På vores sidste dag i København talte jeg længe med en kvinde, som var kommet til vores arrangement for at dele en stak stærkt islamofobiske tekster ud og demonstrativt afviste at tale med de piger, der bar tørklæde. Så jeg satte mig ned til hende og sprang ind i en samtale, hun førte med en fyr, der ikke en gang var med i KULTOUR, men bare kunne lide at diskutere. Da hun hørte, at jeg var muslim, sagde hun prompte: ”Du nægter at gå med tørklæde, flot!”. I hendes verden bliver samtlige muslimske piger og kvinder nemlig tvunget til at gå med tørklæde, og hvis man finder en, der ikke gå med det, er det fordi hun modsætter sig denne tvang…

Til at begynde med henviste hun hele tiden til de foldere, hun havde med, og jeg blev ved med at sige til hende, at jeg vil snakke med hende, og at hun selv skulle sige noget i stedet for bare at citere andre. Efter et kvarters tid droppede hun citaterne, og begyndte at fortælle mig om sit liv. Og i løbet af den timelange samtale gik det mere og mere op for mig, hvor meget hun var præget af frygt. Det var derfor, hun havde henvist så ihærdigt til disse citater, som hun så som meget stærkere argumenter end de ting, hun selv havde at sige. Og hun fortalte meget detaljeret om, hvordan hun som 14-årig havde set sit land blive besat af Tyskland og hvordan hun havde deltaget i modstandsbevægelsen. Det var en rigtig spændende historie, men det var også tydeligt, at hun aldrig rigtig var kommet sig over den krig. Nu så hun en ny besættelse af Danmark på vej, som hun var nødt til at kæmpe imod, ligesom dengang mod tyskerne. Og denne nye besættelse ville ske fordi muslimerne fik så mange børn.

Det meste af tiden snakkede vi dog om helt andre ting; ægteskab, økonomi, selvstændighed, uddannelse, hvordan det er at vokse op i krig og hvordan man skal tackle sine fejl. Mange gange kunne jeg genkende nogle af hendes oplevelser i mit eget liv, og omvendt. Flere gange kunne hun endda fuldføre mine sætninger. Og hun sagde til sidst, at hun var glad for vores samtale. Jeg håber, at hun vil huske den og huske alle de punkter, vi lignede hinanden på. Så vil hun måske ikke være så bange.

Vi var alle glade for, at der var så stor interesse for projektet. Det har nok også betydet lidt, at medierne har fulgt os så tæt. Stemningen var høj hver eneste dag og vi faldt i hak med det samme. Det er ellers det, visse personer påstår ikke kan lade sig gøre – at en broget, multi-etnisk, multi-religiøs gruppe skulle have det så sjovt og have så stor succes. Undervejs hørte vi da også om enkelte sure opstød over projektet, som bl.a. blev beskyldt for at agitere for islam og for at være helligt og kunstigt. Desværre kom kun en af disse sure personer til vores arrangement, og det var netop damen, jeg skrev om ovenfor. Hun endte med at sige tak for samtalen og for min tid. Noget lignende oplevede jeg også sidste år.

Jeg ved ikke om de andre ”kritikere” selv var klar over, at de ville få svært ved at forsvare deres fordomme i en personlig samtale med en ung fra en etnisk minoritet, og derfor holdt sig væk. Jeg har i hvert fald diskuteret lidt med en på Gülay Kocbays blog, der netop efterlod dette indtryk på mig. Og underligt nok gør dette mig fortrøstningsfuld, for det er netop beviset på, at mødet mellem mennesker og åben dialog virkelig kan gøre underværker. Ved at gå så meget i offensiven over noget så harmløst som samtaler, viser disse ”kritikere”, at de godt ved, at fordomme er dybt utilstrækkelige til at beskrive menneskets mangfoldige natur. De vakler altså i deres tro på egne fordomme, og allerede der kan man se, at KULTOUR har rykket ved noget. Dialog er i hvert fald ét våben, jeg ikke har noget imod at bruge. Godt, at det er så effektivt.

Dette er ikke en (vand)pibe.

Vi tänker inte ge dem en millimeter.

Når man i årevis bombarderes med kommentarer, der problematiserer det at have rødder et andet sted i verden eller i en anden kultur end flertallets, kan man undertiden selv begynde at opfatte det som et problem. Og så tager man med på et projekt som KULTOUR og bliver klar over, hvor absurd den tankegang er. Intet sted følte jeg mig så fri og så hjemme som i den gruppe af verdensborgere. Og det åbnede mig meget mere op for vores "lånere", fordi jeg blev mere glad og selvsikker.

