Etniske grupper - kriminalitet og forebyggelse

Det Kriminalpræventive Råd har udarbejdet en rapport med ovennævnte titel.

Rapporten er udarbejdet efter retningslinierne for politisk korrekthed. Det betyder, at læseren ikke kan fæste lid til meget af rapportens indhold.

Allerede i forordet vrimler det med usandheder og smarte fordrejninger af den virkelighed, vi som borgere og skatteydere faktisk har krav på at få et sandt billede af, når vi skal betale for det.

I 1. afsnit, 3. linie læses: "I Danmark er det omkring 100 unge, der sætter overskrifterne om udlændingekriminaliteten".

Når vi kigger i den sidste retvisende kriminalitetsbeskrivelse for årerne 1993 og 1994 fra Rigspolitichefen kan vi læse for 1993:

10 manddrab.
44 forsøg på manddrab.
966 tilfælde af vold.
76 voldtægter.
90 blufærdighedskrænkelser.
40 forsætlige brandstiftelser.
176 røverier.
895 indbrud.
7981 tyverier.
1708 tilfælde af dokumentfalsk og bedrageri.
1847 overtrædelser af lov om euforiserende stoffer.
748 overtrædelser af våbenloven.

og vi kunne fortsætte gennem alle hovedkategorierne af kriminelle gerninger, vi kunne også angive tallene for 1994 i samme rækkefølge:

8 manddrab
49 forsøg på manddrab.
1013 tilfælde af vold.
58 voldtægter.
70 blufærdighedskrænkelser.
38 forsætlige brandstiftelser.
176 røverier.
757 indbrud.
6985 tyverier.
926 tilfælde af dokumentfalsk og bedrageri.
1549 overtrædelser af lov om euforiserende stoffer.
723 overtrædelser af våbenloven.

Enten er det de samme fremmede, der omtales i aviserne hele tiden, eller også må vi nok erkende, at der ligesom må have været flere involverede i kriminaliteten udført af indvandrere og såkaldte asylanter. De 100, som rapporten nævner, kan vel ikke have nået så meget. Det tror jeg læseren vil give mig ret i.

Rapportens forord hævder i 3. afsnit, at "disse 100 unge har skabt grobund for en udbredt vrangforestilling i den danske befolkning". Vrangforestillingen bliver først "fuldkommen", når rapporten hævder, at disse forbrydelser er begået af danskerne. Det er de ikke, men det hævder rapporten faktisk indirekte!

På side 6 i fodnote 9 hævder rapporten, at der skal tages højde for aldersfordelingen blandt udlændinge. Den er temmelig forskellig fra danskernes aldersfordeling. Udlændingene har nemlig procentvis mange flere børn og unge, end danskerne har. Dette, mener rapportens forfattere, har ført til, at Danmarks Statistiks opgørelsesmetode lader noget tilbage i forhold til Det Kriminalpræventive Råds metode.

Vore kommentarer: Begge metoderne henhører under kategorien "propaganda". Derfor er aldersfordelingen i denne sammenhæng uden betydning. Vi ved, det er de unge og de yngre, der begår kriminaliteten. Det er afskrækkende, at jo flere de er, jo større er kriminaliteten. Det er ikke ganske uventet, at aldersfordelingen skal bruges til at nedtone de fremmedes andel af den af dem faktisk begåede kriminalitet svarer til, at vi også skal undskylde, at det er de unge og de yngre, der vandrer. Og det er da meningsløst, først og fremmest fordi, det er et faktum. Hvorledes deres kriminalitet havde set ud, såfremt den var begået derhjemme i et land med en anden aldersfordeling kan vi heller ikke bruge som begrundelse for, at lyve om deres hyppighed ved kriminalitet i Danmark.

På side 7 læser vi: 64% flere af mandlige borgere af typen efterkommere med udenlandsk herkomst er blevet kendt skyldige i mindst et forhold end landsgennemsnittet, hvorimod kun 21% flere indvandrere er blevet kendt skyldige i mere end et forhold end landsgennemsnittet.

Vor kommentar: Landsgennemsnittet er udregnet fælles for fremmede, øvrige udlændinge og danskere. Det betyder, der er tale om pseudosammenligning svarende til, at man sammenligner farven på blæk med farven på indholdet af et glas, ikke vand, men hvoraf 10% er blæk og resten vand.

