”Somalier-sagen”
Af de vejledende regler for god presseskik punkt C.4. fremgår det, at det bør undgås at nævne personers slægtsforhold, stilling, race, nationalitet, trosbekendelse eller organisationsforhold, medmindre dette direkte har med sagen at gøre. Baggrunden for reglen er at undgå, at bestemte befolkningsgrupper stemples på grund af enkeltpersoners handlinger.

Pressenævnet har i 2002 behandlet en klage, der relaterede sig til denne bestemmelse. Nævnets kendelse af 20. marts 2002 (sag nr. 23/2002 gengivet her side 49) vedrørte en omtale af en straffesag, hvor to somaliske søstre var blevet idømt fængselsstraf for vold mod en pige, som søstrenes broder tidligere var blevet dømt for at have voldtaget. I forbindelse med omtalen blev søstrenes nationalitet nævnt.

De to søstre klagede til Pressenævnet, idet de henviste til ovennævnte bestemmelse.Klagerne gjorde gældende, at deres nationalitet intet havde at gøre med den sag, som bladet havde omtalt.

Bladet (JP) argumenterede omvendt for, at oplysningen var relevant i betragtning af den plads, som indvandrerkriminalitet havde indtaget i medierne igennem de seneste år. Bladet anførte samtidig, at det tilkommer medierne – i lyset af den aktuelle samfundsudvikling og generelle samfundsdebat – at vurdere, hvilke oplysninger der er relevante for offentligheden.

Sagen delte nævnet, idet tre medlemmer udtalte: ”Vi finder – uanset den løbende offentlige debat om kriminalitet, der begås af flygtninge og indvandrere – at det i den konkrete sag ikke har nogen relevans at nævne de to søstres nationalitet”. Bladet havde således handlet i strid med god presseskik. Ét medlem fandt under hensyn til den løbende offentlige debat ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af bladet.

Sagen blev efterfølgende drøftet på nævnets plenarmøde, hvor der var enighed om reglens berettigelse, men tillige om, at de hensyn, reglen beskytter, må afvejes med hensynet til ytringsfriheden og mediernes pligt til at informere. Ved den konkrete anvendelse må det også tages i betragtning, om angivelsen af nationalitet er relevant for artiklen.

Der var også på plenarmødet delte meninger om, hvorvidt det i den konkrete sag var berettiget at nævne klagernes nationalitet. Sagen vakte stor opmærksomhed og foranledigede en offentlig debat om, hvorvidt medierne bør undlade at angive nationalitet i forbindelse med omtale af straffesager.

En lang række medier kommenterede i deres ledere nævnets afgørelse, som der var delte meninger om, ligesom nævnets kendelse flittigt blev kommenteret i læserbrevsdebatten.

Sagen er i øvrigt kommenteret af (tidligere) adm. chefredaktør ved Ekstra Bladet, Hans Engell, i nævnets årsberetning 2001, side 8.

Læs aktuel artikkel hvor EB går over stregen for "god presseskik" her

Eller BT's brud på samme skik her

På onsdag vil deres "Kriminalitetsforebyggende Råd" offentliggøre en politisk ukorrekt rapport. Heri dokumenteres at det er komplet meningsløst at tale om "indvandrere" når talen falder på den eksploderende kriminalitet.  Ej heller spiller socio-økonomiske forhold nogen som helst rolle. i den sammenhæng. Således er indvandrere fra f.eks. fjernøsten, Indien o.s.v. ikke overrepræsenterede i forhold til "personer med svensk baggrund". Det er alene ganske bestemte lande - med Chile som en ejendommelig undtagelse - der forsyner statistikken med en 100% øget hyppighed i den generelle kriminalitet og 3-400% i den grovere, såsom mord, røveri, umotiveret vold og voldtægt.

Rapporten vil muligvis blive forsøgt "justeret" inden på onsdag, idet man fra udgivernes side "er nervøse" over den forventelige reaktion i et land, hvor man i diskussion af kriminalitet ikke må så meget som tænke på eet, ganske bestemt ord. Dette ord nævnes da heller ikke i rapporten.  Det står kun mellem linierne. Tydeligt.

