Hvis det ikke er en satire...

[Sven Ove Gade] er som Dansk Folkeparti forarget, ja ligefrem ganske ophidset over, at danske soldater i Afghanistan i deres genopbygning af landet hjælper med renovering af moskeer. Det er sådan set i sig selv så grinagtigt, at den pågældende (og hele Dansk Folkeparti) går op i det i en sådan grad.
...

At mange danskere har fået en antipati for muslimer i Danmark, fordi de er fyldt med fordomme, som næres af pressen og deres egen dumheds overbevisninger om, at muslimer er lig med terrorrister - er én ting.
...

Gad vide, hvilke aviser, Regitze læser? Det kan nok alligevel ikke ikke være Rune og Tøgers skamløse racist-propaganda, eller DR's anti-islamistiske journalistik der tænkes på? Og hvem er det egentlig der er dum og arrogant her?

Og at disse mennesker synes, at muslimer skal ”skik følge eller land fly” (de skal med andre ord helst ikke tro på islam) er mig heller ikke ukendt, om end jeg skammer mig over, at man kan lufte det helt åbenlyst uden at rødme; men at det skulle være danske soldaters overordnede mål at udslette islam i Afghanistan, det har jeg dog aldrig hørt før.
...

Det er et spørgsmål om ikke at financiere moskébyggeri i Afghanistan, for danske skattekroner - ikke at "udslette islam". Det er næppe helt det samme.

Ikke desto mindre mener den herre, Sven Ove Gade, faktisk, at dette er deres opgave, og at det netop er særligt slemt at hjælpe med at genopbygge moskeer i et land, som gør alt for at bekæmpe kristendommen.

Sven Ove Gade har intetsteds skrevet, at det er danske soldaters opgave at "udslette islam". Jeg troede kun det var islamere, som måtte benytte sig af bevidste, religiøst sanktionerede løgne (taqquiya)??? Desuden er både kristendom, judaisme og islam fandens værk (hvis man vil undskylde udtrykket i denne sammenhæng), som udelukkende er beregnet til at holde folkemasserne nede i dyb uvidenhed, og præster og mullah'er ved magten. Projektet er lykkedes meget godt med denne kristne læserbrevsskribent.

Men jeg glæder mig så sandelig ikke over, at andre borgere i dette land kan være så besatte af had mod mennesker med en anden religion, at de ikke under disse mennesker ro og rum til at bede og få styrke fra deres gud. For det er det, vi kristne får, når vi i fred og ro går i kirke her i landet.

Prøv du at rejse til Saudi-Arabien med en bibel i håndbagagen, så skal du bare se. Og her skal du se en bid af, hvad islam mener om en vantro som dig, Regitze:

Koran 040.005 The folk of Noah and the factions after them denied (their messengers) before these, and every nation purposed to seize their messenger and argued falsely, (thinking) thereby to refute the Truth. Then I seized them, and how (awful) was My punishment.

Koran 040.006 And thus did the word of your Lord prove true against those who disbelieved that they are the inmates of the fire.

Her til sidst vil jeg dog være enig med Frk. Regitze i, at der er forbryderisk, at fanatiske islamister i dette land og andre vestlige lande "kan være så besatte af had mod mennesker med en anden religion, at de ikke under disse mennesker ro og rum til at bede og få styrke fra deres gud", forfølger og udrydder hinduer, buddhister, ateister, ahmadiyya'er og kristne, river kristne kirker ned (vi skal ikke længere end til Albanien) og sprænger bomber af mod civilbefolkningerne både i Dar-al-Salaam og Dar-ul-Harb.

ada kabar gembira...

si jelek beracun yang aneh dan goblok alias kembar siam II skarang bisa sok puitis lho...

artinya kan dia sdh berkembang.bayangkan aja, dari manusia tidak mengenal kecerdasan dan penuh dengan keidiotan bisa menjadi puitis.sungguh hal yang mengesankan...

hal ini terungkap ketika si kembarsiam I menemukan tulisannya di sebuah kertas tissue bekas dipake ngelap iler oleh kembarsiam I.

berikut puisinya:

Di lorong-lorong yang bertembok putih itu

Masih begitu banyak jiwa-jiwa yang tak terjaga

Masih ada nyawa insan yang terpisah raga

Bukan karena apa, tidak karena siapa

Hanya arogansi petinggi yang tahu jawabnya

Ketika kami bertanya apa

Luncuran apologi jawab mereka

Haruskah hidup ini tergadai tembok putih itu?

Sebegitu tak berhargakah nyawa insan tak berpunya?

Haruskah hidup mereka yang tak punya apa - apa

Kehilangan setitik harapan mereka?

Hidup mereka, yang tak terbayar lagi....

sungguh mengherankan dia menjadi sepuitis itu.bahkan sy sj tidak habis pikir.tapi mungkin sj hal ini disebabkan oleh keseringannya bergaul bersama sy sehingga kecerdasannya meningkat drastis.memang jenius itu menular kawan...

dan hebatnya lagi, skrg dia sudah bisa membanggakan dirinya karena telah mencabut gigi.tp sayangnya karena ternyata orang yg giginya dicabut itu minta nikah karena pesona yang ulil ciptakan pada saat mencabut gigi.memang keterampilan,kecakapan,dan kecakepan itu menular dari saya kawan...

semoga hal ini tak menular ke sy yang masih waras ini.CUKUP DIA SAJA YANG GILA TUHAN...CUKUP DIA SAJA...!!!!

Kilde. 

