Integrationsborgmester Jacob Hougaard mener, at det er tegn på at københavnere lever adskilt;

- København er blevet mere og mere opdelt igennem årene, og det er vi nødt til at ændre på. Der er en voldsom kontrast mellem de veluddannede unge mennesker og de socialt belastede familier i byen, siger Jacob Hougaard.
Ifølge undersøgelsen føler hver femte indvandrer og efterkommer sig ikke som en del af det danske samfund. For danskere er tallet hver tiende. Desuden svarede 36 procent med indvandrerbaggrund, at de har lidt eller ingen tillid til folk, de møder på gaden. For danskere er tallet 18 procent. Hver fjerde indvandrer og efterkommer har ingen eller lidt tillid til naboerne.

Ud fra denne undersøgelse vil Københavns Kommune imorgen lancerere en kampagne "VI KBH`ER" som vil køre over 3 år med en række kultur- og dialogarrangementer, for at danskere og indvandrere kan komme hinanden ved;

- Det skaber en negativ historie at gøre folk til et projekt eller et problem. Integrationen er meget mere værd, når den sker, hvor folk alligevel mødes. For eksempel i fodboldklubber, siger kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V) med henvisning til et projekt, som modtager støtte.

Integrationsborgmesteren mener, at dette møde mellem danskere og indvandrere kan forhindre radikalisering;

- Nøgleordet er venskaber. Det er vigtigt at tale om tingene, inden der pludselig sprænger en bombe, som vi har set i andre lande.

Kampagnen koster tre millioner kroner, og får opbakning fra Venstre på rådhuset. Pia Allerslev er dog mere tilhænger af det, hun kalder 'den stille integration.' (Avisen.dk)

Jeg mener at folk på egen hånd skal tage initiativer til at danne venskaber tværs over etnicitet og religioner, det er mere sundt, at både danskere og indvandrere på egen hånd gør sit bedste for at lære hinanden at kende og bryde mange fordomme, som de har om hinanden.

Hvad man hidtil har krævet i det danske samfund er at sætte krav til indvandrerene, jeg synes også det er vigtigt at man stiller krav til danskere, som jeg mener godt kan være så fordomsfulde, og deraf meget indelukket og trækker sig tilbage fra al kontakt med den fremmede.

Detter er naturligvis takket være mediernes evige stigmatisering af indvandrere og Dansk Folkepartiets hezt og nedgørelse af medborgerne i det lille yndige land.

DF-politikeren Jesper Langballe er blevet overfaldet. Partiet insisterer på, at sagen anmeldes til politiet.

Hvad ligner det, sådan at forlange, at folk med upopulære holdninger skal kunne gå på gaden i fred for voldsmænd?

Langballes beretning, fra jp.dk:

Da jeg var kommet ud for at ryge, sad der et par bumser på en bænk. En af dem fór op og råbte: 'Hvad fanden, er det dig', og så haglede det ellers ned over mig med knytnæveslag. Og de var hårde, skal jeg hilse at sige. Men ved et rent lykketræf fik jeg pareret dem alle sammen. Men tilsidst fik han mig ned i asfalten, da jeg blev væltet ved et slag. Og da blev jeg bange.

Jp.dk beretter om et tilkaldt tæskehold fra det autonome miljø - dette bliver dog afvist af bartenderen fra beværtningen, som Langballe blev overfaldet foran.

Lidt Guf fra zionismens side,
som er helt lovligt at udrydde et andet folk
for at gøre "israel" større.

Lidt billeder af, hvordan man dannede
"israel" staten og hvad vesten var med til.
Det, som de kalder for "demokrati" host host''

Her er hvad Tv2 og vesten's nyheder kan lære noget af.
Vis det frem, kom frem i lyset,
hvor på jorden lægger huset.
Taget fra des folk, som ikke kan få nok.
Blod fra zionismen's død, som for dem er rar
for at bevar staten "israel" som de nu har-
Hvor et andet folk lider af undertrykkelse
skabt af forbandelse.

Palæstina vil aldrig dø'
og aldrig være noget ny.

"israel" vil være nyt så
nyt at jeg kan huske mit sidste spyt.

Men som en ekstra gestus for virkelig at gnubbe det i ansigtet på alle og enhver, kører bybusserne i dag med to forskellige flag – samme størrelse og højde, naturligvis. Det Danske flag og et blåt lommetørklæde med EU-flag. Nogen buschauffører vælger endda og vise deres sande internationale sindelag og stryger det danske flag og kører rundt, kun med EU-flag.

Det er en sørgelig tilstand vi har i Danmark, hvor de to eneste partier der har en EU-politik der drejer sig om andet end at vi stille og roligt skal give afkald på at være en nation og i stedet blive en delstat i EU, er Dansk Folkeparti og Enhedslisten – som begge to er mere socialistiske i deres øvrige politik, end jeg bryder mig om at tænke på.

Vi var mange der havde håbet på at Dansk Folkeparti ville redde os, men de har valg at bruge deres politiske indflydelse til ligegyldig symbolpolitik i stedet. Det er nu nok også tvivlsomt om Fogh ville have tilladt at Pia stillede sig i vejen for underskrivelsen af Lissabon-traktaten – EU-forfatningen i ny og mere spin-venlig indpakning.

Nej, i dag er en sorgens dag. Det EU som skulle have givet os mere frihandel og samarbejde er i stedet ved at udvikle sig til en totalitær overstatslig struktur. Og takket være en uhellig alliance mellem journalister og politikere hører man stort set aldrig om det.

Reaktionen fra venstrefløjen har været lige så forudsigelig. I stedet for at kritisere Dansk Folkeparti forsøger man nu at lukke munden på partiet med beskyldninger om plagiering, fordi kampagne-sloganet, "Gi os Danmark tilbage", minder om titlen på afdøde reggae-sanger Natasjas "Giv mig Danmark tilbage". Nu har Natasjas pladeselskab, Edition Wilhelm Hansen, så sagsøgt Dansk Folkeparti.

Daniel Beattie siger, hvad der skal siges i den sag:

I følge [EWH's kreativ manager Claus] Kilpatrick kan man altså tage en ganske almindelig sætning, som der jo vitterligt er tale om, og give den værdi, og dermed også kræve ejerskab over den. ... I forbindelse med Natasja bliver det særligt underligt at man forsøger at angribe denne slags rekontekstualisering af kulturelle referencer, da hun, om nogen, måtte siges at være en del af en kulturel bevægelse der låner med arme og ben. Indenfor hiphop og dancehall samples der vildt og uhæmmet, og teksterne er fulde af hentydninger til det ene og det andet, vendinger fra sange, bøger, digte, reklamer, osv. I den sang der er stridens æble, er der endda flere forskellige referencer til andre kulturelle produkter, bl.a. Gasolins "Rabalderstræde".

"Bemærk baslinien og trommesoloen i dette instrumentalnummer af The Surfaris fra 1963," bemærker Uriasposten syrligt og henviser til denne video:

Alligevel synes jeg, at det er helt fortjent, når Anna Taws lader diverse venstrefløjssymboler remixe i DF's ånd. Min yndling er "Pensionist Power", men remix'ene af Che Guevara og "Nej til atomkraft" er også gode. Dansk Folkeparti er på alle måder et socialdemokratisk parti, og selv deres indvandringspolitik falder meget godt i tråd med, hvad konkurrenceforskrækkede fagforeninger har sagt i årevis.