Hat tip: Grisehandler Oluf Larsen.

Honest Reporting har analyseret NYT's rapportering om Israel og palæstienserne.

Tip: GG

Når Paraden i dag defilerer forbi tribunen på Place de la Concorde er soldaterne tvunget til at se mod den. Heldigvis behøver vi andre ikke se på soldaternes ansigtsudtryk. Det vil nemlig ikke være et kønt syn. I det omfang de overhovedet magter at lade være mere at kaste op vil udtrykket "hvis blikke kunne dræbe" nok være den mest præcise beskrivelse. For på denne tribune - der rettelig burde være et skafot - vil foruden Sarkozy og den sædvanlige nomenklatura befinde sig ikke alene alle EU's 27 capi - inclusive Anders Fup -  men også 15 af denne verdens værste despoter, tyranner og mordere. Heriblandt Syriens Bachar Al-Assad. At disse 15 storslyngler nu skal modtage honnør af det franske militær har bragt sindende i oprør - mildest talt.  Skandalen skyldes, at den lille, naragtige liderbuks af en præsident har genopfundet "Middelhavsunionen" - fortsættelsen af EUROMED - Barcelona-processen.  Selv de ellers affable og politisk korrekte franske aviser kan se vanviddet, der oven i købet kommer samtidig med at klovnen vil skære miltæret ned til sokkeholderne:

Le Monde:Parce que le président de la République et l'armée française forment une entité constitutionnelle indissociable, il faut relativiser la crise de confiance que traverse ce couple façonné par l'histoire. Elle ne devrait pas être durable, mais elle laissera des traces. Car elle est nourrie d'états d'âme, d'une grogne sourde, voire d'un "malaise" aigu dans l'armée de terre, qui tiennent en partie au style du chef de l'Etat. Depuis quelques jours, une réflexion désabusée fait florès entre officiers et sous-officiers de l'infanterie : "De toute façon, on est des amateurs !"

Af gode grunde har man ikke villet tage det ellers obligatoriske "familiefoto" af alle EU-nukkerne sammen med deres nye herrer fra diverse Barbaristans.  I stedet bringer Hodjas Blog her et klip af noge af de stakler, som skal stå model til den største ydmygelse i deres liv - den eneste, slagkraftige enhed der er tilbage. Men den er jo heller ikke særlig fransk:

UPDATE (fra The Brussels Journal):

Seated in the open military vehicle as it descended the Champs-Elysées, Nicolas Sarkozy was able to measure his unpopularity Monday morning. While he passed his troops in review, before the traditional July 14 parade, an icy silence froze the Parisian crowds, who until that point, had been quite festive. A few boos, several hisses. No applause, at least not where we were. The French president did not delay in rejoining his guests: the 30 heads of State of the new Union for the Mediterranean, seated on the official platform at Place de la Concorde.

This traditional parade of armies gave Nicolas Sarkozy an opportunity to win back his military, whose discontent has broken through their obligatory reserve. The president ventured to issue a communiqué in which he lavished his praise on the uniformed men: "I assure you of all my esteem and my friendship and reiterate my trust in you" [...] These attempts to make amends were urgently needed due to the many tensions of the past weeks. The split between the president and his military is in fact due to an accumulation of factors: the parade before Bashar al-Assad, the elimination of 54,000 positions causing many towns to lose their bases and barracks and to find their populations drastically reduced, the "Surcouf" Affair, when high-ranking officers criticized the president's new defense strategy, the accident at Carcassonne that prompted Sarkozy to insult his officers, triggering the resignation of General Cuche, and the opposing value systems.

This last point is probably the main area of discord. Hedonism, individualism, passion for novelty, attraction to money, are part of the image conveyed of the French president. For him it is difficult to comprehend the military who defend principles that are diametrically the opposite. And they, in turn, do not understand very much about this president who, publicly, insists on his "right to happiness" while they have agreed to sacrifice their lives. It will take more than fine words to close this gap.

