Jeg skrev i går om min meget positive oplevelse med Chris MacDonald i forbindelse med, han holdt et foredrag på mit arbejde. Hvad jeg ikke skrev noget om, var at Chris, medens han var på vej ud af døren og ud til sin bil, pludselig spurgte mig, om han måtte have lov til at ringe til mig vedrørende et projekt han var i gang med. Jeg sagde ja, uden at tænke videre over det.

I formiddags fik jeg så en opringning fra Chris' assistent, som jeg havde talt med en gang før i forbindelse med bookingen af foredraget. Hun spurgte mig med det samme, om jeg fået tænkt over tingene og om jeg var indstillet på, at deltage i "projektet". Til det kunne jeg jo kun sige, at jeg ikke vidste, hvad det gik ud på, efter som Chris kun havde spurgt mig, om han måtte ringe til mig. Chris' assistent kunne så fortælle mig, at de gerne ville have mig til at deltage i et tv-program med Chris MacDonald. Programmet bliver sendt på DR1 første gang i løbet af august måned.

"Projektet" som Chris havde omtalt og som er omdrejningspunktet i tv-programmet, har til formål at skabe rammerne for et varigt vægttab og give deltagerne (vi bliver otte personer i alt) den nødvendige coaching, træning og viden til både at nå i mål og holde fast i en sund livsstil resten af livet. Det er selv sagt ikke noget man bare gør på en måned eller to, hvorfor at projektet faktisk kommer til at løbe over det næste års tid.

Selv om det helt sikkert bliver grænseoverskridende på mange måder og utrolig hårdt, både fysisk og psykisk, tøvede jeg ikke mange sekunder med at takke ja til Chris' tilbud. Ganske løb der en million tanker igennem mit hoved i løbet af et øjeblik, men jeg endte med at konkludere, at det netop var det spark bag i som jeg havde brug for. Samtidigt er det jo en "once in a lifetime" chance for at blive støttet og coachet af en af landets førende sundheds- og motionseksperter igennem et helt år. Den mulighed kunne jeg simpelthen ikke sige nej til!

Vi starter allerede nu på lørdag, søndag og mandag med masser af målinger, scanninger, coachingsamtaler og ikke mindst masser af træning. Det bliver utvivlsomt meget hårdt, men jeg glæder mig allerede :o)

Der var en skøn blanding af alle aldre, fra alle samfundslag og af blandet politisk observans. Alle kun med den samme vrede vendt mod Ritt Bjerregaard og co.

Over i et hjørne af pladsen havde en gruppe på 20-30 personer fra undomshus-/autonomhus-bevægelsen forsamlet sig med et banner, hvor de nedsablede en af demonstrationens initiativtagere; Rasmus Jarlov.

Så også her viste de os alle det niveau de befinder sig på.

Først da det store demonstrationsoptog startede fra Hulgårds Plads mod Kulturhuset, kunne de som ventet ikke holde sig tilbage, og måtte råbe nogle slagord efter optoget.

DR fandt det mærkeligt nok ikke værd at dække demonstrationen. I stedet havde man i 18.30 - nyhederne en historie om et mesterskab i rejepilleri.

TV2 viste på 30 sekunder nogle ultrakorte klip - også inden de gik over til at vise et indslag om et mesterskab i rejepilleri.

Som det blev nævnt til demonstratioen, så er kampen langt fra slut. Der skal om 14 dage være høring, hvor mindst lige så mange borgere vil møde op. Alle er indstillet på at kæmpe.

Måske kunne man foreslå, at nordvestkvarterets borgere øver til opvisning af f.eks. silde-filettering eller måske noget danse- eller sangkonkurrence a la x-factor, så vi ved næste aktion kan få DR til at dække begivenhederne.

Den manglende interesse fra DR kan selvfølgelig også skyldes andre ting måske - politiske?

Man skal jo huske på, at det jo er et flertal blandt borgerrepræsentationens venstrefløj, der nu belønner de autonome vandalister med en ungdomshus i NV-kvarteret.

Faktisk havde DR kun to uger tidligere lavet optagelser af en mere moderne form for kastration i en anden dansk svineproduktion, men valgte altså at lave nye optagelser, der tog sig anderledes voldsomt ud på tv, og som ikke er den anbefalede metode.