Af Simon Andersen, chefradaktør, Nyhedsavisen

Abu Laban, imam i Islamisk Trossamfund, er død, men han var et godt menneske: Mild, kærlig, holdt af danskere - og gjorde intet andet, modsat hvad det lykkedes kritikere at bilde nationen ind, end at forsøge at bygge bro mellem os og dem, mellem ikke-troende og troende, og han gjorde det godt.

Absurd nok kunne Pia Kjærsgaard, Villy Søvndal og nu Naser Khader lærer noget af Laban - hans rundhed og mildhed, hans evne til forsoning. Men i den danske værdidebat er der kun plads til ét synspunkt, nemlig til helvede med de (muslimske) troende, selv Villy Søvndal er hoppet på. I går fulgte Naser Khader så efter med et angreb mod Islamisk Trossamfunds nye imam, der måske har sagt, at en rabiat prædikant er hans helt og inspirator.

Set herfra går det skidt.

At stå fast på danske værdier, som Pia Kjærsgaard gør det, er fair, at ønske de arabiske smådrenge spærret inde ligeså, men debatten radikaliseres, sproget bliver voldsomt, hadet vokser - imamerne ønsker nu ikke forsoning og samliv, men går side om side med demokratihaderne i Hitz But- Tahrir. Politikerne ønsker heller ikke forsoning, men taler om »helvede« og forbud. Deres stemmer sitrer af afsky, når de taler om »islamister«, og de er så vrede og råber så højt, at også helt almindelige muslimer med rette kan føle sig forfulgte og forhadte. Vær varsomme, alle.

Må jeg anbefale Serenase®.

Simon Andersen er uddannet journalist og har siden han blev færdig i 1994, arbejdet med så forskellige jobs som journalist på Jyllandsposten, lektor på Roskilde Universitetscenter, kommunikationsrådgiver for Folketingets Ombudsmand, vært på P1-radio, redaktør på DR2s Deadline, og nu er han så journalistisk chefredaktør på Nyhedsavisen.

Der har Nyhedsavisen fået sig en kvalitets-halal-hippie i chefredaktørstolen. Gad vide om det lykkes for hans islam-propaganda at subliminere sig for de morgensøvnige danskere, som læser hans gratis omdelte fiskeindpakningsmateriale i de offentlige transportmidler på vej til den daglige trædemølle...

Sønnen, den 22-årige SD, er ved et nævningeting tiltalt for et usædvanligt brutalt mord på sin 17-årige danske kæreste. Resten af familien, far mor og søster, vil anklageren have dømt for medvirken til drab, fordi de overværede, overhørte eller lod passere at sønnen slog sin kæreste ihjel.

Erkender at have slået og sparket
I retten nægter SD sig skyldig i manddrab, men erkender at have slået og sparket sin kæreste. Den 17-årige pige afgik ved døden 24. juni sidste år om eftermiddagen efter hun tilsyneladende blev maltrakteret i et værelse og en kælder i en rød murstensvilla i Birkerød, hvor hun boede hos den tiltalte familie. Anklageren oplyser, at pigen var tildelt adskillige slag og spark mens hun lå på gulvet, og at hun var blevet trampet eller hoppet på.

Anklageren afspillede en tre et halvt minutter lang dvd, der dokumenterede pigens kvæstelser, men den del af retsmødet skete for lukkede døre af hensyn til pigens familie. Behandlingen havde medført kvæstelser på pigens lunger, sønderrivning af tarme og lever, brud på ribben samt bristning af hjertet - hvorefter hun døde af hjertesvigt.

Pigen var gravid
Den 17-årige pige var gravid i 5-6 uge. Politiets dna-analyse viser, at faren (tsk, tsk...) faderen efter al sandsynlighed var den 22-årige SD. Den øvrige families forsvarer forsøgte at få sagen afvist med henvisning til, at det i sig selv ikke er strafbart at være til stede i forbindelse med, at nogen bliver dræbt. Anmodningen blev afvist af dommeren, familien nægter sig skyldig.

De er muhamedanere. Det vil jeg æde Kjeld Holms gamle snadde på.

Opdatering: Som man kan se i kommentarerne, er det eneste som vides om gerningsmanden p.t., at han er fra Balkan. Jeg skal hilse og sige, at Holms snadde ikke smager ret godt. ;-)

...

VI SKAL IKKE finde os i, at hærværksmændene forvandler sig til ofre med åndelig støtte af diverse Bryld’er. Det er ejerne af brandhærgede huse og biler, der er uskyldige ofre.

Aldrig har så mange unge fra indvandrerhjem været i uddannelse eller arbejde. Ingen er tvunget til at rende rundt med benzindunke på gaden eller til at sælge hash og narko i Folkets Park på Københavns Nørrebro. Der er hårdt brug for alle hoveder og hænder.

Vi må ikke naivt acceptere denne indbildte, omvendte verden, hvor kæder af sms-beskeder om at tænde brande udlægges som en desperat ungdoms fortvivlede råb om hjælp. Vrøvl og syge bortforklaringer!

DET ER evident, at muslimer mangler debatkultur og derfor har svært ved at begribe værdien i vores demokratis altomfattende ytringsfrihed. Men vil de blive i Danmark, gør de klogt i at sætte sig ind i den, for den er ikke til salg.

SHARIA er et barbarisk, middelalderligt regelsystem, som tilhængere af islam til en vis grad selv kan leve efter inden for deres egne vægge, indtil vanviddet støder imod de grænser, som dansk lovgivning sætter. Men der kommer aldrig en dag, hvor muslimer kan pådutte danskere sådanne normer.

