Jeg opdagede egentlig ikke selv nyheden; for jeg har ikke set fjernsyn i dag. Istedet fik jeg en e-mail fra den lokale formand for Det konservative Folkeparti, der som en anden tro partisoldat, henviste til Nyhavns (konservativt lingo for "HQ") lakoniske pressemeddelelse, hvori formanden siger, at der intet er om sagen. Man har også sendt Lov og Ordens-talsmanden, partiets strisser nr. 2 Tom Behnke, på sagen så man kan fremstå som forenet. Nydeligt, nydeligt. Nuvel.

Behnke siger:

De eksempler, som Jyllands-Posten giver i dag, hvor ministerens forhenværende chauffør beskylder Bendt Bendtsen for at misbruge bilen til private formål, er således helt ude af proportione.

En i mine øjne smuk non-denial-denial.

Jeg kunne selvfølgelig begynde at tordne op om, at det er forkasteligt, at ministre kører i ministerbiler til et, to eller mange familiearrangementer m.v. Det ville der faktisk slet ikke været noget galt i, al den stund, at det rent faktisk er forkasteligt -- og iøvrigt fortæller en hel del, om ministerens holdning til de goder, der stilles til hans rådighed.

Men jeg vil ikke begynde at råbe op omkring det. For det nytter jo ikke noget. Bevares! Hovedparten af det jeg normalt råber op om her på bloggen nytter, rationelt set, ikke det helt store. Men når det kommer til politik og politikeres desværre alt for tydelige og patetisk lemfældige omgang, med andre folks penge, synes ethvert håb om fremtidig forbedring at være mere end langtsigtet.

Som liberal er man imod magt. Ikke fordi magt ikke er rart, men fordi magt er ondt. Magt er det modsatte af frihed; fordi frihed ikke korrumperer -- hvilket magt gør.

Case in point.

Denne gang er det en såkaldt konservativ, der er taget med fingrene i kagedåsen. Tidligere i år var det en såkaldt liberal. At man nærmest skulle tro, at den borgerlige holdning til en ansvarlig forvaltning af folks skatteindbetalinger var ligeså nonchalant, som socialdemokraternes er dybt beklagelig og meget foruroligende.

Recently the Liberals's crown prince, Finance Minister Lars Løkke Rasmussen, has been the target of a lot of criticism as a result of problems with various expense receipts. This has caused people to wonder whether or not Lars Løkke Rasmussen is the right person to take over from Anders Fogh Rasmussen when he steps down as the leader of the Liberal party, a move expected to come next year or the year after.

I voted Conservative at the last general election, which means that I definitely don't think that it should be taken for granted that the Prime Minister post should go to a Liberal politician. For example, Poul Schlüter did a fantastic job as a Conservative Prime Minister over the course of 11 years.

So maybe Anders Fogh Rasmussen should consider handing over the reins to Bendt Bendtsen or Lene Espersen if there is a need for a generation change in the Conservatives?

I den seneste tid har Venstres kronprins, finansminister Lars Løkke Rasmussen, været udsat for en hel del kritik som følge af rod i diverse omkostningsbilag. I den sammenhæng er der nu begyndt at blive sat spørgsmålstegn ved, om Lars Løkke Rasmussen overhovedet er den rette til at tage over efter Anders Fogh Rasmussen, når han forventelig trækker sig som formand for Venstre i løbet af et år eller to.

Efter som jeg stemte på De Konservative ved det seneste folketingsvalg, synes jeg selvfølgelig ikke, det er en naturlov at statsministerposten altid skal gå til en Venstre-mand. Eksempelvis gjorde Poul Schlüter det fantastisk godt som konservativ statsminister igennem ikke mindre end 11 år i perioden 1982-1993.

Så måske burde Anders Fogh Rasmussen overveje, at give stafetten videre til Bendt Bendtsen? Eller måske Lene Espersen, hvis der er behov for et generationsskifte hos De Konservative?