Det var også dejligt at møde alle de mange mennesker rundt omkring i landet, som stillede alverdens spørgsmål og fortalte om dem selv. Der er i Danmark ikke en kultur, hvor man uden videre taler sammen med fremmede i bussen, så man kunne tro, at folk var lukkede og ikke interesserede sig for andre. Men under touren fandt jeg ud af, at der faktisk er mange, der har en trang til at tale. Stort set alle, jeg mødte, begyndte efter fem minutter at tale frit om det ene og det andet, som om vi var gamle venner. Det var en helt ny oplevelse for mig.

Projektet blev også værdsat af andre. Mange gange blev vi spurgt, om ikke vi tog ud på skoler og om ikke vi kom igen næste år. Den gang vidste vi ikke, om der ville være midler til at gentage succesen, men det kom der - bl.a. blev de to projektledere Michael og Henrik Seeberg hædret med Børnehjælpsdagens Lillebrorpris!

Mens vi i denne uge er på tur, kommer jeg nok ikke til at skrive så meget her på bloggen. Til gengæld har KULTOUR selv en blog, hvor vi og vores lånere løbende vil skrive om vore oplevelser. Derfor kig der, hvis ikke der sker noget på denne blog. Der kommer sikkert også billeder.

Sidst med ikke mindst skal jeg endnu en gang invitere jer til at møde os, når vi i løbet af ugen besøger disse byer:

23. juni kl. 16-19 - København, Rådhuspladsen
24. juni kl. 12-17.30 - Odense, Flakhaven (Rådhuspladsen)
25. juni kl. 13-17 - Ålborg, C.W. Obels Plads
26. juni kl. 12-17.30 - Kolding, Axeltorv (Rådhuspladsen)
27. juni kl. 12-18 - Silkeborg, Torvet
28. juni kl. 11-16 - Århus, Lilletorv
29. juni kl. 13-18 - København, Nytorv

Tilføjelse: Jeg blev i dag interviewet af en journalist fra P3, og der skulle gerne være et indslag om KULTOUR i P3-radioavisen kl. 16, 17 og 18 (og muligvis allerede kl. 15). Desuden var nogle af de andre med i et indslag i Go' Morgen Danmark - se det gratis på Sputnik!

Vi rejser landet tyndt i næste uge - jeg håber, vi ses!

Læs mere på http://www.kul-tour.com/

Videoen er redigeret af vores presseansvarlige, Mark Bækgaard.

De elleve dømte irakere, der for tiden bliver sendt til Irak, er en prøveballon, der skal åbne op for, at alle andre irakiske asylsøgere kan blive ekspederet samme vej. Ifølge integrationsministeren arbejder man til stadighed på højtryk for at få en aftale i hus med de irakiske myndigheder for at gøre dette muligt. Denne afvisning af at give forfulgte mennesker beskyttelse kan hænge sammen med Danmarks deltagelse i krigen i Irak, som Bush jo for længst har erklæret for vundet og afsluttet. I dén alternative virkelighed er der selvsagt ingen grund til at give irakere asyl, da der jo er fred i deres land og ingen af dem risikerer at blive dræbt. Irakerne er dog ikke de eneste, der bliver tvangsudsendt. Der er løbende mennesker, der bliver hentet ud af deres seng i Sandholm eller Avnstrup, hvorefter man ikke ser dem igen. Det sker oftest meget tidligt om morgenen, hvor der ikke er nogen besøgende i lejrene og hvor færrest muligt mennesker udenfor lejrene kan se det ske.

Foreningen Asylret opfordrer nu alle flypassagerer om at være opmærksomme på, at der ombord på deres fly kan være mennesker, som er der imod deres vilje. De tvangsudsendte eskorteres af en eller flere betjente. De har dog ingen magtbeføjelser ombord på et fly, men er passagerer ligesom alle andre. Det er flyselskabet og kaptajnen, der har ansvaret, og kaptajnen kan derfor nægte at flyve med passagerer, der tvinges ombord mod deres vilje. I forbindelse med tvangsudsendelser fra Danmark og andre lande er der sket adskillige dødsfald, som regel forårsaget af politibetjentes magtanvendelse – selv om de som sagt ingen magtbeføjelser har. Det tyske politiforbund har udtalt, at passagererne faktisk bør gribe ind i tilfælde af, at de eskorterende politibetjente anvender magt, da de handler udenfor deres retsområde. Asylret opfordrer derfor passagererne til at kontakte flypersonalet, hvis der er tvangsudviste ombord, snakke med deres medpassagerer, klage til flyselskabet eller nægte at tage med flyet og kræve pengene tilbage.

