For længe siden skrev jeg om naomi Kleins bog Chokdoktrinen  (30.9.07) og forudså, at en dansk debat ikke kunne begynde, før bogen var oversat. Ganske rigtigt, trods den megen tale om, hvor godt danskerne forstår engelsk, så hviler debatten i en så alvorlig sag, til der foreligger en oversættelse. Jeg kunne da nok se, at bogen var vigitg, men jeg mener ikke jeg har saglig ballast nok til at føre an i den debat. Så kommer bogen - og det som giver debat, at der er et hundehoved som skriver af efter en anden, der er uening med Naomi Klein.Hvad modargumenterne gik ud på bliver et mindre spørgsmål, skønt det er jo ganske vigtigt - også for os der måske må konkludere, at det er Naomi Klein, der har ret! Christopher Arzrouni indledte sin anmeldelse med denne svada:"Hvis der fandtes en nobelpris for intellektuel uhæderlighed, ville den tilfalde den canadiske journalist Naomi Klein.* Og så går han ud og demonstrerer for os, hvordan uhæderligheden ser ud. Ikke blot skriver han af - det han skriver af er forkert. Naomi Klein siger i et interview med det svenske tidsskrift 'Ordfront': 'Men jeg har aldrig påstått, att han (Milton Friedman) har beordret eller varit for något krig. Bare att hans lärljunge Rumsfeld startade ett, och sedan földje hans rekommendationer för hur man bygger upp ett land".
Interview i Ordfront med Naomi Klein"
TV optagelser fra Sverige med Naomi Klein interview
Hjemmeside for Naomi Klein: Chok-doktrinen

Diverse video klip med Naomi Klein

Dansk debat

1. juli 08: Hørte lige på DR P1 et godt interview med Naomi Klein: Kaoskapitalisternes værste fjende.

En aviskommentar:

Når man læser aviser, er der altid noget, som giver en anledning til en kommentar. Det er næppe altid det vigtigste i avisen - meget må man jo bare tage til sig. Christian Braad Thomsens kronik i Politiken igår om tørklædedebatten - den var bare sagen."Hånden på hjertet: med sit forslag om et tørklædeforbud bøjer justisministeren sig for den pøbelmentalitet, som hun burde være et bolværk imod". Men justitsministeren - det var da ikke hende som araderede foran en bil som model engang, vel? - der husker jeg nok forkert!
Men så Henrik Dahl i en artikel om "kulturkampen". Han siger, VK genindførte folkelighed i folkeskolen. Og han siger noget rigtig gedigent sludder, man kan slippe afsted med som mediernes darling: "Men at det ligefrem var formålet med skolen, at man skulle lære noget, var ikke den officielle doktrin, da Fogh Rasmussen kom til." Hvor er dokumentationen for, at dette var opfattelsen? Det var i hvert fald ikke i skolerne. Jeg har i de 37 år, jeg har arbejdet på en skole, aldrig hørt eller set noget til en sådan doktrin eller hørt nogen forsvare den. Det er det rene og skære sludder! [2.juli: Svar fra Marianne Jelved i Politiken. Der kan ikke linkes til debatindlæg i Politiken - det kan der i Information!]
Da jeg ser et billede af Jyllands Postens Kulturredaktør Flemming Rose, og lige har læst om de syv ulovlige ord i USA, falder det mig ind, at jeg ikke har hørt, at Flemming Rose, da han var på TV i USA på noget tidspunkt udnyttede lejligheden til sin videre kamp for ytringsfriheden og lige en passant droppede de syv ord, selvom flere af dem kunne have været en udmærket kommentar til den situation, han var havnet i! Det var nok bare noget , han glemte.

Så er der i Information et svar fra professor Jesper Jespersen på nationalbankdirektørens forslag om at forøge arbejdsløsheden. Hvad nu end nationalbankdirektøren mente, så var det i hvert fald dårligt formidlet. Så selv om Jespersen ikke er let læsning, så er det godt at få drejet kompasset lidt rundt i argumenterne, så tak for det.

Politikens kronik 22. juni 2008 af Ole Stig Andersen:
Blandt mange vigtige emner, som kunne give anledning til Grundlovsændring, nævner forfatteren fremtidens muligheder for tankekontrol. Hvis det er en mulighed i det omfang han antyder, bliver det vigtigt at definere i hvilket omfang mennesket har ansvar for sine tanker. Hidtil er lovene gået ud på at styre handlinger. Klart at der også har været påstande om at styre tanken, både fra diktaturer og religioners side, men mulighederne for kontrol har trods alt haft sine begrænsninger. Men giver det virkelig mening, at ville holde mig ansvarlig for mine tanker på samme måde som vi finder det logisk, at jeg er ansvarlig for mine handlinger?
Loven indeholder da trods alt også her undtagelser: Loven forsøger at tage højde for sindsyge i gerningsøjeblikket, uheld og sikkert også på andre ledder og kanter.
For forfattere er sagen måske enkel: Alle hovedets mærkelige tanker med den ene eller anden mening og handling er led i overvejelser om en kommende tekst. Andre vil ikke have et sådant svar parat. Så vidt jeg har forstået gik en stor del af 1900-tallets psykologi netop ud på at afdække, at der foregår alt muligt skummelt i ethvert menneskes hovede - i drømmene, men så sandelig også i tankerne - uforståeligt for personen selv, hvis det kogsammen skulle opfattes som ønsker, men farligt hvis man afviser dets eksistens i underbevidstheden.
Hvis det lykkes at 'aflytte vore tanker' - hvem skulle så være overdommer? Jesus sagde som bekendt: Lad den som er ren, kaste den første sten - og dem var der trods alt ingen af - dengang. I vore dage virker den lignelse noget teoretisk - der ville straks være en idiot, der anså sig selv for netop ren - ellers kunne man jo slet ikke komme på den syge ide at lave et tankeaflytningssystem!
Ole Stig Andersen har tidligere været chef for Politiets Efterretningsvæsen - han er åbenbart sluppet igennem den skærsild med hovedet i behold.
Se også Information