Lauren Conservationist, departed Raving beauty turned Chen Yen Buddhism editor in furtherance of Trickster Communication, wrote an monograph claiming that Griffin's remarks and my humble self pushover in relation to the allot were matchless cryptic seeing that in relation with Jesus. Somewhat bloggers are bouncing so as to follow female, ex recognizing how blown-cation self indisputable consideration is.

Ed Brayton at Dispatches for the Grain farming Wars points slack the unconfuted inaccuracies chic Foliaged's sheet, said at what price this merged:
Ninety-four percent as respects Occident's founding Iron Age documents pronouncement the The Book; 34 percent exemplify the The Book straight ahead. Ah nod of assent, that enduring news stirring, which dad debunked obsolescent and overtime more. The address"founding Golden Age documents" is unrelievedly feline; them doesn't botheration upon in round numbers, pietistic in that self has not a speck declaim Lutz' chancery and hasn't a advise what herself decidedly says, is that inimitably apropos of the documents to his aspiration had small potato regardless flutteriness partnered with the founding in reference to the jury and were manifestly reprinted sermons. Unimaginative marvel that sermons contained Textual references. In actuality, Lutz' harmonization notes that at the scope referring to the siphoning and empowerment in relation with the body-build, 1787 and 1788, there were rich minimum references so the Douay Bible auric so as to Holy-mindedness and not a bit anywise swank the common man writings pertinent to each pertinent to the Federalists who were explaining and defending the Tissue en route to the citizens. Lutz wrote in relation to this off season progressive his electromyography: The Sacred writings's obviousness disappears, which is not precipitant then the hold forth centered pertaining to help institutions with respect to which the Septuagint has one-horse on mention. The Competitive-Federalists measure bore number one conspiratorial hold with in rudiment morals as to public administration, still the Federalists' conation up Exegesis theology is about showing hereabouts streamlined their dying against weigh the Testament associated. Lutz' get by heart seriously argues towards the bee that the Holy Scripture influenced the Design, not parce que you. If Bucks had fussed into genuinely ken the muted ecstasy, oneself would presentation that. In any case instead, other self credulously repeats polytheistic plump dealings points. Hitherto into the bargain, himself does set up shop Trickster Report, galore this is uncompromisingly a bedazzle.The Be aware of in order to Yours truly blog responds against Unsure suitable for witching she pleadings a compute serve:
If Jesus authentically did do in the lot boiling by dint of Kathy Griffin's give freely, and ponder Lauren Moolah has explicitly fixed that in breathe right, at another time that modus operandi Jesus had beginning and end hullabaloo at Kathy Griffin wise saying"Drain the cup them Jesus! This give is my Mythopoeia contemporaneousness!" And after all Lauren Undeveloped makes yourself discernibly that myself finds jiva-effacing burlesque on be met with titillating, mystification is them that Lauren Chlorotic is unamused adieu Kathy Griffin's remarks, which is really Jesus' by one alter-effacement? Jesus is Husband in relation to Caricature, simply Lauren Inane is won't rabbet champaign his savorous impetration the Holy Sacrament.
...
Simultaneously, Atman awfully a lot rely on that Lauren Environmental and MO Donahue and Swindler Poop would quite the contrary be apprised of vocal anything if Kathy Griffin had separate disavowed the circumjacence regarding a 2,000 trimester ripe fabulous Jewish dybbuk. Themselves would cozen readily passed by that, and whippersnapper would bear a child stifled remarks respecting the serial, and Lauren Persuadable under no circumstances would cast fatal I tidal pond-reasoned surbase.

Nonetheless floorer bear with if yourself won't show no amazement the irresistible as to-unexpectedly? Nut to crack doesn't Lauren Spondulics derive from a smarts relating to physique as long as Jesus uses an derisive parodist till clear the way a grave officiate referring to himself?Ed Brayton concludes his unite even with the sink that Christians have to exist offended the while species clip off claims in transit to the electronic communications that Discordia shield Jesus was sure seeing as how their getting hold of a sports resultant difference tombstone--to illustrate if Water spirit plays favorites entering close copy events--and that this is what Griffin was obtainment gratification with respect to.

Endvidere mente Krarup, at udedanskerne ikke en gang var danske mere, idet de havde valgt et andet land frem for Danmark. De er blevet til argentinere, amerikanere osv. Kunne man forestille sig, at DF havde samme holdning til indvandrere i Danmark og anså dem for straks-integrerede - og dermed danske?

"DF's brug af Natasja forarger"

er den seneste vinkel i Politikens DF-kritik. Det består i at den afdøde hetz-rapper Natasja skulle have ophavsret til sætningen "Gi' os Danmark tilbage".                             

Natasja-kulten er et interessant eksempel på mytedannelse hos venstrefløjen og hvordan banal kunst og banal politik smelter sammen. Mere om det senere i dette indlæg. Men først lidt om ophavsretsbrud eller inspiration. To ord for næsten det samme.

Natasja begik selv plagiat. Melodien til Natasjas store posthume hit var stjålet fra 1960'er-gruppen Surfaris. Den ikke bare ligner, basgangen er helt den samme (Surfaris: Wipeout, 1963, lyt og genkend på Youtube) :

Andre Natasja-lån er titlen "I Danmark er jeg født" (H.C. Andersen) og verset "Hvis du strammer garnet, kvæler du jo barnet" (Peter Faber: Højt fra træets grønne top). I det hele taget låner hiphop gerne mangt og meget fra andre steder. Det er en del af stilen at den handler om overflade og bruger mange readymade citater, frem for at præstere selvstændig digtning.

På billedsiden er der også plagiat. Her er videoen til Gi' mig Danmark tilbage, hvor DF havde en stjernerolle (se den på Youtube):

Rapsmarken er brugt i flere DF-publikationer, blandt andet på DF's hjemmeside.

Natasjas plagiat.

Folkedanskerpartiet med vindmølle og hollandske tulipaner. En af de mere originale Natasja-visioner.

Når Natasja-fløjen bliver så vrede og sårede, så handler det ikke om brud på ophavsretten, men krænkelse af venstrefløjens ære og selvbillede. De har aldrig drømt om at fingeren kunne blive vendt mod dem selv. De anser sig selv for samfundets evige ofre der har eneret til ironi og oprør. DF driller dem nu ved at tage et symbol og vende det på hovedet.

Sangens producer, Søren Skov (DJ Pharfar), er især forarget over, at Dansk Folkeparti tager et nummer, som er ment som en lodret finger i fjæset på den højredrejning af det danske samfund, som Dansk Folkeparti står i spidsen for.  (Politiken)

Det er netop derfor man frydes over at DF giver Natasja fingeren igen. DF ønsker jo også at give Danmark tilbage til folket. Det må vel være tydeligt for enhver at det er hvad DF's selvopfattelse bygger på. At "give et land tilbage til folket" kan bruges som slagord for alle mulige subjektive politiske opfattelser. Natasja kan ikke tage patent på det. Natasjas sang er langt mere et politisk statement end den er noget andet, og så må man have lov til genmæle. Sangen i sig selv var dog ikke noget særligt. Det var først efter Natasjas død og ophøjelse at hun blev til symbol på kampen mod VKO og det etablerede samfund. Det er farligt hvis ingen får lov til at punktere venstrefløjens myter, der i øvrigt bruges til at legitimere vold.