Så når I flyver sydpå for at nyde en ferie med sol og strand, se jer omkring en gang. Der kan være mennesker ombord, der bliver fløjet direkte i armene på deres bødler. Nok lukker regeringen øjnene for virkeligheden, men det behøver befolkningen ikke.

Senare marschera mot migrationsverket. Framför Migrationsverket hölls ånyo ett tal av Asso Zand.

Arrangörer: Värmland mot rasism, Grön Ungdom, Miljöpartiet.

Film från demonstrationen finns upp på nätet

http://youtube.com/watch?v=8beVd-9CL6U

Nedan följer texten från flygbladet

Vi protesterar mot att Migrationsverket nu gör det möjligt att utvisa barn och barnfamiljer till Irak!
Migrationsverket vägrar att lyssna på FN och andra organisationers riktlinjer som beskriver detta land som instabilt, samt att det råder väpnad konflikt. Dussintals människor dödas dagligen av attentat och inbördeskrig. UD avråder människor att resa till Irak, men migrationsverket anser att det är fullt rimligt att utvisa flyktingar dit!
En 29 årig flykting, gift med en svensk kvinna som han har ett 8 månaders barn med, ska utvisas. Hans fru och barn förbjuds
av Migrationsverket att följa med till Irak, p.g.a. oroligheterna.
Detta är absurt och ovärdigt ett demokratiskt samhälle och därför demonstrerar vi mot Migrationsverkets beslut. Vi anser att flyktingar från krigsdrabbade områden ska få stanna i Sverige, och att deras ärenden ska bedömas i enighet med FN´s riktlinjer. Om inte svenska medborgare tryggt kan resa till Irak kan inte flyktingfamiljer det heller. Om vi inte tillämpar samma synsätt på människor sätter vi olika värde på dem, något som vi återigen vill påpeka är oförenligt med demokrati och en solidarisk människosyn.

I januar i år kom det frem, at en 31-årig iraker på syvende måned sad fængslet i København for at udgøre en fare for statens sikkerhed – efter PET’s skøn, altså. Hverken manden selv, hans familie eller hans advokat kunne få noget at vide om, hvorfor han var blevet fængslet. Det er Udlændingelovens § 45b (vedtaget i 2002), der giver myndighederne lov til at tilbageholde den slags oplysninger. Resultatet er naturligvis, at advokaten ikke har en jordisk chance for at forsvare sin klient. Retssikkerheden er borte med blæsten.

Amnesty International har kritiseret paragraffen i skarpe vendinger, idet det er et grundlæggende retsprincip i Danmark, at man har ret til at forsvare sig mod anklager om kriminelle handlinger. Også Kim U. Kjær, seniorforsker fra Institut for Menneskerettigheder, har vurderet, at sagen med den 31-årige iraker er i strid med menneskerettighederne. Desuden har advokater gjort opmærksom på, at deres arbejde umuliggøres, når de ikke en gang må se anklageskriftet.

Udlændingeretsadvokat Anne Osbak har ligefrem kaldt det for et ”overgreb mod retssikkerheden, der kan minde om visse totalitære regimer” med henvisning til, at der også i nogle diktaturer er en formel forsvarer. Denne får dog nogen reel chance for at forsvare sin klient og er derfor kun til pynt. Den 31-årige iraker havde da også været i en meget lignende situation i Syrien, hvor han under et besøg hos familie blev fængslet uden begrundelse i to måneder. Da han kom tilbage til Danmark, blev han anholdt i Københavns Lufthavn, og frihedsberøvelsen kunne så fortsætte i månedsvis.

Justitsministeriet afviste al kritik af den manglende retssikkerhed og ifølge PET selv handlede det om, at de ikke ville afsløre deres kilder og arbejdsmetoder for offentligheden. Betryggende.

I en lignende sag blev to tunesiske statsborgere fængslet fordi de ifølge PET havde haft planer om at myrde en bladtegner og derfor var til fare for statens sikkerhed (?!?). PET gik uden om domstolene til Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, som besluttede, at de to skulle udvises uden rettergang, en såkaldt administrativ udvisning. Da de to i sin tid blev anholdt, var der i øvrigt en tredje person med, men han var dansk statsborger og blev hurtigt løsladt igen.