UANSET hvor meget bøllerne og deres forældre klæder sig ud som ofre, er det dem, der har foretrukket at flygte til vores demokratiske univers fra verdens 54 modbydelige muslimske diktaturer. Det er ikke danskerne, der har meldt sig ind i islam.

Fra den efterhånden socialdemokratiske avis, Berlingske Tidende:

Mens Justitsministeriet undersøger, om det kan lade sig gøre at straffe forældre til kriminelle, der har sat brand i gaderne i forbindelse med den seneste tids uro blandt unge nydanskere, kalder juraprofessor forslaget for »alt for drastisk«.

»Hvis man har planer om at straffe forældre til den seneste tids uromagere, skulle man også gå efter de forældre mod politivold, der forsvarede deres børn i forbindelse med Ungdomshus-urolighederne«, siger Eva Smith, juraprofessor på Københavns Universitet og formand for Det Kriminalpræventive Råd.

Hun understreger, at hun er imod forslaget.

"Vi bruger ikke kollektiv straf i Danmark," siger hun til Berlingske Tidende.

Det er Dansk Folkeparti, der står bag et nyt forslag om at gøre forældre erstatningsansvarlige for de skader, deres børn forvolder. Forslaget kommer efter den seneste tids optøjer med brande og hærværk særligt i Københavns gader.

Justitsminister Lene Espersen (K) bakker op om forslaget og har nu sat sine embedsmænd til at undersøge, om det overhovedet kan lade sig gøre at ramme uromagernes forældre på pengepungen.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sagde søndag aften i DR, at der skal slås hårdt ned på de unge urostiftere i forbindelse med den seneste uges brandstiftelser og hærværk.

I Gellerup talte politiet forsigtigt om, at de unge volds- og hærværksmænd keder sig, fordi der er vinterferie. At kedsomheden sprang ud i fuldt voldeligt flor, efter at tre personer var blevet fængslet, mistænkt for terrorvirksomhed i form af mordplaner mod JP-tegneren Kurt Westergaard, hører måske blot til livets tilfældigheder. (JP leder - læs det hele)

Det er forstemmende at se, at borgerne i denne sag er totalt magtesløse, mens der hærges løs. Man skal endda opleve, at den tilsyneladende årsag til miseren (det er kun et påskud, det ville være sket før eller senere alligevel), muhammed-tegningerne, betegnes som en "provokation" af DR1's nyhedsoplæser. Man var dog klog nok til at trække udtalelsen tilbage.

Skam over alle I holdningsdannere og lovgivere, som - uden at ulejlige sig med at tage befolkningen med på råd - gav dette udskud indfødsret, familiesammenføringer ad libitum og lov til at gebærde sig uden indblanding, akkompagneret af en evig lovsang af islam i main stream medierne.

Tænk på, hvad vi kan lære af muslimerne, jeg synes, at vi skal lade verdens flygtninge vælte ind over vore grænser, og labbe al deres kultur i os.
- Gregers Dirckinck-Holmfeld, journalist og forfatter. EB 3-10-86

Jeg tænker blandt mange andre på folk som Anker Jørgensen, Marianne Jelved, Kjeld Holm, Jørgen Bæk-Simonsen, Poul Nyrop, Tøger Seidenfaden samt det meste af journaliststanden og underviserne på højere læreanstalter (ikke mindst Journalisthøjskolen og pædagogstudierne) samt gymnasier og folkeskoler, som ihærdigt har forsøgt at gøre danskerne historieløse:

Kun ved at underminere forestillingen om, at der findes en fælles kultur for indbyggere i Danmark, kan man åbne og efterhånden afskaffe begrebet danskhed som pædagogisk og dannelsesmæssigt ideal. Danskfagets formål er derfor at undergrave danskheden.
- Peter Heller Lützen, litterat, i bogen Danskfagets danskhed – en bog om danskfaget mellem metode og national identitet, 2003 (se flere fædrelandskærlige udsagn her).

- og på de inkonsekvente domstole:

Advokat frygter for retssikkerheden

- ja, men HVIS retssikkerhed? Kurt Westergaards? Rend og hop, Stagetorn! Terroristerne udvises efter gældende lovgivning.

Mens medierne fortsætter deres islampropaganda i kølvandet på mordplanerne mod Kurt Westergaard, fremsætter Islamisk Trossamfund nye trusler mod Danmark.

Allerede samme dag, som det blev afsløret, at tre mænd fra Gellerup ved Århus i månedsvis havde finpudset deres planer om at myrde Jyllands-Postens tegner Kurt Westergaard, startede en pressekampagne for at underminere PETs anklager og fremstille de pågrebne attentatmænd og deres familier som de egentlige ofre.

Samtidig holdt journalister mikrofon for den sædvanlige kreds af talsmænd, der uden blive gået på klingen fik lejlighed til at gentage de seneste års monotone budskab: mord, vold og krig har intet med islam at gøre. Det er nærmest det modsatte. Forvirrede og rådvilde politikere fra Dansk Folkeparti og til venstrefløjen forlangte, at der nu skulle afsættes endnu flere penge til terrorforskere, så de kunne afdække årsagerne til, at nogle "unge" føler sig tiltrukket af "islamismen".

Må Sappho ikke tilbyde et meget billigt studie, som kan være en god begyndelse? Således kan vi anbefale politikerne og de travle terrorforskere at kaste et blik på følgende dokumenter: Koranen, de to hadith-samlinger af Bukhari og Muslim og – hvis der er tid – Ibn Ishaqs beskrivelse af Muhammeds levned, Sirat Rasul Allah. Her kan man læse, hvad Allah forlanger af en god muslim, der gerne vil i Paradiset, nemlig mord på vantro, hellig krig og terror.

