Anders Fogh er død, og ankommer til paradiset, hvor han bliver mødt af Portens sekretær.
"Velkommen", får sekretæren omsider fremstammet.
"Tak!" sagde Anders, "jeg tænkte nok at jeg ville ende her!"
"Mjah," sagde sekretæren, "du har jo i det store hele opført dig meget anstændigt... og i betragtning af din barndom,
og så videre, så bestemte vi,at vi gerne ville have din sjæl her. Men... forstår du, vi har ikke så meget erfaring med
fremtrædende venstremænd..."
"Ja, ja, fint," sagde Anders, "luk mig nu bare ind!"
"Jamen, ser du," sagde sekretæren, "der var lidt konkurrence om at få fat på dig.
Faktisk blev vi nødt til at lave en lille aftale med djævelen..."
"Aftale?!" udbrød Anders, nu synligt rystet.
"Det er ikke så slemt", sagde sekretæren, "men han mente han havde de fleste af dine venner alligevel.
Så vi har aftalt at du får lov til at tilbringe ét døgn i helvede, og ét i himmelen.
Så må du selv vælge, hvor du vil være resten af evigheden."
Anders protesterede lidt, men aftalen var allerede på plads. Så sekretæren viste ham vej til en elevator;
de sagde farvel, og på gensyn om fireogtyve timer, og Anders trykkede på "Helvede".
Han kørte nedad i meget lang tid, og endte så foran en stor sort port. Da han ringede på gik døren øjeblikkeligt op,
og djævelen selv modtog ham.
"Anders! Gamle ven! Kom indenfor!" brølede satan, og hev Anders ind af døren.
Her stod han så, på en gigantisk overdækket golfbane. En masse af hans gamle regeringskammerater gik rundt og spillede golf. Banen var perfekt.
Det var varmt, men der var fyldt med små let-påklædte djævlepiger, som serverede kølige drinks.
Anders spillede hele dagen, og om aftenen havde Brixtofte, der var død kort tid forinden,
forberedt en kæmpe buffet med Den bedste vin og udsøgte lækkerier. Inden Anders vidste af det, var det første døgn gået, og en lille djævel viste ham atter vej til elevatoren.
Da Anders kom ind i himmelen, var han meget eftertænksom, men også her Blev han varmt velkommet.
Han blev klædt i englegevanter og fik udleveret en harpe. Resten af dagen spadserede han fra sky til sky,
hørte fuglene synge og spiste friske frugter ad libitum. Senere fik han en lidt mavepine af al den frugt,
og på en sky nær ved sad Lykketoft og Nyrup og harpe-jammede for anden time i træk. Snart dukkede sekretæren op.
"Nå, nu har du haft et døgn hvert sted", sagde sekretæren, "har du Truffet dit valg?"
"Hmmm..." sagde Anders, "jeg havde aldrig troet at jeg skulle sige det, men måske hører jeg trods alt til i helvede.
Det er nok det bedste sted for mig."
Sekretæren var målløs og forsøgte at omvende Anders, men han var fast besluttet.
Så endnu engang blev han fulgt til elevatoren, og de tog afsked. Også denne gang lukkede djævelen selv op, da Anders ringede
på, og hev ham energisk ind af porten. Anders så sig om i det brændende, svovlstinkende inferno, hvor hans gamle venner vred sig i smerte.
"Men..." sagde han, "men... men, hvor er golfbanen? Hvor er de kolde drinks?"
"Ah!" sagde djævelen, "ser du, i går førte vi valgkamp! I dag har du stemt på os!"

Hvad er forskellen på Anders Fogh's slips og halen på en ko?
- Koens hale dækker hele røvhullet.

Administrative udvisninger er blevet et hot emne i den danske debat. Her fra Marokko ser det ud som om Danmark kæmper med næb og kløer for at fastholde et image i den muslimske verden, som mest går på strenghed og ubøjelighed. Nuvel, mht. strenghed over for forbrydere har den muslimske verden ikke noget at lade os høre. Men når strengheden opleves som ulige fordelt, således at danske forbrydere og muslimske forbrydelser straffes forskelligt, så nærer man den glubske muslimske offermentalitet, og det kommer der ikke noget godt ud af. Det sker fx. når Lene og Anders arbejder så ihærdigt de kan på at udvise muslimske forbrydere uden dom eller bare fremlæggelse af bevismateriale. Det understreger to vigtige skillelinjer: Hvornår er problemet dansk? Hvornår er statens sikkerhed truet?

Jeg skal være den første til at støtte at udlændinge, som kommer til Danmark for at søge asyl, og derefter begynder at knuse knæskaller og voldtage kvinder og mænd, skal kunne ekspederes tilbage til hvor de kom fra hvis det er muligt. Men som noppen så smukt pointerede i sidste uge skal man anerkende et dansk problem når det er dansk. Folk som enten har dansk pas, eller er opvokset i Danmark og som prøver at planlægge terror eller myrder Antonio Curra, er et dansk problem. Udvisninger (hverken før eller efter dom) er ikke en løsning - det er en frakendelse af ansvar.