Disse sager er i strid med Verdenserklæringen om Menneskerettighederne på to måder. De opfylder hverken kravet om en offentlig retshandling eller de garantier, der er fornødne for den anklagedes forsvar. De hviler ene og alene på PET’s skøn på baggrund af ukendte beviser. Dem må ikke en gang en dommer få at se, for ikke at tale om offentligheden. Både dommernes og forsvarsadvokaternes rolle bliver dermed helt udvandet, da PET (og i tunesernes sag Integrationsministeren) selv har truffet afgørelse i sagen med hjemmel i Udlændingelovens § 45b, der tilsidesætter Menneskeretserklæringens artikel 11, pkt. 1, som jeg har citeret ovenfor.

PET kunne i begge sager sagtens have ret om, at de anklagede er til fare for statens sikkerhed. Men så længe der ikke en nogen reel retssag, hvor en dommer træffer den afgørelse på baggrund af beviser, er anklagerne ikke godtgjort. De kunne derfor lige så godt være hevet ud af den blå luft.

Det er en ærlig sag, hvis regeringen ikke lægger vægt på Verdenserklæringen om Menneskerettigheder – det indtryk kunne man i hvert fald få, når man ser Udlændingelovens § 45b. Men det mindste, man så kan gøre, er at stå ved det, i stedet for at afvise al kritik kategorisk. Nogle gange er der altså noget at komme efter.

I år er det 60 år siden Verdenserklæringen om Menneskerettighederne blev vedtaget af FNs tredie generalforsamling. I den anledning opfordrer Amnesty International og BlogCatalog.com alle bloggere til at deltage i en global aktion, der skal sætte fokus på menneskerettigheder.

Der er nok at tage af i erklæringens 30 artikler, der blandt andet omhandler tortur, ytringsfrihed og lighed for loven. Bloggere skal selv vælge, hvilken vinkel de vælger og hvad de præcis skriver om - succeshistorier, udfordringer for menneskerettighederne eller brud på samme. Hvis man savner inspiration, foreslår Amnesty International flere mulige emner som menneskerettigheder i Kina, det amerikanske fængsel i Guantánamo og krisen i Darfur.

BlogCatalog.com har tidligere organiseret aktioner med det formål at sætte fokus på organdonation, mishandling og gode gerninger. Filosofien bag er “sammen er vi stærkere” - hvis tusinder af bloggere og borgerjournalister verden over sætter et emne på dagsordenen, kan de oplyse og forhåbentlig også engagere utallige læsere i en sag. I Norden er mange af menneskerettighederne den største selvfølgelighed. Sådan er det desværre ikke alle vegne. Således skriver bloggere i visse lande med livet som indsats, og det er også til støtte for dem, denne aktion er sat i værk.

Den digitaliserede tidsalder giver hidtil usete muligheder for globale aktioner som denne, og herfra skal der ikke mangle en opfordring til at være med i denne globale aktion. Derfor: brug lidt tid på at skrive for en god sag i morgen og sæt fokus på menneskerettighederne!

Dette skete igennem oplæg af repræsentanter fra landsorganisationen, og gennem disse oplæg og efterfølgende diskussioner blev grundlaget lagt for genskabelsen af en medlems- og aktivitetsstærk afdeling med plads til at alle kan være aktive og have indflydelse på afdelingsarbejdet.

I SFU-Allerød har man valgt at tage del i SFU’s nationale kampagne: Klassekampen 2008, som går ud på at mindske klasseforskellen i samfundet, bl.a. ved at udligne lønforskellene mellem kønnene i de samme faggrupper.

SFU-Allerød har valgt at gøre kampagnen nærværende i lokalsamfundet ved at tage fat i problemstillingen omkring de urimelige økonomiske forhold for kommunens folkeskoler. SFU-Allerød planlægger i dette øjemed en aktion på byens torv, hvor SFU-Allerød vil sælge muffins til fordel for folkeskolerne. Denne aktion er et modspil til regeringens uansvarlige politik hvor store mænd har stået i kø for at tale med uld i munden. Nu tager SFU-Allerød sagen i egen hånd og donerer alle pengene fra kagesalget til den kriseramte Ravnsholtskole. Bidraget vil være symbolsk, men donationer er meget velkomne.