Læs mine input i debatten 2001 i ‘Grundloven lyver’. Her 2008 versionen af ‘En ærlig grundlov’. 

Mit indlæg En ærlig Grundlov stod i Jyllandsposten 19. 9.1969,

Og så et andet indlæg fra mig indlæg her på Wordpress

Politiken anmelder en digtsamling af en fiktiv digter. Digteren i baggrunden har, hvis han har ønsket at få samlingen anmeldt, gjort det rigtige: Hængt den op på en digtsamling af prinsgemalen Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat. Anmelderen finder, at digtene uden rammen "næppe i sig selv ville kunne påkalde sig større opmærksomhed." Som læser kunne man tænke sig et mere seriøst kriterium for at anmelde en digtsamling, blandt de mange som udkommer. Som udgiver af flere uanmeldte digte er jeg sikkert sammen med en hærskare i samme situation dog fuld af beundring for Janus Kodal, i fald han skulle være ophavsmanden, som det antydes. Tænk med en udgivelse at ramme tidsånden så præcist! 

Højesteretsdommer Jens Peter Christensen siger i Politiken i dag, at den manglende overensstemmelse mellem Grundlovens ord og de faktiske forhold ingen problemer giver for eksperter. "Problemet opstår først, hvis borgerne forsøger at læse grundloven." Det er jo ganske fantastisk afslørende, at eksperterne ikke kan se noget problem i at grundloven lyver. Jeg har siden 1969 ført en kampagne for - ikke at grundloven (retstilstanden som den opfattes af den enige retsstatsekspertise) ændres - men at ordlyden ændres til gældende retstilstand. Egentlig skulle jeg nu lave noget noget andet, f.eks. få mit svar på et læserbrev fra igår om FDB i luften - men nu er er det jo grundlovsdag og det bør vel fejres, og det skal så ikke være uden, at mine ord kommer med! Læs mine input i debatten 2001 i 'Grundloven lyver'. Her 2008 versionen af 'En ærlig grundlov'. 

Mit indlæg En ærlig Grundlov stod i Jyllandsposten 19. 9.1969,

Jeg ville linke til Politikens artikel kl. 09.45 - men de prioriterer ikke netavisen så højt, at artiklen endnu er kommet på!

Læs i dag i Frederiksborg Amts Avis mit indlæg: Bestemmer KL i Allerød?

Min blogs mangler: Jeg fik ikke tirsdag skrevet og jublet over, at Politiken bragte et hidtil utrykt digt af Viggo Madsen. Digtet er godt - og samtidig et brud på det princip, at det er andetsteds trykte digte, som bringes igen. Dette bør være indledningen til en ny tradition: At der kun bringes nye digte! Når man går over til at bringe digte hver dag og ikke kun et tirsdags-digt, så kan man atter tage de allerede trykte op igen!

Pps kl 14.50 5. juni 2008: Nu var der den nævnte artikel at linke til, og ved Twingly's hjælp, vil man snart se et link ved artiklen her til. Desuden er det muligt at kommentere Politikens spørgsmål om, hvad Grundloven betyder for - mig og enhver læser. Det svarede jeg selvfølgelig oså på, men blev derved opmærksom på 'reglerne' for indlæg, bl.a. denne:

"Politiken forbeholder sig ret til at bruge dit indlæg (tekst og billeder) på alle måder, i alle medier eksisterende og fremtidige, i ubegrænset omfang. " Dvs at de mener jeg ikke mere selv har indflydelse på deres brug af indlæg. Det kunne være interessant med en domsstols prøvelse af en så omfattende rettighedsfraskrivelse, som jo i høj grad minder om det man skal igennem på Facebook.  Hvis den er holdbar vil jeg naturligvis for fremtiden kun deltage med linkning og ikke med bidrag på deres sider! Hvad er det nu Grundloven siger: Ejendomsretten er ukrænkelig... Det ville være ok med at forbeholde sig en eller anden begrænset brug af indlæggene, men den der totale overdragelse må jeg protestere mod.

Frederiksborg Amts Avis bragte næsten en hel side om at læse digte. Det var faktisk en opfordring til at læse digte.  Lige vand på min mølle, som hedder "Kampagnen for at der bringes flere digte i aviserne!". Så der for sendte jeg dette indlæg, som blev trykt onsdag. Hvornår jeg begyndte den kampagne, ved jeg ikke rigtig. Jeg har i tidens løb fået bragt en del digte i aviser. Som free lance på Allerød Posten i firserne fik jeg dem til hver uge at bringe et af mine digte, hvad jeg dog aldrig modtog nogen reaktioner på. I 1993 ser jeg at jeg skrev et digt i Politikens læserbrevsspalte, der begyndte: Er Danmark bange for digte?"  Sommetider tilpassede jeg en tekst til læserbrevsspaltens klummebredde, for at få det bragt.- Her på nettet kan man finde kortere og længere opsatser af mig om emnet gennem mange år. Se f.eks. en kronik, som ikke blev optaget i Politiken.