Her i landet er al fornuft endnu ikke gået fløjten.  Hvor man i Danmark uddeler statsborgerskaber fuldstændig kritikløst ved det årlige "bunkebryllup" på Christiansborg har vi her et statsråd til at vurdere om betingelserne er til stede:

PARIS (Reuters) - France has denied citizenship to a veiled Moroccan woman on the grounds that her "radical" practice of Islam is incompatible with basic French values such as equality of the sexes, a legal ruling showed on Friday. The case will reignite debate about how to reconcile freedom of religion, which is guaranteed by the French constitution, and other fundamental rights, which many in France feel are being challenged by the way of life of some Muslims.

Le Monde newspaper said it was the first time a Muslim applicant had been rejected for reasons to do with personal religious practice. "She has adopted a radical practice of her religion, incompatible with essential values of the French community, particularly the principle of equality of the sexes," said a ruling by the Council of State handed down last month and sent to Reuters on Friday to confirm a report in Le Monde. The Council of State is a judicial body which has final say on disputes between individuals and the public administration. Married to a French national, the woman arrived in France in 2000, speaks good French and has three children born in France.

She wears a black burqa that covers all her body except her eyes, which are visible through a narrow slit, and lives in "total submission" to her husband and male relatives, according to reports by social services. Le Monde said the woman is 32. The woman's application for French nationality was rejected in 2005 on grounds of "insufficient assimilation". She appealed to the Council of State, which last month approved the rejection. In the past, nationality was denied to Muslims who were known to have links with extremist circles or who had publicly advocated radicalism, which is not the case here.

The ruling comes weeks after a heated debate over whether traditional Muslim views were creeping into French law, prompted by a court annulment of the marriage of two Muslims because the husband said the wife was not a virgin as she had claimed to be. In the case of the Moroccan woman, Le Monde suggested the Council of State had gone to the opposite extreme by rejecting the woman's beliefs and way of life rather than accommodating them.

"Is a burqa incompatible with French nationality?" the newspaper asked. The legal expert who provided a formal report on the case to the Council of State wrote that the woman's interviews with social services revealed that "she lives almost as a recluse, isolated from French society," Le Monde reported. "She has no idea about the secular state or the right to vote. She lives in total submission to her male relatives. She seems to find this normal and the idea of challenging it has never crossed her mind," Emmanuelle Prada-Bordenave wrote.

Manchester Evening News: SEX attackers abducted a teenager after a night out and took her on a terrifying 30-minute car journey through the city. Three Asian men dragged the victim into their car after she had stepped out of a bar on Oxford Road. The car was driven to Rusholme and back while two men carried out a `serious sexual assault' on the woman. She was dumped 30 minutes later on Oxford Road.

Vi kender godt problemet herhjemme: Alle disse Amerikanere der render rundt i anorakker, kamikker og sælskind mens de lokker teenage-piger til at danse trommedans og spise fedt spæk...

Der står blandt andet:

"IPI believes strongly that deciding whether or not to publish material, including cartoons, should be left to editors, not prosecutors. Moreover, nothing justifies the continued persecution of the cartoonist, who was forced to live in hiding due to the violent threats issued against him. Pursuing legal charges sets a dangerous precedent and may be misunderstood as an endorsement of these threats, therefore reinforcing the belief of a minority that freedom of the press may be suppressed by violence. IPI therefore urges Your Excellency to do everything in your power to ensure that these proceedings are discontinued."

IPI repræsenterer redaktører, mediefolk og journalister i over 120 lande. Selvom de er sent ude, er det da bedre end ingen støtte.

Tip: TB

Forfatter :Jørgen Bæk Simonsen (med bidrag af Annette Haaber Ihle og Muhamad Ali) 430 sider, 299 kr.

Kommende udgivelser fra samme forlag:

POLITIKENS BOG OM ÆGTESKABET - Forfatter : Peter Lundin

POLITIKENS BOG OM FAMILIEN - Forfatter : Josef Fritzl

POLITIKENS BOG OM FORVALTNING : Forfatter : Peter Brixtofte

POLITIKENS BOG OM MODE : Forfatter : Asmaa Abdol-Hamid

POLITIKENS BOG OM SANDHED : Forfatter : Ahmed Akkari

POLITIKENS BOG OM MORAL : Forfatter : Tøger Seidenfaden

Newport teens Salman Ullah, 17, and Sajid Ali, 17, were both given detention and training orders after they subjected their 16-year-old victim to, what a judge called, a "frightening and humiliating" ordeal.