Pressemeddelelse, SFU-Allerød

Hoppas vi får bilder som vi kan ladda upp snart. Vi tackar deltagarna och tar med oss all energi på turnén!

I dagarna har vi startat igång på URIX, åsiktsfestival för unga, i år i Malmö. Vi hade lite stressigt med att bygga klart vår utställning "Folkhemmet - ett drömspel", men den blev också genrepad utanför Kockum Fritid, där alla kvällsaktiviteter på URIX hölls.

Imorgon reser vi mot Katrineholm och nya utmaningar.

/August Nilsson

Den gröna cykelleden är nog bäst att ta.

Bussar 2 Maj

Linje 4 Riktning: Norra Kroppkärr

Från/Avgång

Stora Torget/08:43

Skogsbackeskolan/08:53

Gustaf Fröding/08:55

Linje 2 Riktning: Kronoparken V

Från/Avgång

Stora Torget / 08:40

Sidogatan / 08:50

Tom Behnke (K), Tina Thuesen og Larry Feinberg

I dag var jeg med til at aflevere over 9.000 underskrifter for at Danmark skal tillade sine borgere at have dobbelt statsborgerskab. Underskriftsindsamlingen foregik (og foregår stadig) på denne hjemmeside (vi nærmer os lige nu de 10.000!). Som jeg skrev forleden, har Ny Alliance fremsat et beslutningsforslag om at tillade dobbelt statsborgerskab. Forslaget blev i går diskuteret i Folketinget, og i den anledning havde Tina Thuesen (dansk statsborger bosat i Schweiz), Tamra Rosanas og Larry Feinberg (herboende amerikanske statsborgere), Jens Witthøft Nielsen (generalsekretær for Danes Worldwide) og jeg et møde med Tom Behnke (K), som er formand for indfødsretsudvalget.

Først mødtes vi dog med Jørgen Poulsen (NA), som gik med os til integrationsministeriet, hvor Tina Thuesen overrakte underskrifterne og en buket forskellige flag til en embedsmand fra ministeriet. Minister Birthe Rønn Hornbech (V) var ”optaget andetsteds” og kunne derfor ikke selv komme og møde os. Det ville også have været en sensation der ville rydde alle forsider, hvis hun ligefrem var mødt op personligt, så det er måske fint nok, at hun ikke stjal rampelyset fra os. Der var nemlig en journalist og en fotograf fra Ritzau til stede, hvilket forhåbentlig resulterer i nogle artikler i onsdagsaviserne.

Derfra gik vi til kaffe på Jørgen Poulsens kontor, hvor også Naser Khader kom forbi. Vi talte sammen om udfordringen i at skaffe 90 mandater for at få forslaget igennem, når DF er så kategorisk afvisende og V og K tilsyneladende lader dem styre slagets gang.

Det næste punkt var et møde med Tom Behnke, som også fik underskrifterne og en buket flag. Han kunne fortælle os, at NA’s forslag ville blive afvist ved dagens folketingsdebat, men at indfødsretsudvalget havde taget initiativ til en intern høring om dobbelt statsborgerskab i slutningen af maj, som alle medlemmer af folketinget vil blive indbudt til. Her ville de få emnet belyst af eksperter og også have mulighed for at ”stille dumme spørgsmål”. Han opfordrede os til at søge om foretræde for udvalget. Det manglede da også bare, at de holdt en høring med eksperter uden at snakke med eksperterne i, hvad det i praksis vil sige at skulle afstå fra sit oprindelige statsborgerskab eller ikke at kunne stemme nogen steder (i modsætning til hvad mange tror, har udedanskere efter to års ophold i udlandet IKKE længere stemmeret til folketingsvalg, og de kan heller ikke stemme til parlamentsvalg i deres bopælslande fordi de jo ikke er statsborgere der).

Et tv-hold fra DR var der mens vi snakkede med Tom Behnke, og jeg var tilsyneladende i TV Avisen kl. 18.30 i går – dog kun i en statistrolle. Jeg så det ikke selv fordi jeg på det tidspunkt sad i bussen på vej hjem fra folketingsdebatten, hvor forslaget om dobbelt statsborgerskab var det sidste punkt. Og dén debat var sine steder uhyre underholdende. (Man kan se indslaget via denne hjemmeside: http://www.dr.dk/DR1/TVAVISEN/tvaindslag.htm)

Integrationsministeren havde fundet tid i sin travle kalender til at dukke op i salen, hvor hun indledte debatten med at sige, at forslaget var ”overfladisk, sjusket og ikke særlig seriøst”. Derfor kunne regeringen ikke tilslutte sig forslaget, konkluderede hun. Inden da kom hun dog med dette guldkorn: ”Da jeg gik på universitetet hørte jeg, at de mest ulykkelige mennesker var de statsløse og dem, der havde dobbelt statsborgerskab.”. Jeg fik desværre ikke fat i, hvilken hjemmefødning der var ophavsmand til denne tese.