Den samme type stærkt proganderende sammenligning bruger rapporten i 3. afsnit på side 8, hvor det hævdes: "De mandlige efterkommere har en kriminalitetshyppighed, som er 80% højere end landsgennemsnittet både blandt 15-19-årige og 19-29-årige".

Og det er løgnen, som er blevet braft effektivt videre til hver eneste avis og hver eneste tv-kanal her i september og oktober 1998.

Det er simpelthen "genialt" med dette landsgennemsnit, for efterhånden som årerne går, bliver kriminalitetsforskellen mindre og mindre, selvom kriminaliteten blandt udlændinge eventuelt eksploderer.

Formanden for Det Kriminalpræventive Råd hedder Eva Smith. Eva Smith er professor i jura og en af midiernes 40-50 politisk korrekte såkaldte eksperter.

Gennemgang i Jyllands-Posten fra 04. september 1996 om unge udlændinges kriminalitet i Århus inden for områderne straffe-, våben- og narkotikaloven bekræftede fuldt ud informationen om Danmarks totalgennemgang fra november 1995. 10% fremmede i børn- og ungdomsaldrene stod for 30-35% af denne kriminalitet. Kort tid efter stod at læse, at denne type opgørelse ville vi ikke se mere, fordi den havde givet anledning til for megen debat.

Det Kriminalpræventive Råds rapport indeholder en mængde andet, der nærmest kan betegnes som uvidenskabeligt bras. Det skal tages i betragtning, at arbejdet bl.a. er udført af jurastuderende. I højere cirkler betyder dette ikke så meget, bare resultaterne viser verden, som medierne og den åndløse formynderklasse ønsker, den skal se ud.

"Det skal være postmoderne", skal det.

Ebbe Vig

Danmarks Statistik i dag har offentliggjort tal, som viser, at forbrugertilliden blandt danskerne er den laveste i de sidste 16 år.

Det virker jo unægtelig pudsigt, når man tænker på, at arbejdsløsheden er den laveste i over 30 år og at der i moderne tid aldrig har været så mange i beskæftigelse.

Det får mig til at tænke på et citat af Storm P.: "Statistik er som en gadelygte. Ikke særligt oplysende, men god at støtte sig til".

Næsten hver tiende dansker skriver blog
Skriver Politiken.
...
Danske internetbrugere med lav indkomst og kort uddannelse har hyppigere prøvet at skrive en blog end højtuddannede med høj indkomst.

(citat slut)

Det er typisk folk der ikke ved "at humlebien ikke kan flyve", der hurtigt kommer i gang. Mens professortyperne først lige skal tænke sig om og tænke det hele grundigt igennem og se tingene an og se at de virker og få bevis og dokumentation ...

Bloggen (klik på Ældre indlæg neden under Blåtand) og websitet (klik på menupunkterne øverst t.h. - under sider) handler især om Danmarks Radio & Co.

Og om hvordan statsradiofoniens arvtagere specielt ved deres valg og vinkling af nyheder
(Børn&Bananas, Danske Danskere, JanteFjante, Myter&Traditioner, TumpeTV, Varmvind&Lunluft)
er med til at gøde jorden for Fogh, Pia den fromme K. og andre mere eller mindre fordækte nationalister
samt Sand&Salighedsmonopolister med en mission om at Danmark skal frelse verden
- og så også lige (med den anden hånd) knække The Axis of Evil.

DR&Co.s udanske dansktone sigter efter at producere konsensus om Danmarks og danske danskeres overlegenhed.
Sammen med det der trives i et sådant klima kan den meget vel være en medårsag til den senere tids voldsomme sammenstød (ReligionsRabalder, KulturKamp). Ikke kun på religiøse og etniske fronter, men også mellem kreative unge og etablerede magtstrukturer samt magthavere, som tror, de kan gå på vandet.

English abstract
This blog/site is about the connection between Danish media and nationalism, xenophobia and especially islamophobia in Denmark. As the European Commission against Racism and Intolerance (ECRI) already said in its Third Report on Denmark:
...
Climate of opinion
...
104. ECRI notes with deep concern that, as indicated above, the climate in Denmark has worsened since its second report and that there is a pervasive atmosphere of intolerance and xenophobia against refugees, asylum seekers, as well as minority groups in general and Muslims in particular. The media, together with politicians play a major role in creating this atmosphere.