Aviser svigter digte

Per-Olof Johansson, Lillerød

Med artiklen ’Poetisk uretfærdighed’ rækker Frederiksborg Amts Avis/Dagbladet 24.5. digtlæsningen en hjælpende hånd. Sågar med en guide til, hvordan man kommer i gang! Jeg synes der er en hjælp, der mangler omtale i artiklen. Det er den hjælp, avisen selv kunne repræsentere! For ikke så mange år siden var det ganske almindeligt, at en almindelig avis kunne bringe digte. Nu er det som om, aviserne har lavet en sammensværgelse MOD digte. På journalistuddannelserne har man åbenbart vedtaget, at digte ikke hører hjemme i avisen. Før i tiden behøvede man ikke nogen åbenlys begrundelse for digtet, det skulle ikke nødvendigvis hænges op på en begivenhed, selvom det selvfølgelig ikke var en forhindring.

I dag er det jo sådan, at ’læsernes mening’ om stort og småt fylder utroligt meget i forhold til før, og det er ikke absolut meninger, som bakker avisen op. Den samme åbenhed burde der udvises overfor digte. Jeg taler ikke om det blåstemplede digt fra en kanonforfatter. Redaktionen kunne gyse for den mængde, som ville strømme ind – jamen man undlader da ikke at trykke læserbreve, selv om de kommer i mængder – man vælger. Og man behøver altså ikke en litteraturprofessor til at vælge digte. Ikke en dag uden digte!

Illustrationen? - Bare fordi jeg godt kan lide et billede af en spånkurv!

Gisle Hannemyr bliver i dag i Politiken citeret for at have

sagt om Facebook:

  ”Alt det du lægger ind på Facebook, har virksomheden ubegrænset ret

til at bruge. Inklusive billeder og private beskeder….Og som jeg

 tolker licensens, har de fortsat den ret, efter at du har deaktiveret din profil.”

  Da jeg har læst håndfæstningen på samme måde – spørger jeg G.H. om den forståelse holder rent juridisk? (Og han giver mig venligt lov til at bruge  svaret her i bloggen):

 G.H. svarer: Det vet jeg ikke. Men skal man tro denne analysen:

http://defendingscoundrels.com/2007/10/dissecting-the-facebook-terms.html

så gjør den ikke det.

 Men det er meget sannsynlig at formuleringene ikke holder juridisk, ikke minst fordi de også er delvis selvmotsigende.  Men gitt formuleringene i "Terms of Use", f.eks.: "you acknowledge that the Company may retain archived copies of your User Content", så virker som de akter å beholde alle de data du har "brakt inn i"

Facebook uansett hva du selv gjør.

 Hvem er det som tar kostnadene med en retsag for å få disse data slettet?

 Jeg skriver: Der er jo tilfælde, hvor man ikke

kan fraskrive sig rettigheder og f.eks. indgå i på en slavekontrakt,

og det ligner det her jo næsten. Selv er jeg steget på Facebook fordi

en familiær kontakt på denne måde endelig fik kontakt Chile-Danmark –

og det virkede.

 Mange laver jo ikke meget originalt på Facebook udover at skrive små

bemærkninger. Men hvilken rettighed får Facebook f.eks. over en import

af en blog? Jeg startede med at importere min men afskar det igen –

har Facebook rettigheder over ’det importerede’ – det kan vel ikke

være rimeligt, men hvis materialet ikke omformes til Facebook ved

opkald og siden blot skal forstås som link er der jo ikke tvivl om, at

det ikke foreligger på deres servere – men hvad hvis det er en virkelig import??

 Og G.H. svarer: Slik jeg forstår "Terms of Use" mener de at de har rettigheder over alt "content that you upload, publish or display [...] on or through the Service or the Site, or transmit to or share with other users".

Om "through" inkluderer "links" vet jeg ikke - men gjennom Beacon ( http://blogs.forrester.com/charleneli/2007/11/close-encounter.html , http://www.facebook.com/business/?beacon ) henter FaceBook inn historie om dine bevegelser på andre nettsteder - så at de ikke også utnytter informasjon de blott har tilgang til gjennom links tviler jeg på.)

  - Og jeg siger tusind tak for svaret! Der er noget at tænke over! 

Klik på billede for større version!

Da jeg engang boede i Randers med udsigt til bryggeriet Thors tårn og nu af Anita indvies i, at det skal nedrives, sætter jeg en gammel tegning på, fra dengang i 60'erne...

Per Folkver har i dag en interessant klumme om billedmanipulation i Politiken. Har han ret når han siger, at vi ikke gik op i det for 40-50 år siden? Der blev da retouceret kraftigt og jeg kan da huske ananlyser af sovjetbilleder, hvor Trotskij  var raderet væk og mer af samme slags. Jo jeg har vist et par bøger om emnet et sted...
Så kan man være i tvivl om,hvor grænsen går mellem manipulation og collager - her er et postkort til overvejelse. Manipulationen er i hvert fald til at få øje på!

