• Malutkie nożyczki - najprawdopodobniej do usuwania zbędnego owłosienia z okolic uszu.
• Dość długą Pęsetę - do usuwania ciał obcych z naszych małżowin.
• Drucik na którego końcu było coś co przypominało watę. Końcówka jak mniemam jest jednorazowa i zmienia się ją po każdym kliencie.

Poza tymi trzema przedmiotami Czyściciel miał na ramieniu średniej wielkości torbę , która być może kryła przyrządy do zadań specjalnych, nie typowych uszu itd., ale kto wie co jeszcze .

W każdym bądź razie myję się w miarę często, ze słuchem na razie większych problemów nie mam - więc nie skorzystałem.

Ciekawe dlaczego nikt nie wpadł na ten pomysł w Polsce, żeby tak zacząć rozkręcać czyścicielski biznes (uszy, nos .... ) :), zwłaszcza gdy ktoś jest Usznym fetyszystą.

Kuba

Mówię od razu, znalezione w sieci! Ja mam porządek! :P

Sprawdziłem swoje komputery, i jest czysto. Ale te fotki, brrr, malutka iskierka, i trach, po komputerku.

3mcie się ;)

]]> http://barbarellavisconson.wordpress.com/?p=17 Mon, 16 Jun 2008 11:35:04 +0000 barbarellavisconson http://barbarellavisconson.wordpress.com/?p=17 Hey - jeg er lige blevet gift. Har i gang med en hjemmeside til alle i andre som sidder og venter på den store dag, og stresser! Håber det kan hjælpe... :)

Anders & Mai's hjemmeside

Jeg tror år 2008 vil blive kategoriseret i min 'indre blog', som værende det år 'I crew a set of balls' og satte mine egne mål, det håber jeg da ihvertfald. År 2008 - der er også noget visuelt omkring Balls også det der 8 - tal eller ser jeg bare syner...

Jeg har vendt ryggen til et 4½ år langt forhold, og det var som at klø sig selv bag i - for let. Et sted der burde jeg have gjort det før, men jeg må indrømme jeg havde så travlt med at - finde ud af/mærke/føle efter - om min beslutning var noget jeg ville fortryde, at jeg måske mistede fokus fra det reele; elskede jeg ham endnu ?

For når jeg står her, og er kun en måned længere henne end før, så længes jeg ikke efter ham, jeg har ikke fældet en tåre og jeg er ikke bekymret for om jeg nogensinde kommer til at snakke med ham igen - for inderst inde, så ved jeg godt selv at jeg ikke hænger mig i fortiden. Hans liv vil kun være interessant det næste år, fordi han i såfald stadig vil være frisk i erindring og jeg vil være drøn nysgerrig for at finde ud af om han -et-eller-andet-sted- kan gøre dét bedre end det jeg var.

Som min egen overraskelse over den lethed dette har været, ligeså overrasket er jeg over den vrede, bitterhed og frustration han har lagt for dagen. Et sted har han påført sig en martyr rolle og mener at det giver ham en berettigelse til at kalde mig for både "So" og "Luder" - jeg var ham ikke utro!

Det var ikke kun mine egne følelser der kuld sejlede, hele forholdet kuldsejlede og der var intet sammenhold, gnist, respekt eller lyst til at ville hinanden - der var kun en tomhed og massere af irritation tilbage. I mine øjne kan det ikke have kommet bag på ham, og som han sagde; "jeg har kunne mærke det i lang tid". Vi håndtere alle virkeligheden og afmagt på forskellige måder, men ja, jeg har svært ved at afhjælpe eller forstå hans frustration og inderlige vrede over det er slut.

Mit nye liv, er selvfølgelig jeg skal/er på vej ud af det her forhold og ud i det mere udefinerbare singelliv. Jeg flytter om 14 dage i min egen lejlighed og i dag gik jeg forbi bygningen, og døren stod åben, jeg stoppede op og så på øverste etage, hvor jeg skal bo og tænkte først over hvor mikro den er - men også hvor rart det bliver at omsider komme videre... 

Som bekendende kristen og en del af Jesu Legeme her på Jorden, må vi være lyttende overfor Jesu banken. Kan vi høre den evige banken- den evige invitation til nærvær, fælleskab og liv med skaberen...! eller er vi midt i livet fuldt ud optaget med andet/fyldt op med alt muligt der "mætter" os?

Er i gang med at læse "Desperat efter Guds nærvær" af Rhonda Hughey...Hun refererer bl.a. til Højsangen kap 5, 2 hvor forholdet mellem brudgommen og bruden bliver beskrevet, mellem den elskende(Jesus) og bruden(de kristne)....