Blåtand, ej blåøjet

Byplanen for Aalborg centrum blev nok ikke den sidste beslutning, der blev truffet udenom rationaliteten, men af og til er det alligevel bemærkelsesværdigt hvordan videnskaben bliver dirigeret rundt. Alle kender sagen om proffessor Bent Jensens koldkrigsinstitut, hvor formålet er at klapjagte på de sidste Moskva-sympatisører ud af skoven på ordre fra Jesper Langballe og slænget.

I den mindre, men for min blog relevante afdeling, kommer her et eksempel på et misforhold mellem rationalitet og beslutning. Den statistiske baggrund kan findes i mit sidste indlæg om de danske bystørrelser.

Men altså, inde i Danmarks Statistik sidder der en klog dame som fører tilsyn med størrelserne på de danske byer. Reglerne er at alle bygninger, der er sammenhængende med mindre end 200 meter indgår i det samme byområde. Der er dog i den sammenhæng en undtagelse i hovedstadsområdet, der bevidst er adskilt af hensyn til markedsanalyser og lignende.

Denne kloge dame fik efter sigende et opkald sidste år fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Denne styrelse sorterer under Miljøministeriet, og har en bred opgaveportefølge, heriblandt at fortælle Danmarks Statistik hvilke bebyggelser, der har under 200 meter imellem sig. Manden fra styrelsen har fået sine beskeder, og skal meddele statistikkontoret at byerne Lind, Gjellerup, Hammerum, Snejbjerg og Sunds fra 2007 skulle indgå i byen Herning, mens Resenbro skulle indgå i Silkeborg.

Den kloge dame på statistikkontoret kigger på sit kort, og konstaterer at flere af de nævnte småbyer er både 300 og 500 meter fra henholdsvis Herning og Silkeborg. Hun melder tilbage, at det ikke kan lade sig gøre at indlemme byerne, da de ikke ligger mindre end 200 meter fra hovedbyerne. Manden i Kort- og Matrikelstyrelsen har dog som sagt sine ordrer, og han holder fast i byerne, men medgiver dog til sidst at Sunds, der ligger cirka 1200 meter fra Herning, ikke behøves at indgå i opgørelsen.

Således bliver det altså manden, der har sine ordrer oppefra, der dikterer objektiviteten. Dette kan umiddelbart synes harmløst, og måske endda bare latterligt, men der er dog mere klangbund, end spørgsmålet om potensmaterialet i bylistens 11.-plads.

Inden længe vedtager folketinget en lov, der definerer nye grænser for, hvornår man må bygge storcentre. I loven fremgår det blandt andet:

"Efter de foreslåede regler kan butiksstørrelsen for dagligvarebutikker således ikke overstige lovens grænse på 3.500 m², mens der for udvalgsvarebutikkers vedkommende er mulighed for at planlægge for butikker over 2.000 m² i bymidten i byer med mere end 40.000 indbyggere og i visse andre nærmere definerede områder. Det er en forudsætning, at der i kommuneplanen redegøres for konsekvenserne heraf – både for bymiljøet og den øvrige detailhandel."

I dette lys synes det pludselig mere logisk hvorfor manden fra styrelsen havde så travlt med at indlemme de mange byer i Herning og Silkeborg. De to byer har tilfældigvis begge krydset grænsen på 40.000 - en grænse som de begge ikke kunne nå ved den naturlige tilvækst.

Da der i regeringen er en god repræsentation af midt- og vestjyder, kan jeg sagtens forestille mig at baglandet og borgmestrene ude på heden har presset på for at få de tørre folk i Kort- og Matrikelstyrelsen til at indse at 500 meter godt kan ligne 200 meter hvis man kigger godt efter. Hvad der derimod undrer mig er, at der ikke er nogle journalister der har fundet historien interessant. Mens Slagelse, Helsingør, Holstebro og Viborg står i kø for at få særtilladelser, har Herning og Silkeborg ordnet sagen af bagvejen uden problemer.