The victim was "enticed" to a house in Newport, tied up, taken to a nearby derelict garage, attacked with a baseball bat and doused in petrol after which a lighter was flicked in front of him.

Mere på South Wales Argus

Hvorfor står der ikke, hvem der skulle være ofret? Mon det er fordi, det er en etnisk brite?

A GANG of youths punched, kicked and robbed two paperboys as they delivered the Chronicle Weekend in Chadderton on Sunday afternoon.

The 13-year-old brothers were approached from behind by the 12-strong gang close to the Falcon Business Centre in Victoria Street at 5pm. One of the victims was forced against a wall and held by the throat while being kicked and punched. His brother was restrained while the gang searched his pockets and stole his wallet and mobile phone.  Neighbouring residents heard the commotion and called the police when they came outside and saw the attack taking place.  The victims’ mother said the boys have been left extremely shaken and terrified at the thought of returning to their delivery route this weekend. She added: “My husband and I have tried to reassure them and told them that they can’t let these thugs put them off doing a job they love doing. “We will go with them for the next few weeks while they build their confidence up but I think it will be a long time before they feel secure. “You really don’t expect your children to be attacked on a busy street in broad daylight and I’m really annoyed that this gang have done this to my sons when they were just going about their job and doing nobody any harm.
“I’m very grateful to the man who came out of his house and called the police as the situation could have been a lot worse. “My sons wanted to call the police themselves and report the crime so I’m very proud of how mature and brave they have been. “We have spoken about what they should do in this situation in the past and we told them to just hand over their property if they were threatened because it’s just not worth getting attacked for a mobile phone and money which can be replaced. “When one of my sons phoned me to tell me what had happened I was terrified about what state I would find them in — it’s every parents worst nightmare. “Luckily they didn’t need hospital treatment but this gang have really hurt them and taken away their self confidence.” The only description available so far is that the gang was made up of Asian ["asian" er britisk MSM-newspeak kode for "muslimer"] teenagers.

Læs mere her

Og hvad er der så glat i det? Det er måske politisk ukorrekt?

Læs videre her

Og hvor meget tillid kan man så lige have til fascistavisen JP, der gang på gang sidestiller islam med terror ved at tage sætninger ud af deres sammenhæng. Igen meget manipulerende og propagandist. Det kan ikke gentages for tit: ”Islam er fredens religion”, ”Islam er fredens religion”, ”Islam er fredens religion”, ”Islam er fredens religion”, ”Islam er fredens religion”, ”Islam er fredens religion”

Europa er blevet angstens kontinent, hvor politikere og medieledere kryber for ytringsfrihedens fjender – det samme gør det frie ords selvudråbte forkæmpere

Han står på al-Qaedas dødsliste. Han er omringet af livvagter døgnet rundt. Hujende islamiske demonstranter kræver med vekslende stemmestyrke hans hoved på et fad. Alt sammen fordi han kritiserer islam og har udsendt den lille kortfilm Fitna, hvor terrorforherligende Korancitater sættes sammen med aktuelle islamiske terrorhandlinger.

Alle EUs udenrigsministre fordømmer ham. Anders Fogh, engang i en fjern fortid kendt som forsvarer for ytringsfriheden, tager ”skarpt afstand” fra Wilders og filmen – inden han har set den – fordi Wilders’ ytringer er ”utroligt krænkende”.

Europa er blevet et angstens kontinent, og politikere og medieledere kryber i et musehul og fordømmer manden, terroristerne hader, frem for at støtte ham. Derfor er Wilderssagen en oplagt opgave for en ytringsfrihedsorganisation. Når alle andre fordømmer ham, skal fortalerne for det frie ord forsvare ham. Det prøver vi efter bedste evne at gøre i Trykkefrihedsselskabet.