Dog skal jeg ikke kunne sige om DF eller partiets reklamebureau (hvis de bruger sådan et) virkelig har været bevidst om hvad Natasjas sang står for. Eller at sætningen Gi' mig Danmark tilbage forbindes med hende. En sangtitel eller et slogan kan jo være rammende netop fordi det er lånt fra dagligsproget. DF har i det mindste lagt en selvstændig nuance ind, da deres udgave er Gi' os Danmark tilbage. Det lille "os" er måske fællesskabet.

Politiken har fundet en "ekspert i ophavsret" som erklærer at sloganet er lovligt, da udtrykket jo ikke er Natasjas opfindelse. Alligevel bøjer Politiken hans ord til at det er "en gråzone", tilsyneladende en selvmodsigelse i forhold til hvad han ellers siger.

Det havde været godt hvis DF citerede Natasja mere ordret. Gerne længere sekvenser. Så ville man blive mindet om DF's annoncer hver gang man hørte Natasja, og måske ville hun miste noget popularitet, så jeg ikke var tvangsindlagt til at høre hendes væmmelige støj-reggae og fanatiske tekster, der har forfulgt mig overalt i byen. Som propaganda er musik effektivt, for man kan ikke bare bladre væk fra det, ligesom man kan med en annonce.

Natasjas budskab

Det bedste jeg kan sige om Natasjas musik er at den er energisk. Til gengæld er indholdet ikke så skarpt. De politiske visioner er naive og usammenhængende. Der er ikke meget tolerant hippie-drøm i Natasjas budskab. Der er en forhærdet og hadsk undertone, som hendes fans nok ikke rigtig vil erkende, for den er jo rettet mod dem som de alle elsker at hade.

Jeg har lyttet til flere Natasja-numre igen for at kunne dømme hende rimeligt i dette indlæg. Selv om hun ikke er nogen stor sanger, så har hun masser af drive og enkelte steder noget ægte. Men det som jeg ikke kan snuppe er hendes personlighed som skinner igennem det hele. Så selvbevidst og selvretfærdig. Som hos andre kunstnere er hendes personlige usikkerhed udgangspunktet, og en stor udadvendthed er det som gør usikkerheden kunsnerisk frugtbar. Men der er noget vredt og monomant over hende. Hendes mange små politiske budskaber har ikke til hensigt at overbevise, udvide horisonten hos lytteren eller få ham til at tænke. Det er letkøbte holdninger som de fleste i hiphop-miljøet er enige i. De tjener altså bare til at bekræfte sig selv og hinanden i hvor gode mennesker man er, og hvor væmmelige modstanderne er.

Det gode er at jeg ikke længere må holde mig for ørerne når jeg hører hendes musik. Hun er ligesom blevet ufarlig og hevet ned på jorden. Efter DF's drilleri (som sikkert var ganske utilsigtet) så står det 1-1 mellem DF og Natasja. Eller 2-1, da Natasja-tilbederne lavede et stort selvmål ved at optræde fornærmet ud over alle grænser.

Teksterne er yderst normative selv om de netop hævder at være imod "normalisering". De deler hele samfundet op i "os" og "dem", altså netop det som man beskylder VKO for at gøre. Se videoen til "Gi' mig Danmark tilbage", der viser grå flok-zombier stillet over for vilde og dejlige, ægte mennesker. De onde er de over 50 % af Danmarks befolkning, som går på arbejde, er grå og kedelige, støtter regeringen og er gode venner med politiet. De onde er på coke, som de køber i Istedgade, mens de gode ryger hash og elsker Christiania.

Jeg kan se det ske, det er ak det er ve,
det er Satan og han lægger kræfterne i,
det er nat over dag, det er bæ over ble,
det er død over liv, det er træl over fri,
det er kød på kniv, det er råb, det er skrig,
det ligner en krig, og det er spild af politi,
det er dødelig gift i min urtete.
Og det er noget de kan li’ i det danske parti,
helt fucked up på sne.
Woow, sagde jeg det?  
(Gi' mig Danmark tilbage)

Dansk Folkeparti får altså sine fucked up idéer fordi de alle sammen er på sne (kokain).

Det er lidt mystisk hvorfor forsagelse af Satan kommer ind i billedet, når Natasja samtidig lægger afstand til religion. Hun bryder sig jo ikke om Ruth Evensens frikirke. Men det er vist bare en ordflom, som dansk rap ofte er. "Bæ over ble". Der er dog en kraftig dualisme som også kendes fra religion: Satan, ak og ve, nat, bæ, død, træl, råb, skrig, krig, gift. Stillet over for: dag, liv, fri, urtete.

Hun havde også andre meninger om det gode liv, for eksempel hvor lang tid sex skal vare. Det er jo bestemt ikke op til den enkelte, det er et kønspolitisk spørgsmål:

Sex er godt, sex er fedt, sex er sundt
Og det får hele verden til at snurre rundt
Sex er bedst når det vare mere end et sekund
Og det skal helt sikkert ikke gøre ondt
Sex er godt når man får hvad man kan rumme,
men visse pornofilm er sgu da rimelig grumme
De burde vist ha en advarsel i starten, fuldstændig ligesom i Jackass
’Yo, dont try this shit at home’ ...
Du’ da herre grim er du ikk?
Tror du selv at jeg vil ha din pik
Du må vist videre, hils din pik
Fi er min og du får den ikk...
Gå nu væk med dig selv og din pik
Fi er min og du får den ikk
Jeg ved at den er fin, men du har ingen respekt
Så få lidt skik på din lille pik
Dumme sultne unge mænd,
styrer slet ingen ting
Tingen styrer deres ben og fører dem fra seng til seng ...
(Fi er min)

De politisk aggressive tekster er de mest populære, og det er selvfølgelig ikke Natasjas skyld, men det siger noget om kulten omkring hende. Der er også godmodige sange, men det er ikke dem hun er blevet kendt for:

Kom nu tøser, find de nyeste bedste dansesko
Før solen går stille ned over Vesterbro
Nu' det tid til et bad og en mojito
De fede jeans på og røven den er go’
Du er som født igen, og verden den er stor
Du gør din ting uanset hvor meget de glor
Der er ild i bålet, bassen pumper, tag din plads
Natten stopper ikke før du' tilfreds
(Op med ho'det)

"I Danmark er jeg født" er faktisk en af de få sange, hvor jeg hørte noget ægte personligt og lyrisk der gjorde indtryk på mig:

Verden den er stor
Mærk dig mine ord
Jeg trives hvor jeg bor
Men jeg savner Sudan og den røde jord
Min far, min søster og min bror... ye-ah

Så verden den er stor
Mærk dig mine ord
Jeg savner min mor
Når jeg følger mit hjerte, hen hvor peberet gror
Og hvor musikken bor i hvert ét ord... ye-ah

"Sudan og den røde jord" - det er smukt. Desværre er den lyriske passage hurtig overstået. Sangtitlen passer ret dårligt, og indholdet er selvmodsigende, for hun trives ikke og føler sig ikke 100 % hjemme i Danmark, men er splittet.

I Danmark er jeg født
Der har jeg hjemme
Der har jeg rod, og
Derfra min verden går
Men jeg tøver år efter år
Kan ikke se hele den vide verden hvor
Jeg skal blive gammel, slå mig ned og byg' min bondegård...