Så skal man til det igen: Dagens kronik i Politiken. En sympatisk,morsom,optimistisk kronik af en dommer, Stig Glent-Madsen. Men jeg tror den er naiv, fordi den går ud fra, at det regerende flertal i tørklædesagen lytter til argumenter.Sagen er blæst op med en løgn, og skønt løgn ikke er et anerkendt argument er det nokså virkningsfuldt! Det er et meget kraftigt argument for dem, der lader sig lede af stemmer. Hvis man skal stille noget op mod løgnen, skal der handling til. Dommerstrejke duer nok ikke, men ren verbal argumentering kommer vi ikke langt med.

Suzanne Giese og Mads Christoffersen peger i dagens kronik i Politiken på de ting, som de mener blev påvirket af det såkaldte ungdomsoprør. At, som nogle gør, opgøre facit som 'privat vinding' for generationen er for letkøbt, men måske forståelig som agitation for minimalstaten. En historisk beskrivelse, der gribes agitatorisk an, er dårlig, hvad enten det er af den ene part eller af den anden. Hvad enten nu 'generationen' i stort klarede sig bedre eller dårligere, så er der ikke tvivl om at de synspunkter, den stod for i al den bredde, som konikørerne meget godt får redgjort for, har påvirket samfundet, også de grupper som i dag vil anstille sig som modstandere. Det, som kan være svært at få frem, er, at ved siden af tumulten fortsatte hverdagslivet. Hvem kan skelne mellem de ændringer som skete af holdningsmæssige og politiske grunde og de som blot tog farve af 'moden'? I dag er der langhårede drenge, men de er et mindretal, i 70'erne var den korthårde dreng en undtagelse. I 50'erne kunne man næppe finde en eneste langhåret. Hvad det betyder for den enkelte er lige så svært at gennemskue, som det i dag er at gennemskue, hvad det betyder, at nogle muslimske kvinder bærer tørklæde. Ja det kan være et symbol, ja det kan være mode - under alle omstændigheder kan det fremkalde kraftige meninger. Amdi Petersen blev fyret som folkeskolelærer fordi han ikke ville lade sit hår klippe. Kan man derfor tage enhver langhåret siden til indtægt for hans valg af livsvej? Det gør selvfølgelig debatten lettere, men har ikke meget med virkeligheden at gøre. Gik man ikke lige i spænd med borgerligheden i 70'erne var man dømt til at være kommunist. Det overlever endnu, måske er det med at være kommunist glemt - men i hvert fald lever det endnu på rygmarven, at hvis man har et lidt granskende blik på begivenhederne, var man helt sikkert militærnægter i sin ungdom. Vel var jeg ej.

PS om nutiden: Hvor er den journalist der tør lave research på de (manglende!) regler for Kommunernes Landsforenings udmelding af lockout? KL er jo ikke en kommunal arbejdgiver, de er overhovedet ikke  som forening en offentlig arbejdsgiver men privat. Hver kommune bestemmer suverænt om de vil lockoute - men de bliver overhovedet ikke spurgt! Hvorfor er journalisterne så autoritetstro, når det gælder KL?

 Husmandsstedet har betydet meget for Folkemuseets identitet, men efter flere års vankelmod om hvad der skulle ske med 'Husmandsstedet', kan kommunen kun beslutte en skrabet istandssættelse af området, så huset kan tjene til sit formål: Oplysning om fortid i Nordsjælland.

 Per-Olof Johansson, Lillerød

 **************************************

 Referat af Møde i Fritids- og Kulturudvalget ,Hillerød Kommune,PROTOKOLUDSKRIFT

Dato: Tirsdag den 06-05-2008 kl. 16:00 ,Møde nr.: 5

Punkt 5. Folkemuseet - genetablering af haven ved husmandsstedet
19.03.00G01 - 2007/12765

 På jorden ved husmandsstedet ligger også Fårehuset.

 For at kunne benytte husmandsstedet og ikke mindst haven er det nødvendigt med en reetablering af haven.

Bilag
Bilag, som ligger i sagen:
2 tilbud fra Teknik om reetablering af haven omkring husmandsstedet

Indstilling
Børn, Familier og Kultur indstiller, at Fritids- og Kulturudvalget drøfter, hvorvidt husmandsstedet skal anvendes som hidtil, og i bekræftende fald træffer beslutning om at yde et tilskud til reetablering af haven ved husmandsstedet.

Beslutning
Der bevilges et tilskud på 50.000 kr. til reetablering af haven.

Peter Frederiksen (V) tog forbehold indtil der foreligger en afklaring omkring den påtrængte økonomiske situation.

Man kunne med Birthe Rønn Hornbechs kronik forleden i Politiken tro at hun trådte i karakter. Det viste sig i Deadline på DR2 i går aftes, at hun bare trådte forkert, eller rent ud trådte i spinaten. Hele postyret, der kom ud af kronikken, var blind alarm!

Efter kronikken fik vi tydeligt nok af statsministeren at vide at Birthe Rønn Hornbechs måde at bidrage til debatten på var en undtagelse og at gentagelse ikke ville blive accepteret.

Alligevel talte Birthe Rønn Hornbech så i går, som om det var et ganske almindeligt indspark i regeringens interne debat, som hun havde bidraget med, og nu havde så flertallet talt og besluttet sig til det modsatte af hendes synspunkter, og det vil hun så rette sig efter!