Dernæst skal man skelne mellem sikkerhedsproblemer og kriminalitet. De som prøvede at myrde den danske tegner er efter min mening alvorlige kriminelle, hvis anklagen er sand. Lad os gentage: Hvis anklagen er sand. Men de er ikke et sikkerhedsproblem, selv om anklagen skulle være sand. Og at udvise dem uden dom eller beviser er også en frakendelse af ansvar.

Hvor linjen går mellem danske/udlandske sikkerheds-/kriminalitets-problemer er ikke klar. Men det er vigtigt at holde sig distinktionen for øje.

Og til sidst tre pointer om Gunners og deres uheldige og smertelige exit fra CL.

1) Det var ikke Senderos' skyld. Hyppias hovedstød var bare verdensklasse, og fejlen ved Torres mål var Gallas' for ikke at blokere afleveringen til ham. Så snart Torres stod i feltet med bolden for fødderne er det meget vanskeligt at dæmme op for hans (ligeledes verdensklasse-)afslutning.

2) Hele forsvaret kunne tilgengæld bruge lidt styrke og sikkerhed. Jeg tilslutter mig fuldt alle de fans som mener at forstærkning er en nødvendighed. Og at Flamini er skadet i 3 uger, understreger både Gunners' ufattelige uheld og det tilsvarende behov for en bredere trup.  

3) Og a propos uheld, så er det ikke al uheld som er uundgåeligt! Hvor er det for meget at den generelle mediedækning siger at straffesparket mod Babel var "klodset" eller "korrekt". Se dog den langsomme gengivelse og anerkend i det mindste at det mod Hleb var meget større. Og få nu gang i den videoteknologi. Til Politikens fantasiløse "Favoritterne-vinder-sgu-nok"-"ekspert", Søren Olsen som mener at bolden er rund osv. kan jeg sige: Videoteknologi vil kunne redde respekten for fodbold, og det kan bruges i helt afgørende situationer - hvorfor ikke? Tiden er jo ikke noget problem længere: Var det inden for eller uden for straffesparksfeltet: 2 sek senere har du svaret. Hvad er problemet?

Jeg er meget ked af at også jeg blev grebet af magtens sødme, jeg vidste ikke hvad jeg gjorde. Det er som om en ministerpost, ikke mindst en statsministerpost, tager fornuften fra ethvert menneske. Jeg gik ind i politik fordi jeg havde en drøm om at gøre en forskel. Jeg ønskede at gøre danskerne frie. Men midt i spillet om magten glemte jeg idealismen og blev det man kalder en levebrødspolitiker. Det skal være slut fra i dag, hvor jeg officielt har stillet en række lovforslag, benævnt Frihedspakken. Jeg beder alle danskere om tilgivelse og håber at de vil bakke op om denne nye linje.

For at vise min gode vilje har jeg desuden tilsendt Europaparlamentet Danmarks opsigelse af den Europæiske Union, med øjeblikkelig virkning.

Efter Foghs rørende tale fra Folketingets talerstol forventes pakken at have fuld opbakning fra DF, K og V, samt fra ledende socialdemokratiske folketingsmedlemmer.

Pakken indeholder nogle grundlæggende reformer inden for områderne retsplejevæsen, indvandrerlovgivning og våbenlov. Således bliver enhver immigrant der begår kriminalitet nu udvist af Danmark med øjeblikkelig virkning. Har man erhvervet sig dansk statsborgerskab vil dette blive frataget men henvisning til at det er blevet erhvervet på falsk grundlag. Videre sættes strafferammen for etnisk danskere op til minimum 40 år for grovere vold og mord, samt et minimumstraf på 10 år for røveri. En mindre revidering af fængselssystemet er også under opsejling og indebærer bl.a. indførelsen af løbetræning og en nærende kost af vand, brød og gule ærter, samt et dagligt vitamintilskud.

Også våbenlovgivningen bliver betydeligt revideret efter amerikansk forbillede. Det betyder bl.a. at enhver ustraffet borger frit kan købe og bære et skydevåben, til forsvar af sig selv og andre mennesker i knibe.

Efter en længere konference med finansminister Lars Løkke Rasmussen og den ny kulturminister Brian Nielsen, er der desuden tegn på en mindre revidering af skatte- og sociallovgivningen, der især omhandler en sænkning af moms og medielicens, samt betydelige nedskæringer i subsidier til såkaldt alternative teatre.

En pressemeddelelse fra den nyoprettede sammenslutning af SF, Ø og Islamisk Trusselssamfund (UMMA) lyder: ”ØV! Dumme Anders lugter fælt! Nu brænder vi jeres biler af!” Dette blev dog ved truslerne da politiet mødte talstærkt op og greb ind med vandkanoner da optøjer brød ud i det indre Nørrebro. To af Forsvarets Herkules fly er allerede lettet fra Flyvestationen Skrydstrup med retning mod Saudi Arabien, ombord har de 800 vrede medlemmer af Islamisk Trossamfund, samt to frivillige ”fredsvagter” fra Enhedslisten. De 800 er de første af en lang række administrative udvisninger af hensyn til rigets sikkerhed.