Alle partiers ordførere var efterfølgende på talerstolen. De ønskede alle en undersøgelse af de ulemper og fordele, dobbelt statsborgerskab måtte have og derfor så frem til høringen. Eller rettere sagt var det ikke alle – DF var kategorisk afvisende overfor hele idéen om dobbelt statsborgerskab, og det var da også dem, der var det underholdende ved debatten.

Søren Krarup brillerede især ved at sige, at udedanskere på ingen måde var ambassadører for Danmark, idet man kun kan være ambassadør ved at blive ansat til det. Da udedanskerne havde valgt et andet land frem for Danmark, var de desuden heller ikke danske mere, om end de godt kunne have danske minder. Men denne følelse af, at de skulle være ambassadører for deres fædreland er intet andet end ”sentimentalitet”.

Jesper Langballe fortsatte forestillingen med at proklamere, at man med dobbelt statsborgerskab ”ophæver meningen med statsborgerskab” og at NA’s forslag ødelægger demokratiet da det i virkeligheden handler om at gå tilbage til enevældet (!). Han henviste til en stor statsborgerskabsreform, der blev gennemført i 1895, som han mener er stærkt truet af forslaget om dobbelt statsborgerskab. Da Jørgen Poulsen gjorde ham opmærksom på, at der var sket et og andet med verden siden 1895, svarede Langballe, at han ikke kunne forstå, hvad Poulsen sagde, og at det var ”sort snak”.

Nok på samme måde som det i 1895 var sort snak, at kvinder skulle have stemmeret.

Ruben Tastas-Dugue från SAC, han pratade om arbetarhistoria och hur arbetet tillsammans med papperslösa kunde vitalisera gamla kampmetoder som "Registret".

Tyvärr var Mekonnen Tesfahuney (forskare vid Karlstads Universitet) sjuk.

Sammantaget blev det en lyckad dag med både flygbladsutdelning, föreläsning och mysigt fika.

]]> http://amilabosnae.wordpress.com/?p=106 Fri, 25 Apr 2008 10:19:27 +0000 Amila Jašarević http://amilabosnae.wordpress.com/?p=106 Tusinder af danskere, der bor i udlandet, befinder sig på en måde i "ingenmandsland" fordi de hverken har stemmeret i Danmark eller i deres bopæslande. De har ikke lyst til at tage deres bopælslands statsborgerskab, fordi de på grund af danske regler automatisk ville miste deres danske statsborgerskab. Af samme grund tøver tusinder af herboende udenlandske statsborgere med at søge dansk statsborgerskab - de har ikke lyst at miste deres rettigheder i deres oprindelsesland.

Det er dog ikke kun et juridisk dilemma for mange af denne globaliserede verdens børn. Det er også et spørgsmål om tilknytning og identitet. De nationale grænser er ikke hvad de var, da den danske indfødsretslov blev nedfældet, og der er mange, der føler en stærk tilknytning til flere lande. Man er ikke længere "enten-eller", men i stigende grad "både-og".

De fleste EU-lande tillader dobbelt statsborgerskab, herunder Danmarks nabolande Sverige og Tyskland, men også en lang række lande udenfor EU. Her er man som dansk statsborger mere end velkommen til at beholde sin danske indfødsret - men Danmark siger nej. Denne problematik tages nu op i Folketinget. Ny Alliance fremsatte den 4. april et beslutningsforslag om dobbelt statsborgerskab og bolden blev hurtigt taget op af den globale græsrodbevægelse www.statsborger.dk. En underskriftsindsamling blev sat i gang for at give en stemme til de mange mennesker, der er i klemme på grund af de danske regler. På kort tid blev der indsamlet over 8.700 underskrifter, og tallet er stadig stigende.

