I dag har Socialdemokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fremsat et forslag om, at tre måneder ud af forældrenes i alt 12 måneders barselsorlov skal øremærkes til faderen. Det "hellige" formål skulle være, at få flere fædre til at tage barsel i længere tid og dermed bidrage til mere ligestilling.

Jeg må indrømme jeg simpelthen ikke forstår, hvorfor politikerne skal blande sig i forældrenes fordeling af barselsorloven. Hvorfor er det lige man vil tage et så drastisk skridt som til at lovgive på området? Hvorfor er det lige politikerne skal blande sig i noget som forældre sagtens selv kan finde ud af? Vi siger ofte, at det er en fri verden vi lever i, hvorfor jeg mener man skal lade forældrene suverænt selv bestemme, hvad det er de ønsker i forhold til fordelingen af barselsorlov.

I det hele taget synes jeg det er et stort problem, at politikerne oftere og oftere forsøger at lovgive sig ud af problemstillinger, som befolkningen sagtens selv kan finde ud af at regulere. Imidlertid føles det efterhånden som om liberalisme er blevet et fyord, men det er virkelig et samfundsmæssig begreb som vi sagtens kunne få meget mere fokus på. Men i takt med den stærkt øgede lovgivning på stort set et hvilket som helst område (i 2006 kom der ikke mindre end 1.854 nye love og regler), er individets frihedsrettigheder desværre blevet mindre og mindre.

Er det virkelig, hvad vi ønsker i et moderne og frit demokrati?

Außerdem konnten wir uns heute gegen den Tabellenersten aus Bösel mit 5:2 auswärts durchsetzen und stehen nun zum letzten Spieltag punktgleich mit Barßel auf den ersten und zweiten Platz in der Tabelle. Da der direkte Vergleich und nicht das Torverhältnis zählt, wird es noch ein Endscheidungsspiel gegen die Barßler geben müssen, da wir vor drei Wochen auswärts 1:1 gegen das starke Team erreichen konnten. Die 1. Herren des SV Bethen konnte sich heute auch gegen die Konkurrenz aus Sternbusch im Elfmeterschießen durchsetzten und sind damit Kreispokal-Sieger. ;-)

1. sætning lyder:

”Når man har fået et barn, må man tage sig af det, om man har lyst eller ej. Vi er sikkert flere, der troede, at der ligesom var "nogen andre", der havde et medansvar for de der børn. Det er der ikke. Børn er forældrenes ansvar. Børn har ofte - men ikke altid - en mor og en far. I så fald, har disse to for mig at se et fælles ansvar for deres børn.”

Min ”over”fortolkning går på at man ikke er en ansvarlig forælder hvis man ikke tager min. 3 måneders barsel, som er det der skal øremærkes (er øremærket for kvinden). Gad vide hvor stor en del af Danmarks befolkning, der blev dømt uansvarlig der? Og hvorfor gøre ansvarlighed afhængig af om man holder barsel. Handler det ikke om at være en god forælder. Er man virkelig kun det hvis man holder barsel? Jeg er ganske enig i at man som forældre har et ansvar og det er fælles – men jeg mener ikke at ansvaret alene afhænger af hvem der holder barsel.

2. Sætning lyder:

”Jeg mener at en øremærket barsel til mænd vil gøre at de kommer mere og mere på barsel. Og det vil gøre dem til mere engagerede og deltagende forældre.”

Ja, øremærket barsel til mænd vil da selvfølgelig betyde flere mænd på barsel. Specielt hvis de samtidig får at vide, at de er uansvarlige, hvis de ikke holder barsel. Og endnu mere hvis min ”over”fortolkning her også er rigtig: At man er en mindre engageret og ikke-deltagende forælder, hvis man fravælger barslen! Ja, så kan det skam også være, at der er nogle af de få kvinder, der ikke har holdt 3 måneders barsel, der skal begynde at tænke sig om – I er simpelthen ikke gode nok forældre!

DET KRÆVER NEMLIG 3 MÅNEDERS BARSEL, AT BLIVE EN ANSVARLIG, DELTAGENDE OG ENGAGERET FORÆLDER!

Nå, men i hvert tilfælde så kan I se kommentarerne i fuld længde her.