_

Historien er taget fra jp.dk, gengivet i berlingske og på dr.dk - og så går man og bliver i tvivl, om det var en aprilsnar eller ej.

Helt galt går det, når man går efter kilden, den tyske avis Die Welt. Interviewet findes her: http://www.welt.de/welt_print/article1646810/Kampf_fuer_die_freie_Meinung.html.

Og ganske rigtigt giver statsministeren tydeligvis udtryk for, at vi skal have Euroen til afstemning.

Hvis man antager, at det ikke er en aprilsnar, er det så en god idé? Der skal ikke herske tvivl om, at jeg gerne ser alle fire forbehold afskaffet hurtigst muligt - hellere i dag end i morgen. De koster os penge, de koster os indflydelse på de ting, som påvirker os som danske borgere, og de giver os ikke for fem flade ører mere reel selvstændighed. Så sent som i onsdags forbandede jeg den danske krone langt væk, idet jeg på vejen tilbage fra Polen var inde og tanke bilen op i Grevesmühlen ved Lübeck (Schnitzlerne på Gasthaus Altes Rathaus kan varmt anbefales!), og der var full-service på tanken, dvs. der var en mand, som stod for optankningen af bilen og gjorde ruder og lygter rene. Han vil man jo gerne stikke nogle Euro som tak for hjælpen, men fordi jeg denne gang kun kørte gennem Tyskland havde jeg ikke vekslet nogen, og havde kun plastik ved hånden. Og nej, han tog desværre ikke mastercard. En lille hverdagsting, som på sin egen facon illustrerer det trælse i forskellige valutaer.

Det er naturligvis ikke en servicemedarbejder på en tysk tankstation, som skal afgøre, om vi i DK skal have euroen eller ej. Men vi (enkeltpersoner og firmaer) taber penge, hver gang vi veksler penge, vi betaler alle en marginalt højere rente med det ene formål at beskytte kronen, som følger Euroen blindt - og vi har ingen indflydelse på, hvorledes Euroen forvaltes.

Men for mig er EU et frihedens, fredens og solidaritetens projekt. Hvis du var i Polen for ti år siden, prøv at køre til Polen i dag - landet er ændret til uigenkendelighed, hvilket ikke bare har gjort Polen et bedre sted for alle polakker, men Polen er i dag også en langt større samhandelspartner end for 10 år siden. At det går godt i Polen gavner også os. Alt er langtfra perfekt i EU-systemet, men alternativerne er så meget værre, at jeg meget hellere vil have, at Danmark sidder med ved bordet og gør sin indflydelse gældende, og forsøger at ændre på de ting, som pt. ikke er godt nok, men samtidigt får det fulde udbytte at alt det, som er.

For selvom den seneste meningsmåling viser voldsom tilbagegang til Socialdemokraterne, så er der næsten rødt flertal og SF står fast på at pege på Helle Thorning Schmidt.

Det skriver Berlingske Tidende, der har fået Gallup til at måle temperaturen på danskernes politiske holdninger.

Og kun 0,6 procent skiller de to blokke fra hinanden – og får Enhedslisten blot 0,1 procent mere, så ryger de over spærregrænsen og det røde flertal er i hus.

Helle er chefen
Statsministerkandidaten hedder stadig Helle Thorning Schmidt – også selvom SF bliver ”markant” større end S.

- Ja. Fordi Helle vil blive en god statsminister og det er ikke til diskussion hos os. Hun var, hun er og hun vil blive ved med at være vores statsministerkandidat, siger SFs gruppeformand Ole Sohn til Berlingske Tidende.

Ny Alliance står til 0,2 procent.

 Kilde: http://avisen.dk/maaling-villy-skaber-roedt-flertal-190308.aspx

 Så må vi da håbe at villys nye strategi fortsætter, til efter valget...

Sidste år søgte 3242 ind på læreruddannelsen via kvote 2, men i år er tallet faldet til 2158. Årsagen ligger til dels i, at regeringen har strammet reglerne, så det er sværere at komme ind på studiet via kvote 2

Kilde: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/03/18/170627.htm

en god idé er at man skruer lønnen op fra de små 22.000 man får som løn i folkeskolen, til omkring 29-30.000 kroner...som en gymnasielærer får. Hvis nu regeringen og de andre fra folketinget, indser at disse lærer udvinder danmarks fremtid, og at de er det vigtigste offentlige ansatte her i Danmark.

For med et løn på omkring 30.000 kroner, så vil jeg måske overveje at læse til folkeskolelærer uden at kalde mig for en gymnasial taber! en høj løn vil sikkert også "højne"(et ikke eksisterende ord) kvaliteten.

Lige pludselig gik det op for os: 'Gud, nu har vi gået og spillet støttekoncerter for at befri folk i for eksempel Chile fra juntastyret, og så ser man det lige pludselig foran os'. Det, vi har kæmpet for i andre lande, er lige pludselig i vores egen baghave."

Fra 180Grader

”Bjarke, du skal huske at være dig selv og sætte dig selv i forreste bås, der vil ikke være mange andre der gør det en lonely afternoon ud i det blå!”