Svinekød fra hangrise kan lugte ganske forfærdeligt, hvis grisen ikke er kastreret. Derfor kastrerer man hangrise over det meste af verden. I Danmark fastslår lovgivningen, at kastration kun må foretages uden bedøvelse, hvis det sker, inden pattegrisene er syv dage gamle, og hvis det foretages af en dyrlæge eller af en person, som er uddannet til det.

Medvirkende til meningsløsheden er, at radiofolkene bryder musikken op i kontraster - fra Mozart til Arvo Pärt og videre til et lille stykke fra Riisagers "Etudes" og videre til annoncering af en senere udsendelse om elektronisk musik, som vi ikke hører noget til, og videre til et lille stykke af Beethoven.... Musikken er tilfældige kontraster i tid og stil, uden nogen som helst forbindelse med hinanden - uden en musikalsk stafet, som gives videre fra stykke til stykke. Altså en musikalsk roulette, hvor der bare satses på at fange lytternes interesse et eller andet sted i det brogede forløb. Det ene ophæver det næste, så vi sidder tilbage med en rodebunke af musik. Virkningen er bedøvende. Nysgerrighed og musikalsk parløb med vores egen tid findes ikke i musikalsk forstand.

Hvorfor? Fordi vi er dér, hvor lytterne vil have os, svarer ledelsen. Tja. Hvis det virkelig er rigtigt, at langt hovedparten af danske musiklyttere ikke gider mere vitaminrig kost, kan man selvfølgelig mene, at det nye P2 dækker tidsånden, og så er alt jo sådan set i orden - eller? Nej det er ej! For tidsåndens hang til festlig hygge har sit mod- eller sidestykke i den ganske uhyggelige primitivering af samfundet, vi er vidne til i dag. Og i P2 er der blevet pinlig langt til den verden af magisk opfindsomhed, mening og civiliseret kultur, som er den klassiske musiks særkende. Det nye P2 mangler så at sige en X Factor.

Danmarks Radio har dummet sig fatalt med de groteske overskridelser af bygge-regnskabet til det nye mediepalads i Ørestaden, hvilket har givet regeringen kærkommen anledning til at tage kvælertag på foretagendet. Resultatet ser vi nu i form af et mega paradoks:

DR bygger med statens velsignelse det nye mediehus, men fortynder samtidig udsendelserne, så selv radioens kulturkanal P2 er blevet del af en moderne mediestil: Lyttere og seere behandles som børn - som små infantile sjæle, der ikke formår at tænke selv. Vi skal forføres, ja - forføres til hvad? Til at elske Danmarks Radio, slet og ret?

Stilen minder mig faktisk om en morgen på et hotelværelse i 1980ernes hedengangne Østtyskland:
"Guten morgen, liebe DDR-Bürger," lød det kælent ud af højttaleren: "Nu er vi klar til en ny dag i vores elskede fædreland," hvorefter radioens kvindelige speaker underholdt med snak om vind og vejr, klassisk pop og reklamer for kulturbegivenheder i Øst-Berlin, Leipzig og Dresden.

Det handlede alt sammen om at sælge DDR-diktaturet som en god menneske-venlig oase. Det kaldte vi den gang for propaganda. I dag er DR slået ind på samme kurs. Og det i en tid, da danskerne basker rundt i usikkerhed på, hvem og hvad vi er - som en fugleflok slået ud af kurs.

 Kilde:

http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2008/03/18/123025.htm

Vi må da håbe på at vi ikke får svenske tilstande i Danmark, da det ellers vil fjerne hele pointen, omkring hvorfor man blogger....

P1 udtales rePeat

Hans bog fra sidste år hed Efter min mening, og det kunne den hér også have heddet - men nu har den fået undertitlen "Ti kapitler for sig". Og det er lige hvad den er, mangfoldig og uden andre røde tråde end forfatterens nysgerrighed, fortællelyst og medmenneskelighed. Og det er mere end nok til at bære igennem.

Den mere modne læser, der er optaget af at livets store og små tilskikkelser og en god snak om dem, vil have det rigtig godt på hver side. Men det er fuldt muligt at den også vil blive læst af nogle yngre mennesker, der lige tager en pause fra Facebook, og opdager at det virkelige liv har sin charme sammenlignet med det virtuelle. Gid de ville!

Når man sidder med bogen i hånden så er det lidt som at sidde med Frederik selv og have en god snak. Vigtige ting - og dem véd vi jo godt hvad er til forskel fra tant, fjas og glitterunderholdning - i fordomsfri dialog. Dessau er konstitutionelt ude af stand til at sige noget dogmatisk udover dette - nødvendige - at humanisme og åndelighed på langt sigt er vigtige for det rige liv end det materielle ræs og tingliggørelse. Tidsånden vil sikkert kalde dét reaktionært; selv siger han, at han skam godt véd at man betragter ham som "pladderhumanist".