Jeg vil selvfølgelig anbefale at I læser den derinde, for der er også en efterfølgende spændende debat. Men for god serviceminded orden poster jeg den også lige her :-)

Pligt og tvang - vejen til ligestilling?
Dagens klumme: Linda Kristiansen skriver om dem, der vil ensrette familiernes barselsadfærd og kommer med sit eget forslag: Slip friheden løs!
Af Linda Kristiansen

"Øremærkning er den eneste vej frem!". Hvor tit har jeg ikke mødt bemærkninger som den - og "kvoter er den eneste vej frem!". Måske bør vi lige få defineret "frem mod hvad" inden, vi går videre frem ad vejen.

Emnet er barsel. Målet er ikke helt afklaret. Handler det om ligestilling, barnets tarv, ensretning, rettigheder, pligter eller? I hvert tilfælde vil jeg gerne præsentere mine mål og min vej i dagens klumme.

Debatten kører på højtryk. Hvordan får vi manden til at tage mere barsel? Eller vendt om (bare for sjov), hvordan får vi kvinden til at tage mindre? Forslaget lyder "øremærk 12 uger til manden". Mit forslag lyder "fjern den nuværende øremærkning på 12 uger til kvinden".

Og allerede nu kan jeg fornemme de kritiske røster: "Status quo er ikke godt nok, vi er nødt til at gøre noget". Ja! Jeg har aldrig sagt og mener heller ikke, at status quo er godt nok. Der bør gøres noget. Jeg tror bare ikke, at pisk og ensretning af familiestrukturer er vejen frem - eller det håber jeg ikke, det bliver.

Bare fordi jeg ikke går ind for øremærkning, betyder det ikke, at jeg ikke går ind for ligestilling. Jeg mener bestemt, vi skal stræbe efter ligestilling. Og den mener jeg godt kan opnås ad andre veje. Og jeg mener heller ikke, at ligestilling "bare er et privat anliggende". Barslen er absolut noget af det vigtigste og mest grundlæggende i ligestillingsdebatten. Og jeg synes også, at samfundet har et ansvar og en opgave for at være med til at skabe rammer, der kan forbedre ligestillingen. Men at tvinge ligestilling ned over familien, det mener jeg er forkert.

Ligestilling handler om at have lige muligheder og rettigheder - og ja, pligter! Og vi er selvfølgelig stillet lige, hvis mændene pludselig også får "pligt" til at tage barsel, på samme måde, som kvinden har det i dag. Ind imellem virker det som om, at hvis vi skal opnå ligestilling, så er der kun en vej - øremærkning. Men var det ikke bedre, om vi gik efter at blive stillet lige og havde lige mulighed for at tilpasse sit familieliv efter behov, lyst, muligheder, evner, individuelt - uden pligt til at indrette os efter nogen andres idéer om, hvad der er godt for alle, hvordan et godt familieliv ser ud?

Er det ikke bedre, om vi begynder at vende tingene lidt om og tænke anderledes, i stedet for kun at fokusere på, hvor vi bør gribe ind, men måske også kigger på, om vi i dag griber ind nogle steder, der hindrer ligestillingen. Måske findes der steder, hvor vi kan give lidt slip - have lidt tillid. Og så selvfølgelig hjælpe på vej med forskellige positive tiltag som central barselsfond, ligelønskommission, mere oplysning vedr. den fleksible barselsorlov, som i dag er stort set hemmelig, men faktisk kunne være et rigtig afgørende skridt i form af bedre fordeling af barslen.

Jeg bryder mig ikke om øremærkningstanken, fordi jeg ved, at flere vil blive dømt "ikke god nok".

Hvordan kan det være, at der sidder nogen og har så godt et kendskab til min familie - ja, alles familier - at de ved, hvad der vil fungere for os. De ved åbenbart, at vi alle uden undtagelse har bedre af at gå hjemme i tre måneder med vores børn. De ved også, at vi alle uden undtagelse har valgt forkert, hvis vi har valgt at være på deltid og derfor er økonomisk afhængige af, at ægtefællens indkomst er forholdsvis uændret. Og de ved, at alle børn uden undtagelse har bedre af at komme i institution 3 måneder tidligere, frem for at den forælder, som gerne vil tage hele barslen, passer barnet.

Og det får mig så lige til at vende tilbage til, hvor det er vi er på vej hen. For hvorhen er det egentlig?