Vi skal være glade for, at langt fra alle muslimer er så faste i troen, at de følger alle profetens påbud, men nogle gør altså, og så længe muslimer selv ikke gør op med islams trosgrundlag, vil der altid være basis for rekruttering af voldsmænd, terrorister og mordere.

Vi mangler [...] endnu at høre om vietnamesiske, indiske eller kinesiske invandrerbander. Forklaringen må findes i den offerkultur, som trives så fuldstændigt hæmningsløst blandt mange muslimer over hele verden. Når disse muslimer konstaterer, at de ikke klarer sig så godt som folk i Vesten, uanset om de bor der eller ej, så spørger de ikke, om det måske kunne skyldes dem selv, deres politiske regimer, den måde de opdrager deres børn på o.s.v. I stedet skyder alt for mange muslimer skylden på alle andre, på diskrimination, på vestlig kulturel og militær imperialisme, på alt muligt der kan tjene til at fritage dem selv for et ansvar.

Så når unge anden generations-indvandrere smadrer Nørrebro, så gør de det i deres egne øjne med god samvittighed. De angriber det samfund, som de har ladet sig bilde ind holder dem nede. Det er fis og humbug, hvilket mange af deres trosfæller beviser hver dag ved at tage en uddannelse og skabe sig en succesfuld karriere, men det danske system gør det nemt for de utilpassede at leve på livsløgnen. Det har ingen konsekvenser for dem.

...

Michael Larsens kommentar til lederen illustrerer den kulturradikale automatreaktion:

Har netop hørt OBO i radion, og hvor har han dog ret.
La` os endelig ekskludere de marginaliserede endnu mere og ta´ alt fra dem. Når vi så er i gang, så kunne vi jo passende samle dem i lejre, så de lære at arbejde. Arbeit macht frei, sagde man jo en gang, og det var der jo nok noget om. Og det skal nok komme, når en gang de blødsødne system-mænd og og det vattede system en dag må overlade styringen af landet til mandige og beslutsomme typer som OBO og hans ligesindede.

Selvfølgelig er OBO da på linje med nazisterne og er vild med ideen om at putte folk i lejre. Klart. Selvfølgelig er OBO da vild med ideen om 'en stærk mand' som leder, der kan løse alle problemerne. Klart. At give disse mennesker noget af ansvaret tilbage, og dermed rive dem ud af det ansvarsfrie liv de havde og tilbage i lønslaveriet, ville svare til hvis vi havde genindfanget jøderne i 46 og sendt dem tilbage til kz-lejrene. Selvfølgelig da.

Michael Larsen er helt sikkert en af dem, der gerne vil forbyde Jyllandsposten og alle andre dummernikker at kritisere islam, fordi det jo er 'krænkende' for det 'marginaliserede mindretal'. Har han gjort sig nogen som helst overvejelser om, hvor krænkende ovenstående sætning må være for Ole Birk Olesen: Helt umaskeret at sidestille en stor ven af friheden med en af de største kollektivistiske massemordere jorden har set?

Jeg plejer ikke at tænke over, hvor afskyelige den slags personangreb faktisk er, for offerrollen er altså ikke særlig interessant, og hvorfor spilde sin tid med den slags? Men hvis man nu gav det lige et øjeblik og så lige tænkte over, hvad idioten faktisk skriver...

Foragt er for mildt et ord til at beskrive mine følelser overfor ham.

...

ET ADDENDA:

Hvis blot en enkelt læser med samme politiske sympatier som hr. Larsen skulle have forvildet sig ind på denne blog, må jeg hellere lige gøre klart: Ole Birk Olesens tilgang til det her problem, hvor indvandrere og alle andre får noget mere ansvar for eget liv, er et alternativ til 'løsningen' med 'en stærk mand'. Efter min opfattelse det eneste langvarige alternativ. Problemerne går ikke væk ved at kalde dem, der ikke vil tie stille om dem, for (indsæt selv tidens populære skældsord efter behov: nazister, racister, højreorienterede, islamofober...). Hvis man er bekymret for, at en populistisk strømning med en stærk mand (eller kvinde) i forgrunden vinder for stor popularitet og momentum, er OBO's tilgang en måde at modvirke dette pres. De to løsningsmodeller er meget langt fra at være ækvivalente, hvad DF's socialistiske politik på mange områder - og OBO's hyppige kritik deraf - tydeligt illustrerer.

Early Tuesday morning, Danish police arrested several people with a Muslim background suspected of conspiring to kill Kurt Westergaard, a Danish cartoonist with Morgenavisen Jyllands-Posten.

A formal statement by the police setting out details of the action is expected within the next few hours.

Kurt Westergaard is one of the 12 cartoonists who on 30 September 2005 published cartoons of Muslim prophet Mohammed.

The group arrested includes Danish (ONE "dane" with moroccan background!) as well as foreign citizens. The Danish Security and Intelligence Service have followed the group for months.

The cartoons and an explanatory article led, as is well known, to the so-called Mohammed crisis involving violent demonstrations, the boycott of Danish goods and the burning of Danish embassies.

Tre anholdt for mordplaner

To tunesere og en dansk statsborger anholdt for konkrete mordplaner mod Morgenavisen Jyllands-Postens bladtegner Kurt Westergaard, bekræfter Politiet Efterretningstjeneste. Udlændingene udvises administrativt, mens danskeren (DANSKEREN???) ventes løsladt efter afhøring.

Chefen for PET, politimester Jacob Scharf, oplyser, at en af de anholdte ved morgenens aktion er en 40-årig dansk statsborger af marokkansk oprindelse.