Blandt temaerne, der behandles og hér og dér knyttes sammen bogen igennem, kan man i flæng nævne ensomheden og tosomheden, kunsten (Claude Monet især) og musikken (mange, men vist mest Beethoven), lettelsen over at blive ældre og kunne læne sig tilbage og tænke lidt uden at føle noget pres til at skulle præstere og konkurrere.
Der er tilbagevendende tanker om byen versus landet og om Eugene Atgets Paris-fotografier. Der er betragtninger om magten og undren over at magtens ofre bliver ved med at stemme på de partier, der gør dem selv til tabere og offer. Der er også et "trist kapitel", som han kalder det, om medierne "volumensyge" og markedstænkning på entydig bekostning af mangfoldighed og folkeoplysning - og om hvordan i alverden det er muligt at disse forringelser sælges til borgerne som var de soleklare forbedringer.

Det moderne samfund sætter sine skel - ved dansker-ikkedansker, mand-kvinde, vinder-taber og ved ung-gammel. Når man lægger bogen fra sig står det vidunderligt klart at de fleste af dem burde være ligegyldige - og at alderens tyranni i hvert fald ikke bider på Dessau. Det er vidunderligt og livsbekræftende!

Bogen afsluttes med de lovende ord:
"Og så?
Videre."

Dét ser jeg, og givetvis masser af andre læsere, virkelig frem til.

Frederik Dessau
Og så videre
Ti kapitler for sig
Gyldendal 2008

Øberg #1193

HVA’ MÆ KULTUREN?
Med sin nuværende ledelse har Danmarks Radio begivet sig ud på en kulturel ørkenvandring. At DR skulle begå kulturelt selvmord netop i en borgerlig regerings periode, er ironisk uden at være morsomt, når man tager i betragtning, at kvalitet er en borgerlig kerneværdi

Af Claes Kastholm Hansen

Ved genbrug i en miljømæssig sammenhæng forstår vi, at man anvender noget brugt til at fremstille noget nyt, men på Danmarks Radio ytrer genbrug sig, som hvis man fisker en allerede anvendt citron op fra skraldespanden og forsøger at presse endnu mere saft ud af den. Men den æterbårne genbrug kan også rumme visse fordele. De daglige magasiner på P1 genbruges som bekendt til det yderste. Tre gange i løbet af døgnet bliver de sendt. Fordelen er, at man nogle gange kan komme til at høre noget, man ikke havde tænkt, man ville høre. Det sker som regel, når man kører i bil.

Således befandt jeg mig mandag aften i denne uge på vej mod Vendsyssel, og da det under hensyn til de lovbefalede hastighedsgrænser er en køretur på en fem-seks timer uden stop, kan man virkelig få powerlyttet noget radio. Tilfældet ville, at et program ved navn »Sommergæsten« havde premiere den dag, og at sommergæsten, der skulle snakke om sig selv og sit musikvalg, var DRs egen Lars Grarup, der bærer den underlige titel mediedirektør og i min erindring glimrer ved to ting. For det første, at han aldrig har gjort sig bemærket, før han til forsvar for den åndløse linie, som nu er lagt på DR, udtalte, at det jo ikke var nogen kunst at lave et program, hvor tre forfattere sad og snakkede om hinandens bøger – en udtalelse, der om jeg så må sige var mere afslørende end mange ord. For det andet, at da de mange afskedigelser på DR begyndte, rejste manden på en syv-ugers ferie til Vietnam.

Magen til elementært ledelsessvigt skal man lede længe efter. I det hele taget er afskedigelserne i DR foregået på en helt uhyggeligt magtfuldkommen, nærmest sadistisk facon i strid modsætning til alle moderne ledelsesprincipper. Hvis DRs bestyrelse forholder sig passivt til denne optræden af Lars Grarup og i det hele taget til den måde, institutionens direktion praktiserer ledelse på, er den ikke sin opgave voksen. Om mediedirektør Grarups indsats som sommergæst er nu at melde, at jeg blev mere og mere forstemt, efterhånden som det ganske lange program skred frem gennem regnmørket. Hans kommentarer til sine musikalske valg var armodige, og når han talte om DR eller sit eget liv, var han farveløs og så banal, at det var en tortur at høre på. Jeg er ked af at måtte udtrykke mig så skrapt, men det er en yderst alvorlig situation; Danmarks Radio er bragt i med en ledelse på dette dannelsesmæssige niveau: den ordinære mediedirektør Grarup, en generaldirektør Plummer, der i bred dannelsesmæssig forstand fremtræder helt barnligt uudviklet, en bestyrelsesformand, der er så lukket, at bestyrelsesformand Pram Rasmussen i A.P. Møller-Mærsk fremtræder som en ren sladdertaske i sammenligning og en bestyrelse, der åbenbart har ladet sig reducere til et gummistempel.