Men hvor er PEN? De er jo, hævder de selv dramatisk, en organisation, der ”kæmper for det frie ord”. Så hvor er støtteerklæringen til manden, der lever under jorden på grund af sin brug af det frie ord?

Den er ikke at finde på deres hjemmeside. Jeg har kikket efter. Den kunne så fremgå af dagspressen, der normalt er hurtige til at ringe til PEN i ytringsfrihedsspørgsmål. Og jo, her finder man en udtalelse fra præsidenten i Dansk PEN, Anders Jerichow.

”I familie med nazipropaganda”
Men nogen støtte er der ikke tale om, tværtimod er fordømmelsen total: I Politiken 29. marts kalder Jerichow filmen for ”ondartet” og ”hjerteløs”, ”i familie med nazipropaganda”, et udtryk for ”racismes hæslige redskab: hate speech”, fordi filmens påstand er ”at muslimer som sådan er til fare for Europa”.

Nøgleordet i denne PEN-sammenhæng er betegnelsen ”hate speech”, som er forklaringen på PENs manglende opbakning til Wilders. Det vender jeg tilbage til.

Men først et kik på Jerichows påstand om, at Fitna som sådan lægger muslimer for had. Det er ganske enkelt urigtigt. Enten taler Jerichow mod bedre vidende, eller også har han ikke forstået filmen.

Det er klart, at Fitna, som er et angstfuldt nødråb fra et Holland, der i Wilders' øjne er truet af stigende islamisering, peger på det voksende antal muslimer i Europa som et alarmerende problem. Det skyldes, som filmen viser, at muslimernes hellige bog, som ifølge ortodoks tankegang er ufejlbarlig, er fuld af opfordringer til drab og terror på ”vantro” som os. Hvis muslimerne følger Koranen, kan vi se frem til vold og frihedsundertrykkelse den dag, der er islamisk flertal i Europa, er filmens budskab.

Geert Wilders – manden som PEN vil gøre til nazist Men så kommer – og det vælger Jerichow uhæderligt nok helt at ignorere – Wilders' opfordring til muslimerne om at rive de voldsforherligende sider ud af Koranen. Det er jo det, filmen slutter med: Det er jer, der skal vælge. Det er jer, der skal træffe afgørelsen for eller imod Koranens terroropfordringer.

Wilders stiller altså muslimerne i et eksistentielt valg. Større respekt kan man faktisk ikke vise andre mennesker. Og man er enten dum eller ondsindet, hvis man mener, det indebærer en generel mistænkeliggørelse af muslimerne. Tværtimod skelner Wilders her mellem den koranbaserede islam som ideologi og muslimer som gruppe.

Derfor er det direkte løgnagtigt, ja næsten hadefuldt at kæde Fitna sammen med racistisk nazipropaganda. Hvem sagde hate speech?

Reprise på I krigens hus
Jerichows mistolkning af Fitna er reprise på hans anmeldelse af bogen I krigens hus tilbage i 2003. Også den blev fordømt som ”hate speech”, hvad der fik den konsekvens, at én af bogens forfattere, Lars Hedegaard, af Jerichow blev nægtet optagelse i PEN. Dengang hed det fra PEN-præsidenten: ”Lars Hedegaards bog er meget hadsk over for islam i sin beskrivelse af muslimer ... og i sin beskrivelse af muslimsk formering. Det er et sprogbrug, der ikke kan andet end vække had. ... Det ville være lige så absurd at optage Hedegaard i PEN, som hvis en økologisk forening optog en bonde som arbejder med pesticider. Det ville man da aldrig gøre. Hedegaard har intet til fælles med en forening som arbejder for at nedbryde hate speech” (Jyllands-Posten 11.1.2004). Lad mig allerførst slå fast, at den ”hadefulde” beskrivelse af muslimsk formering, som Jerichow beskyldte Hedegaard for, var et citat fra en imam. Hvis man beretter om andres hadefulde tale og gerninger, kan man altså også blive ramt at hate speech-stemplet. Det er farligt at være budbringer.