Han er sigtet for forsøg på overtrædelse af Straffe­lovens §114 om terrorisme.

Abdul Wahid: Intet med islam at gøre

Imam (IMAM? Hvis han er imam, så er jeg paven i Rom) Abdul Wahid Reino Pedersen mener ikke, at de konkrete mordplaner mod tegner Kurt Westergaard har noget med islam at gøre. Hverken i den ene eller den anden forstand.

»Der er tale om enkelte personer, som vil begå en kriminel handling. Den har intet med islam at gøre, og den skal heller ikke kobles med islam. Lige så lidt skal en befolkningsgruppe hænges ud, fordi nogle personer med samme religion er kriminelle,« siger Reino Pedersen.

Motivationen er denne berømte tegning. Nej, Kokain-Reino, selvfølgelig har det ikke noget med islam at gøre, vel? Tror du, at dine tidligere landsmænd er lige så stupide og hjernevaskede som du selv er, og tror du, at du kan relativisere dine kumpaner ud af denne her, dit LSD-vrag? Hvordan ville du selv have det med et par mordtrusler hængende over dit og din families hoveder?

Modsat Det Islamiske Trossamfund mener han ikke, at Morgenavisen Jyllands-Posten kan bebrejdes mordplanerne. »Det ville nok være at tage munden rigelig fuld. Mord og planlægning af samme hører ingen steder hjemme,« siger Reino Pedersen.

Jo, det gør da ifølge dig selv - stening og andre sjove hudud-straffe er jo helt i orden, fordi Allan har indført det, ikke sandt?

Han har dog ikke skiftet standpunkt i sagen om de 12 Muhammed-tegninger eller fortrudt, at han tidligere har kaldt tegningerne for en unødig provokation. »Diskussionen om tegningerne kørte for to år siden, og den kørte på de præmisser, som var gældende for to år siden,« siger Reino Pedersen.

Det var en NØDVENDIG provokation, da den viste danskerne og resten af Verden, hvad det er for gale hunde, vi er oppe imod. Og Hr. Pedersen mener altså, at det er rimeligt at en bladtegner skal leve under politibeskyttelse fordi Hr. Pedersen og hans muhamedanske fanatikere mener, at han skal dø? Føj for satan!

Og så venter vi bare på, at alle de moderate islam-troende tager offentligt afstand fra svineriet, men jeg har nu ikke tænkt mig at holde vejret, mens jeg venter.

...

Invånarna där och på många andra håll runt om i Sverige kommer från alla världens hörn. Många olika språk surrar i luften. Kulturer och sedvänjor blandas i skolor och på arbetsplatser. Så ser det ut i Sverige idag och på många håll i vår globaliserade värld. Det är ett nytt Sverige. Unga människor med rötter i andra kulturer sätter Sverige på kartan i musikstilar, sportgrenar, affärsidéer som inte fanns när jag var yngre.

 I alla århundraden har Sverige utvecklats genom invandring. Vallonerna, som på 1600-talet byggde upp många av våra bruk och därmed präglade vår tidiga industri är ett exempel. Ett annat är inflödet av konstnärliga talanger från framförallt Frankrike på 1700-talet.

Nuværende  "konstnärliga talanger från framförallt Frankrike"er mest leveringsdygtige i dette:

Man kan læse resten af Swænskakungens indlæg her, hvis man orker. 

"Nogle af de danske konvertitter har behov for at markere, at de nu er blevet muslimer og har valgt noget anderledes. For nogle ligger der en snert af protest i at sige, at man ikke mener, at islam og demokrati kan forenes," siger Kate Østergaard, der er religionshistoriker på Københavns Universitet og står bag undersøgelsen, som kan læses i bogen "Nye muslimer i Danmark".

Medforfatter til bogen, antropolog Tina Gudrun Jensen, mener at den manglende demokratiopfattelse skyldes, at de fleste konvertitter er venstreorienterede. "Modstanden mod demokrati hænger for nogle sammen med, at de generelt er kritiske overfor det moderne kapitalistiske og materialistiske samfund," siger hun til Nyhedsavisen og uddyber: "Det er egentlig de samme holdninger, man så hos venstreorienterede grupper i 60'erne og 70'erne. Og faktisk er mange konvertitter meget venstreorienterede."

"Grupperne vokser lige nu voldsomt. Det er unge, som de sociale myndigheder har svigtet i årevis. Og vi vil se betydeligt flere alvorlige sager de kommende år," siger (såkaldt) integrationskonsulent Fahmy Almajid til Jyllands-Posten.

Nu høster vi så frugten af SR's ihærdige anstrengelser for at underminere samfundet... Og hvis skyld er det så? De sociale myndigheder, selvfølgelig. Ikke et ord om dårlig opdragelse eller for den sags skyld religionskritik...
Netavisen 180Grader.dk - Indvandrerbander i vækst - flere skyderier i vente

I den seneste tid har en række feminister følt sig kaldet til at forsvare religiøst konservative muslimske kvinders brug af tørklædet. Deres argumentation består i at fremhæve, at de berørte kvinder siger, at det er udtryk for et frit valg, at de går med tørklæde og at kvindekampen derfor forpligter feminister til at kæmpe for de muslimske kvinders ret til at tage dette frie valg.

Men hvornår er et valg frit? Hvis de religiøse normer, som en kvinde er opdraget med, fortæller hende, at Gud vil have, at hun skal gå med tørklæde, at han belønner hhv. straffer alt efter om hun følger dette krav, er hendes valg da frit?