Det forekommer indlysende, at for sådan en ledelse må DRs mere krævende forpligtelser opleves som rent ressourcespild. Derfor vil DR som den eneste statsradiofoni i Europa i fremtiden være uden selvstændig og fagligt kvalificeret formidling af litteraturen, musikken og de øvrige kunstarter. Tænkningens verden, videnskabeligt og politisk, vil være lige så fremmed i DR , som den er for Grarup & Plummer. Og radiomontagen , der med navne som Willy Reunert, Viggo Clausen, Stephen Schwartz, Christian Kryger, Peter Kristiansen, Niels Peter Juel Larsen og adskilligt flere, har placeret DR ikke blot i den internationale elite, men i spidsen for eliten, har disse barbarer naturligvis også nedlagt.

De vidste såmænd ikke engang, hvad de gjorde, for deres ukendskab til radiokunsten er af majestætiske dimensioner.

Om netop radiomontagen står der bl.a. i et nødråb, som netop er kommet mig i hænde: »Udtryksmæssigt har den været en radiofonisk spydspids, den har i sine tematiseringer brudt nye veje, og den har udforsket fortælleformer, der er gået på tværs af den traditionelle skelnen mellem fakta og fiktion. Det er således en særdeles livskraftig genre, der fortsat vil kunne kommentere samtiden på en indholdsmæssigt og æstetisk udfordrende måde.« Dokumentet er udformet af landets førende videnskabelige specialist på området, professor, dr.phil. Ib Poulsen, og underskrevet af tolv fremtrædende kolleger, hvormed det repræsenterer hele landets videnskabelige elite inden for kultur, medier og kommunikation. Dokumentets høje faglige niveau og dets fremhævelse af kvalitetsdimensionen vil formentlig betyde, at det i forhold til DRs ledelse er spildte Guds ord på Balle-Lars, men jeg håber, at andre gode kræfter vil blive opmærksomme på, hvad der står på spil. At Danmarks Radio begår kulturelt selvmord netop i en borgerlig regerings epoke er en tak for ironisk.

Kære danske journalister, jeg vil gøre det kort og kontant: En nydannet facebook-gruppe er IKKE en relevant nyhed! Har gruppen 16 medlemmer, er det ikke en nyhed. Har gruppen 42 medlemmer, er det heller ej en nyhed. Få styr på jeres kriterier!

Vi skal arbejde os frem nye formater for udsendelser, den gængse fortælleteknik er ikke gyldig på netradio og brugernes ønsker om at kunne vælge og vrage skal tilgodeses.

Det bliver udfordringen fremover og det betyder bl.a. at der måske bliver plads til alle rigtige radiofolks hjertebarn igen: radiomontagen. Den vil kunne få en god platform på nettet for de lyttere som vil mere end blot underholdes. Det kunne også være en udvikling af helt nye formater på drama og hørbar litteratur. "

Læs hele kommentaren på radionyt.com ]]> http://ernstpoulsen.wordpress.com/?p=6 Tue, 12 Feb 2008 07:58:17 +0000 ernstpoulsen http://ernstpoulsen.wordpress.com/?p=6 Nu skal dette egentlig ikke være en lancerings-blog for dr.dk. (Det var i hvert fald ikke ideen for et par uger siden).

Men, min kollega Bo Abrahamsen har netop lanceret et nyt satire-spil, som fortjener et link: Kaptajn Khader og den synkendende skude.

Den ligger i fin forlængelse af Dash'n Crash spillet og vore to valgspil Spinn Meister og Overbudsbold.

Herligt hvis dr.dk kan være med til at forny og bygge videre på DRs gode traditioner for politisk satire.