Hold kæft, mand – tænkte jeg dengang, mens jeg slog tanken ud af mit system - ud af min verden, out of this world – ud af mit univers. Jeg tænkte, fuck man – up on the horse og på den igen, mens jeg blander en halv Breezy Breezer med noget finsprit og tog den på røven ind til Kbh.

Min by – min hjemstavn – mit hjem – mit hjerte!

Jeg har set konger rejse sig, knægte falde – jeg har set Naser Khader i hans mest fortvivlede brandert, da han fandt ud af, at hans kommunikationsstrategi havde slået fejl. Med dybfølt røst sagde jeg til ham:

”Hvad sagde jeg, Mester? – og i øvrigt skylder du mig en plovmand og en tur i byen”. Og en masse andet.

Hvilket han virkelig gjorde.

Vi gik ud og dansede solen sort til den lyse morgen dagen efter. Vi skraldgrinede og fandt ud af, at livet blot er alt det, man tager og gør det til, men ikke så meget andet.

Mine Nytårsønsker (TM) går til Færørene og alle de dilletanter, der findes inden for kongehuset og i kommunikationsbranchen ivørigt.

Jeg tyllede en Ceres Royal skarpt efterfulgt af den absinth, der har været min bedste ven og åndsfælde i de allermørkeste timer i korridorerne på Christiansborgs gange.

Men alt det er slut nu, og af aske skal du igen opstå, med løveføddernes trampen for øjnene af Fugl Phønix, der blot ser misundeligt til. En vandkæmmet knægt går over gaden – Kristian Thulesen Dahl! Jeg misunder dig din evne til at leve konformiteten helt ud – finde velvære og velfærd i hverdagen og det krøllede madpakkepair en søvning søndag morgen. Mit hjerte bløder, når jeg endnu engang skal sidde og lytte til Helle Thornings allerdybeste længsler efter magt og sex og begær og må på det kraftigste afvise, at en mezzanin blot er en mellemetage, men mellem stuen og første sal. Jeg føler mig afklædt, som også Evander Holyfield følte sig afklædt – afklædt af sit øre, da han mødt sin overmand og sit poetiske overmod – nemesis bankede på døren og viste ikke hvor vejen gik hen! – Øret!, for helvede, det du skulle have lyttet med, da jeg stod foroverbøjet over dig og sagde, at man ikke vinder en krig ved at dele håndmadder ud! – Savner dig, ol' boy.

Alligevel er et år gået – vi grædt, vi har leet, vi har jublet, og vi har fejret, at Jersild & Spin fortsat består trods alle forudsigelser om det modsatte. Storhed står for fald. Jeg har siddet backstage utallige gange med hånden oppe i den talende dukke, jeg undertiden har valgt at kalde min ven Jersild JOJ (udtalt Jay Oh Jay), blandt venner.

Og som jeg sidder dér i tusmørkets skær fra den petroleumslampe, der så småt brænder ud og giver vished om nyere dage end netop denne døende er på vej, ser jeg, lykken og den poetiske uretfæridghed kommer til alle, der venter på – eller lader være med at vente på den for den sags skyld - lykken. Jeg var der som en flue på væggen og en elefant i et spil kegler, da Mazzy Mazz udbrød forsagt: ”Nu er det nok!” Nu skal vi have noget mere form på den 11. Time; jeg var der, da Thomas Larsen begyndte af hvile på laurbærene og dermed førte sin karriere ned af glemslens sidesmøge og ud i det blå – ingen har set ham siden, på nær når han som en anden Antonio Salieri skriver sine læserbreve i berlingeren. Jeg var der, da sommerfuglen dansede hen over min næseryg – nosebone – en kølig efterårsmorgen, jeg var der, da kronsprinsen blev enig med sig selv om, at nu var der blevet sagt nok lort – nok bullshit – ikke mere crap, og jeg fortalte ham, at han skulle have en spindoktor og lade være med at være sig selv og så bundhamrende naiv – champ, jeg var der da Anders Fogh sad på sit hotelværelse og ventede på valgsejren, jeg havde kørt i hus for ham på sidelinjen – jeg sagde: ”Anders! - du ku sgu ik ha gjort det uden mig, gamle dreng – nyd din fest og din rus, sig til drengene, de har gjort et godt stykke arbejde – vi ses ligeomlidt – ligepludselig – ligeomhjørnet, klap dig selv på skulder'n! Til en ny dag atter tager sin form – jeg skriver på nytårstalen! Hvad sir du? Skal vi slukke mobilosen? Jeg tror det næppe! Ses mester – ses!”

Bjarke G! Byder et nyt år velkomment – tak fordi du kom forbi og sagde tingene fuldstændig straigt! En royal flush til Bjarke en fortryllet blomst, der bærer vidne om endnu en dag. Fuck man, jeg elsker at være Bjarke!

Okay, det var ikke pænt sagt. Men et besøg på partiets hjemmeside har her til aften forsikret mig om, at jeg ikke i de nærmeste par år, på nogen som helst måde vil eller kan identificere mig med dét parti. Det er sikkert også bedst for alle parter.