Mange sekulariserede danskere tror, at konservative religiøse menneskers brug af begrebet frit valg svarer til den betydning dette begreb har fået her i vores senkapitalistiske forbrugssamfund, hvor det frie valg f.eks. består i, at man frit kan vælge mellem 30 forskellige mærker cornflakes.

Men for den konservative religiøsitet står valget mellem frit at vælge Guds anvisninger og dermed komme i himlen/paradis eller frit at vælge, ikke at følge dem, for så at komme i helvedet. Det svarer til, at samfundet siger til de ældre: I kan frit vælge, om I vil have privat eller offentlig hjemmehjælp, men vælger i det første, vælger I også automatisk at modtage aktiv dødshjælp.

1970'ernes feminisme forstod, at ligestilling ikke kun handler om jura og økonomi, men også om de patriarkalske strukturer, som vi kan finde i kulturerne og religionerne.

Men i mellemtiden har feminismen overtaget det borgerlige liberale frihedsideal. Frihed er blevet privatiseret, og den gamle parole om, at det private er politisk og det politiske privat, er blevet smidt på historiens mødding sammen med den kritiske analyse af patriarkatet.

Derfor køber man uden videre konservative muslimske kvinder islamapologetiske brug af feminismen. Fordi man med rette ikke vil bruges i et højreorienteret (???) felttog mod muslimerne lader man sig bruge af konservative muslimernes felttog for deres religions lyksaligheder. Og dermed undergraver man fundamentet for det feministiske projekt.

Vi skal ikke flå tørklædet af de muslimske kvinders hoveder.

Nej, vi skal sende dem og deres familier til et land, hvor de uhæmmet kan dyrke deres middelalderlige tilbøjeligheder.

Ud over, at vi må respektere religionsfriheden, kan vi jo under alle omstændigheder heller ikke flå det ud af deres hoveder. Men hvis vi ikke tør kritisere de patriarkalske strukturer, som har placeret tørklædet i de muslimske kvinders hoveder, så de selv efterfølgende vælger at sætte det på deres hoveder, hvad er der så blevet af feminismen?

Feminismen er druknet i politisk korrekthed, kulturelt selvhad og "anstændighed". Ligesom socialismen, iøvrigt. Man vil hellere slås i hartkorn med Osama bin Ladin end med Pia Kjærsgaard.

Islamisme. Den skal imødegås ved, at unge muslimer får langt større adgang til store stillinger i socialgruppe I, mener forskerne. Skal jeg le eller græde?

Af Lone Nørgaard, lektor, cand.mag.

Jeg læste med stor interesse Trine Flockharts og Nadeem Iranis kronik, »Demokratisk peptalk« i Weekendavisen i sidste uge. Heri fastslår forfatterne, at det er naivt at tro, at man kan omvende unge muslimer til demokratiet gennem undervisning. Der er nemlig ikke tale om et forståelsesproblem, men snarere om at de unge radikaliserede muslimer har afvist demokrati og vestlige værdier til fordel for et andet værdisæt.

Jeg er ganske enig i tesen og tilsvarende i forfatternes skitse af en social identitetsteori, der kan koges ned til: alle har behov for at tilhøre en social gruppe, som giver individerne identitet og status. Jeg nikker også i takt, når Flockhart & Irani anfører, at de seneste terrorsager i Europa viser, at de tiltalte ikke har manglet uddannelse eller viden om demokrati og vestlige værdier og har været tilsyneladende velintegrerede.

Men så er det også slut med enigheden.

Den forklaring, Flockhart & Irani byder sig til med, lyder nemlig: De højtuddannede og tilsyneladende velintegrerede muslimer kan ikke »opnå medlemskab af de højest rangerende socialgrupper - oftest fordi de grupper har et religiøst og kulturelt kodeks, som muslimer ganske enkelt aldrig vil kunne leve op til.« Derfor skal løsningsstrategier ikke fokusere på demokrati, men rette opmærksomheden mod de ydmygelser og den udelukkelse, som muslimerne bliver udsat for.
Halli-hallå og tøv lige en kende. For det første har stort set alle unge en drøm om at sætte sig i en eller flere direktørstole i socialgruppe I, og i hvert fald som minimum at skaffe sig adgang til gruppe II. For det andet ved jeg ikke, om jeg skal le eller græde, når kronikørerne fremturer med, at svaret på islamisme er, at de unge muslimer skal have langt større adgang til de store stillinger i den højest rangerende sociale gruppe.

For det skal de da helt bestemt - altså lige præcis i de tilfælde, hvor de samme muslimer går af med sejren i kappestriden om topposterne, fordi de er de bedst kvalificerede. Magt, indflydelse og privilegier er som hovedregel ikke noget, man får foræret, det er faktisk noget, man knokler sig til.

Samtidig er jeg fuld af forundring over, at jeg i samme åndedrag bliver konfronteret med krav om at vise værdsættelse af en kultur, hvis omdrejningspunkt på verdensplan er massiv undertrykkelse og kontrol af kvinder. Jeg afkræves altså respekt for nogle politiske og religiøse standpunkter, som jeg tager dybt og inderligt afstand fra.

Fordi jeg opfatter kravet som fornuftsstridigt, vil jeg gerne fremsætte et forslag, som er både konstruktivt og anerkendende for alle parter: hvis unge, ambitiøse muslimer ikke føler, at de kan få deres ambitioner indfriet i Vesten, fordi deres muslimske værdier ikke bliver tilstrækkelig værdsat, hvorfor så ikke emigrere til et af følgende lande, hvor disse værdier er i højsædet: Egypten, Irak, Saudi Arabien, Yemen, Jordan, Syrien, Libanon, Algeriet, Bahrain, Djibouti, Kuwait, Libyen, Mauretanien, Marokko, Oman, Palæstina, Qatar, Somalia, Sudan, Tunesien og De Forenede Arabiske Emirater?