PENs kamp mod hadefuld tale
Det interessante er imidlertid, at Jerichow allerede her i 2004 gør det krystalklart, at PEN ikke primært er en ytringsfrihedsorganisation, men en forening, der kæmper mod klassehad og nationalt had, som det hedder i PEN-chartret. Var det så opfordringer til vold, PEN-præsidenten refererede til, kunne det give mening. Men det er det eksplicit ikke.

PEN kæmper mod had og hadefuld tale. Og så er der jo nok at gå i gang med. Georg Brandes hadede som bekendt kristendommen indtil marven i sine ben, inspireret af Voltaire, der ligeledes nærede hadefulde følelser for den katolske kirke. Den antikke romerske digter Catul indleder et berømt digt med ordene: ”Jeg elsker og jeg hader.” Her er allerede et par prominente skribenter, Jerichow som en anden kerub må holde ude af PENs haller om nødvendigt. For de hader, og de skriver at de hader, og det er temmelig sikkert, at man i Brandes’ værker kan finde tekster, der kan tolkes som opfordring til had mod kristendommen. Vaskeægte hate speech. Eller hvad med modstandsbevægelsens agitation mod tyskerne og nazismen under krigen? ”Gå til modstand, alle danske, alle mand som én.” Det er da vist opfordring til ”nationalt had”.

PEN ikke en ytringsfrihedsorganisation
Den sikreste måde at holde hadefuld tale nede på er at holde det frie ord nede. Den bedste måde, hvorpå man sikrer samfundsfreden, er ved at undertrykke ytringsfriheden. At undertrykke de mennesker, der som Catul antyder, har det med at elske og at hade. Nogen gange med god grund, andre gange ikke.

Det forstod de gamle enevældige konger. Det véd alverdens autoritære og totalitære tyranner. Det er derfor, de var og er modstandere af ytringsfrihed.

PEN har ikke forstået det. Og derfor hævder de at ville begge dele: Bekæmpe had og kæmpe for det frie ord. Den indbyggede modsigelse er ingen nyhed, men går helt tilbage til PENs charter fra 1921, der i ordlyden er præget af den pacifistiske og naive stemning, der herskede i datidens krigstrætte Europa.

Med charteret placerede PEN sig fra begyndelsen mellem to stole. og i Jerichows regeringstid har Dansk PEN valgt at sætte sig på hate speech-stolen og skubbe kampen for det frie ord i baggrunden. Eller som i Wilderssagen helt at fortrænge den.

Så i virkeligheden skal offentligheden og undertegnede lade være med at undre sig: PEN tier, fordi PEN ikke primært er en ytringsfrihedsorganisation.

Nu mangler vi bare, at PEN indser det og lader være med at markedsføre sig som ”forkæmper for det frie ord”.

For kære PEN, er det pænt at kalde sig noget, man ikke er?

Skjoldungens kommentar: Hvis man har nerver til det, kan man læse hr. Jerichow's vanvid HER.

Vokabulariet introduceres således:

Det är många ord och begrepp som fått ändrad betydelse i mångkulturens och den politiska korrekthetens namn, s k politiskt korrekt nyspråk. Detta nyspråk går också under namnet “Medievänsterns propagandavokabulär” och kan te sig helt obegriplig för den ännu icke luttrade medieanvändaren. Här nedan följer en inledande guidning i propagandavokabulärens grunder.

Se det her:

Medievänsterns propagandavokabulär (del 1)

Medievänsterns propagandavokabulär (del 2)

På tysk findes projektet Muselpedia, der burde oversættes til dansk, jeg har fået tilladelse af forfatterne, men har ikke haft tid.

Den nu ophørte danske blog Minut var også på et tidspunkt igang med et lignende projekt, der er også tilladelse til at videreføre dette.

Se også Islamisk Ordbog for Vantro - linket til Wolfgang Bruno virker ikke? Bruno har et andet projekt: Online Infidel Library.

[...] 

Rent filmisk minder Wilders i sin fremgangsmåde mest om Michael Moore, om end ikke så underholdende. Det skyldes dels mangel på talent, dels vel også, at det er ulig sjovere at gøre grin med Bush end at betragte den terrængående islam i nærbillede.