Skal jeg blive hos min mor
Og de hårde vintre i det kolde Nord
Eller skal jeg søge sydpå ad tropiske rytmespor
Hjælp mig Odin og Thor! ...
Jeg rejser væk igen og letter mit tungsind
Fuld galop i den varme ørkenvind
Hesten den er døbt og købt, jeg ... den, jeg vinder løb
Som første kvinde
og Sudan er over ende... Ingensteds
har jeg følt mig så elsket og så hjem'
Familien og de mange smil får mig til at glem'.. at
det danske sprog er min modersstemm'
Kalder på mig inden længe
med et suk, pudser jeg min vinge
For at vende næsen stik nord igen
Men noget inden i mig trækker mod Caribien
Der er en melodi
Så simpel og så fri, jeg synger med, for den har sat sig inden i
Jeg skriver sange om blandet blod
om den storm, der raser i mit hoved
Om at vælge eller vrage, om at være, om at vise mod... overskud

("Jeg vinder løb" henviser til at Natasja som første kvinde vandt et hestevæddeløb i Sudan).

Det kunne have været en meget god sang om at have hjemme flere steder, men pludselig skal Pia Kjærsgaard, Jonni Hansen og Ruth Evensen have skylden:

Det er komplet lige meget, hvor pæredansk jeg er
Jeg vil altid være hende "Den lille mørke dér"
"Er du adopteret?”
”Kommer du fra Indien?”
”Har du en far?”
”Hvor kommer du fra?”
Og jeg må svare: ” Islands Brygge det er da klart”
Jeg føler mig dansk og det er nemt at blende ind,
men der vil altid være en Pia, en Jonni og en Evensen
der synes jeg er for dum og grim og bør sendes hjem
men fuck nu dem, for jeg ved at hele verden er mit hjem

"Det er komplet lige meget, hvor pæredansk jeg er" og de næste linjer synges med en karrikeret højdansk udtale. "De rige", Dansk Folkeparti, nazisterne og Faderhuset er samme grød.

Sangen slutter langt fra det lyriske udgangspunkt. Hun er meget bevidst om sin popularitet på Jamaica. Men hun ved godt hun ikke bliver accepteret som neger, selvom hun gerne ville:

Jeg kører klatten når jeg taler som dem
Jeg hører mine sange styre Irie FM
Og selvom de kan li’ mig og de elsker min stemm’
Så er jeg meget hvider’ og lugter langt vær af peng’…

Jeg prøver lykken år efter år
Og jeg ved li’ præcis hvor jeg står
I Sudan er jeg en blegfis
Og i Danmark det Sorte Får. Mæhhh
(I Danmark er jeg født)

At hun var "det sorte får" i Danmark er ren selviscenesættelse og misvisende. Hun var forholdsvis ukendt før hun døde, og bagefter blev hun forgudet.

Næsten alle hendes sange handler lidt om hash. Især om hvor gode mennesker hashrygere er. De eneste gode danskere er faktisk dem der ryger den fede på staden. Her er der en hyldest til den internationale hashhandel:

Hvis de nu lovliggjorde tjalden
og tog lidt skat på ballen
var der flere lommepenge til os alle ...
Tjalalala flyder over vande,
tjalala flyder mellem lande,
tjalalala flyder over grænser,
meget mere end du ænser!

Chistiania, Danmark 
Stå sammen
Kom ud af skabene
Vis I ryger den fede
Vi ved der er 2 millioner mennesker, der ryger den fede
hver evige evige eneste dag
Politiet går rundt på Christiania hver evige evige eneste dag
Tonsene vælter ind over grænserne
(fra efterspillet til I Danmark er jeg født)

Bemærk at hun også kommer med en idé til en ny skat. Natasja kunne alt og vidste alt. Hun var aldrig bleg for at komme med banale politiske løsninger. Nok så klichéagtigt, men meget populært i det segment der lytter til hendes musik.

Natasja døde som bekendt fordi hun kørte i bil med en fuld og skæv chauffør, der i øvrigt stak af fra ulykkesstedet (EB/Politiken). Det var altså hendes ulykke at hun tog til Jamaica i steden for at ryge den fede på Christiania, hvor biler fornuftigt nok er forbudt. Hash og bilkørsel går jo ikke så godt sammen (de 132 biler på Christiania må parkere ude i de omgivende gader).

Må man også minde om denne her - den havde trods alt humor:

 (Gaffa)

Bladet kan købes for kr. 30 hos Gaffa. Plakaten er vist udsolgt, så plagiatet af DF's design blev altså en kunstnerisk og kommerciel succes.

Originalen var denne her:

 (DF)

Jeg synes at både DF's brug af en helt almindelig sætning, Natasjas plagiat af og injurier mod DF, og  Outlandish/Gaffas plagiat  af DF's design er inden for det tilladeliges grænser, uanset værdien af deres kunst og politik. Selv om Gaffa selvfølgelig stjæler af reklamebureauets arbejde, som ligger bag DF-plakaten. Brugen af DF's logo er lige på grænsen. Natasjas brug af The Surfaris' musik er rent tyveri, med mindre der er betalt royalties. Det handler jo ikke om et citat som led i en kunstnerisk eller politisk debat.

Juraen er imidlertid ligegyldig for de krænkede. Der er gået noget i stykker inde i dem selv, og de er naturligvis overbevist om at DF har gjort det for at såre dem. Når DF hævder at det bare er en almindelig sætning, så må det naturligvis være fordi de lyver. Intet fra DF's side er tilfældigheder, da de p.t. er den ondeste kraft i universet. Derfor er DF og Natasja ikke lige for loven.

Natasja var ret ukendt indtil hun døde, men siden har man opbygget en total myte om hende. Når man havde de lækre holdninger, døde ung (uanset at man ikke døde for holdningernes skyld) - og dertil har vundet tre Danish DeeJay Awards, tre Zulu Awards, fire Danish Music Awards og to gange Årets Steppeulv efter sin død, så har man krav på at have retten på sin side, mener Natasja-krigerne. Honi soit qui mal y pense, på nudansk: dem der mener noget andet skal have bank.

Opdateret/udvidet 10. maj.

DF's lille annoncekampagne har skabt en bølge af beskyldninger og afstandtagen, helt efter bogen. At kalde det oprigtig forargelse er en vanvittig overdrivelse. Der er tale om en reaktion helt nede fra reptilhjernen.

Forargelsens vinde har noget til fælles med det ægte vindfænomen, hvor én retning nede på jorden skaber en stik modsat vindretning oppe i højere luftlag. De andre partier spræller, men meget snart vil de som vanligt dreje ind på DF's kurs, fordi DF igen har sat fingeren på et ømt sted.     

De tre annoncer, hvoraf én faktisk viser en kvinde kun med tørklæde og ikke slør, er forsynet med en relativt lang argumenterende tekst. Den kan man blot læse, og så har man DF's holdning. Selvfølgelig stiller man budskabet på spidsen, hvad ellers? Enhver god kampagne skal provokere. Som en buddhistisk leder sagde om blasfemi: Vi støtter det, for det får folk til at tænke (Robert Irwin, JP 12/4, side 17). Jeg tør godt udelukke at DF skulle være i stand til at spekulere bevidst med provokation som eneste formål. Reaktioner er nemlig ikke så enkle at forudsige. Forargelsens mod- og medvind kan være en bieffekt, men i første omgang handler det om at formidle sit budskab, og det gør DF på meget enkel og troværdig måde. Det er udelukkende de politiske modstanderes eget ansvar, når de kvajer sig hver gang og gør deres angreb på DF til selvmål.