Lad mig runde af med at citere den dansk-egyptiske hotelkonge, Enan Galaly, der for nyligt inviterede 180 indvandrere på foredrag og middag: »Jeg er fremmedarbejder. I er fremmedarbejdere, uanset om I vil det eller ej. Og uanset, at vi er blevet kaldt gæstearbejdere, nydanskere, tosprogede, danskere med anden etnisk baggrund eller noget andet pjat (..).
Jeg er misundelig på jer. Ja, jeg har formue, og jeg nyder respekt, Men I har fået langt mere af Danmark, og har langt større muligheder, end jeg nogensinde har haft. I får undervisning, I får psykologhjælp. I får lejligheder og I får penge. Jeg har aldrig fået en pind (..).

Men jeg har heller ikke haft tid til at sidde på café eller i basaren og diskutere politik fra andre lande. Jeg havde alt for travlt med at arbejde. I bliver sure på samfundet, hvis noget går jer imod. Men uanset, hvad I har oplevet, har jeg oplevet noget, der er værre. Forskellen er, at I kan finde på at slå, hvis I bliver sure. Jeg tænkte bare, at så måtte jeg arbejde dobbelt så hårdt for at få respekt (...).«

Sagt lidt anderledes: Spar mig for muslimsk offersnak - og for forskere som ideologiske sendebud.

metroXpress - 23.10.2007

Guillou udfordrer terrorkrigen

Ny roman er kritisk over for de vestlige samfunds terrorbekæmpelse

Boganmeldelse. Jan Guillous nye bog 'Fjenden i os selv' får fire ud af seks glober.

Jan Guillou er ikke i tvivl: Menneskerettighederne i de vestlige demokratier er på vej ned i sækken.

I Guillous nye roman ‘Fjenden i os selv’ beskriver han det skråplan, som terrorlovgivningen har vist sig at være for de demokratiske rettigheder. Når magtfulde efterretnings-organisationer kan foretage alskens former for aflytning og hemmelige ransagninger uden godkendelse eller domstolskontrol, benytte provokatører og køre retssager igennem med hemmelige vidner og ditto beviser, der ikke bliver forelagt eller diskuteret i åbne retssager og samtidig give forsvarerne mundkurv på, så er det tid til at slå koldt vand i blodet og endnu en gang tænke på, hvilket slags samfund man ønsker at leve i.

Det er netop dette skrå-plans konsekvenser, som Guillou vil demonstrere for læserne. Med afsæt i stærkt oppustede ‘terrorsager’ fra Danmark og Sverige, der skal identificere den skjulte og især manglende fjende, tegner han et billede af over-greb og justitsmord mod en udsat minoritet af indvandrere og muslimer med en villig presse, som i sagens tjeneste assisterer myndighederne med at udpege ‘den dødsensfarlige muslimske fjende’.

Efter Guillous opfattelse er den såkaldte krig mod terror en pseudo-krig. En selvskabt illusion om en vestlig civilisation på randen af kaos, en verden ved at bukke under for en islamisk ekspansion, som gennem skånselsløse massemord vil skabe et verdensomspændende kalifat og indføre sharialovgivning i Stockholm og København.

Men i virkelighedens verden er den kristne euro-amerikanske kultur overhovedet ikke truet på sin eksistens. Krigen mod terror har skjulte dagsordener; den er en kamp om penge og magt.
For Guillou er det mest uhyggelige ved terrorlovene, at de netop undergraver den frihed og den demokratiske kultur, som politikerne foregiver at beskytte.

Guillou mener, at der kun skal minimale skridt til for at gøre hans skrækscenarier om retfærdighedens fallit til virkelighed, og han lægger bestemt ikke fingrene imellem med en razzia mod et tidsskrift og fængsling af redaktionen.

‘Fjenden i os selv’ er både spædende og interessant læsning, og samtidig er den et frygtindgydende indlæg i debatten om den nye hellige krig mod ‘den verdensomspændende muslimske terror’.

Guillou stiller væsentlige spørgsmål: Skaber vi med vores terrorkrig i virkeligheden den fjende, som vi forestiller os at bekæmpe? Er vi vores egne værste fjender?

Jan Vandall, Litteraturstuderende

Og hvad siger En(foldig)hedslisten så til det? Jo:

Enhedslistens gruppeformand, Line Barfod afviser, at Asmaa-sagen er et problem for partiet. "Jeg er ikke bange for en demokratisk proces, og vi har tidligere vist, at vi kan håndtere vigtige diskussioner," siger hun til Nyhedsavisen.

Asmaa og Line gør virkelig et suverænt stykke arbejde, må man sige... Hats Burqas off... :-D

Enhedslisten dør med Asmaa, skriver Nyhedsavisen optimistisk.

DER er så meget, chefredaktør Tøger Seidenfaden ikke forstår. Eller bevidst misforstår?

Ved Trykkefrihedsselskabets solidaritetsmøde for den svenske kunstner Lars Vilks 2/10 benyttede han således sin ytringsfrihed til et uhørt emotionelt ladet angreb på Trykkefrihedsselskabet og tre af de øvrige talere for synspunkter, de ikke har fremført i den aktuelle sag, men i anden sammenhæng.