Venstre har nemlig sådan en smart lille funktion, der hedder "Spørg Venstre" og hvor man så kan få nogle -- mere eller mindre (min mest af alt mindre) -- konkrete svar om partiet og politiken. Det jeg snublede over var punktet "andre partier":

Hvad er forskellen på Venstre og Socialdemokraterne?

Der er en række klare og kontante forskelle på den politik, som Venstre står som garant for, og den politik som Socialdemokraterne vil føre. Nogle få eksempler er:

• Venstre står fast på en ansvarlig økonomisk politik, der forener skattestop og øget offentlig velfærd med gældsnedbringelse. Socialdemokraterne bekymrer sig sjældent om finansiering af deres forslag.
• Venstre er garant for fortsat skattestop. Tilsyneladende accepterer Socialdemokraterne skattestoppet, men de ønsker alligevel at hæve skatten på eksempelvis pensionsopsparinger. S er desuden hårdt presset af SF og RV, der er modstandere af skattestoppet.
• Venstre vil sætte den ældre før hensynet til systemet og er tilhængere af frit valg. Socialdemokraterne vil afskaffe retten til frit valg af hjemmehjælp for de ældre og lade det være op til den enkelte kommune at bestemme, om der skal være frit valg for de ældre.

Med andre ord er forskellen på Venstre og Socialdemokraterne "klare og kontante". Okay, I'll play along. Jeg kan godt se, at der på især den finanspolitiske front er nogle -- lad os kalde dem -- principielle forskelle, der imidlertid på det praktiske plan synes at forsvinde bort i de politiske tåger. Venstre kan også godt lide de gamle. Men hvem kan ikke det? (Nå ja, og tilsyneladende også de unge :-) )

I det nuværende politiske klima er det svært at kende forksel på Venstre og Socialdemokraterne. Derfor er det som sådan også godt, at Venstre har lavet en liste, som de nu har gjort. Den kan være med til at skabe klarhed hos tvivlerne... Eller rettere sagt: kunne være med til at skabe klarhed hos de tvivlende og de forvirrede.

For der må da godt nok være mange forvirrede i disse tider! Jeg er selv en af dem og listen hér har ikke gjort forvirringen (måske rettere: fortvivlelsen) mindre. Socialdemokratisk politik -- det er hvad den liste indeholder.

Hvorfor i alverden har Venstre dog for pokker ikke lavet en liste, som rent faktisk listede op forskellene mellem Venstre og Socialdemokratiet, istedet for bare at vise de områder, hvor Venstre var Socialdemokratiet minus 1?

Hvad med menneskesynet? Med Venstres reklamebudget kunne det sikkert genfortælles på en langt mere smuk og malerisk måde, end den politikere og liberalister traditionelt kan bringe på banen.

Hvad med rationalismen og den realistiske indgangsvinkel, sat overfor Socialdemokratiets socialistiske utopisme?

Eller hvad med noget om, at skattekronerne faktisk har det bedre i lommerne hos dem, der har lagt blod, sved og tårer i at tjene dem, end hos kyniske bureaukrater, der godt kan lide at spille Matador?

Den liste som Venstres pressetjeneste har lavet er simpelthen for tynd, hvis den skal være brugbar for mennesker, som mig selv, der går mere op i hvordan vi kommer videre, end i at folk kan komme på efterløn, er røvmisundelige over direktørlønningerne og som følger med i samtlige royale begivenheder på TV2 og i Se og Hør.

Alle valganalyser udnævner vindere og tabere. Dette er dog ingen kunst. Alle, der kan tælle til 90, kan se, at Danmarks Liberale Socialdemokratiske Parti, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fik et flertal igen (med lidt hjælp fra en fårehyrde fra en klippeø). Det siger herefter sig selv, at venstrefløjen (altså minus de førnævnte partier) tabte. Søvndals Fanklub (i folkemunde kaldet SF) fik et kanonvalg, men lige lidt hjalp det: Fogh og hans onde kompagni vandt endnu en omgang Vild Med Vrøvl.

En god valganalyse nøjes dog ikke kun med at pege på de umiddelbare vindere og tabere. Også de skjulte vindere og tabere skal udpeges. Dette vil Tarzan selvfølgelig også forsøge på. Ellers ville det godt nok også være en kedelig analyse (sådan á la en analyse af Foghs boytoy Thomas Larsen).

Hvem var så de virkelige vindere ved valget? Ja, først og fremmest var vinderne de 179 politikere, der blev valgt ind i Folketinget. De fik – for at parafrasere P.J. O’Rourke - endnu en flaske whisky og et nyt sæt bilnøgler udelukkende ved at vise befolkningen, at de i allerhøjeste grad er interesserede i dem (som lopper er interesserede i en hund). Disse heldige personer kan nu fortabe sig i magtspil og studehandler i de næste mange år. De får over 600.000 kr. om året for det og en god pension når de en dag er blevet for rundtossede af den politiske spin. Hvis de er særligt heldige og besidder en snert af taktisk snilde, så kan de faktisk få over 1 million kr. om året og en fin bil med chauffør som de kan gøre de danske veje usikre med.
Nogle vil måske mene, at det faktisk ikke er så mange penge. Det er jo et hårdt og opslidende job. Det er sikkert sandt nok. Problemet er bare, at jobbet ikke er værdiskabende eller produktivt. At stable små sandkorn hver dag er med garanti også ekstremt anstrengende og barskt, men så vidt jeg er orienteret er det ikke et efterspurgt, frugtbart og værdiskabende erhverv. Hvis man fik over en halv million for det, så ville det jo også være helt absurd. Faktisk man kan med en vis ret mene, at folketingspolitikerne ikke bare er spild af skattekroner. Måske er de ligefrem ødelæggende og destruktive – i stedet for at stable endeløse rækker af sandkorn, så kaster de brutalt og nådesløst sand, grus og småsten i øjnene på uskyldige forbipasserende. Og så må man vist sige, at deres løn og frynsegoder er et ganske godt udkomme. De er altså vinderne.

Taberne er først og fremmest de få borgerlig-liberale mennesker, der stadig eksisterer i Danmark. De skal endnu engang trækkes med, at deres påståede politiske repræsentanter besudler deres ideologiske fællesnavn og gør nar af deres overbevisninger. Regeringsgrundlaget byder – i fuldstændig vilkårlig rækkefølge – på øget ulandsbistand, øgede miljø- og energiafgifter (dog lavere skat på arbejde), planøkonomisk miljø- og klimapolitik, et løfte om at bekæmpe ulighed, EU-forherligelse, øget offentligt forbrug (som beskrevet i 2015-planen), løfte om begrænsning af job-klausuler, oprettelse af et nationalt råd for folkesundhed, en skærpet og strammere fødevarelov, mere offentligt finansieret Gosplan-forskning, højere børnefamilieydelse og heftige investeringer i hospitalerne, plejehjemmene, skolerne og infrastrukturen. Det er lige så borgerlig-liberalt som Fidel Castro er en fornem fætter og som Svend Auken er et kvikt og kløgtigt væsen… Altså på ingen måde.

Det er dog ikke kun de borgerlig-liberale, der (igen) er taberne. Den samlede danske befolkning kan faktisk også karakteriseres som tabere. Den danske befolkning taber nemlig lidt på samme måde som en narkoman i det lange løb taber ved at få endnu et fix. Det colombianske narkokartel har altså endnu engang fået lokket den (velfærds)afhængige befolkning på afveje. Konsekvenserne af dette kan vise sig at være ganske katastrofale. Tarzan er normalt ikke typen, der maler Fanden (eller Statan som han hedder på abesprog) på væggen, men tiden er fyldt med foruroligende varsler og en uændret kurs er næppe den rette vej ud af problemerne. Desværre.

"Thorning førte en god valgkamp"
"SF er styrket"
"Regeringens flertal er mere spinkelt"
"Hun kæmpede bravt"

Ja, goddaw mand økseskaft, men hvad ialverden sker der lige for den danske presse m.fl.?!?

Blå Stue vandt; Rød Stue tabte.
Fogh er en vinder; Helle er en taber.
VKO førte en god valgkamp; EL, SF, S og R førte en dårlig valgkamp.

Længere kan den umuligt, rationelt set, være.

Men alligevel slipper f.eks. Helle Thorning godt fra både et historisk valgnederlag og en -- igen: pr. definition -- elendig valgkamp. For i Danmark må den ene åbenbart ikke være bedre end den anden. Et nederlag er ikke et nederlag, men bare en uheldighed, der intet har med formåen og evner i øvrigt at gøre. Sådan opfatter jeg ihvertfald den "røde tråd" (he he), der i øjeblikket går gennem dansk presse.

Og der er jo tale om en mentalitet, der stemmer så meget overens med den Ritt'ske folkeskolementalitet, hvor ingen må være mere end den anden. Hvor den individuelle indsats overskygges af en fællesskabets overherredømme, der træder det unikke under fode, siger fy-fy-skamme til den gode og belønner den middelmådige.

Jeg kan ikke begribe hvordan den her stat skal overleve, hvis det at vinde er blevet en dårlig ting.

Valget og politikere og politik er tilpas irriterende i sig selv. I behøver altså ikke gøre det endnu værre ved at lave de der selvkørende reklamer.

Tak.

Jowjow, jeg skal nok stemme. Det er naturligvis en hemmelighed, hvem jeg stemmer på. Det bliver dog hverken Venstre, De Stokkonservative eller Dansk Folkeværdiparti.

Den spændende faktor her er dog Enhedslisten. Enhedslisten står i Politikens måling til 1,7% - og dermed ingen mandater. Vinder Enhedslisten dog frem på 2% vil den røde blok lige pludselig kunne mønstre 88-89 mandater, og med bare et enkelt mandat fra Færøerne eller Grønland vil magtbalancen i Folketinget tippe.