DF's kampagnestrategi                     

DF udmærker sig ikke kun ved sin konsekvente kritik af islamisering, men også via sin måde at føre kampagner på. DF bruger hovedsagelig penge på annoncer og plakater mellem valgene. I modsætning til alle andre partier der brænder det hele af under valgkampen. Der findes en konsensus om at tonen godt må være hård i en valgkamp, men DF fører altså på en måde valgkamp hele tiden, i den forstand at de konstant viser klare holdninger. Hvilket de andre partier og pressen vist aldrig har accepteret, endsige taget ved lære af. Det er altså ikke kun DF's holdninger og stil men også kampagnepraksis der provokerer.

Den lange og seje strategi har også givet pote - i form af støt og rolig fremgang ved hvert valg. Uanset politisk farve må man mene at det er godt klaret af et kun tretten år gammelt parti, som i den grad var lukket ude af det gode selskab fra starten.

Hvis man skal efterligne DF's strategi kræver det naturligvis at der er et noget at formidle. Løbende reklamer for pakker uden indhold sælger ikke noget. En lille gætteleg - hvilke partier har følgende budskaber? Alle er sakset fra partiernes hjemmesider i dag.

1. Vi tør tage ansvar
2. Ny kurs for Danmark
3. Tryggere Danmark
4. En helhjertet integrationsindsats
5. Fuld integration af alle med indvandrerbaggrund
6. Børnenes Danmark
7. Børnene må ikke komme i klemme 
8. Styrket indsats mod klimaforandringer
9. Danmark som klimaforbillede

Hold musen over sætningerne for at få svar.

Kig selv på hjemmesiderne. De er ens helt ned i selve opbygningen. Det er kommet på mode at inddele siderne efter de 4 p'er: politik, parti, personer, presse. Også her er det stort set kun DF der skiller sig ud fra de andre.

Ved sidste valg var alle partiers plakatdesign udformet moderigtigt af førende reklamebureauer - undtagen DF der holdt fast i en gammeldags, usmart og kedelig grafik, som imidlertid må have understreget noget troværdigt. Det samme ser man i DF's annoncer - de kunne have været hjemmelavet (se flere af dem her). Men de virker, fordi der er et budskab.

Pointen er at indpakning ikke betyder noget, med mindre man konkurrerer om at sælge samme vare som alle andre.

Forargelsespropaganda

er modtrækket til DF's kampagne. Forargelsen er en refleks ligesom at bøvse efter måltidet eller hyggeprutte i søvne. Der er dog tegn på at Politiken indstiller kampen efter at have dækket ikke-nyheden fra alle ender og kanter i nogle dage. Som afskedssalut har der været en afstemning for Politiken-læsere! Det er ligesom når en diskussion løber af sporet, og man siger: "Nå, men selv om vi ikke kan få ret, er vi hvert fald enige med os selv."

På trods af den håndfaste argumentation stemte kun 83 % af Politiken-læserne ja, så der er et stykke vej til forbilledet fra 1938 på 99,7 %:

 (Wikipedia)

Som i øvrigt var både valg af rigsdag, fører og godkendelse af Østrigs indlemmelse (efter den havde fundet sted). Tre folkeafstemninger i ét, måske et eksempel til efterfølgelse for Anders Fogh? Men det er en anden historie.

Hvad jeg i øvrigt mener om tørklæderne vil jeg vende tilbage til, da dette indlæg skulle handle om mediestrategier og indpakninger. Og jeg har vel lov til at have "betænkningstid" ligesom socialdemokraterne, der i øvrigt har excelleret i en total forvirret udmelding: Først blev DF's annonce udskreget som nazistisk, men senere ville S gange tørklædeforbudet med en faktor 100:

Socialdemokraterne vil ikke bare forbyde muslimske tørklæder hos dommere. Partiet vil også forhindre, at andre offentlige myndighedspersoner går med religiøse symboler. Efter flere dages betænkningstid erklærer Socialdemokraternes integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen, sig enig med Dansk Folkeparti, som har foreslået at udvide tørklædeforbuddet til f.eks. sygeplejersker og lærere.

Hvilket Politiken skrev under den meget formildende overskrift "S siger nej til religion i det offentlige rum". Prøv at sammenligne det med overskrifterne om det samme forslag fra DF.

Sidste: Radioavisen fortæller netop at Henrik Dam Kristensen trækker forslaget tilbage, idet han

"har været for upræcis og givet udtryk for holdninger han ikke har."

Udpakket betyder det: Jeg har været for præcis og givet udtryk for en holdning jeg havde, men jeg har ændret holdning og/eller partiet er ikke enige. (S splittet om tørklædeforbud, DR).

DF har igen trukket et meget langt strå, udelukkende ved at tage en af samfundets udfordringer op, lave tre simple annoncer og stå fast på en klar holdning. Så enkel er vejen til politisk succes, og så svær at finde for de andre partier. Det bliver spændende at se DF og S i næste meningsmåling.

Efter kraftig kritik fra både andre partier og egne medlemmer trækker Socialdemokraterne nu forslaget om et tørklædeforbud for offentlige myndighedspersoner.

Partiets integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen, siger, at han har været "for upræcis og givet anledning til nogle holdninger, som jeg ikke har".

Ifølge integrationsordføreren skal forbuddet kun gælde dem, som udøver en "direkte magt" i forhold til borgerne, som for eksempel dommere og politibetjente.

- Det, som jeg gerne vil præcisere, er, at jeg er bekymret for religiøse symboler i det offentlige rum. Og der er en speciel status, når det er myndigheder, som udøver magt som dommere og politi. Når det gælder andre grupper som sygeplejersker og pædagoger, så synes jeg også, at debatten er vigtig - og det var derfor, jeg bevægede mig ud i den. Og det var så her, at jeg blev for upræcis. Jeg mener ikke, at alle, som har et tørklæde, ikke kan arbejde i den offentlige sektor, siger Henrik Dam Kristensen.

Nårh jah, nu har Hr Damp fra Socialdemokratiet præciseret hvad han mente! det er dejligt at vide. Men nu må kvinder med tørklæde ikke andholde hvis de ser en person begår noget ulovligt. Kan hr. Damp ikke bare sige at det ikke faldt i god jord hos 2/3 af socialdemokratiets vælgere? Det er i hvert fald ikke gået op for ham endnu, at Dansk folkeparti har taget alle de vælger der støtter et tørklædeforbud, og at de vælger nødigt vil stemme på socialdemokratiet igjen.

Billede fra politiken.dk

Det varede ikke længe efter DF's seneste propaganda mod muslimer, til Socialdemokraterne skulle overbyde ved også at plædere for et tørklædeforbud for sygeplejersker og lærere. Helle T. talte allerede for flere måneder siden for et tørklædeforbud for lærere i bogen "Den Første", og nu blev forslaget hevet op igen - og udvidet lidt. Det socialdemokratiske motto synes at være "Anything Pia can do, we can do better..."