Der er sgutte så meget at grine ad, når imamerne ruller sig ud, og når en forsamlet vestlig intelligentsia undskylder og forklarer dem og fordømmer deres kritikere, så må smilet stivne i afmagt.

Forskellen på Moore og Wilders er den reaktion, de afføder, og den er i sig selv langt mere illustrerende end nogen film. Når man basher Bush, vinder man priser og klapsalver i Cannes. Når man basher islam, får man enden på alvorlig komedie, og en dånende vestlig offentlighed må have lugtesalt, mens de skræmte som harer søger at opfinde vigtige og principielle og voksne begrundelser for ikke at ville bringe filmen.

[...]

Sært nok synes den officielle vestlige offentlighed at være enige om, at nok er begivenhederne slemme, men filmen om dem er lige godt værre.

Det er, som om man tror, at hvis vi bare lukker øjnene længe nok, så skal virkeligheden nok blive helt væk.

Når man basher Bush, vinder man priser og klapsalver i Cannes. Når man basher islam, får man enden på alvorlig komedie.

Læs det hele af Niels Lillelund

Tip: GG

Fra "The BEEB" (Biased Broadcasting Company):

A 18-year-old woman has been raped in Weston-super-Mare, police have said. The victim was standing outside the Nationwide Building Society in High Street in the early hours of Sunday when a black Vauxhall Vectra pulled up.Four men of Asian appearance dragged her into the car and she was sexually assaulted as she was driven around. She was then taken to an alleyway by the Three Queens pub, where two of the men raped her. Four men have been arrested on suspicion of rape. The men, all in their 20s, remain in custody and a black Vauxhall Vectra car is being examined by detectives. Anyone who witnessed the incident, which happened at 0400 GMT on 23 March, is asked to contact police or Crimestoppers anonymously.

Ole Hyltoft retter op på situationen i dagens kronik i Jyllands-Posten. Vi bringer et par uddrag:

Kender De en professor ved navn Tim Jensen? Det gør De måske ikke. Forleden var han i DR's Deadline, 2. Sektion. Her fremsatte han et forslag der virkelig kan være med til at forny integrationen herhjemme. Kvindelig omskæring er forbudt i Danmark. Men, foreslog han, man kunne jo komme omskæringshungrende muslimske kvinder i møde ved at give dem lov til en lidt mindre omfattende omskæring. Kvinderne skulle dog være fyldt 24 år, før denne lykke kunne times dem og de fik lov til at skaffe sig en frisk, lille omskæring. Det er ingen hemmelighed, at 80-90 pct. af mediernes vogtere er medlemmer af en lille sekt der hedder intelligentsiaen. Guderne, inklusive Allah, må vide hvorfor. Sekten består af kvartintellektuelle reklamefolk, lærere og redaktører, der har en trang til intellektuelt liv, som ikke matcher deres evne til intellektuelt liv. Og som de derfor får fuldt tilfredsstillet ved at læse den forhenværende minister Anita Bay Bundegaards ledere i dagbladet Politiken. Også dengang var der vankelmodige vendekåber, lykkeriddere og glidegæs, der stillede op og sagde: ja, der er altså også noget galt med de jøder.

Her på Hodjas Blog mener vi nu nok at kende til denne så skræppende og intellektuelt lavtflyvende art. Vi har blot en anden og mere fremtidsorienteret betegnelse for den, nemlig "Galgenfugle". Hermed hentydes til gængs praksis når Fredens Religion™ har overtaget kommandoen og dermed ikke længere har brug for disse håndlangere. Man ræsonnerer nemlig - med fuld ret - at, når de kan forråde deres egne kan de også forråde islam. De vil derfor - som de første af mange - modtage en diskret "opfordring til dans". Men ak, lidet aner de, at al deres møje med at fodre krokodillen i den tro, at den så ville æde dem til sidst er en alvorlig fejltagelse. De bliver nemlig de første til at træde dansen, og det til taktstokken og partituret fra "Danny Deever":

Fra The SUN :

Abdul Mukin Khalisadar, 26, held a knife to his victim’s throat as he attacked her in her home. He persuaded seven men to back up his story that he had been in the mosque at the time.