Det er særligt spændende fordi Herning og Silkeborg ligger i konkurrence med netop Viborg og Holstebro om væksten i den vestlige del af Region Midtjylland. Jeg har aldrig været fan af storcentre, men man kan ikke underkende effekten af et storcenter som magnet for arbejdspladser og handel. Denne fordel kommer to af de fire således til at nyde godt af med indførelsen af den nye lov, der i den grad forskyder kampen om hosekræmmernes sparepenge.

Men, som jeg lagde ud med, så er det ofte de personlige relationer, i dette tilfælde Kristian Jensen og Helge Sander, der afgører videnskabens anbefalinger. Held og lykke herfra til Holstebro og Viborg.

Hvis nogen har lyst til at studere afstandene, kan det gøres på De Gule Sider

I top 5 er der heller ikke denne gang store overraskelser, men Odense har dog indlemmet en enkelt forstad og runder nu de 150.000 indbyggere. Samtidig fortsætter Esbjerg som nummer 5 nedturen, og taber endnu en procent af sine indbyggere i det forgangne år. Mens man i Esbjerg holder positionen, og langtfra er truet, må det dog give stof til eftertanke for de mange driftige politikere og erhvervsfolk i "Danmarks port mod vest". Disse har i øjeblikket travlt med projektet "DOKKEN", med højhuse langs den gamle havnefront. Hvis udviklingen fortsætter bliver det dog svært at se hvem man forestiller sig skal bebo det nye prestigebyggeri.

I rækken af forfølgere er der dog endnu engang sket et par rokeringer, hvor Randers med en snæver margin er kommet over Kolding, mens Horsens har overhalet Vejle, som følge af en imponerende vækst på 2,7%. Uden at vide det, kunne jeg forestille mig at byens satsning på musik og kultur har haft en væsentlig indflydelse på udviklingen. Mens ældre mennesker fra den østjyske købstad kan fortælle lange beretninger om mødet med fordommen om "fængselsbyen" Horsens, forbinder man i dag byen med musik og udvikling, der rækker ud over den jyske kræmmermentalitet. Lige under Vejle, tager Roskilde endnu engang et skridt fremad med 3,6% vækst, primært som følge af udviklingen i Trekroner-området. Der er dog endnu langt til et avancement for Domkirkebyen.

I intervallet 11-20 er der en lang række overraskelser. Først og fremmest har Midtjyllands to repræsentanter, Herning og Silkeborg, opslugt nærliggende forstæder. I Herning er det gået så vildt for sig, at byen har oplevet en vækst på hele 48,4% ved indlemmelsen af tre nærliggende byer, mens Silkeborg nøjes med en enkelt naboby. Hermed hopper Herning 8 pladser op ad listen, så de nu kommer ind på en 11. plads foran Silkeborg og Næstved. Udover avanceringen på listen, kommer de to midtjyske byer begge over grænsen på 40.000 indbyggere, der i mange sammenhænge er afgørende, fx i forbindelse med den nye storcenter-lov.

Længere nede af listen er der to omrokeringer, nemlig Sønderborg der overhaler Svendborg, og Holbæk der overhaler Hjørring. I det første tilfælde skyldes det i ligeså høj grad at Svendborg har en overraskende tilbagegang på 1,3%, mens det i det andet tilfælde skyldes en holbækkensisk vækst på 5,2% siden sidste opgørelse.

Udover Svendborg er der minusvækst i Frederikshavn, Skive, Nykøbing Falster, Aabenraa, Nakskov, Struer og Grenaa. Med undtagelse af Grenaa, er der ingen overraskelser i denne udvikling, mens det på den anden side er imponerende at Thisted, Rønne, Varde og Hjørring har holdt status quo eller ligefrem haft en fremgang. I yderområderne kræver det mere end konceptboliger og "open night" i gågaden at holde på befolkningen, så i deres tilfælde kan man jo håbe på at udviklingen fortsætter.

Slutteligt er det måske værd at bemærke at udviklingen i de to pendlerbyer Skanderborg og Odder er stilnet af. Mens de tidligere bragede frem, bliver de nu overgået af mange andre byer af samme størrelse.

Tallene er fra Danmarks Statistik, og sammenlignet med sidste års tal. 

1. København                      1.240.658 (+0,8)                                      

2. Århus                               228.674 (+0,0)

3. Odense                            152.060 (+4,4)

4. Aalborg                           121.540 (+0,0)

5. Esbjerg                            71.886 (-1,0)

6. Randers(7)                       55.909 (+0,3)

7. Kolding(6)                        55.045 (+0,0)

8. Horsens(9)                       50.983 (+2,7)

9. Vejle(8)                           49.928 (+0,0)

10. Roskilde                        45.807 (+3,6)

11. Herning(19)                   44.437 (+48,4)

12. Silkeborg (12)               41.300 (+7,4)

13. Næstved(11)                 41.158 (+1,5)

14. Fredericia(13)                37.074 (+0,0)

15. Helsingør(14)                 35.075 (+0,2)

16. Køge(15)                       34.476 (+2,7)

17. Viborg(16)                     34.114 (+2,8)

18. Holstebro(17)                31.955 (+0,5)

19. Slagelse(18)                   31.778 (-0,0)

20. Hillerød                          28.941 (+2,9)

21. Sønderborg(22)             27.391 (+1,6)

22. Svendborg(21)               27.199 (-1,3)

23. Holbæk(24)                   25.622 (+5,2)

24. Hjørring(23)                   24.813 (+0,1)

25. Frederikshavn                23.636 (-2,2)

26. Haderslev                       21.140 (+0,7)

27. Skive                             20.572 (-0,5)

28. Ringsted                         19.234 (+2,4)

29. Nykøbing Falster           16.590 (-1,2)

30. Kalundborg(32)             16.250 (+2,9)

31. Aabenraa (30)               16.109 (-0,5)

32. Nyborg(31)                   16.043 (+1,1)

33. Frederikssund(35)          15.190 (+5,3)

34. Ikast                              14.778 (+1,4)

35. Korsør(33)                    14.850 (+0,5)

36. Nakskov                        14.234 (-1,2)

37. Grenaa                           14.112 (-1,3)

38. Rønne                            14.043 (+1,1)

39. Middelfart                      13.645 (+1,5)

40. Stenløse                         13.487 (+1,8)

41. Skanderborg                  13.423 (+1,7)

42. Varde(43)                      12.791 (+0,2)

43. Thisted(42)                    12.762 (+0,0)

44. Frederiksværk               12.151 (+2,2)

45. Brønderslev                   11.555 (+0,5)                     

46. Espergærde                   11.471 (+0,6)

47. Hobro(48)                     11.001 (+0,8)

48. Struer(47)                      10.957 (-3,2)

49. Odder                            10.889 (+2,0)

50. Haslev                           10.860 (+2,1)

Jeg synes kampagnen er morsom og spændende, og den uimponerede tilgang, hvor man lover københavnerne at det nok skal gå, "ellers kan I bare ringe", er forfriskende i forhold til den sædvanlige diskussioner om Øst-Vest forholdet i Danmark. Med tanke på udmeldinger fra århusianske amtsborgmestre, der kræver letbane, underjordisk motorvej og lufthavn, alt sammen betalt af staten forstås, eller lokale folk fra vestjylland, der vil have OL til Herning, så virker kampagnen fornuftig og effektiv.

Det er ingen hemmelighed i dag, at en stor andel af den jyske ungdom vælger at tilbringe studietiden i København. Mens en del af dem flytter tilbage til hovedlandet, er der dog også en stor gruppe der bliver boende på Sjælland. Netop derfor er det centralt for Jylland, og Danmark som helhed, at flere unge veluddannede vælger at returnere til hovedlandet efter studietiden.

Mens provinsen som helhed, og Århus i særdeleshed, havde en dominerende position indenfor såvel kultur som økonomi i 1980'erne, går det idag den modsatte vej - Mens København for alvor har taget konkurrencen op med Hamborg og Stockholm, er trekantsområdet efterhånden det eneste reelle alternativ til hovedstaden kulturelt og økonomisk. Dem som har stiftet bekendtskab med Richard Floridas bog "Cities and the Creative Class" ved at den innovative erhvervsudvikling går hånd i hånd med kulturelle tilbud. Kort fortalt er Stengade 30 og operahuset en forudsætning for udviklingen af Medicon Valley. Ikke at Floridas teorier nødvendigvis er retvisende, men i forhold til netop denne tese er der omfattende undersøgelser, der underbygger teorien.

Problemet med den ellers fornuftige jyske kampagne er at man hverken har subkulturelle spillesteder eller skibsredersponsorede betonmonstre i Nordborg, og der er ikke just udsigt til det i løbet af de næste år. Til gengæld oplyser de at der netop er blevet installeret en ekspresso-maskine på den store fabrik i Nordborg, hvor man vel at mærke selv bestemmer om der skal mælk i efterfølgende. Det er selvfølgelig en start, men der skal andre tilbud til byen, hvis man for alvor vil tiltrække den diffuse kreative klasse.

Udviklingen kan imidlertid let måles kvantitativt, og Danmarks Statistiks opgørelser over gennemsnitslønindkomster giver et klart billede af situationen. Mens København stadig har en meget lav gennemsnitlig indkomst, har byen dog oplevet den markant største stigning over de sidste 15 år. De laveste indkomster finder man i Storstrøms Amt, primært som følge udviklingen på Vestlolland, hvor der efterhånden ikke er mere end en håndfuld private arbejdspladser tilbage. Topscorerne er amterne i HT-området, der har væsentligt højere gennemsnitsindkomster end resten af landet, mens Vejle Amt med trekantsområdet er topscorer i Jylland.

Tallene er fra Danmarks Statistik, og viser gennemsnitshusstandsindskomsten fordelt på amter, og udviklingen i procent siden 1991:

København                          285.514 (+67%)

Københavns Amt                 411.779 (+47%)

Frederiksborg Amt               431.255 (+49%)

Roskilde Amt                       415.705 (+51%)

Vestsjællands Amt               342.978 (+50%)

Storstrøms Amt                    322.165 (+45%)

Fyns Amt                             325.612 (+43%)

Sønderjyllands Amt              332.763 (+44%)

Ribe Amt                             345.992 (+42%)

Vejle Amt                            352.758 (+57%)

Ringkøbing Amt                   346.309 (+46%)

Århus Amt                           343.444 (+53%)

Viborg Amt                          335.246 (+52%)

Nordjyllands Amt                 327.794 (+47%)

 Nogle læsere kan måske erindre mit indlæg om socialdemokratiske politikeres medietække, og netop metoden med at søge på de enkelte navne på artikeldatabasen Infomedia, har Mandag Morgens journalister nu været i gang med. Udover Infomedia har de været inde og søge i Børsens artikeldatabase, da dette perifære dagblad ikke er en del af Infomedia.

Da de har brugt så godt som den samme metode, er resultatet også nogenlunde identisk med det jeg lavede i Oktober - selvfølgelig er der enkelte udslag, som exempelvis når Frank Jensen har færre hits, da databasen medregner et år tilbage+det indeværende år.

Hvad der dog skuffer mig lidt er at man ikke har valgt at gøre opmærksom på de fejl der er i systemet. Som jeg skrev i mit indlæg, får man lavere tal, hvis man er opstillet i Nordvestsjælland, Lolland-Falster eller Nordjylland, da aviserne i disse områder ikke er en del af Infomedia. Derudover kan det være svært at afgøre hvem det egentlig er man søger på, hvis man skriver "Mogens Jensen" eller "Kim Andersen" i søgefeltet. Mon ikke der er flere end de to MF'ere der bærer de pågældende navne?

Men, hvis man ser bort fra de metodiske fejl i statistik, er der stadig fornuftige ting at bruge den til. Generelt set synes jeg at Socialdemokratiet står rimeligt dårligt, især sammenlignet med de konservative, der har rigtig mange, også folketingsmedlemmer højt på listen. Derudover undrer det mig at en nobody som Martin Henriksen fra DF står som nummer 42 på listen over de mest profilerede politikere, mens "Bøssen fra Zulu", Simon Emil Ammitzbøll, er nede som nummer 76.

I den mere morsomme ende er det tydeligt at de tre ballademagere fra Venstres gruppe; Søren Pind, Leif Mikkelsen og Peter Christensen, alle kommer ind på gode placeringer.