 »Det bør ikke være vores niveau, men det har det jo været nu ved flere valg. Og folk har vænnet sig til, at Det Konservative Folkeparti er sådan et lille outsider-parti. Nåja, de er med i regeringen, det er de da, det er da meget godt, men vi kan ikke være det bekendt.« I 1984 i Schlüters storhedstid havde partiet hele 42 mandater.

 Endelig kommer en af de konservative legender på banen og siger det, som de fleste fornuftige borgerlige mennesker tænker - hvordan kan De Konservative fortsætte med at være på samme vælgertilslutningsniveau valg efter valg?

De Konservative har muligvis nogle af de dygtigste ministre i regeringen, men det er ikke nok i sig selv. Skatteområdet har i flere år været en mærkesag for partiet, som gang på gang prædiker om, at man ikke må betale mere end 50 % i skat af den sidst tjente krone. Glimrende ide, men åbenbart er området ikke populært nok til, at man tør lufte ideen i den offentlige debat hyppigere.  Hvad kunne man så forvente af det konservative parti, når en af de største danske politiske legender kritiserer partiet? - Selvfølgelig kan frontfigurerne ikke se fejlene. Det er altid let at skyde skylden tilbage på Schlüter, som om han har "svært ved at følge den politiske dagsorden lige så tæt, som da han selv var partileder".

Det konservative parti er absolut partiet i folketinget med den mest borgerlige politiske dagsorden, men desværre er de ikke dygtige nok til at udnytte denne. Det er skuffende, at partiet har udviklet sig så lidt de senere år. Reaktionen fra partiet på Schlüters udtalelser er blot nogle forudsigelige tomme ord, som man kunne forvente fra et parti, hvis udvikling mildest talt er gået i stå de senere år. 

Først forhenværende statsminister Poul Schlüters fuldt ud berettigede kritik af Ks manglende evne til at brænde igennem i værdidebatten og forklare hvad det vil sige at være konservativ (med småt begyndelsesbogstav).

Det virker desværre som Ks ledelse selv har glemt det – deraf deres manglende evne til at forklare det til andre.

En kommentar fra “Peter” på 180Grader.dk beskrev det således:

Det er vanskeligt at få øje på en sammenhængende konservativ politik. I gamle dage gud, konge og fædreland. Senere blev det til frihed, ansvar og ejendomsret. Nu er det vist velfærd, vindmøller og varm luft.

Således finder jeg anledning til at krumme tæer, når man så skal høre Henriette Kjærs temmelig uintelligente tilbagevisning hvor hun stiller Schlüters berømte udtalelse om at “ideologi er noget bras” op som argument mod at blande sig i værdidebatten.
Bedre bliver det ikke af, at hun så tager alderskortet i brug for at sværte Schlüter, som ellers uden større problemer kan siges at have været den bedste leder for K i nyere tid.

Værre endnu bliver det, når hun skal kommentere folketingskandidat Kurt Scheelsbecks initiativ om at skabe en “Grøn Skole” for at finde tilbage til de konservative rødder. Det falder tydeligvis ikke i hendes smag, og det undrer vel ikke nogen, for finder K nogen tilbage til deres rødder bliver Kjær nok nødt til at skifte til de lidt mere metroseksuelle radikale, hvis hun skal have en chance for at få noget indflydelse.

Og som toppen af denne kransekage af elendighed, så skal vi så høre Bendt Betjent stemme i med samme omkvæd “Det er dog det mest tåbelige, jeg nogensinde har hørt”. Som Bibelens ord siger: “kast ikke jeres perler for svin, for at de ikke skal trampe dem ned med deres ben og så vende sig om og sønderrive jer”. Selvom sønderrivningen i dag består af latterliggørelse i pressen, er lighederne svære at overse.

Det forekommer mig at partitoppen i K er så allergisk over for det konservative idégrundlag, fordi at det idgrundlag er frygtelig besværligt at slæbe rundt på, hvis man skal være støtteparti for Anders Foghs skabssocialisme.