Indlægget var blottet for logisk konsistens og intellektuel kraft. TS gør solidaritetsmødet til et spørgsmål om at støtte den elementære norm, at mennesker skal beskyttes, når de udsættes for trusler om vold.

Dette er en simpel og selvfølgelig politisag, som knap nok er et møde værd, og slet ikke mange ord.

Ordene reserveres heller ikke et forsvar for ytringsfriheden, hverken den ubetingede eller den »anvendt med ynde«, men bruges i stedet til at »dvæle lidt ved afskyeligheden i de synspunkter, der optræder i denne debat.« Dog ikke Lars Vilks' tegning af Muhammed med hundekrop.

Link
...

Senest i [Seidenfadens] tale på et møde 2/10 arrangeret af Trykkefrihedsselskabet (gengivet i JP 5/10). Atter en gang slider han på det gamle Voltaire-citat om at tolerere andres ret til at mene, hvad de vil, selv om man finder deres synspunkter afskyelige. Hermed mener han at kunne dække over kortslutningen i følgende ræsonnement:

-Ytringsfriheden er en ”elementær norm”, og muslimske fundamentalister, der går til korporligt angreb på islam-kritikere, kan retsforfølges.

-Islam-kritikere som Lars Vilks, JP (og Salman Rushdie?) har dog ikke en moralsk ret til at kritisere, fordi de ved at kritisere »nasser på en elementær norm.«

Hermed ønsker Seidenfaden at ”argumentere” for, at man ikke tester ytringsfriheden i netop tilfældet islam, hvor det dog var indlysende at teste den, fordi kritik af islam ligefrem udløser dødstrusler.
Link
...

DET er som bekendt nærmest blevet en dødssynd at sætte spørgsmålstegn ved den evolutionsteoretiske tese, at vi alle nedstammer fra aberne.

Derfor vil jeg her kun meget forsigtigt gøre opmærksom på, at Politikens chefredaktør Tøger Seidenfadens optræden under Muhammed-krisen og senest hans optræden ved Trykkefrihedsselskabets møde (2/10) i Forfatterforeningens lokaler i København stiller meget store spørgsmål ved nutidens religiøse dyrkelse af udviklingslære, da i hvert fald Seidenfaden ikke synes at nedstamme fra aberne, men fra strudsen.

Ved mødet 2/10 stak Seidenfaden først hovedet i busken med en tale, der meget bekvemt gjorde ytringsfrihedens forsvar til en rent politimæssig opgave, som ikke vedkom ham, og derefter stak han af fra diskussionen.

Pinligt afslørende har det været at følge.

Link
...

Kultursociopaten Carsten Agger har selvfølgelig en helt anden indfaldsvinkel, helt i harmoni med Aggers egen satanistiske guru, Engelbreth og Thøgher:

Når skidt kommer til ære

Ret morsom læsning, taget i betragtning at hverken Agger, Engelbreth eller Thøgher når Lars Hedegaard til skosålernes overkant - og hvad var det nu med "tonen i debatten"?... :-D

PET's chef og mange andre vil gerne have mere forskning i årsagerne til radikalisering af unge muslimer, der interesserer sig for sprængstoffer og disses anvendelse. For det er jo klart, at det må være vores egen skyld, at disse muslimer er så vrede på os, at de kan finde på at blive terrorister.

Den ønskede forskning behøver ikke strække sig videre end til gennemlæsning af Koranen. Hvis man derefter stadig er i tvivl, kan man studere den pakistanske general S.K. Maliks bog "The Quranic Concept of War" (1979). Heraf fremgår, at terror ikke blot er en taktik, der anvendes af vildledte unge muslimer, men en strategi, der skal lamme vantro med rædsel og skræk i en sådan grad, at de opgiver yderligere modstand og underkaster sig islam.

Og strategien virker jo. FN forbyder kritik af islam, EU fraråder brug af ordene islam og terror i sammenhæng, og i hele EU er vi så ivrige efter at vise respekt (frygt), at vi imødekommer flere og flere af muslimernes krav om positiv særbehandling.

At islam er en fredens religion, er rigtigt nok, blot skal man være opmærksom på islams definition af fred. Det er nemlig netop den situation, hvor hele verden har antaget islam eller underkastet sig islams overherredømme. Så vil der være fred.

Ja, klart - de er jo ikke af hverken den korrekte "religion" eller politiske observans. Sig mig - er det den slags pjat vores skattekroner skal gå til?

– Det er rigtigt, at da Folketinget vedtog den såkaldte racismeparagraf i straffeloven, så sagde man, at der skal være et hensyn til ytringsfriheden – men samtidig sagde man, at vi heller ikke kan leve med, at der kører racistisk propaganda. Derfor skærpede politikerne også loven, hvis det indgår i en hetz. Og det er sådan set det, som hele tiden har været vores synspunkt: Søren Krarup har brugt de seneste 20 år af sit liv på at køre en hetz mod den her påståede muslimske invasion af Danmark. Det startede han med midt i 1980’erne, og det er han bare kørt videre med, og det er det, som Mogens Camre og Morten Messerschmidt kører videre på. Nu bliver det en del af en propagandavirksomhed, siger Niels-Erik Hansen.

Tænk - man tillader sig at vedblive at have de samme holdninger - det vil Niels-Erik gerne have stoppet. Det ser ud til, at folk som Hr Hansen har en hel del tilfælles med tidligere østtyske kommisærer. Jeg synes det er folk som Niels-Erik Hansen, som udgør et problem, ikke Camre, Krarup og Messerschmidt.
Hvad skulle de arme islam-troende, "ædle vilde" dog gøre uden Niels-Eriks hjælp til at accellerere shariaserings-processen?