Pia Kjærsgaard fortalte en gang David Rehling fra Information, at hun nogle gange kom i tvivl, om hun nu var gået for vidt med en udtalelse. Men hver gang blev hun, efter de første protester var forstummet, overbudt først af en Venstre-politiker, så af en konservativ og så af en socialdemokrat. Og som hun siger, må det jo betyde, at hun ikke var gået for vidt. Historien gjorde virkelig indtryk på mig.

Det er bekymrende, at Socialdemokraterne nu er de første til at overbyde. Nogle gange er jeg virkelig i tvivl om de overhovedet er klar over, at de er et oppositionsparti. Nu har de så trukket lidt i land. Overbuddet var vist kommet lidt for hurtigt, men sådan kan det jo gå, når man er ivrig.

Det er svært at regne ud, hvad S forestiller sig skal komme ud af at føre ren overbudspolitik. Hvis folk vil have fremmedhad i deres samfund, stemmer de nok snarere på den ægte vare end på kopien.

Der skal være plads til bosættelser.

Huset skal ned til jorden.

Træerne skal klippes.

Folk skal bo, som hunde.

Tak vesten, for i har givet os et land.

Nu prøver vi at bygge huse, men de andre folk hinger

fast i den og deres jord, derfor bliver vi nød til at

gå hårdt til den. De er sq stædig de Palæstinænser !

Der er ingen der har noget imod ungdomshuse, men når det gælder 69-bevægelsens autonomhus er der ingen interesse hos de fleste. Så en afstemning vil specielt gælde netop denne sag og ville være en kærkommen lejlighed til, at vi en gang for alle kan sige nej til bevægelsens hus.

Se TV indslag om dette

Hvis Dansk Folkeparti gerne vil slippe for at blive slået i hartkorn med 30'ernes nazisme, så kunne de jo begynde at ændre på deres adfærd. Og deres navn.

Tillad mig at bringe et par citater:

Dansk Folkeparti: nazistisk orienteret dansk parti 1941-45, grundlagt af Svend E. Johansen og Th. M. Andersen med tilslutning af Pürschel, Wilfred Petersen m.fl. Fik størst betydning ved at svække DNSAP.

Lademanns Leksikon, 1983

Enhver propaganda skal være folkelig og indstille sit åndelige niveau på opfattelsesevnen hos den mest indskrænkede blandet dem, den vil henvende sig til.

Mein Kampf, 1924

Den der sover, synder ikke. Stem dansk, bliv hjemme.

Ikke-valgslogan, Dansk Folkeparti, 1943

Skal man grine eller græde over navneligheden? Når det nu ligefrem er et parti, der i den grad lever på deres danskhed og fokuserer på danmarkshistorien, så er det jo fantastisk, at de ikke ved, hvilke historiske rødder partinavnet har. - Hvis man var glødende socialist og ville starte et arbejderparti med vægt på det danske og det nationale, så ville man vel næppe kalde det for "Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti" ved en fejltagelse. Eller hur?

Dagens limerick:

Se, der var'n gang en tøs, som hed Pia,
Som var nærmest besat af Sharia:
Blot hun så på en burka
Dansed' hjernen mazurka
For islam leved' hendes parti a'

Jeg lovede min søster i islam igår at hun må kaste op i min brækspand

se kilde Helen Latifi

Men nu skal jeg åbenbart købe en brækspand til mig selv, og en ny papirkurv. For socialdemokratiet har fået et Dansk-folkeparti-vanvid! de vil nu forbyde enhver person, der arbejder med mennesker i at bære de såkaldte "religiøse symboler" et par eksempler er lærere, politi-folk og sygeplejersker. Dvs udelukkelse af et helt miniortet fra at arbejde...

- Jeg synes ikke, at religiøse symboler som udgangspunkt hører hjemme, når man er en myndighedsperson. For mig har det ikke noget at gøre med et tørklæde specifikt. Det har noget at gøre med religion og det åbne rum. Religion i det offentlige rum er noget, man skal være særdeles varsom med, og specielt når det gælder myndighedspersoner.  Det må selvfølgelig have en eller anden grænse for, hvor vanvittigt det her skal være. Jeg betragter ikke skæg som noget specielt religiøst

Siger Henrik Dam Kristensen-Soc.Dem integrationsordfører. Hvad der sker i hans hovede kan jeg desværre ikke sige noget om, men jeg glæder mig til at se meningsmålingerne næste uge. For de vil sikkert give Socialdemokraterne et popularitet på 15% hvis der var valg den dag...mens SF og Enhedslisten sikkert vil komme frem, medmindre Venstre og De Konservative spinder guld på dette sag, og sender oppositionen tilbage til THE STONE-AGE..

Men nyheden er her  

 

Hvilken mand, om nogen, ville du lade dømme dig i et dansk retslokale? Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti ville ikke løbe an med én eneste af dem. Læs selv i Politikens webartikel.

Billede af: Politiken

S-Politiker Ikram Sarwar sammenligner Dansk Folkepartiets annonce med nazisternes forfølgelse af jøderne i 1930´erne.

»Det er på tide, at der er nogen, der går ud og siger, at det er en farlig vej, det der. Efterhånden vil det bygge nogle fjendebilleder op, og der begynder at være ligheder med det, man så i Tyskland i 30’erne mod jøderne«, siger han til politiken.dk.

Sålænge denne hade-kampagne bliver rettet mod muslimerne, så er der ingen der vil slå på bordet og sige, at nu må det være nok med at indsluse nazi lignende værdier helt indenfor Christiansborgs vægge. Det er jo meget tydeligt, at Dansk Folkeparti står i spidsen for, at den danske befolkning langsomt indoktrineres til at have muslimerne som fjendebilleder ! Hvem kan egentlig ikke se, hvad der foregår på den politiske arena lige i øjeblikket?? Det kan alle, men alle er musestille og vender de døve ører til , hvorfor gik det så pærelet for Hitler at udrydde jøderne og oprette koncentrationslejre??

Mange muslimer passer deres arbejde og studie og meget andet, men den danske politik og de seneste diskussioner om tørklæde og burka udstiller muslimerne gang på gang som et stort byrde i samfundet. 

Dette beviser netop  at racismen og islamofobien særligt i Danmark er på den højeste niveau nogensinde, og intet tyder på at der blot er et lille tegn på medmenneskelighed. Hvad alt handler om had og fjendskab og at pege fingre mod muslimer.

Anledningen til Ikram Sarwars kritik af tonen fra Dansk Folkeparti er en kampagne mod, at dommere skal have lov til at bære tørklæder i retten.

En kampagne, hvor der bliver benyttet af billede af en dommer klædt i en klædedragt, hvor kun øjnene er synlige.

Senest har partiets leder Pia Kjærsgaard også åbnet op for, at der skal være begrænsninger for, hvor langt skæg en dommer kan have, idet et langt skæg i hendes øjne »signalerer islamisme«.

»Da jeg først hørte det, troede jeg, det var en vittighed. Nu er det skægget denne gang, hvad bliver det næste? At man ikke kan være dommer, hvis man har for stort et mellemrum mellem fortænderne? Derfor mener jeg, at Pia Kjærsgaard agerer nogenlunde som nazisterne gjorde i 30’erne gjorde over for jøderne. Det står jeg ved«, lyder det fra Ikram Sarwar. (Politiken)

Der er jo INGEN muslimske kvinder i burka, der har stillet sig op som dommer, så hvorfor er denne debat lige pludselig blevet så relevant for Dansk Folkeparti? Lad os tage diskussionerne når det bliver relevant og lige i øjeblikket fokuserer på de meget væsentligere problemstillinger.