I det mindste kan jeg trøste mig selv med at Ole Birk i det mindste er enig.

Selvom disse udlægninger sandsynligvis alle er rigtige, går de dog forbi den væsentligste lære, der kan uddrages af sagen. Meget peger nemlig på, at vi her har at gøre med et eksempel mere end et tilfælde. Eksemplet Pia Christmas Møller viser os i et bredere perspektiv de obskøne sider ved det danske demokrati, nemlig partidisciplinens stadige indvirkninger på folketingsmedlemmernes handlingsrum. Det danske demokrati er ved selve sin indretning kendetegnet ved en i hverdagen skjult censur, selvcensur, fantasiskræk og en deraf følgende ensretning og begrænsning af selve demokratiets handlingsrum. Disse sider må i hverdagen forblive skjulte for at demokratiet i sin aktuelle fremtrædelse kan opretholde legitimiteten ved selve sin indretning, en indretning, der producerer og reproducerer ensretning, og som ensretningen selv forstærker. Bendt Bendtsens beskrivelse af en folketingsgruppe som et fodboldhold må i denne sammenhæng ses som symptomatisk for det nuværende parlamentariske systems tendens til demokratisk degenerering.

Hvor man på venstrefløjen kan juble over det forsvundne VKO-flertal, må man politisator se sig bekræftet i, at politikken også og i al væsentlighed må føres uden for parlamentets snærende bånd, hvis den reelle demokratiske deltagelse skal sikres.

BrH

Ahhhh haaa... Så bliver det alligevel en god dag i dag. Lad os så håbe, at Bendt også snart viger pladsen.

Konservative virker bare ikke så lean and mean, som man gjorde, dengang man kalde sig selv for et folkeparti og Hans Engell var the chief.

Sammenlign Lars Seier fra Saxo med Bendt Bendtsen fra Fyn. Hvem af de to lever bedst op til billedet af en leder for et pro-kapitalistisk parti?

Bendtsen, som selv synes, at han gør det fortræffeligt, har dermed fået bevilget yderligere to år mere i formandsstolen hvilket er det samme som, at K formentlig ikke har udsigt til at få nogen særlig vælgerfremgang. Det kan Venstre også kun være tilfreds med. Bendtsen skal nu til flere hofballer hos dronningen, som han holder så meget af. Den slags giver sikkert masser af streetcredit hjemme i den konservative vælgerforening på Fyn, og så kan Bendtsen indramme nogle flere menukort fra dronningens middage, som han kan gå og hænge op på fødegården.

Ifølge Berlingske så ynder Bendtsen, at kalde sig selv for ”far”. Man ser det for sig: Bendtsen mener at have fået forhandlet politiske mærkesager ind i regeringsgrundlaget og kommer nu glædesstrålende tilbage til sine egne med en friskfyragtig og konstaterende bemærkning: ”Far har gjort det!”

Den første del er vidunderlig fordi den er sjov; den næste fordi jeg selv kan genkende billedet fra mine dage som formand for en KS-forening og dermed som medlem af en vælgerforenings bestyrelse.

For det er oprigtigt svært at tælle det massive antal af gange, hvor man er blevet tudet ørene fulde af, at "hele regeringens program er gennemsyret af Konservative mærkesager" og "alle de vigtigste resultater er vores opfindelser"... and the list goes on.

Det kan selvfølgelig godt være, at der er et par partigokker rundt omkring i landets mange vælgerforeninger og måske endda også et par journalister og vælgere, der hopper med på jubeltoget, men helt ærligt: Det er da om noget et sværhedstegn, når man skal bruge så meget energi på at sige hvad det egentlig lige er, som er en "konservativ mærkesag"; og hvad der ikke er.