Sort uheld for stakkels Abdul, at han ikke henlagde sin fromme "iver" til Danmark.

Here's a good comeback the next time some left-wing "human rights" type argues that Israel's response to the more than 4,000 rockets and mortars lobbed into Israeli territory from Gaza since Israel withdrew in 2005 has been "disproportionate": agree. And then recite the following from a column by Jonathan Mark in the latest issue of the New York Jewish Week:

On June 21, 2007, to pick a random day when hundreds of children in Sderot were being medically treated for trauma from the rockets, Israel responded not by sending tanks but by sending trucks. The trucks gave Hamas five tons of tea, 34 tons of macaroni, 15 tons of hummus, and 33 tons of lentils.

That didn't stop the rockets, so on June 27, a summer day when hundreds of Sderot children were too scared to play outside, Israel sent Gaza five tons of semolina and 27 tons of seedlings.

That didn't stop the rockets, so the next day Israel sent into the land of Hamas 143 tons of bananas. One may wonder if that was proportionate to the number of rockets.

On July 1, a day when the Jews of Sderot were afraid to go shopping without looking into the sky, Israel sent into Hamas territory 20 tons of coffee and 20 tons of cocoa. The next day, Israel sent Gaza 54 tons of jam. The day after that, as rockets fell, Israel sent Hamas 28 tons of pasta.

All of this was announced by Israel's Ministry of Foreign Affairs. Cocoa and jam are hardly necessities. Even as Gaza was smoking from Israel's retaliatory raids this past week, Israel sent in (on March 2), 62 trucks carrying sugar, milk and fruit, along with meat and fish, among other things.If that was done for good will, or whether it was proportionate, has gone unreported. Chances are this is the first time you're hearing about Israel sending tea and jam behind Hamas lines.

We're not faulting Israel for making sure that Gaza doesn't starve. But it does underscore that if there is something disproportionate about the Israeli response to the attacks on its civilians, it isn't the military retaliation.

”Kristendomen är en majoritetsreligion i Sverige. Därmed är det rimligt att dess anhängare får finna sig i att den kritiseras och utmanas på ett betydligt mera drastiskt sätt än vad representanter för minoritetsreligioner ska behöva stå ut med”.

Hyklere og tøsedrenge.

Eller dobbelt hykler.

Du kan se plakaten her - vi går ikke ind for skatologi.

Kom med en morsom og rammende Jesus-plakat - så bringer vi den.

CNN beretter:

En dansk journalist ved navn Svensson (aldrig hørt om ham) var i Crawford, Texas for at rapportere hjem om de to herrers møde og forklare den undrende befolkning hvorfor denne begivenhed er en skandale, et islamofobisk komplot, et typisk udtryk for dårlig tone og i det hele taget en trussel mod menneskeheden. Vor ivrige journalist kunne imidlertid ikke få internet-forbindelse på sit værtshus - hvad DET så kan skyldes? - og gik derfor ud på gaden for at ringe hjem efter den rette vinkel på historien. Til den ende lykkedes det vort geni at tænde sin debiltelefon, og mens han således sjokkede bevidstløs rundt i den for tiden så udbredte trancetilstand - der kendetegnes af et fåret udseende mens den ene arm prøver at bore et stykke plastic ind i øret - kunne han naturligvis ikke samtidig se hvor hans platfødder havde forskaffet ham hen. Det viste sig, at han var vadet ind i en ældre dames forhave og befandt sig få meter fra hendes hoveddør. Ej heller i Texas er det tilladt at misliebige personager lusker rundt i andre foks haver, så den ældre dame bad vor helt om at skrubbe af. Og hun understregede sin mening ved at vifte med sin revolver. Efter sigende fattede journalisten omsider vinket og kvabbede sig tilbage til sin café latte. Nu kan han så - i prime-time, forstås - berette om de skydeglade, Texanske bedstemødre.

Less than one third use television to get their news, while 11 percent turn to radio and 10 percent to newspapers.

Mere på Al-Reuters

Hvad kan årsagerne være?

Klik på billedet

Årets vinder: