For hvad er det lige med musik og retorik? Har popkunstnere mere retorisk handlekraft end andre? Hvem får de den af? To interessante eksempler her:

I 2003 brød helvede løs da Dixie Chicks forsanger Natalie Maines ved en koncert i London leverede denne svada: "Just so you know, we’re on the good side with y’all. We do not want this war, this violence, and we’re ashamed that the President of the United States is from Texas." The Guardian var på pletten og trykte kommentaren i sin anmeldelse, og så ramte forargelsen popcountry-pigebandet med enorm styrke. Tre år, en omfattende radioboykot, offentlige cd-knusninger, en hård publicityindsats og et ganske berømt forsidebillede senere

var Dixie Chicks altså klar med en ørehænger af et popsvar.

Hvad har vi her? Strygere, metaforer i træsko str. 44 og svimlende høje stylisthonorarer. Lækkert indpakket modstand af den simple, men effektive type. Jeg kommer i hvert fald hurtigere over Langebro i modvind med Natalies Fuck jer på min Ipod. Eller er det nu så effektivt? Er det ikke bare rent stemmesamleri, altså når retorikeren samler de overbeviste tættere omkring sig? (Så kan vi stå der med armene i vejret og lighteren tændt og VIRKELIG føle os som modstanderne der går mod strømmen, alle 3.000 af os).

Et andet eksempel. Må jeg præsentere AndyOp og Villy Søvndal (se den for guds skyld til ende!):

Forstår du hva jeg sir eller ska du ha det på papir?

Så ok, her får AndyOp sin retoriske handlekraft direkte fra mester Villy. Subtilt, det er det ikke. Men hvis ikke det er dansabelt, så ved jeg sørme ikke.

Men hvad er vi ude i?

Jeg er så ked af at se at flere personer jeg har stor respekt for vælger at støtte et sådan initiativ.  

Det er trist at de ikke kan se at de med deres stillingtagen netop sætter netop ”medsøstre, mødre og døtre i en meget udsat position”, for nu at tage f.eks. Manu’s egne ord. Konsekvenserne af et købsforbud er jo at de personer der har brug for hjælp bliver endnu mere udsatte, fordi de nu også bliver skjulte. Det opsøgende arbejde bliver besværliggjort, og vejen ud af prostitution bliver endnu sværere pga. af den øgede stigmatisering.  

Og Tøger Seidenfaden kan ikke se skoven for bare træer – eller i hvert tilfælde ikke gennemskue at hans ytring i sig selv er kvindeundertrykkende. Og hvorfor blander han tvang og prostitution sammen. Eller han mener måske at de kvinder der selv og frivilligt har valgt at være prostituerede ikke er i stand til at vide hvad der er godt for dem selv – tal lige igen om kvindeundertrykkelse… Og kære Tøger tvang er i forvejen ikke tilladt – så hvad skal et forbud mod at købe seksuelle ydelser hjælpe der? 

Til AndyOp: Skal vi så også forbyde rengøringsassistenterne fordi de ikke alle er lykkelige? Og hvad er din dokumentation for at det er en myte? Jeg har kendskab til flere prostituerede som nok er lykkeligere i livet generelt end mange andre mennesker. Hvorfor er lykke målet? Det er det jo ikke særlig mange andre steder her i livet. F.eks. tror jeg det er en overdrivelse at tro at flertallet af Danmarks befolkning betragter sig som lykkelige baseret på én handling i deres liv – f.eks. deres arbejde. Hvis det er lykken der er kravet, så får vi nok større problemer med mangel på arbejdskraft end vi har nu *SS* 

Og Karl H. Bornhøft må vist have misforstået noget. Menneskehandel er forbudt! Prostitution er ikke handel med mennesker – ligeså lidt som jeg køber min massør når jeg er på besøg hos hende. Jeg køber en ydelse. Ikke et menneske. Så hvad laver du egentlig på den der side vedr. prostitution? 

”Frihed, lighed og værdighed for den enkelte” er Harald Børstings begrundelse. Men et købsforbud giver ikke de personer, der gerne vil arbejde som prostituerede frihed til det. Et købsforbud giver heller ikke handicappede lighed, da mange af dem nu vil miste deres mulighed for et sexliv. Og hvor søren er værdigheden henne, når både kunder og prostituerede skal kriminaliseres og stigmatiseres. 

Jeg mangler det hårdtslående argument for hvorfor vi skal et købsforbud. Hvis vi virkelig gerne vil hjælpe dem der har behov for hjælp, så er et forbud ikke måden at gøre det på, da det eneste der kommer ud af et forbud er mørkelægning, mere stigmatisering og øget udsathed. 

Så kære mænd – fint at I har taget stilling – men overvej lige om jeres mål hænger sammen med det middel i nu peger på.