Bevares, Bendt har selvfølgelig ret når han siger, at skattelettelser er roden til al "godskab", men lige derudover er det svært -- i hvertfald for mig -- at finde de traditionelle konservative/kapitalistiske/klassisk-liberale (altså Thatherite-mærkesagerne) forslag og visioner i partiets nuværende politik. Og hvis jeg ikke kan finde dem, så er der helt sikkert et væld af andre personer, der er fuldstændigt fortabte, når de prøver at forstå, hvad konservativ politik egentlig er for en størrelse.

Billedet forpludres tilmed endnu mere når man kigger på Konservatives helt ufatteligt dårlige resultater på justitsområdet. De nødvendige strafferammeforhøjelser overskygges fuldstændig af monstrøse forringelser af de borgerlige retsstatsprincipper; principper, som man nu har ladet venstrefløjen tage patent på.

Så jo: Bendtsen må gå -- og han kan også godt tage Lene Espersen og den lyserøde Connie Hedegaard med sig før han smutter. Partiet har et helt vildt stort hjernepotentiale ude i (det unge) bagland; et potentiale, der -- ligesom hos De Radikale -- trumles ned af partiets "garvede" politikere, når der er valg og i debatten i øvrigt.

Læs hele historien her: http://jp.dk/indland/indland_politik/article1167088.ece 

Det er vist kun Anders Fogh og Naser Khader og Pia Kjærsgaard, der kan konkurrere med "Betjentsen" om posten som Danmarks dummeste og mest arrogante politiker.

Bendtsen er bare så meget yesterdays news og virker både træt og uoplagt. Synd for de konservative, at de ikke gennemførte det generationsskifte før valget. Nu kommer lederskiftet i stedet efter valget, for målingerne tyder på, at K går tilbage.

Jeg er enig og det er jeg fordi, at jeg synes der ligget rigtigt meget potentiale i Det Konservative Folkeparti. Ikke i partitoppen, men ude blandt nogle af de unge kandidater og aktive i både Konservativ Ungdom og Konservative Studerende. Bevares, der er da et par nationalkonservatistiske-religion-er-lækkert-og-Fædrelandet-er-smukt folk iblandt dem; men jeg har sjældent mødt så mange indenfor la famiglia, der er så åbne overfor libertarianske ideer.

Det er surt for dem, at partitoppen ikke så sandheden i øjnene til Landsrådet i sidste måned og skiftede Bendt Bendtsen ud med Lene Espersen (for der er nemlig ingen liberalistiske partimedlemmer, der ønsker Connie på dén post!).

Hvis jeg var ungkonservativ og fik at vide, at Bendt Bendtsen kom til byen, ville jeg så have lyst til stå med balloner, flyers og alt muligt andet crap for ham? Øh, Nej! Han er færdig -- så mangler vi bare at partiet selv indser det.

I går - dagen hvor valget blev udskrevet - blev Bendt Bendtsen (K) fanget af en ivrig DR-journalist på en af Christiansborgs mange lange gange. Han var på vej til ministermøde men blev alligevel bedt om at kommentere på valgrygterne. Det ville han ikke og undskyldte sig med, at han skulle til møde 11.15 og var nødt til at gå.

MEN - et kig på tekst-tv's ur afslørede, at klokken allerede dér havde passeret 11.16. Bendt Betjentsen kan altså ikke klokken...

Som det ses på billedet nedenfor (som kan studeres i en højere opløsning her) har Bendt et armbåndsur på. Men kan han overhovedet finde ud af at bruge det? Og skal hans manglende tidssans have konsekvenser? Deltag i debatten nedenfor...

Det Konservative Folkeparti har netop afholdt deres årlige landsmøde. Endnu engang blev der råbt på endnu flere skattelettelser. Samtidig undrer man sig hos liste C fortsat over, hvorfor vælgertilslutningen ikke stiger.

Jeg forstår personligt godt, at Det Konservative Folkeparti kun får ca. 10% i vælgeropbakning. Hvilken fremtid i der i et parti, der kun vil tale om skattelettelser? Og hvem skulle stemme på dem, udover de ca. 10% af befolkningen, som rent faktisk får noget ud af deres skattelettelser?