 Men vurder selv, hvem du mener er fejlplaceret eller overset - her er listens 75 første:

Anders Fogh                        23.217

Helle Thorning                      8.038

Lars Løkke Rasmussen        7.160

Lene Espersen                     6.650

Per Stig Møller                     5.685

Bertel Haarder                     5.617

Pia Kjærsgaard                    5.474

Lars Barfoed                        5.460

Bendt Bendtsen                    5.392

Thor Pedersen                     5.365

Connie Hedegaard               5.293

Naser Khader                      4.480

Brian Mikkelsen                   4.438

Marianne Jelved                   4.352

Claus Hjort                          4.211

Flemming Hansen                 4.105

Jens Rohde                          3.293

Eva Kjer Hansen                  3.184

Søren Gade                         3.159

Villy Søvndal                       3.127

Rikke Hvilshøj                     3.093

Helge Sander                       3.027

Kristian Jensen                     2.557

Peter Skaarup                      2.449

Mogens Lykketoft                2.404

Kristian Thulesen Dahl          2.121

Henrik Sass Larsen              1.811

Søren Krarup                       1.547

Svend Auken                       1.523

Søren Espersen                    1.326

Troels Lund Poulsen             1.290

Ulla Tørnæs                         1.249

Per Clausen                         1.223

Birthe Rønn Hornbech          1.208

Jesper Langballe                  1.170

Margrethe Vestager             1.104

Elsebeth Gerner Nielsen       1.099

Hans Christian Schmidt        1.063

Morten Homann                   1.054

Frank Aaen                          1.048

Henriette Kjær                     1.024

Martin Henriksen                 963

Lotte Bundsgaard                 930

Birthe Skaarup                     925

Pia Christmas-Møller           911

Eyvind Vesselbo                  909

Martin Lidegaard                 846

Ole Sohn                             845

Søren Pind                           834

Peter Christensen                 825

Morten Messerschmidt         760

Charlotte Dyremose             755

Steen Gade                          736

Christian Mejldahl                733

Morten Bødskov                  729

Jørn Dohrmann                    719

Mogens Jensen                    717

Louise Frevert                      713

Thomas Adelskov                710

Karsten Nonbo                    681

Morten Østergaard              678

Holger K Nielsen                 676

Niels Helveg Petersen          672

Anne Baastrup                     671

Leif Mikkelsen                     670

Tom Behnke                        663

Christian Wedel-Neergård   628

Helge Adam Møller             616

Christine Antorini                 601

Morten Helveg Petersen       599

Elisabeth Geday                   587

Christian H. Hansen             583

Frank Jensen                        567

Magnus Heunicke                566

Jens Peter Vernersen            550

 Jeg har begrænset mig til de 50 største byer for ikke at gøre det for uoverskueligt, men har istedet tilført en ny og fantastisk ekstra feature, nemlig byernes procentvise fremgang siden 2000. Dette tal står i parantes efter indbyggertallet og er angivet i procent, med 2000 som indexår.

Da jeg allerede har undersøgt tallene for 2000 har jeg også lavet en mærkning for de byer der har skiftet plads på listen over de sidste fire år, hvilket er angivet efter byens navn i parantes, og fortæller hvilken placering byen havde i 2000. Hvis der ikke er angivet noget har byen ikke ændret placering.

Grundlæggende er der to måder en by kan kravle op ad listen: Enten ved at man i byen udvider med nye kvarterer og bygger nyt, eller ved at byen vokser så tæt på en eventuel naboby, at Danmarks Statistik betragter det som en samlet by. I tilfælde som Roskilde, Holbæk og Espergærde skyldes de høje stigninger primært at man bygger nye huse, for disse byers vedkommende som et resultat af den igangværende udflytning fra Hovedstaden.

I andre tilfælde, som Vejle og Stenløse, er stigningerne et resultat af at byen er blevet lagt sammen med en landsby i omegnen, hvilket giver en begrænset stigning for byen. Det klassiske eksempel på et sådant hop er i øvrigt Koldings sammenvoksning med Brandrupdam, der i 1993 rykkede byen fra 45.000 til 52.000 indbyggere, og gør at den i dag ikke er langt fra at overhale Randers, og dermed blive landets 6. største by.

Netop disse tilfælde, hvor en stor by indlemmer en mindre, er derfor den eneste måde der rigtigt kan blive rykket rundt på byerne på listen. Aktuelt er der i hvert fald to byer, der i løbet af de næste par år kan hoppe et par pladser op af listen, nemlig Roskilde(nr. 10) og Helsingør(nr. 14), der står overfor sammenvoksninger med henholdsvis Svogerslev(4.253) og Espergærde(11.399), hvilket vil bringe Helsingør op som nummer 11 og vil give Roskilde mulighed for med årene at overhale Horsens og Vejle.