" Jeg sov, men mit hjerte var vågent. Hør min elskede banker på: "Luk op for mig, min søster, min kæreste, min due, mit et og alt...."(vers 2)

"Jeg har taget min kjole af, skal jeg tage den på igen? Jeg har vasket mine fødder, skal jeg snavse dem til igen?..."(vers 3)

"Jeg åbnede for min elskede, men min elskede var forsvundet, han var væk....."(vers 5)

Meget rammende beskrevet om mange kristnes situation idag. Vi er tøvende. Vi er sølet ind i vores egen "verden"..Vi har glemt at det altid vil handle om Guds nærvær, uanset hvad! Det dybe fælleskab med Jesus er ikke et middel, men derimod det altoverskyggende mål - Det evige Mål for vores EKSISTENS!  

Det har varit mycket plåtande av frisörer och sminköser för min del den här våren. jag vet inte om det är en tillfällighet - eller om någon tycker att det passar mig...

Hur som helst är det alltid ett helvete. Speglar åt alla håll och om jag inte själv lyckas synas i en spegel, så står antingen en prao eller något annat där i vägen. (Obs, min prao som var med den dagen är grym, det är speglarna som är keff.)

Lägg till konstiga spotlights i taket - eller ännu värre - massa vidriga lysrör - och du har den ultimata helvetesfotograferingen.

UNT:s bilaga City hade bröllopstema och jag skickades ut för att plåta en modell som fick den allra trendigaste bröllopsfrisyren. En av bilderna var denna - som City faktiskt satte på omslaget och redigerade dösnyggt!

(För alla som vill veta så är det glamourösa hollywoodlockar som gäller i år!)

Adorno skriver om desertøren, i en anden sammenhæng, at klassen sætter sig igennem med sine fordringer der, hvor desertøren søger tilflugt (Minima moralia s. 54). Hierarkiet, defineret ved sin segmentering i nærmeste overordnede slægt og særlige artsdannende forskel, subjektiviserer således flugten. Desertøren lever afledt, dermed ikke mere ægte, men indtræder i helheden som en særlig forskeligartethed ved sandheden.

Noget adskiller sig ved sandheden. Desertøren arter sig forskelligt fra sandheden, retekstualiserer sin subjektivitet ud fra en anden helhed i helheden. I sit flugtforsøg, i sit ubetydelige angreb på helheden, tvinger han helheden til at bevæge sig efter ham i et forsøg på at genoptage ham; men i desertørens renaissance, kan man kalde genovertagelsen sådan, må helheden reformatere sine tekstualiseringsstrukturer, hvilket kun betyder, at hierakiet minimalt pauser sin subjektivering af desertøren. Desertøren formateres ud fra et brud.

Lykkes det at skabe et brud i hierarkiseringsprocesserne afsubjektiveres desertøren, omend kun ganske kort. Dermed bliver desertøren noget andet, der ikke kan varetages på tilstrækkelig fyldestgørende måde i det sociale hierarki og hverken som en særskilt artsdannende forskel eller som, en endnu mere udbredt fortænkning, individ, men som noget andet, der ikke er afledt. Desertørens mulighedbetingelse er ikke at være desertør.

Desertøren er ufarlig. Dennes ufarlighed ses tydeligt i afstraffelsen ved skydning. Skydningen eliminerer afstanden, den afstand som det sociale hierarki har måttet tilbagelægge for at reformatere helheden - gennem desertøren. Bruddet er derimod farligt ved ikke at kunne tekstualiseres. Kan man sige om de sociale hierarkier som segmenteringsmaskiner, at de benytter desertøren som skriver, kopist?

I så fald er desertøren en resubjektivering af sig selv inden for rammerne af en anden helhed, der har reformateret sig selv i henhold til bruddet, hvis andethed herefter står tilbage som et sammenføjende mellemrum.

Er det muligt at slutte analogisk udenfor det logico-matematiske?

Erkendelsens lokalitet kan kun være lokal i den udstrækning, at kartografien opgives til fordel for en lære om undergrunden (en rhizomatografi?). Det lokale er givet med dets midlertidighed, velsagtens med dets opbrud. Er opbruddets erkendelsesstrukturer en nomadefilosofi? Opbruddet kan ikke være andet end lokalt og altid defineret ud fra en ny lokalitet. Kan opbruddet være andet end nomadefilosofisk?

Idet vi bryder op, lader vi noget tilbage. Hvis jeg accepterer erkendelsen som knyttet til en lokalitet, så må jeg også acceptere det heraf dannede nomadiske episteme som det opbrudtes filosofi. Det, der opbryddes deles. Noget bliver tilbage.