Hvor er det, vi kommer hen med en øremærket barsel?

Ligestilling: Ja.

Barnets tarv: Nej. For hvis en af forældrene af en eller anden grund ikke holder sin øremærkede barsel, så forsvinder den - og barnet skal i et pasningstilbud tidligere.

Ensretning: Helt bestemt. Familiens frihed til at indrette sig, som den finder bedst, er dømt uegnet og har tabt til fordel for ensretningen af, hvordan et familieliv bør indrettes.

Rettigheder: Tjah, hvis man mener, at det er en ret at kunne fravælge sin barsel, på trods af at man så ved, at barnet bliver taberen. Jeg mener mere, det lugter lidt som en tvungen ret.

Hvor er det vi kommer hen ved at fjerne al øremærkning og i stedet fokusere på andre indsatsområder?

Ligestilling: Ja.

Barnets tarv: Ja. Familien indretter sig, som den mener er bedst for den.

Ensretning: Nej, det er ok, at ønske andre familiemønstre.

Rettigheder: Ja. Familien har ret til at gøre, hvad den mener er bedst. Barnet bliver ikke brugt som gidsel til at tvinge familier til at indrette sig på en bestemt måde. Faktisk mener jeg, at vi så kan begynde at snakke om barnets ret til barsel frem for moderens eller faderens ret. Det må da være et gode.

Nu er det jo sat rimelig sort/hvidt op her. Jeg mener selvfølgelig ikke, at fjernelse af øremærkning alene løser alt. Nej, vi bør også arbejde på en central barselsfond, vi bør arbejde på holdningsændringer, vi bør få en ligelønskommission til at kigge på, om der kan gøres noget, for at lønniveauet mellem typiske kvindefag og mandefag udjævnes, og vi bør acceptere, at nogen vælger at satse på karriere frem for barsel. Og oplyse om at det er muligt at gøre begge dele!

Der findes i dag mulighed for fleksibel barsel/deltidsbarsel. Så beholder begge parter en tilknytning til arbejdsmarkedet - en tilknytning jeg tror er afsindig vigtig. Og vi kan måske også lære lidt af finanssektoren, hvor parterne ved overenskomstaftalen i 2002 valgte at sætte øget skub i mændenes barselsorlov ved at tilbyde 14 uger med fuld løn til de mandlige finansmedarbejdere. Det har øjensynligt virket, for mændenes forbrug af barselsorlov i finanssektoren er steget med hele 65 procent i løbet af de første tre år, efter at ordningen blev indført. Noget kunne altså tyde på, at det ikke er lysten, der mangler - men den økonomiske mulighed.

Jeg tror, vi vil se, at flere mænd vil tage barsel, hvis de kan se, at det ikke påvirker deres arbejde og familiens økonomi i væsentlig grad. Vi vil se flere mødre være villige til at lade faderen tage barsel, hvis de kan se, at de stadig kan være meget sammen med barnet, samtidig med at de kan have en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vi skal blive bedre til at anerkende og tillade, at vi er forskellige. Selvom jeg jo klart er af den mening, at det bedste er at være på arbejdsmarkedet og lade manden tage 9 mdr. barsel, så er det jo ikke givet, at alle er enige. Jeg kunne ikke drømme om at tvinge alle til at leve på "min måde". Og så synes jeg, vi glemmer barnet alt for meget. Barslen bør være barnets og ikke morens eller faderens.

Jeg vil gerne derhen, hvor vi har ligestilling, rettigheder og barnets tarv som mål. Jeg vil gerne gå langt uden om ensretningen. Så foreløbig har jeg fundet min vej til målet - fjern øremærkning og fokuser på de områder, der forhindre kvinder i at afgive barsel og mænd i at tage den.

Linda Kristiansen er folketingskandidat for Det Radikale Venstre og blogger på lindakristiansen.wordpress.com

Da jeg åbnede mailboksen her til morgen lå der følgende i den:

"”Barsel er en kvindeting”: Kvinder tager meget længere barselsorlov end mænd […] På Christiansborg er de radikales Lone Dybkjær da også klar til at ændre på barselsordningen for at få mændene til at tage mere orlov. » Regeringen mener, at det handler om det frie valg, men så enkelt er det ikke. Der er ikke andet at gøre end at give mændene nogle rettigheder, « siger hun. Ifølge Lone Dybkjær skal mændene stadig kæmpe med normerne på arbejdspladsen og hos mødrene for at udnytte den barsel, de har ret til. Derfor har hun et lovforslag klar til afstemning i Folketinget i de kommende uger. Det øremærker 12 ugers barsel til mændene."