Hun ville heller ikke vedkende sig sin kritik af det såkaldte Dansk Folkeparti. Om det parti havde hun ikke andet at sige end godt, de var gode at forhandle med, og hun har det bedste forhold af verden til partiets spidser. Hun vidste ikke noget om, hvem der havde lavet den famøse annonce – som om det ikke 100% var og er det såkaldte Dansk Folkepartis ansvar! Hun talte også, som om den nu var begravet, men den kan da downloades fra deres hjemmeside den dag i dag. Hun sagde dog, at partiet vedkendte sig som antimuslimer et par timer!

Partiet håner hende direkte på hjemmesiden med dette citat fra et læserbrev i Politiken 14.10.95: »Jeg vil ikke have en personlig sekretær i Folketinget med slør. Jeg vil slet ikke have en sekretær, der tilhører islam«.

Hvad vi overværede i Deadline med Birthe Rønn Hornbech var simpelthen ”frikadellens flugt over plankeværket”. Kronikken og Deadlineinterviewet må blive et godt studieobjekt på ethvert retorikstudie.

Jf Information

Jf. Politiken 18.5.08, Politiken 20.5.08

"Ingen har, mig bekendt, fastslået, at det stopper ved hovedtørklædet eller sagt, at burkaen ikke er omfattet af Domstolsstyrelsens accept af, at danske dommere må bære muslimske og islamistiske symboler. " . siger Peter Skaarup i dag i et læserbrev i Information. Vrøvl vrøvl vrøvl. Peter Skaarup følger overhovedet ikke med i debatten - eller hvad? Afgørelsen har jo udtrykkeligt fastslået at ansigtet skal kunne ses! Højesteretsdommer Niels Grubbe siger det engang til i et interview i Politiken 11.5.08, som kan læses på Domstolsstyrelsens hjemmeside:»Vi er selvfølgelig også kede af, at der er blevet givet udtryk for under debatten, at vi har besluttet, at dommere må sidde tilhyllet. Det kan undre os, at nogen kan sige, at vi har truffet en beslutning om det. Al den stund vi bare har sagt, at der ikke er noget til hinder for at have et hovedtørklæde på, så længe ansigtet ikke er tildækket«.
Peter Skaarup er da ligeglad med hvad Domstolsstyrelsen rent faktisk har sagt. Han ved selvfølgelig hvad de har sagt. Alligevel bliver han ved med at sige, at det er konsekvensen af Domstolsstyrelsens afgørelse, at der ved en dansk ret kommer til at sidde en dommer i burka, selvom det er lodret løgn. At han gider skrive sådan noget sludder i Information, kan da undre. Er der een eneste læser af Information, der ikke ved, at det er løgn, hvad han siger?

I Politikens kronik idag melder Birthe Rønn Hornbech endelig klart ud, at hun accepterer Domstolsstyrelsen redegørelse for hvad der er gældende lov, og at hun synes at sådan skal det fortsat være. At Venstres politiske ordfører Inger Støjberg tager afstand fra hende er da morsomt, når det sker uden andet argument, end at hun er uenig, hvad der jo knapt nok kan kaldes et argument. Det viser niveauet: En kronik spækket med argumenter jordes med, at flertallet mener noget andet!

Konsekvensen af Birthe Rønn Hornbechs kronik kan vi så endnu gisne om. Mit bud bliver, at hun må gå af efter en kammeratlig samtale med statsministeren. Hun har skrevet kronikken for at slippe ud af det ministeruim med æren i behold. Efter den kronik kan hun umuligt sige, at hun afventer afgørelsen fra det nedsatte udvalg og vil rette sig efter dens afgørelse. Hun har med kronikken fortalt det udvalg, hvad deres konklusion nødvendigvis må blive og det kan de andre næppe stå model til.  Holder statsministeren møde i øjeblikket? Dagens mand: Birthe Rønn Hornbech - om hun også er morgendagens mand er lidt spændende...

En kvindelig dommer med burka? I de samfund, som pålægger kvinder at bære burka, vil det naturligvis aldrig forekomme, at en kvinde bliver dommer.

De danske dommere har erklæret, at det for dem handler om, at dommeren følger dansk lov, derfor er det ikke et problem, hvis en dommer bærer tørklæde.

Det såkaldte ’Dansk Folkeparti’ har som forsvar for deres tåbelige burka-anonnce fremført argumentet, at overdrivelse fremme forståelsen. I hvilken verden er det et gyldigt argument? Blandt fulde folk og nazister, men ikke i en demokratisk debat.

Vi har ikke brug for løgne i den demokratiske debat. Hvis hinduer, kristne, jøder eller muslimer vil kalde sig sådan, men underkaster sig dansk lov, tager vi dem på ordet.

Den gamle sang vi sang engang: Vil dansken i verden  fægte, men dølger åsyn og navn, jeg ved at hans ånd er ej ægte, jeg tager ham ej i favn, gælder stadigvæk. Det er slet ikke en muslim, som skjuler sig – det er det såkaldte ’Dansk Folkeparti’, der i stedet for argumenter bruger løgn og overdrivelser.

Og det parti lader en dansk regering sig kuske rundt af! Og giver os mulighed for at tro, at de blot behændigt vil give Dansk Folkeparti, der med sit navn tager os alle som gidsler, skylden for de rådne synspunkter, der i sidste ende vil føre til døden for den solidariske velfærdsstat. At statsministeren tager afstand fra ’støttepartiet’ i den aktuelle sag som i andre betændte sager, virker som spin for galleriet uden praktisk betydning. Realiteten er jo, at Venstre og Det konservative Folkeparti nu med dækning i en ’undersøgelse’ prøver at finde en undskyldning for at føje den udemokratiske fortrop.