Man kan undre sig...

Socialiseret medicin, øget offentligt forbrug og en fuldstændig accept af velfærdsstatens marxistisk-dogmatiske idealisme er nogle af de principper, som ser ud til at dominere landemødet; ihvertfald hvis man kigger på folketingsgruppens resolutionsforslag.

Men der er enkelte lyspunkter!

Claus Christiansen, gutten bag konservativfremtid.dk, har fået stykket et par fornuftige -- omend uambitiøse -- forslag på banen:

Den konservative vision er, at ingen må betale mere end 50 pct. i skat! Det indebærer, at topskatten helt skal afskaffes inden for en kortere årrække. Det er en målsætning for Det Konservative Folkeparti, at antallet af borgere, der betaler top- og mellemskat, i næste valgperiode skal halveres. Det betyder nye skattelettelser til alle, der tjener over ca. 23.500 kr. om måneden.

Ligeledes er der fornuftige toner fra Konservative Studerende og fra Konservativ Ungdom.

I Bendt Bendtsens tale, som de sender direkte på TV2 News, fik han da også sagt et par gode ting: Bl.a. at Konservative går ind for at regionerne afskaffes; omend først når Regionerne selv har vist, at de ikke kan magte at få en "ordenlig cancerbehandling i Danmark".

Selvfølgelig skal regionerne fjernes; de skulle aldrig have været sat i verden. Men man skal nok også passe på ikke bare at overføre ansvaret til centraladministrationen og slet ikke skænke en større privatisering en eneste tanke. For jeg tror ikke, at der er en eneste der ikke er enig i, at et mere privat sundhedsvæsen også vil være et bedre sundhedsvæsen med større service, kortere behandlingstider og slet ingen ventelister.

Desværre begyndte han også at snakke om differentieret moms på frugt og grønt; eller med andre ord, at en skattefuldmægtig i SKAT skal bestemme, hvad der er godt og hvad der er dårligt at bruge sine egne (hårdt tjente!) penge på og fylde i munden. Differentieret moms er intet andet end idealistisk adfærdsregulering.

Et af lyspunkterne ved landsmødet, som jeg ser det på fjernsynet, er, at Konservative ser ud til at have tænkt lidt mere på sin fremtoning denne gang; væk med talerstolen, op med flotte baggrundsbilleder osv. osv. Men man kan så spørger sig selv, om det ikke også bare er "all style and no substance".

Når det kommer til partiets ledelse og folketingsgruppe er det nok tilfældet.

Formanden bliver nok Lene Espersen, mens Connie Hedegaard så kan overtage Per Stig Møllers plads som partiets socialistiske ankermand.

På 180grader har Henrik Qvortrup mere om lederskiftet.

Er jeg iøvrigt den eneste der har lagt mærke til, at Socialdemokratiet er begyndt at køre en stor reklamekampagne, hvori de siger, at de satser på velfærden?

Nu er erhvervsminister Bendt Bendtsen blevet ramt af samme tungnemhed, som hans kollega, videnskabsminister Helge Sander. På trods af, at deres fælles chef, statsminister Anders Fogh Rasmussen, indtil flere gange har tidligere udtalt, at ministre bør afholde sig fra i reklamemæssig øjemed at anprise virksomheder og deres produkter, har Bendt Bendtsen alligevel valgt at optræde i en reklameavis for seks byggefirmaer.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor at det er så svært for de danske ministre at se, at de kommer på etiske afveje, når de stiller op i diverse reklamer for virksomheder og organisationer. Lige som jeg skrev i mit indlæg om Helge Sanders fejltrin på denne front, burde være rimelig åbenlyst for Bendt Bendtsen, at det er uklogt at deltage i en nogen som helst markedsføring af virksomheder og/eller deres produkter. En ministers fineste rolle må fortsat være at administrere sit embede og sørge for, at sit fagområdet bliver udviklet til gavn for alle virksomheder og ikke få udvalgte.