Jeg er enig så langt at det da er særdeles ønskeligt at flere mænd tager mere barsel - men at staten skal blande sig i hvordan familierne indretter sig synes jeg er et indgreb i den personlige frihed. Familierne bør have ret til at kunne tilrettelægge deres hverdag som de finder bedst.

Jeg mener ikke at vi som politikere bør udvælge én bestemt familiestruktur som rigtig. Det er helt individuelt hvad familierne har brug for. I stedet skal vi give flere valgmuligheder - også så det bliver mere attraktivt for mænd at holde mere barsel.

Jeg ville ønske, at vi i stedet for mere øremærkning, gik efter mindre øremærkning. Hvis ikke der var så meget øremærket til kvinden ville det være lettere for hende at sige at barslen måske skulle sættes helt anderledes sammen. F.eks. har vi faktisk mulighed for deltidsbarsel. Hvis der blev gjort mere ud af denne ordning (f.eks. kunne man starte med at oplyse om den), så ville både familier og arbejdspladser kunne nyde gavn af den. F.eks. ville jeg synes det havde været oplagt at arbejde 2 dage under hele min barsel (måske lige med undtagelse af de første par uger) og min mand kunne så tage 3 arbejdsdage. Fordelen ved dette er at man ikke er et år bagud når man starter på arbejde. Og begge forældre har et tidlig og tæt forhold til barnet.

Barslen er noget der hører barnet til - ikke moderen - ikke faderen - men barnet. Lad os lave en barsel, der går til barnet og så kan forældrene i fællesskab finde ud af hvordan tiden skal fordeles. Det er ikke statens opgave. Statens opgave er at give muligheder. Ikke at oprette kasser som familierne så bare har at tilpasse sig. Konsekvensen af forslaget bliver nemlig at barnet mister den tid med forældrene som er øremærket, hvis den ene forælder af den ene eller anden grund fravælger den øremærkede tid.

Jeg går ikke ind for øremærkning. Hverken til manden eller kvinden (som nu har tre måneder øremærket). Vi glemmer at hvis en af forældrene fravælger sin barsel, så er det barnet der mister noget.

Og hvorfor skal nogen, der ikke er en del af min familie vide hvad der er bedst for min familie. Familier er forskellige og det skal de have lov til at være.

Jeg vil også gerne at der skal være mere lighed og at det skal blive lettere for manden at tage barsel - eller for kvinden at afgive den. Jeg tror at vi skal tænke mere i retning af hvordan man kan gøre det attraktivt for kvinden at beholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. F.eks. mener jeg et fleksbarsel er et skridt i den rigtige retning (at man f.eks. er barsel 2 dage om ugen og arbejde tre dage. Omvendt for den anden forældre). Begge forældre vil opleve stadig at have konatkt til arbejdsmarkedet og arbejdsgiverne vil ikke skulle bruge tid på at sætte den forælder der har holdt måske et år fri ind i arbejdet igen.

Familier er foskellige - og det synes jeg vi skal respektere. En familie er ikke nødvendigvis dårlig fordi den ikke lever op til de samfundsforestillinger der eksisterer og som danner grundlag for at vi øremærker fordi nogen tror de ved hvad der er bedst for alle. Det er efter min bedste overbevisning ikke bedst for et barn at en forælder føler sig tvunget til at gå hjemme, hvis han/hun egentlig ikke har lyst - men konsekvensen er at barslen forsvinder og man skal kæmpe en kamp for at finde en dagpleje eller vuggestue inden et år - det er ikke lige nemt alle steder! Og hvem vinder på det? Vi kunne måske også undgå nogle af de depressioner der opstår i forbindelse med barslen, fordi der ikke længere ville være samme idealistiske krav til hvor perfekt en mor/far man skal være og at man partout skal nyde at gå hjemme.

Lad os komme ud over at tro at vi ved hvad der er bedst for alle andre og i stedet give størst mulig frihed til at indrette sig som man har lyst og behov for.