Derudover er det interessant at se på hvilke byer der mister terræn og hvilke der trækker fra. Mens de 50 største byer tilsammen har haft en stigning på 1,6 % siden 2000, er der en række byer der ligger under dette niveau.

De største fald ligger naturligt nok i udkantsbyer som Randers, Esbjerg, Nakskov, Rønne, Frederikshavn og Grenaa, der hver især mister mellem 1,6 og 3,9 % i forhold til den generelle stigning. Faktisk er det få byer udenfor "udflytningszonen" omkring København der har stigninger i indbyggertallet, men Viborg, Århus, Vejle og Kolding holder dog pæne stigninger.

Samtidig har de to østjyske byer Skanderborg og Odder gode stigningstal, men da området som helhed kun har en befolkningsstigning på 2,6% er det nok snarere et tegn på udflytning fra Århus og omegenen, end det er tilflytning fra andre landsdele. På samme måde har "udflytningszonen" omkring København store stigninger, hvor især Haslev, Næstved, Holbæk og Ringsted trækker mange til.

Men, nok med bogstaver, her er tallene, der stammer fra Danmarks Statistik:

1. København:                     1.230.607 (+1,0)

2. Århus:                              228.547 (+5,2)

3. Odense:                           145.554 (+0,3)

4. Aalborg:                           121.549 (+1,6)

5. Esbjerg:                            72.550 (-1,1)

6. Randers:                           55.739 (+0,0)

7. Kolding:                           54.941 (+2,8)

8. Vejle: (9)                          49.917 (+4,1)

9. Horsens: (8)                     49.652 (+1,9)

10. Roskilde:                        44.205 (+2,6)

11. Næstved:                       40.533 (+2,9)

12. Silkeborg:                      38.453 (+3,7)

13. Fredericia:                      37.054 (+1,3)

14. Helsingør:                        35.002 (+1,5)

15. Køge:                             33.564 (+1,7)

16. Viborg:                           33.192 (+2,9)

17. Holstebro:                      31.808 (+1,9)

18. Slagelse:                         31.800 (+1,7)

19. Herning:                         29.945 (+2,5)

20. Hillerød:                         28.131 (+1,6)

21. Svendborg:                    27.573 (+0.3)

22. Sønderborg:                   26.959 (+0,8)

23. Hjørring:                        24.789 (-0,2)

24. Holbæk: (25)                 24.349 (+3,9)

25. Frederikshavn: (24)        24.156 (-2,1)

26. Haderslev:                      20.974 (-0,7)

27. Skive:                            20.676 (+0,2)

28. Ringsted:                        18.782 (+4,0)

29. Nykøbing Falster:           16.784 (+2,0)

30. Aabenraa:                      16.255 (+0,8)

31. Nyborg:                         15.862 (+0,4)

32. Kalundborg:                   15.788 (+2,5)

33. Korsør:                          14.769 (+0,4)

34. Ikast: (37)                      14.567 (+2,9)

35. Frederikssund: (36)        14.416 (+0,3)

36. Nakskov: (34)               14.398 (-2,1)

37. Grenaa(35)                    14.296 (-0,6)

38: Rønne:                           13.879 (-2,3)

39. Middelfart:                     13.436 (+3,3)

40. Stenløse:  (41)               13.247 (+4,3)

41. Skanderborg: (43)          13.197 (+5,5)

42. Thisted:                          12.756 (+0,7)

43. Varde (40)                     12.756 (+0,3)

44. Frederiksværk:               11.879 (+3,2)

45. Brønderslev:                   11.489 (+1,3)

46. Espergærde: (47)           11.399 (+3,5)

47. Struer: (46)                    11.319 (+0,07)

48. Hobro:                           10.906 (+0,06)

49. Odder: (50)                   10.667 (+0,72)

50. Haslev: (49)                   10.641 (+0,60)

Note: Jeg er blevet gjort opmærksom på at Taastrup, Hørsholm og Greve også indgår i hovedstadsområdet, hvorfor tallet for København er blevet rettet.