Tirsdag den 29. april afleverer repræsentanter fra ”Kampagnen for dobbelt statsborgerskab” (heriblandt jeg selv), ”Danes World Wide”, ”Democrats Abroad”, og Jørgen Poulsen fra Ny Alliance det foreløbige resultat af underskriftindsamlingen til Integrationsministeren. Derefter går turen til Christiansborg, hvor underskrifterne også afleveres til formanden for Indfødsretsudvalget, Tom Behnke (K). Samme dag førstebehandles Ny Alliances beslutningsforslag. Tom Behnke har selv udtrykt sig positivt om forslaget, og også Socialdemokraterne og SF er positive. På den anden side står DF naturligvis og påstår, at man kun kan have én national identitet, som er "knyttet til det land, man er barn af". DF har muligvis aldrig hørt om børn af forældre fra forskellige lande - i Sønderjylland er der fx mange dansk-tyske børn.

På tirsdag vil vi forklare Tom Behnke vores forskellige situationer og grunde til at skrive under og fremlægge vore argumenter for, at man sagtens kan være knyttet til flere lande. Forhåbentlig kan han så bruge dem til at argumentere overfor resten af sine kolleger i Folketinget.

Støt kampagnen ved at skrive under på: http://www.dobbelt-statsborgerskab.underskrifter.dk/.

VMR – ”Värmland mot rasism” bjuder in till föreläsning i NBV´s teaterlokal på gjuteriet lördagen 26/4 klockan 13.00

Talare kommer vara:

Mekonnen Tesfahuney, en forskare från Karlstad Universitet – Som kommer att tala om den alltmer växande Islamofobin

&

Ruben Tastas-Duque från SAC – som kommer lära oss mer om de papperslösa flyktingarna som lever i Sverige.

Efter föreläsningarna kommer det att finnas utrymme för fortsatta

Diskussioner. För den kaffesugna kommer även fika serveras.

VÄLKOMMA!

/VMR – Värmland Mot Rasism

Den 2 – 4 maj håller Sverigedemokraterna årsmöte i Karlstad. Årsmötet äger rum på Hotell Gustaf Fröding som ägs och drivs av hotellkedjan Best Western. Best Western har hotell i hela landet, och kallar sig själva i sin egen reklam för världens största hotellkedja. Vi i Värmland mot rasism anser att Sverigedemokraterna är ett rasistiskt parti som inte hör hemma i svensk partipolitik.

Vi uppmanar därför till bojkott av, och uttalat avståndstagande från Best Western som indirekt stödjer Sverigedemokraterna genom att upplåta sina lokaler på Hotell Gustaf Fröding åt dem.

Förra året flyttade partiet sitt möte tre gånger sedan hotell i Norrköping, Saltsjöbaden, och Danmark avbokat mötet. Det är upp till oss att tillsammans se till att Värmland inte blir ett fäste för högerextremism och främlingsfientlighet.

Ang. spelningen som blev inställd finns det

pressartiklar här

Värmlands Folkblad

Nya Wermlands Tidningen

Arbetaren

Bra kämpat kamrater!

/VMR

 - Min förhoppning när det gäller fenomenet autonoma nationalister är väl att de på sikt kan bilda stommen i en svensk "fascistisk" rörelse, på samma vis som de fasciska squadristerna i Italien kom att göra. Det kan vara projicering från min sida, men jag hoppas att de kan introducera mer avancerade ideer och ideologiskt stoft, och även attrahera människor som har svårt att identifiera sig med existerande grupper, skriver en av Motpol.nu:s initiativtagare Joakim "Oskorei" Andersen på forumet Skadi.net

Nej gör så här istället när du ser klistermärket på stan.

Det samme gør Odenses Røde skole elever.

De planlægger nemmelig en aktion der, ligesom det er planlagt i Kina og Australien, skal forbyde salget af plastikposer i butikkerne.

"Vi ønsker at åbne politikkernes øjne for den voldsomme forurening det skaber når man ikke genbruger inkøbsposer." Udtaler front manden for projektet.

I Norge planlægger man ligeledes at forbyde plastikposerne.

Värmland mot rasism var på plats med våra flygblad. Vi fick nog ut ca 300 st, de flesta kom i par och

ibland tog bara den ena ett flygblad.Genomgående positivt mottagande.

Dessutom var konserten mycket bra! /VMR

/VMR

När Sveriges militär ska göra sig av med bilar, båtar och cyklar skickar dom de flesta till skroten, det kan handla om tusentals fordon på bara ett år. För att försvara agerandet får vi höra att anledningen till att vi slösar på så väl miljöns resurser som nedlagt arbete är att vi inte ska föra in osund konkurrens på marknaden. Delar av det vi gemensamt betalar för ska alltså förstöras, allt för att försvara kapitalismens/den fria marknadens inneboende logik. Att skicka fullt fungerande färdmedel till skroten är självklart fullständigt irrationellt och jag kan inte tänka mig att andra än inåt vänta ideologer kan tycka annorlunda.