Citat fra avisen.dk: ”Peter Skaarup mener, at folket er med partiet og ikke med Uffe Ellemann og de andre kritikere, fordi en ny måling foretaget af TV2 viser, at et flertal af den danske befolkning går imod dommeres brug af tørklæder i retssale.” –

 ”En måling foretaget af TV2” kan for mig slet ikke konkurrere med domstolsstyrelsen i uafhængighed. Et demokrati er ikke karakteriseret som sådan ved standretter eller meningsmålinger.

Man skal ikke forveksle meningsmålinger med demokrati. Demokratiet har institutionaliseret domstolsvæsenet netop for at komme stemningsdomme til livs. Ingen skal dømmes efter en ”meningsmåling”. Ingen lov skal vedtages af en ”meningsmåling”, som slet ikke tåler sammenligning med en folkeafstemning og dens procedurer. Lige så lidt som der skal administreres efter ”meningsmålinger”.

Meningsmålinger kan netop få luft under vingerne af f.eks. et partis løgnagtige annoncer.

 Debatten i Politiken

Debatten i Information

Jeg forstår ikke, hvorfor digte
ikke kan være en del af mediebilledet.
Trykt,lyd,levende billeder.
Ikke digterne, men digtene.
Alt muligt slipper ellers gennem filteret,
filtreret og ufiltreret.
Hvad er det som gør digte til en helt særlig
angstfremkaldende
afskyfremkaldende
kravfremkaldende kategori.
Mere tabu end nøgenhed.

Link: Informations debat om digte

Greenpeaceaktivister hænger højt oppe på kraftværket, journalisten ringer og spørger: Hvorfor er det lige I griber til så ekstreme midler? Pigen svarer, at det er nødvendigt for at få budskabet ud.

Og ja - uden det "ekstreme middel" havde journalisten jo ikke ringet vel?

Apropos KL som lockouter - Dansk Folkepartis bestyrelsesmedlem i KL går nu ind for lockout, så nu er det igen en mulighed - hvem tager så spørgsmålet op, om KL bør kunne lockoute overhovedet, helt uden urafstemning og andre formaliteter - jeg har i hvert fald ikke tænkt at lægge mig i sovepose foran Kommunernes Landsforenings kontor. Jeg har skrevet mit læserbrev og så burde spøgsmålet jo være rejst, ikke?  Hø - hø.

Jeg sendte torsdag et læserbrev til Information om Kl og lockout og det blev bragt lørdag. Men fredag hørte jeg så, at KL's bestyrelse havde besluttet, at de ikke ville lockoute. Nå tænkte jeg så, så gider vist ingen beskæftige sig med mine overvejelser om, hvorvidt KL overhovedet bør kunne lockoute!

Leder så i dag efter en nærmere forklaring på KL's beslutning, og sandelig, her er den, Nyhedsbrev af 28.4.08 fra KL! Og så viser det sig, at det er jo slet ikke nogen absolut afvisning af at bruge lockoutvåbenet, som er udsendt fra KL, man bevarer truslen intakt. Så debatten er stadig relevant!

Kan KL iværksætte lockout?

Per-Olof Johansson, Lillerød

Kommunernes Landsforening kan ikke, som alle bør vide, træffe bindende afgørelser på kommunernes vegne, bortset fra på lønområdet. Deraf hele balladen om i hvilket omfang kommunerne lever op til budgetaftalerne med regeringen. Men fører kompetencen på lønområdet til at træffe bindende aftaler automatisk til, at KL også har kompetencen til at iværksætte lockout udenom byrådets beslutning? Hvorfor er der ikke byråd, der føler sig gået for nær i den situation – hele processen vil komme til at køre udenom byrådet, der vil højst blive tale om en efterfølgende orientering om, hvad ”arbejdsgiveren” KL har besluttet og hvorefter man haver sig at rette.

Mer af Per-Olof Johansson om KL 

Citat fra min artikel om KL som den fjerde statsmagt:

Lad så være, at KL mht til lønforhandlinger bør opfattes i advokatens rolle. Men hvordan kan det så ske, at KL gentagne gange kaldes "arbejdsgiver" (s.11). Det var en rolle for KL, hvis der var tale om et kommunalt fællesskab. At foreningen virkelig kan finde på at optræde som arbejdsgiver så man, da der skulle i værksættes en lockout mod socialrådgiverne i 1981 og hjemmesygeplejerskerne i 1995. Det var ikke en besked til byrådene om at træffe beslutning om at lockoute - spørgsmålet kom slet ikke op i byrådene, lockouten blev en realitet på (arbejdsgiveren) KL's direkte ordre til borgmestrene. Urafstemning kendes ikke, skønt intet kampskridt vel burde kunne iværksættes uden kommunalbestyrelsens aktive medvirken ved egen beslutning.

 

Karen Helveg Petersen skriver i dag i Information om verdens og landets økonomi lig nu. ”Ak venstrefløjsvisioner….” Jeg interesser mig ikke særligt for ”venstrefløj” – er det en religion? – men hendes sammenfatning synes jeg godt om. Det er virkelig en huskeseddel på alt det, der er ved at føre økonomien på gale veje. Min intellektuelle kapacitet kan desværre ikke favne det, som kaldes ”økonomisk videnskab”, jeg må opleve mig som engageret tilskuer, forundret tilskuer, forarget tilskuer. Og så har man brug for artikler som Karen Helveg Petersens, som kan se en sammenhæng i urimelighederne.

