden, så er fordomme måske en endnu større hindring. Fordomme er baseret på manglende viden, og derfor bliver en konklusion ikke baseret på hele sandheden. Måske bliver hullerne fyldt ud af en persons egne tanker, hvilket ikke har noget med virkeligheden at gøre.

Hvem skal så være tolerante overfor hvem?
Som sagt, så ville vi leve i kaos, hvis vi ikke alle var tolerante overfor naboen, andre billister, den lange kø med alle fjolserne i brugsen osv. Når folk bliver intolerante, så ser vi nabostridigheder, road rage osv. Dette sker heldigvis ikke så tit, så det kan vi leve med.

Men i Danmark står vi overfor en helt ny situation. Vi har ikke en lang historie med immigranter, som vi ser i Frankrig eller USA, så derfor er vi naturligvis mere skeptiske, overfor ændringer i vores samfund. Her er nogle konkrete problemstillinger:

Bederum på danske hospitaler
Hvorfor i alverden skulle vi indrette bederum?

Det handler ikke om danske værdier eller kultur. Det handler om noget så personligt, som at bearbejde sorg og modgang i livet. F.eks. er det ikke nemt at være læge. Hvis man er så uheldig, at en patient dør, så er det noget der sætter dybe spor på sjælen. At miste et familiemedlem, der har afgået ved døden, er den største sorg, et menneske kan udsættes for. Her bruges religion, for at bearbejde denne sorg, og religion spiller en stor rolle, i hvad man tror, der sker efter døden.

Hvis man har brug for et rent og stille rum, til at bede til Gud, skal dette så nægtes de religiøse mennesker?

Halalslagtning af dyr
Hvorfor skal vi benytte halalslagtning, fordi muslimerne siger det?
Er det ikke dyreplageri?

Den måde halalslagtning fungerer på i Danmark, er ikke anderledes end hvis det var normal slagtning. Dyret bliver ikke slagtet mens det er i live, men bliver bedøvet først. Dyrenes Beskyttelse, Danish Meat Association og Landbrugsrådet bekræfter dette, og har ikke noget imod den måde det fungerer på. Man kan få tilladelse til, at slagte dyr uden bedøvelse under helt særlige forhold, men dette er endnu ikke sket, ifølge Dyrernes Beskyttelse.

Vi halalslagter i Danmark, for at holde mulighederne for eksport til de muslimske lande åbent. Jeg har ikke tal på, hvor meget vi eksporterer til de muslimske lande, men over 30% af vores eksport går til ikke-EU lande, ifølge Danmarks Statistik. På samme tid, kan muslimer i Danmark roligt købe kyllinger, uden at tænker over om det er halal eller ej. Hvis vi ikke gør det, går vi glip af en indkomst fra eksport, plus at danske muslimer ville importere fra udlandet, og dermed vil der komme underskud på dette område. Fra branchens side, sker det af økonomiske grunde, fremfor at skulle "give efter" for danske muslimers ønsker eller krav.