Danmark: Danmarks Radio er blevet anklaget for, at være for ensidig i dækningen af det amerikanske valg. TV Avisens redaktion stiller sig undrende, da de mener, at "når vi har dækket Hillary Clinton og Barack Obama ekstra tæt, så skyldes det, at historien er vanvittig spændende." De påstår hårdnakket, at de skam HAR dækket de republikanske kandidater, men "nu ligger historien hos Demokraterne. Vinder Hillary Clinton eller Barack Obama? De er begge karismatiske personer, og lige nu er det dér, den journalistiske historie ligger” Ja, det er dér historien ligger, HVIS man er rød lejesvend hos Danmarks Radio... Min opfordring: Kom ud af elfenbenstårnet, opfyld jeres public-service forpligtigelser eller bliv nedlagt. Kilde.

En hurtig uvidenskabelig googlesøgning (site:www.dr.dk/nyheder kandidat) tildeler DR følgende journalistiske tendens:

Clinton: 3310

Obama: 2980

Mccain: 968

Uvidenskabelig unøjagtighed: søgningen Clinton kan også gælde DRs darling Bill Clinton, men Hillary betegnes ofte under valgkampen som bare "Clinton". Søger man på Hillary bliver resultatet 2420. Tendensen er soleklar, DR er tendentiøs ud over alle grænser.

Danmarks Radio har for nylig forsøgt at skjule hjemmesiden, hvor man framelder sin licens, men den årvågne blog Skattetryk har genfundet den godt skjulte frameldingsside. Skattetryk har desuden også foretaget undersøgelser af DRs tendens, i dækningen af det amerikanske primærvalg.

Forud gik 1½ uge, hvor sitet kunne ses i en beta-udgave. Den første uge havde vi en intern beta-lancering, hvor den nye udgave kunne ses, hvis man sad på en DR-maskine. Derefter havde vi en helt åben beta. (Fra fredag til tirsdag). Onsdag middag skiftede vi så for alvor.

Det pudsige er, at hovedparten af kommentarerne i den korte beta-perioden var meget positive. Flere skrev, at de skulle vænne sig til den grønne forside, men både mail-henvendelser og blog-indlæg var positive over for sidens arkitektur og retning.

Nu hvor siden så er i luften, er der kommet 55 kommentarer på Claus Thor Nielsens blog, og denne gang er der mange flere negative - og ret kontant formulerede kommentarer.

Jeg kan ikke helt afgøre om det er fordi:
* Når det ikke er en beta, så føler læserne sig uden for indflydelse, og så kan de kun påvirke med et negativt sprogbrug.
* Når folk blogger på deres eget site, begrænser de sprogbrugen og opfører sig mere høfligt, end når de blot lægger en kommentar på et andet site.

Men, forskellen viser i hvert fald, at man kan få helt forskellige respons på det samme projekt alt efter, hvordan man håndterer kommunikationen.

Følg med her: radiofoniskselskab.dk

og læs mere her:  http://politiken.dk/kultur/article467065.ece

Tag et kig:
http://beta.dr.dk

Et par hovedprincipper de 3 spalter:
- 1. Venstre-navigationen er tilbage på dr.dk. (Vi var næsten de eneste uden).
- 2. Venstrespalten er til almindelige nyheder og nyheder, der stammer fra aktuelle DR programmer.
- 3. Højrespalten er mediespalten, hvor du kan se DR Update, du kan se DR1 og DR2 live, DRs programmer fra de sidste 30 dage og du kan høre webredio. Programoversigten - som er meget benyttet - er også flyttet ud på forsiden.

De redaktionelle principper er - større fokus på:
- Aktualitet - hvad sker der nu.
- Fleksibilitet - tilpasning til dagens nyhedsindhold.
- Variation og overraskelse: Du kan finde tingene - men siden er ikke stivnet i faste boxe.
- Visuelt: Større variation, mere kraftfuld, flottere og med mere vovemod

Færre egen-reklamer - mere indhold
DR har haft en tendens til at præsentere sine radio/tv-programmer i noget, der næsten ligner reklame-spots. Nu vil vi forsøge at fortælle om de spændende historier i programmerne.

Det bliver også en længere forside. I de brugertests vi har kørt, har vi ofte hørt, at folk bliver overrasket over, hvor meget indhold der ligger rundt om på dr.dk. Nu kommer mere af det frem på forsiden.

En sund beta
Det er også nyt for DR at lancere forsiden som beta, og på den måde tage endnu flere med på råd. Sitet har været synligt internt i hele DR i godt en uge, og er nu synlig uden for DR Byen. De første reaktioner er mest positive, og det er ikke overraskende den grønne farve som flest hader eller elsker.