Der er selvfølgelig store udsving i meningsmålingerne - og derfor er det ikke noget man skal spekulere længe over. Men det er interessant at se på, hvordan det der fra starten lignede en "sikker" sejr til Anders Fogh, nu pludselig - på trods af Ny Alliance - er helt åbent og uforudsigeligt. Og man kan håbe, at det giver blod på tanden for venstrefløjspartierne til at give den ekstra meget gas de sidste dage, for at hive sejren i land.

Fodnote: SF og Villy Søvndal kan være glade og tilfredse. Den eneste ting som ligger helt fast i samtlige meningsmålinger er SFs enorme fremgang - SF står ret konsekvent til at få 12 eller flere procent af stemmerne, og dermed til at fordoble sit mandattal.

Se den, elsk den og send den rundt til alle dine venner

... Ja... først og fremmest nåede jeg ikke ind til spørgetimen fordi lokale MPs havde besat så mange af de (alt for) få ledige, offentlige pladser, og dernæst viste det sig jo, at der rent faktisk kom et valg.

I den 1½ time jeg har været tilbage i Kongeriget, har jeg næsten ikke hørt andet om valget; og jeg er så småt begyndt at tænke over, hvem jeg skal stemme på, eller måske mere korrekt: Hvor mange af mine egne holdninger jeg skal gå på komprois med, hvis jeg vælger at stemme.

Jeg mindes tidligere at have skrevet, at min stemme er til salg for højestbydende i Århusområdet. Det er den stadig. Uden på nogen måder at have læst/set/hørt noget konkret fra et parti e.l., må jeg for første gang nok sige, at jeg faktisk ikke ved hvem jeg vil stemme på.

Jeg ville sandsynligvis aldrig frivilligt deltage i en russisk roulette og jeg ville - i et frit samfund - aldrig ønske mig et parlament med dertilhørende valg, men nu hvor det kommer alligevel, så kan jeg lige så godt få det bedste ud af det. Derfor vil jeg udsætte mit indlæg om Somalia for en stund og i stedet bruge de næste par uger på at kommentere de mest interessante valgnyheder fra en udpræget sarkastisk, kontant og liberal synsvinkel.

Og husk så på, at hvis det at stemme ændrede på noget som helst, så ville det være blevet gjort ulovligt for længst.

Bloggen vil blive opdateret løbende med historier fra VU Århus' valgkamp.

God valgkamp til alle!

1. Jeg er enig
2. Jeg er forundret
3. Jeg er lidt forundret
4. Jeg er småsur
5. Jeg er fuldstændig enig

Og så er jeg super glad over at høre, at Microsoft måske køber sig ind i det seneste halve års mest hypede web 2.0.-virksomhed: Facebook. Hvis rygterne passer viser det langt om længe, at Microsoft er ved at blive gode kapitalister (igen) ved at have accepteret betydningen af sociale netværkssites og -produkter; for dette marked er om noget et, som Microsoft har været alt, alt for langsomme til at komme ind på.

Benny XXX i nyt ornat

Pave Benny XXX tog sit rep. op til overvejelse, og han har haft professionelle folk med sig. Enhver undersøgelse vil vise, at julemanden er en langt mere populær skikkelse i Vesten end Putin, George Bush, Anders Fogh og Paven. Ja, måske endda end Jesus. Et intelligent sporskifte, som i julen indbragte et lille bureau på Amagertorv en ordentlig check fra Vatikanet. Godt gået, boys! Det hvide fuldskægs fravær er en ubetydelig detalje.

Bjarke Guldand

Selvfølgelig kan man ikke slukke mobilen helt – man har som branchemand ALTID antennerne ude.

Sådan må det være. En sms fra Thøger lader man ikke ligge ubesvaret hen. Ok, dårligt eksempel, Thøger skriver sgu aldrig. Men anyways - point taken.

Ingen branchemand kan nemlig løfte stængerne op uden at føle tomhedens dunken i brystkassen. Branchen er for en branchemand, hvad nikotin er for en ryger – Allways On The Wild Side (TM) !

– Seriously!

For sæføli har jeg fulgt med i det politiske spil.dk - mange af mine kommentator-bekendte har jo i samtlige dage, mens jeg har været væk, lavet branche-rykcrawl til den store spinmedalje – husk på: jeg sagde det hele tiden! DER KOMMER IKKE VALG NU.

Idag udtalte Henrik Q-Ball (som har en tiårig karriere som spin master bag sig hos den nuværende statsminister) f.eks. til middagsradioavisen, at "danskerne opfatter regeringsrokaden som............ noget spin".

Lige mine ord, Qvortrup. Og det er godt spin! Tankevækkende. Vigtigt at komme den slags spekulationer i forkøbet.

Q-Ball's næste offentlige optræden må blive en udmelding om, at politiske kommentatorer fylder for meget. Og at danskerne burde lytte noget mere til andre end politiske kommentatorer. F.eks. Q-Ball. Eller deres hjerter. "Listen to your heaaaart...!!"

Listen to your heart
when he's calling for you.
Listen to your heart
there's nothing else you can do.
I don't know where you're going
and I don't know why,
but listen to your heart
before you tell him goodbye.