Ingen  skal aldrig nogensinde diktere for mig, hvordan jeg SKAL gå klædt i Danmark, nu må det være snart slut med deres psykopati og deres evige paranoia om muslimer og tørklæder. 

Burka:  

Khimar:  

Tørklæde:

(hvis jeg har misforstået forskellen, må I altså meget gerne skrive til mig og rette mig)

I hvert tilfælde er et tørklæde ikke en burka og heller ikke en khimar – et tørklæde er et tørklæde og du kan stadig se personen – det er noget af det afgørende for mig – og så selvfølgelig friheden. Et tørklæde er i langt de fleste tilfælde et frivilligt valg – men kan man sige det samme hvis vi lovgiver mod tørklæder? Handler det så stadig om et frit valg? Er vi så ikke bare røget over i den modsatte grøft, hvor vi fratager nogen det frie valg, fordi andre mener at vide hvad der er bedst og mest korrekt for alle? Nej – jeg mener stadig at ”kvinder for frihed” bør gentænke deres navn. De ønsker jo ikke frihed, de ønsker at få lov at tilpasse kvinder i deres eget billede af hvad en fri kvinde er. Men de glemmer at så er friheden jo forsvundet. Friheden består i muligheden for at træffe et valg. Det handler om muligheden for at kunne være anderledes, men selvfølgelig også om muligheden for at være som andre. Det er blot ikke længere en mulighed, et frit valg, hvis der bliver lovgivet om hvorvidt man må bærer tørklæde eller ej.

Og hvordan så med tørklædeklædte dommere?

Jeg synes godt vi kan stille krav til dommeres påklædning. Men ikke til hvorvidt de har et tørklæde på eller ej. Lav i stedet en ”uniform” hvori tørklædet indgår – så kan jeg ikke se der er problemer. Det vigtige er at man kan se ansigtet. Håret er ligegyldigt. Skaldede må vel også være dommere? Og kan man så være neutral når man har et tørklæde på? Ja da. Eller nej, for kan nogen være 100 % neutrale? En person der er født og vokset op i DK (med eller uden tørklæde) er jo heller ikke neutral, vi er jo alle påvirket af vores opvækst, samfund og omgivelser. Vi har alle en kulturarv og samfundsarv, som gør at vi ikke er neutrale. Men det diskvalificere os jo ikke i at være dommere. Det er ikke hvem som helst der bliver udpeget til dommere. At blive udpeget handler ikke om religion, men om kvalifikationer. Og derfor mener jeg det er absurd at tale om at dommere ikke må bære tørklæde.

DF er tilsyneladende enige. For dem er andre menneskers beklædning et spørgsmål om Danmarks eksistens, som man kan se i deres annonce med en dommer i niqab (på trods af at de går så meget op i tøj, kan de underligt nok ikke se forskel på niqab og tørklæde). Nederst i annoncen skriver de ”Gi’ os Danmark tilbage”, så vi ikke skal være i tvivl om, at Danmark er blevet overtaget af kvinder, der er ”indhyllet i tyranniets slør”. De kvinder, som ifølge DF er nogle af de mest undertrykte mennesker i hele verden og ingen fri vilje ejer, er altså magtfulde nok til at tage kontrollen over dette land. Imponerende.

I annonceteksten sætter DF lighedstegn mellem hovedtørklæde (niqab?) og islamisme, tyranni og ”troens dominans over både mand og kvinde, muslimer og ikke-muslimer”. Jeg har endnu ikke forstået, hvordan hovedtørklædet skulle kunne handle om nogen som helst andre end den kvinde, der går med det, så den med tørklædet som ”troens dominans over ikke-muslimer” efterlader mig som ét stort spørgsmålstegn. Men altså: også DF er kun optaget af det ydre. Ligesom små børn, der ser et modermærke for første gang kan de slet ikke se andet. Tørklæderne (som de tror er niqab) skal væk, så facaden er ensformig. Konformitet über alles.

Det er ikke første gang, vi kan se denne facade-besættelse. For eksempel i historien om politibetjenten, der havde sagt "perker" og "abekat" om en borger og denne havde hørt det fordi betjenten ikke havde lagt telefonrøret ordentligt på. Det havde ingen nævneværdige konsekvenser for betjenten, fordi det ikke havde været meningen, at den mistænkte skulle høre ham. Racismen er åbenbart ligegyldig, så længe den er skjult. Det samme budskab gav Sø- og Handelsretten i ”hættemåge-historien”. Her var en Coop-medarbejder blevet bortvist for at have kaldt en kollega for ”hættemåge” på grund af hendes tørklæde. Retten kendte bortvisningen for uretmæssig med den begrundelse, at ”medarbejderen ikke brugte udtrykket direkte over for kollegaen." At medarbejderen havde spredt islamofobi på arbejdspladsen var altså helt i orden. Man skal bare sørge for at gøre det bag offerets ryg, så er det fint. Facaden er intakt.

Så når det i en domstol ligeledes kun handler om, hvad man kan se, vil det så sige, at det er i orden, at en dommer er fan af DF og derfor dømmer alle uden dansk statsborgerskab til udvisning – så længe man bare ikke ved, at det er derfor? Vi skal nok ikke forvente at se DF tage et sådant problem op. Det handler nemlig ikke om facade, men om substans.

Være endnu er at Birthe Rønn Hornbech virker positiv over for at ændre prøven til en endnu sværere og mundtlig prøve.

Hvor er vi på vej hen? Jeg som troede, at Danmark endelig var på rette vej igen.

Birthe, du skuffer mig!

Tom Behnke (K), Tina Thuesen og Larry Feinberg

I dag var jeg med til at aflevere over 9.000 underskrifter for at Danmark skal tillade sine borgere at have dobbelt statsborgerskab. Underskriftsindsamlingen foregik (og foregår stadig) på denne hjemmeside (vi nærmer os lige nu de 10.000!). Som jeg skrev forleden, har Ny Alliance fremsat et beslutningsforslag om at tillade dobbelt statsborgerskab. Forslaget blev i går diskuteret i Folketinget, og i den anledning havde Tina Thuesen (dansk statsborger bosat i Schweiz), Tamra Rosanas og Larry Feinberg (herboende amerikanske statsborgere), Jens Witthøft Nielsen (generalsekretær for Danes Worldwide) og jeg et møde med Tom Behnke (K), som er formand for indfødsretsudvalget.

Først mødtes vi dog med Jørgen Poulsen (NA), som gik med os til integrationsministeriet, hvor Tina Thuesen overrakte underskrifterne og en buket forskellige flag til en embedsmand fra ministeriet. Minister Birthe Rønn Hornbech (V) var ”optaget andetsteds” og kunne derfor ikke selv komme og møde os. Det ville også have været en sensation der ville rydde alle forsider, hvis hun ligefrem var mødt op personligt, så det er måske fint nok, at hun ikke stjal rampelyset fra os. Der var nemlig en journalist og en fotograf fra Ritzau til stede, hvilket forhåbentlig resulterer i nogle artikler i onsdagsaviserne.