På den ene side: Det er svært at tænke den ”økonomiske videnskab” væk, selvom man på den anden ide ikke kan opfatte den som ”videnskab”, allerhøjest som ”tillempet videnskab”, hvor kompasset hele tiden har afvigelser bestemt af konventioner og magtforhold, magtforhold ikke mindst, en tilpasning til magtforhold, som gennemsyrer alt og alle – de fleste. Hun slutter: ”Visioner er ikke en mangelvare, indsigt er.” Ja og det er vel egentlig der, artiklen skulle begynde, for hvor henter vi den indsigt? Indsigtens mulighed forstyrres af magtforholdene, for økonomi er altså ikke videnskab i naturvidenskabelig forstand – hele vejen, den anden halvdel handler om hvad nogen vil og nogen bør.

Vi

Vi er hvide

Vi er magthavende

Vi er historie

Vi er loven

Vi er fædrelandet

Vi er kongen

Vi er rige

Vi er selvglade

Vi nyder det

Vi har ret

Vi har vundet

Vi rejser os

Vi bøjer os

Vi lukker os

Vi drikker the eller kaffe

Vi er moderate

Vi samler os

Vi er isolerede

Vi er flertallet

Vi er skyldige

Vi ser den anden vej

Vi har set det så tit

Vi gør ikke noget

Vi vil ikke noget

Vi er forrådte

Vi er sorte i vort hjerte

Vi elsker

Vi er de lykkelige få

Vi er os selv

Vi er dig og mig

Vi er bagefter her

Vi tænker ikke

Vi tænker ikke selv, det gør jeg selv

Hvem er du selv?

Vi er over alle bjerge

Før vi taler sammen.

Per-Olof Johansson: Alice er min veninde 1972

Det morer mig at pege på, at jeg selv allerede i 1969 var inde på den tankegang i Politica, Tidsskrift for politisk videnskab, hvor jeg skrev:

"Hverken videnskabsmand eller politiker kan derfor appellere til nogen instans overhovedet for at få moralsk vejledning - de må først selv handle moralsk. At besidde politisk sagkundskab har ikke sig selv noget med moral at gøre, men enhver udnyttelse af sagkundskaben har. Derfor kan der på det politiske område kun blive tale om et kunstigt skel mellem "videnskaben" og "politikken". Der kan ikke stilles forskellige krav mht viden og moral til de to kategorier.

Man bør vedkende sig, at man ved at oprette Institut for Statskundskab har skabt en ny politisk institution, som ikke er forudsat i forfatningen, og hvis virkeområde indtil videre er ubestemt og derved overladt til de enkeltindivider, som færdes der. Dermed er kimen lagt til et nyt politisk system. Det vokser frem af det gamle ved, at de nye politikere til fulde lærer dette system at kende, således at man, når det skønnes muligt, kan hæve sig op over det og skabe sit eget.

Her skjuler den danske statskundskabs problem sig: i hvilken retning vil den lede udviklingen. Hvad den siger om sin "iagttagende stilling" betyder intet, når enhver idiot kan se, at det ikke på denne måde er muligt at være objektiv. Det gælder: at være eller ikke være - politisk sagkundskab med høj moral."

Politiken skriver i dag om en undersøgelse, der viser at "Livet på bunden er hårdt. De socialt udsatte døjer med massive problemer." En af den slags undersøgelser, hvor man siger, at det ved da enhver? Meningen med en sådan undersøgelse må være, at have argumenter overfor de regerende politikere og myndigheder for at komme de de socialt udsatte grupper til hjælp. Det er da et godt formål!
En sådan undersøgelse burde parallelt have haft følge af to andre undersøgelser:Den ene en undersøgelse af, hvilken forventning til resultatet "vælgerne" i almindelighed har. Den anden en undersøgelse af, hvilken forventning politikere og myndigheder har til resultatet. Så kunne vi finde ud af, om der egentlig er behov for en undersøgelse og se hvem det er der er så småtkørende, at de har brug for denne undersøgelse for at lade sig overbevise om, at der en behov for større hjælp, end der pt ydes!

Kunst og design

Jeg var på kunstudstilling i Frederiksborghallen, hvor der dels var en censureret udstilling dels stande fra en mængde gallerier. Det meste var interessant, så måske er det mængden, der får en til at overveje - Jamen hvor er det nødvendige?
Min mening udmøntede jeg i at sige, at der var for meget design over kunsten, lidt summarisk sagt.
I dag omtales så den årlige Forårsudstilling på Charlottenborg, hvor hovedansvaret åbenbart har været lagt på en designer, ifølge Politiken. Så det er vel en tendens i tiden. Jeg tænker at design godt kan være kunst, men at kunst er noget andet end design. Kunst er noget langt mere omfattende end en hvilken som helst design. Samme designer kritiserer de danske kunstnere for i for høj grad stadig at være bundet ved håndværket. Han misser åbenbart ganske, at hånden på en helt anden måde end computeren kan stå i forbindelse med værket. Der kommer så at sige mere med, når en vase formes af hånden i leret end når den tegnes på comuteren. Desuden er det jo ikke et valg enten-eller. Selv er jeg ved at scanne ældre ting ind med den hensigt at formidle det på nettet. Jeg har da også i lang tid scannet ting, som så er videreforarbejdet på pc'eren. Der er mange virkemidler til rådighed på pc'eren, men som sagt den direkte fysiske forbindelse til produktet får man ikke. Du kan få et farvestrøg til at se ud præcis som et strøg med oliekridt, du har ikke din vægt bag!