Men generelt tror jeg, at det er sundt for DR at åbne endnu mere for dialog - også i en udviklingsfase. Jeg har tidligere arbejdet for Politiken Computer (den berømte, men nu hedengangne torsdags sektion). Og når man mødte torsdag morgen var det ikke så meget kommentarerne fra chefen, man ventede på. Det første man gjorde, var at tjekke mailbox og debatfora, for det var læserne, der "ejede" en, og som kom med kontante tilbagemeldinger. DR "ejes" jo egentlig også af (næsten) alle danskere, og derfor forventer de også at blive hørt. Vi lægger os ikke fladt på ryggen for hvert et stød - men vi lytter.

Smid en kommentar
Jeg er kun ansvarlig for nyhedsindholdet (venstrespalten), men skriv dine kommentarer nedenfor. Du kan også skrive på Claus Thor's blog:

Intet tyder lige nu på, at vi kan finde på, at gå tilbage til den gamle forside (http://www.dr.dk), så jeg vil hellere høre:
- Nævn to ting vi kan gøre bedre...
- Nævn to ting som du synes er en forbedring
- Vil du stadig huske at tjekke nyheder på www.dr.dk/nyheder?

Af: LEIF DAVIDSEN (Information.dk)

Generationen, der blev født i begyndelsen af 70'erne, har nu nået den alder, hvor de sætter sig på magten.

Hvad er ligheden mellem topchefer i Danmarks Radio og visse moderne bibliotekarer?
De vil hellere lave noget andet end det, de er ansat eller uddannet til. DR-chefer vil hellere være kommercielle end arbejde for public service. Om de så fik en halv milliard kroner mere til at lappe på byggerodet ude på Amager, ville de ikke producere et program om bøger eller ændre den redaktionelle prioritering på TV-avisen kl. 18.30. Står valget mellem dokumentarzonen på P1 eller Update på Nettet - så vælger de det sidste. Står valget mellem en vejrbåd på havnen eller en korrespondentpost i Moskva, vælger de vejrbåden, fordi TV2 har en vejrhave."

fra politiken, 30.1.2008

Kunstrådets Litteraturudvalg vil støtte genren radiomontagen, som DR lukkede ved årets udgang.

Hvordan lyder et radioprogram, når det lukker ned?

Det spørgsmål ville radiomontage forsøge at sætte lyd på, hvis man skulle producere et program om lukningen. Hvis ikke lige det var, at montagegruppen selv endegyldigt slukkede for lyden ved årsskiftet i DR, fordi statsradiofonien skulle spare.

Montage er en prisvinder
Men nu får radiomontagen uventet hjælp fra Kunstrådets Litteraturudvalg, der fremover åbner kisten med støtteguld til den fortabte genre, som ellers i årtier har vundet adskillige priser til Danmark.

Senest i fjor, hvor radiomontagen ’Bomben i Bagdad’ vandt en Prix Italia – radioens VM.

Hvert år fordeler Litteraturudvalget et par millioner eller mere til litterære projekter, som de mener har den fornødne kvalitet.

På linje med oplæsning og poetry slam
Og det inkluderer nu også den mundtlige litteratur, som Litteraturudvalgtes formand, Finn Hauberg Mortensen, mener, montagen tilhører på lige fod med lyrikoplæsning og poetry slam.

»Radiomontagen er en del af litteraturen, en æterbåren kunstform. Vi vil gerne have, at montagen fortsætter produktivt. Vi kan støtte konkrete projekter, som vil videreføre genren«, siger Finn Hauberg Mortensen.

I Kunststyrelsens Center for Litteratur fortæller chefen, Marianne Kruckow, at pengene kommer fra udvalgets generelle midler, som oftest fordobles i løbet af året, fordi ikke-spenderede penge fra andre litteraturpuljer føres over i den generelle pulje.

Penge må ikke gå til udstyr
Tilskuddet går til udviklingen af manuskript eller i montagens tilfælde en drejebog, men Marianne Kruckow kan ikke på forhånd udelukke, at mere kan opnå støtte.

»Projektet skal beskrives med budget. Det beror på en konkret vurdering, om de vil kunne få penge til at rejse til udlandet eksempelvis. Men normalt kan de ikke købe ind til produktionsudstyr«, fortæller hun.