Derfra gik vi til kaffe på Jørgen Poulsens kontor, hvor også Naser Khader kom forbi. Vi talte sammen om udfordringen i at skaffe 90 mandater for at få forslaget igennem, når DF er så kategorisk afvisende og V og K tilsyneladende lader dem styre slagets gang.

Det næste punkt var et møde med Tom Behnke, som også fik underskrifterne og en buket flag. Han kunne fortælle os, at NA’s forslag ville blive afvist ved dagens folketingsdebat, men at indfødsretsudvalget havde taget initiativ til en intern høring om dobbelt statsborgerskab i slutningen af maj, som alle medlemmer af folketinget vil blive indbudt til. Her ville de få emnet belyst af eksperter og også have mulighed for at ”stille dumme spørgsmål”. Han opfordrede os til at søge om foretræde for udvalget. Det manglede da også bare, at de holdt en høring med eksperter uden at snakke med eksperterne i, hvad det i praksis vil sige at skulle afstå fra sit oprindelige statsborgerskab eller ikke at kunne stemme nogen steder (i modsætning til hvad mange tror, har udedanskere efter to års ophold i udlandet IKKE længere stemmeret til folketingsvalg, og de kan heller ikke stemme til parlamentsvalg i deres bopælslande fordi de jo ikke er statsborgere der).

Et tv-hold fra DR var der mens vi snakkede med Tom Behnke, og jeg var tilsyneladende i TV Avisen kl. 18.30 i går – dog kun i en statistrolle. Jeg så det ikke selv fordi jeg på det tidspunkt sad i bussen på vej hjem fra folketingsdebatten, hvor forslaget om dobbelt statsborgerskab var det sidste punkt. Og dén debat var sine steder uhyre underholdende. (Man kan se indslaget via denne hjemmeside: http://www.dr.dk/DR1/TVAVISEN/tvaindslag.htm)

Integrationsministeren havde fundet tid i sin travle kalender til at dukke op i salen, hvor hun indledte debatten med at sige, at forslaget var ”overfladisk, sjusket og ikke særlig seriøst”. Derfor kunne regeringen ikke tilslutte sig forslaget, konkluderede hun. Inden da kom hun dog med dette guldkorn: ”Da jeg gik på universitetet hørte jeg, at de mest ulykkelige mennesker var de statsløse og dem, der havde dobbelt statsborgerskab.”. Jeg fik desværre ikke fat i, hvilken hjemmefødning der var ophavsmand til denne tese.

Alle partiers ordførere var efterfølgende på talerstolen. De ønskede alle en undersøgelse af de ulemper og fordele, dobbelt statsborgerskab måtte have og derfor så frem til høringen. Eller rettere sagt var det ikke alle – DF var kategorisk afvisende overfor hele idéen om dobbelt statsborgerskab, og det var da også dem, der var det underholdende ved debatten.

Søren Krarup brillerede især ved at sige, at udedanskere på ingen måde var ambassadører for Danmark, idet man kun kan være ambassadør ved at blive ansat til det. Da udedanskerne havde valgt et andet land frem for Danmark, var de desuden heller ikke danske mere, om end de godt kunne have danske minder. Men denne følelse af, at de skulle være ambassadører for deres fædreland er intet andet end ”sentimentalitet”.

Jesper Langballe fortsatte forestillingen med at proklamere, at man med dobbelt statsborgerskab ”ophæver meningen med statsborgerskab” og at NA’s forslag ødelægger demokratiet da det i virkeligheden handler om at gå tilbage til enevældet (!). Han henviste til en stor statsborgerskabsreform, der blev gennemført i 1895, som han mener er stærkt truet af forslaget om dobbelt statsborgerskab. Da Jørgen Poulsen gjorde ham opmærksom på, at der var sket et og andet med verden siden 1895, svarede Langballe, at han ikke kunne forstå, hvad Poulsen sagde, og at det var ”sort snak”.

Nok på samme måde som det i 1895 var sort snak, at kvinder skulle have stemmeret.

Anders Fogh er død, og ankommer til paradiset, hvor han bliver mødt af Portens sekretær.
"Velkommen", får sekretæren omsider fremstammet.
"Tak!" sagde Anders, "jeg tænkte nok at jeg ville ende her!"
"Mjah," sagde sekretæren, "du har jo i det store hele opført dig meget anstændigt... og i betragtning af din barndom,
og så videre, så bestemte vi,at vi gerne ville have din sjæl her. Men... forstår du, vi har ikke så meget erfaring med
fremtrædende venstremænd..."
"Ja, ja, fint," sagde Anders, "luk mig nu bare ind!"
"Jamen, ser du," sagde sekretæren, "der var lidt konkurrence om at få fat på dig.
Faktisk blev vi nødt til at lave en lille aftale med djævelen..."
"Aftale?!" udbrød Anders, nu synligt rystet.
"Det er ikke så slemt", sagde sekretæren, "men han mente han havde de fleste af dine venner alligevel.
Så vi har aftalt at du får lov til at tilbringe ét døgn i helvede, og ét i himmelen.
Så må du selv vælge, hvor du vil være resten af evigheden."
Anders protesterede lidt, men aftalen var allerede på plads. Så sekretæren viste ham vej til en elevator;
de sagde farvel, og på gensyn om fireogtyve timer, og Anders trykkede på "Helvede".
Han kørte nedad i meget lang tid, og endte så foran en stor sort port. Da han ringede på gik døren øjeblikkeligt op,
og djævelen selv modtog ham.
"Anders! Gamle ven! Kom indenfor!" brølede satan, og hev Anders ind af døren.
Her stod han så, på en gigantisk overdækket golfbane. En masse af hans gamle regeringskammerater gik rundt og spillede golf. Banen var perfekt.
Det var varmt, men der var fyldt med små let-påklædte djævlepiger, som serverede kølige drinks.
Anders spillede hele dagen, og om aftenen havde Brixtofte, der var død kort tid forinden,
forberedt en kæmpe buffet med Den bedste vin og udsøgte lækkerier. Inden Anders vidste af det, var det første døgn gået, og en lille djævel viste ham atter vej til elevatoren.
Da Anders kom ind i himmelen, var han meget eftertænksom, men også her Blev han varmt velkommet.
Han blev klædt i englegevanter og fik udleveret en harpe. Resten af dagen spadserede han fra sky til sky,
hørte fuglene synge og spiste friske frugter ad libitum. Senere fik han en lidt mavepine af al den frugt,
og på en sky nær ved sad Lykketoft og Nyrup og harpe-jammede for anden time i træk. Snart dukkede sekretæren op.
"Nå, nu har du haft et døgn hvert sted", sagde sekretæren, "har du Truffet dit valg?"
"Hmmm..." sagde Anders, "jeg havde aldrig troet at jeg skulle sige det, men måske hører jeg trods alt til i helvede.
Det er nok det bedste sted for mig."
Sekretæren var målløs og forsøgte at omvende Anders, men han var fast besluttet.
Så endnu engang blev han fulgt til elevatoren, og de tog afsked. Også denne gang lukkede djævelen selv op, da Anders ringede
på, og hev ham energisk ind af porten. Anders så sig om i det brændende, svovlstinkende inferno, hvor hans gamle venner vred sig i smerte.
"Men..." sagde han, "men... men, hvor er golfbanen? Hvor er de kolde drinks?"
"Ah!" sagde djævelen, "ser du, i går førte vi valgkamp! I dag har du stemt på os!"