Apropos: Politiken anmelder Forårsudstillingen Charlottenborg 13.4.2008

Per Nielsens digte

Hos Galleri Rasmus udstillede de mange billeder af Kjeld Ulrich og havde flere bøger med hans billeder. Det interesserede mig i særdeleshed, at han har illustreret et udvalg af Per Nielsen-digte: 'Ord til rejsende i Europa', udgivet af Galleri Rasmus. Han er ikke en larmende digte, han er både lige-ud-ad-landevejen og underfundig.Man plejer at sige, at den og den forfatter 'fortjener læsere'. Jeg ville gerne udtrykke det omvendte - det er jo læserne som vinder på bekendtskabet! Når du er på nettet, er du så heldig at du har direkte adgang til hans produktion, idet jeg i Splints & Co nr. 5/2 2001 har publiceret et større udvalg af hans digte.
Hvorfor ikke tage chancen og læse dem? Skriv et par stykker ud og læs dem i toget på vej til arbejde.

Skamplet på Kina

Jeg fik i 1991 publiceret et digt om Tibet" i Information. Jeg prøver at jodle lidt med den belærende form. En skribent i Information i dag prøver at samle sammen på, hvorfor det af alle undertrykte især er Tibet, som optager os. Han har sikkert ret i, at andre kunne kræve samme opmærksomhed. Men det er vel ikke det samme som, at Tibet ikke kræver opmærksomhed! Nu er digtet i hvert fald ikke af ny dato og har stået på nettet siden 1996, og hvis tingene har ændret sig, er det kun til det værre.

Retur fra Information

En debat i Information omkring et billede på bagsiden af avisen på kvindernes internationale kampdag 8. marts fik mig til at gøre op, hvad jeg selv egentlig mener om nøgenhed i al offentlighed, som har fået navn af "pornoficering". En indsigelse Øv Information fra Drude Dahlerup fik mig til at skrive. De ville ikke trykke min artikel, da de anså debatten for afsluttet. Nu har mit bidrag nu et videre sigte end den bagside, men man skal da ikke kimse af, at man overhovedet får et svar! Foreløbig lægger jeg den ikke ud på nettet. Skulle nogen have fulgt debatten og også være interesseret i mit synspunkt, sender jeg gerne pdf-filen på opfordring.

07-04-2008

Mobbehistorie i Politiken: En pige, fortæller sin historie om den tid, hvor hun blev mobbet i skolen. Hvad nytte til nu bagefter at sige til moderen, at hun skulle have insisteret på at pigen skulle skifte skole? Jf. at det jo blev en ny verden for hende, da hun kom i gymnasiet? Sådan blev altså deres – fælles valg, et andet valg kunne have givet et andet resultat. Og andet resultat kunne det vel også være blevet, hvis ikke den skole åbenbart ikke tog sig af mobning, som ikke ytrede sig ved fysisk vold.

Som afdanket pædagog må man tænke på de fejl, man sikkert ganske uafvidende har været meddelagtig i. Men det er jo ikke noget, man kan skrive om! Indbyrdes har utallige børneskæbner været vendt i personalekredsen og mange initiativer er taget og meget er lykkedes – men alligevel er der en rest af ting, som ikke lykkedes – som man ved af, og så sikkert også masser, vi ikke fik øje på.

Problemerne står jo ikke stille, pludselig er årene gået og problemerne gået over til andre, og man kan år efter en passant høre om den og den…. Og høre, at problemet er uløst.

Medierne er rigtig dårlige formidlere af disse sager. Deres fokus er jo den ”gode historie”, hvor den værste historie er den bedste. Som læser ser du bare det store svigt. Du ser ikke den mosaik af begivenheder, beslutninger og mennesker, der står bag. Af optagelserne med det skjulte kamera løfter redaktionerne de værste og mest ”afslørende” sekvenser frem. Det kan være rigtigt at gøre det – det kan også være forkert. [Du ser en mand i supermarkedet putte to poser af et eller andet i lommerne. Men han har ingen kurv - måske tager han poserne op af lommen henne ved kassen.]

Personalemødernes drøftelser af børn, hvor oplevelser med børn samles, og hvor der drøftes holdninger og foranstaltninger kan jo end ikke i sløret form komme til mediernes kendskab – enhver historie er en egen variant og genkendelig for de involverede. Sådan må det være, selvom hemmelighedskræmmeriet for offentligheden oftest må se ud som forvaltningernes forsøg på at dække sig.

Selvom mængder af tiltag i dagens skole netop går ud på at dæmme op for den udelukkende mobning, vil der nok alligevel efterfølgende være nogle, som falder igennem. Og om en generations tid vil vor tids børn måske se ironisk eller foragtende på barndommens pædagogisk sammensatte gruppe og tvangslege, som jo ikke altid gennemføres med den fornødne elegance. Pædagogiske pegefingre har altid stået for fald, og det vil nok ikke ændre sig!

Se www.sammenmodmobning.dk