Radiomontagen stiller ellers store krav til produktion og er ofte en dyr affære. Selve optagelserne løber over lang tid, men postproduktionsfasen varer endnu længere, fortæller professor i medievidenskab på Roskilde Universitetscenter Ib Poulsen, som har skrevet en bog om radiomontage.

DR bør give sendetid
Typisk tager en montage minimum et par måneder at producere. Derfor mener Ib Poulsen, at montagen er afhængig af at have en institution som DR i ryggen.

»Man må virkelig appellere til DR, at de stiller sendetid til rådighed, ellers giver det ingen mening«, siger Ib Poulsen.

Han håber, at Litteraturudvalgets nye initiativ kan holde liv i radiomontagen, der siden 1950’erne har været en stærk del af dansk radio i både ind- og udland. Og hvis ikke DR snarest kommer på andre tanker og igen åbner for licenskassen, frygter Ib Poulsen, at radiomontagen om få år vil udånde for sidste gang.

»Det tager kun en dag at nedlægge radiomontagen, men år at bygge op«, advarer professoren.

Urealistisk med montage på P1
Ude i Ørestad hos DR glæder redaktør for DR Perspektiv/Dokumentar Thomas Ravn Pedersen sig over, at Litteraturudvalget kommer radiomontagen til undsætning, som han kalder det.

Siden årsskiftet er al nyproduktion ophørt, og det har ifølge Thomas Ravn Pedersen medført stor bedrøvelse.

»På denne måde vil Kunstrådet kunne holde liv i et kritisk minimum inden for den store talentmasse, Danmark råder over, når det gælder radiomontager«, skriver han i en mail.

Han håber, DR vil skæve over mod Kunstrådets Litteraturudvalg og på sigt, når økonomien er bedre, genindføre radiomontagen.

Men det skal han nok ikke regne med. Chefredaktør for P1 Anders Kinch-Jensen mener ikke, at det er realistisk, at radiomontagen kommer tilbage i æteren. Heller ikke hvis underskuddet fra koncertsalen en dag skulle vendes til et plus.

»Som P1 ser ud i dag, er den journalistiske reportage og dokumentar mere væsentlig end den traditionelle kunstneriske montage. Derfor vil det være reportage og dokumentar – frem for montage – vi vil udbygge, hvis vi får lejlighed til det i de kommende år«, fortæller han.

P1 vil afspejle samfundet
Siden 1. januar har radiokanalen satset på den mere traditionelle radioreportage, fordi P1 gerne vil afspejle samfundet. Og det gør montagen ifølge Anders Kinch-Jensen ikke i samme grad, fordi den har et mere kunstnerisk præg.

»Vi arbejder med kortere formater, der er mere lyttervenlige og bedre forståelige. Vi efterspørger ikke længere den kunstneriske montage. Eksterne forespørgsler må tilpasse sig vores formater«, siger chefredaktøren for P1.

I den sidste uges tid har der været skrevet og talt en del om, hvorvidt den ene dommer i DR's X Factor underholdningsshow, Thomas Blachman, er for grov i sine bedømmelser og kommentarer overfor deltagerne. Der har blandt andet været kritik fra flere mobbekonsulenter, der mener Thomas Blachmans hårde kommentarer kan være med til at inspirere børn og unge til mobning.

Personligt tror jeg altså ikke X Factor dommernes kommentarer er med til at inspirere til mere mobning end der i forvejen findes blandt børn. Og skulle der være forældre, der er bekymret for om programmet har en negativ indflydelse på deres børn, så mener jeg, at man som forælder enten må tage ansvar for at snakke med sine børn om det eller ganske enkelt lade være med at lade børnene se X Factor.

Hvad angår kritikken om Thomas Blachman er for grov i hans kommentarer, er jeg af den holdning, at hvis man stiller op til den slags underholdningsshow og "risikere" at videre i en benhård showbusiness verden, så hjælper det ikke noget, hvis man ikke kan tåle kritik. Jeg er erkender der er et stort element af underholdningsmæssig værdi i at have et dommerpanel bestående af "The Good, The Bad and The Ugly" (du må selv afgøre, hvem der er hvem), men der er altså nu engang en del af showet. Så til X Factor kritikerne vil jeg sige: Snup en tudekiks og skift kanal, hvis du ikke synes om Thomas Blachmans kommentarer - der er masser af andre tv-kanaler at vælge imellem!