Nomaden samler de pinde, der danner skelettet for teltdugen. Laylah har forladt ham, og det, der var, er ikke længere.

Lokalitetens midlertidighed tror jeg alene peger på, at den ideelt set videreføres i en samtidighed med andre opbrud. Det siger sig selv at en given undergrund af lokaliteter ikke kan reaktualiseres som andet end endnu et opbrud – fra undergrunden. Samtidigheden annulleres i en lokaliserbar bevægelse, hvori det aflagte, resterne eller det opbrudte materiale genformes i en slags bastardfilosofi, hvormed jeg mener, at al erkendelse (og enhver evt. genialitet) bygger på uægte afkom.

Genealogien tegner i bedste fald et billede af filologens kvalificerede bud. Filologen arbejder generisk. Genealogien er ikke lokaliserbar. Og dog arbejder han ud fra anomalien.

Problemet med Blunt er ikke, at han er en dårlig kunstner, men at han er alt for god. Hans hits "You're Beautiful" og "Goodbye My Lover", begge fra Back to Bedlam (2004), og derefter "1973" fra All the Lost Souls (2007) lider under det samme: at være fænomenalt komponeret med tekster, der går lige ind i første hug. Man kan formulere det lidt anderledes. Blunt er ikke blevet populær, men har skrevet sin egen popularitet, med en skræmmende præcision.

Netop præcisionen er problematisk. Blunt skriver, det må (næsten) alle være nogenlunde enige om, fandens godt, for godt. Der er ingen tøven, der er ingen skælven på hånden, der er ikke et eneste tegn på menneskelig tøven i kompositionerne. Det er hits komponeret og produceret med maskinel millimeternøjagtighed. Og det kunne lige så godt have været komponeret af en maskine.

Vel er Blunt tandløs, men han er det, fordi han er så god. Jeg kommer til at kede mig i hans selskab.

Et kunstværk, så formfuldendt det end er, ejer altid et brud. Modsætningen til bruddet er ikke det guddommelige, det perfekte er maskinelt (hentyder det en rhizomisk forbindelse mellem romantikerne og futuristerne?). Manglen på brud definerer kunsten ud fra en maskinel logistik.

Jeg svarte på et spørsmål om «personlige bryllupsklær» på Underskog.no. Jeg gengir den her – kanskje flere kan ha nytte av den.

Spørsmålet gikk på hvor man får tak i brudeklær med en personlig vri, og hva som er det mest vanlige bryllupsantrekket for tiden. Det de fleste går for for tiden, er en en enkel bryllupskjole i hvit eller antikkhvit sateng (uten masse perlebroderier eller blonder), strapless med A-skjørt + smoking for brudgommen. Først må dere finne ut når på året dere skal gifte dere. Blir det regn? Snø? Kaldt? Skal dere kjøre i åpen slede/bil? I så fall må dere ha noen lag med klær dere kan skrelle av dere underveis.

TEMABRYLLYP?
Noen brudgommer gifter seg i bunad eller kilt. Damer kan også gifte seg i bunad. Andre varianter kan f.eks. være (og her tar jeg ikke parti eller avstand fra noen av alternativene, hehe) middelalder-inspirerte festklær, goth-wedding, Barbie-wedding, western-wedding, snøprinsesse på slede osv.

NORSKE DESIGNERE
Mange norske designere lager kjoler som er perfekte til bryllup: Cecilie Melli , Nora Farah, Kristian Aadnevik, Karina Kjenner Titze og Ove Harder Finseth (Paulus Plass 3, 0554 OSLO, Tlf: 22 37 76). Noen av disse tar også på seg designoppdrag.Sjekk også ut e-bay (søk f.eks. på “vintage weddig dress” eller “designer wedding dress”), eller second-hand butikker som Tonica, Eva B. og Et Dukkehjem (i Markveien 56b, Grünerløkka), Koma (Bogstadveien 11) og Fretex Unika – også i Markveien.

UTLEIE
Ellers kan dere alltid leie kostymer på NRK. De har faktisk mange veldig fine dresser, smokinger, kjole og hvitt + brudekjoler/selskapskjoler på kostymelageret. Her er en liste over utleiesteder. Lykke til!

Brudekjolen på bildet er fra Vera Wang

Śmierdzi, jest brudno!

A ile śmieci w tym
tym zasmrodzonym
śmietniku.

Masz tu wybór
całą gamę
śmieci rozmaitej maści.

W tym śmietniku
którego nie ogarniesz.

Śmietniku zwanego światem.