Sådan. Det var Roxettes råd.

Nå, videre
Når det så er sagt, så må vi igen rette blikket mod Helle Thorning og deres slogan: Vi Vælger Velfærd.

Jeg vælger som regel en kringle – men lad nu det ligge. Og kan man forkorte det til "www"? Whatever Wælger Welfærd...

Helle Thorning har tidligere valgt Gucci, Ole Henriksen og Burberry. Det passede ikke helt til fagbevægelsen, hvor der var lidt mere nettopose, brun fløjl og kradsuld. Når Helle Thorning alligevel er skiftet til velfærd og i brede penselstrøg maler et billede af Velfærdens Mellemblonde Moder – en person der, som hun siger, brænder for velfærden (ammer den, måske) – så skyldes det, at det er et fantastisk formelement.

WWW giver gode associationer - alt fra gode tyske biler til hårdtarbejdende blikkenslagere.

Politisk analyse
En anden god velfærdsgrund er Toffifee-mekanismen. Når du har slugt en Toffifee – så vil du have flere – sådan er det også med velfærd!

Når du engang har fået snuden ned i statskassen, så får man sgu lyst til at suge! Se dét er logik for burhøns - men også S-vælgere.

Samtidig har socialdemokratiet taget udgangspunkt i kvalitative fokusgrupper og kvantitative meningsmålinger for at finde frem til den helt rette form (og dermed også indhold).

Det er fedt, og jeg elsker dem for det!

Ikke fordi hun vil have velfærd – seriøst FUCK DA VELFÆRD – det samme tænker Helle T. bag det blankpolerede ydre! Befolkningen har talt – sådan må det være.

Partierne er i dagens Danmark reduceret til dét kit, som binder meningsmålinger og politiske beslutninger sammen. Uden partierne ville meningsmålingerne aldrig blive brugt konstruktivt – så ville de måske bare ende på side 75 i berlingerens boligsektion, og hvem læser den: NADA!

Derfor står det også tilbage som et uløst kuriosum – har Venstre slet ikke læst befolkningen eller dagens udgave af 24 timer – ved de slet ikke at alle er røvhamrende ligeglade med skattelettelser – folk vil ”have” velfærd. Som tidligere indikeret er jeg indifferent med både velfærd og skattelettelser – intet batter det store op og ned på mit budget, der er rigeligt at tage af. Det er alene et spørgsmål, om at få noget på den dumme.

Hvilket minder mig om den nylige regeringsrokade – OH YEAH! I KNEW IT AND I SAID IT! Karen Jespersen er kommet for at blive i dansk politik! KayJay Jespersen kan lugte, hvilken vej vinden blæser.

Hun er det politiske siv. Positivt ment, The Politician of Tomorrow.

Guldanden

Udskiftningen af Flemming Hansen med Jacob Axel fra Nordjylland er vel som sådan iorden., selvom jeg nu aldrig rigtigt har haft det helt store at udsætte på Flemming Hansen. Men fra tid til anden har Jacob Axel rent faktisk brilleret i folketingssalen og det bliver utroligt spændende at se, hvordan han vil klare den på posten. Hvis man skulle kritisere den del af rokaden skulle kritiken nok gå på, at Jacob Axel er meget "ny"; men på den anden side vil det måske vise sig som en styrke.

Men at udskifte Eva Kjær Hansen med Karen Jespersen synes jeg er tåbelig. Eva Kjær (og hendes dygtige rådgiver...) var jo netop et liberalt lys i hvad der synes som et stort socialdemokratistisk hav. Playing it safe er nok en korrekt betegnelse for denne del af rokaden.

Og det er netop hvad jeg synes er så trist. Fogh kunne sagtens have vundet i 2001 på et ligeså liberalt program som i 1998; men istedet valgte han den "nemme" vej. Det gør han endnu engang.

For gode branchefolk, som kommunikationspunkeren Thomas Larsen fra Berlingske - og med ham mange, mange andre top dogs - , bliver Valget en besværgelse, en selvopfyldende profeti (hvis ophavsmændene havde været Jesus*), som de taler sig ind i, uden at samme er politisk realitet.

For selvfølgelig kommer valget. Someday. Det manglede da bare.

Men som det er sagt: Fogh i vor tid. Forstået sådan, at Fogh timer og tilrettelægger alt, så det sker rettidigt. Herudfra opstod det legendariske mundheld om rettidig omhu, som har været Foghs følgesvend siden.

Men ikke nu, slet ikke nu. Kommer valget NU, så skal I se Guldanden afføre sig sit kommunikationsbranchekluns, smøre sig ind i afføring, sponse gennem Boltens Gård en lørdag aften kl. 23, jerne ind på NASA og omfavne TV2's Baronesse og Kenneth Carlsen ved baren og udbryde: Han har gjort det igen, ham Mr. Spin - Fogh.

Bjarke Guldand

* Jeg har erfaret, at blandt armeen af danske politiske kommunikatører, er det kun Jarl Cordua, som har de samme initialer som netop Jesas Christ. Det er interessant.