McCain has the support of 34 percent of registered Republicans in a CNN/Opinion Research Corp. survey out Friday. That's a 21-point jump from the last CNN/Opinion Research poll, taken in December, well before the Iowa caucuses and New Hampshire primary earlier this month.

Former Arkansas Gov. Mike Huckabee, who won the Iowa Republican caucuses, is in second place in the new survey, with 21 percent of those registered Republicans polled supporting him for the GOP nomination.

DR Nyheder: Clinton og McCain stormer frem i ny måling

Vietnamveteranen John McCain er skudt til tops på listen over, hvilken republikansk præsidentkandidat, amerikanerne foretrækker.

Efter primærvalget i New Hampshire har han opbakning fra 34 procent af USA's registrerede republikanske vælgere, viser en ny meningsmåling fra CNN.

Det er mere end en fordobling af de 13 procent, han havde i sidste måned.

New Yorks tidligere borgmester, Rudolph Giuliani, står til 18 procents opbakning, mens Mitt Romney ligger på en tredjeplads med 14 procent.

Her kan du lave en ret cool prank med Oliver Bjerrehus i "hovedrollen" som fotomodellen, der bliver forfulgt af en fan, der virkelig går langt for at udtrykke sin affektion for Oliver. Jeg er sikker på, at din ven eller kollega vil blive meget overrasket over dette sjove indslag, så bare se at komme i gang :o)

Og DR har tørklædet for øjnene.

Danmark ville i dag kunne forsyne hele verden med litteraturmagistre, filmvidenskabsmagistre, journalister, psykologer, billedkunstnere, musikere og andet godt, hvis der havde været ubegrænset adgang til studierne. Men det er ingen eksportvare, for resten af verden har selv nok af mennesker med “ophøjede” interesser.

Citatet falder på Dorte Tofts blog på Business.dk i anledning af en kritisk gennemgang af Danmarks Radios prioriteringer -- eller fejlprioriteringer. Hele hendes indlæg er anbefalingsværdigt.

"I 2008 er der premiere på tre nye programmer på P1, som alle tager afsæt i genrerne reportage og dokumentar.

Det sker fordi vi ønsker at blive bedre til at møde mennesker i deres egne miljøer, at afspejle og viderebringe historier og holdninger, som ikke nødvendigvis kommer til udtryk i nyheder, debat- og vidensprogrammer. Det kræver naturligvis, at man kommer ud af busken - og det er netop hvad P1 gør i 2008 med flere reportager og fortællinger på rigtigt gode sendetidspunkter.

De tre nye programmer er:

• Dokumentartimen, der sendes torsdage kl. 14.03 og varer 57 minutter
• Reportagen, der sendes mandag-fredag kl. 12.45 og varer 15 minutter
• Stedsans, der sendes torsdage kl. 10.03 og varer 87 minutter"

....Det kan sagtens blive fine programmer, men de skal laves for sammenlagt seks millioner mindre end de tidligere programmer og er kun mulige pga. nedskæringer på Harddisken(reduceret en mand, et helt freelancebudget og en halv times sendetid), Kaffeklubben(lukket), Eksistens(lukket), Ultralyd(lukket) og DokumentarZonen(lukket).
Genren radiomontage nævnes med velberådet hu ikke med et ord, endnu...men mon ikke den dukker op igen, når afstanden til det forgangne er vokset tilstrækkeligt?

Af Leif Hjernøe

Der er mange gode grunde til i disse uger at overholde en slags lyttepligt, når det gælder radioens P1 og P2. Mængden af genudsendelser synes at tilsløre, at en drastisk reduktion af programmerne enten allerede er gennemført eller er umiddelbart forestående.

Det skal efter sigende gælde for eksempel Ultralyd, Eksistens, Dokumentarzonen, Montagegruppen og Lige Lovligt. Mediekulturpolitisk er det også noget nær en skandale, at Kunstmagasinet samt radiodramatikken og litteraturformidlingen er under afvikling.

Genrebetegnelser som radioessay, radionovelle og radioportræt vil være ukendte for kommende generationer af radiolyttere. Tænk, at der engang var noget, der hed radioroman og radioteater. Tænk, at Danmarks Radio i sin tid havde en foredragsafdeling.

Med største respekt for de mange gode samtaleprogrammer, så skal det i disse spalter atter engang stærkt beklages, at DR helt synes at distancere sig fra det danske skriftsprog. Det er efterhånden alene P1’s Orientering, der bygger på gennemarbejdede manuskripter.