För att inte tala om idiotin att vi i Stockholm bara finansierar runt 60% av kollektivtrafiken genom skattemedel (år 2000), underhåller och bygger nya spärrar samtidigt som vi genom våra kontrollanter jagar runt folk. Varför inte istället göra av oss med vardagsfängelset och erkänna att kollektivtrafiken gynnar hela samhället och är så viktig att den bör ses som en rättighet snarare än som ett avgiftsbelagt tillägg i ens vardag: inte ses som var och ens enskilda uppgift att betala om man behagar eller är tvungen att använda den utan något vi tillsammans ska finansiera till 100% just för att hela samhället är beroende av den och bör så vara, tillskillnad mot biltrafiken. Eller varför inte för att det blir så mycket billigare och de flesta tjänar på det:

Anta att vi inför nolltaxa och istället låter en skattehöjning på 1,25 kr finansiera kollektivtrafiken i Stockholms län. Skulle du höra till vinnarna eller förlorarna? Låt oss ta några exempel:

• En ensamstående med en medelinkomst på drygt 180.000 kr/år får en skattehöjning om 2250 kr. SL-kort 11 månader kostar 5500 kr. Resenären tjänar 3250 kr/år.
• En arbetslös med diverse bidrag och småjobb som tjänar 100000 kr/år för en skattehöjning om 1250 kr. SL-kort 12 månader kostar 6000 kr. Den arbetslösa tjänar 4750 kronor och får kanske råd med semester.
• En familj med hyggliga inkomster och två skolbarn tjänar 250.000 + 150.000 kronor, skattehöjning (1,25) kostar 5000 kr och SL-kort 11.000 (två kort i elva månader) respektive 4200 (två skolkort under två terminer). Familjens vinst blir 10.200 kr per år.
• En enstamstående bilist/cyklist med ordinär inkomst 160.000 kr per år får en skattehöjning om 2000 kr. Men även en inbiten bilist/cyklist behöver använda kollektivtrafiken någon gång, och med ett par resor i veckan går det ungefär jämnt upp.
• En höginkomsttagarfamilj där mannen är högre chef med förmånsbil och hustrun arbetar inom vården. Tre skolbarn, sammanlagd inkomst 1 miljon kr/år. Skattehöjningen blir här 12.500 kr/år. SL-kort för hustrun 11 månader kostar 5500 kr och skolkort för barnen 6300. Totalt förlorar denna familj 700 kr om året.

Som vi ser skulle nästan alla tjäna på att SL och färdtjänsten betalades solidariskt via skattsedeln istället för med avgifter. Enda förlorarna skulle vara extrema höginkomsttagare, och de med låga inkomster och många barn skulle tjäna mest.

Nolltaxa ger till de fattiga och tar från de rika – fördelningspolitiskt genialt!

Öppna Stockholm* och Planka.nu är två grupper som har gett sig på avgiftstrycket i kollektivtrafiken. Idag genomför de bland annat Stockholms första demonstration i tunnelbanan: Blå Linjens perrong vid T-Centralen klockan 13. Dagen går under namnet Nolltaxedagen och genomförs som en protest mot den aktuella höjningen av SL kortet. För några veckor sen släppte Planka.nu en rapport där de kritiserar att staten satsar på vägar istället för på kollektivtrafiken och idag publicerade de en debattartikel på SVTs Opinion. Där ger de övertygande argument för att både vårt samhälles medborgares direkta vardag och vårt gemensamma arbetet för en hållbar utveckling tjänar på att vi satsar på kollektivtrafiken istället för att bygga fler vägar. Ett citat:

Det samhälle som följer av bilism är utspritt och svårt att bygga kollektivtrafik för. Länsstyrelsen pekar särskilt ut Förbifart Stockholm som ett dåligt sätt att organisera staden, eftersom den kommer att fungera som ett incitament till en utspridd bebyggelse och förflyttar tillgängligheten bort från stadens centrala delar.

Detta är nästan på pricken motsatsen till vilken stadsplanering som krävs för att möta klimathotet. En klimatsmart stadsplanering kräver en välplanerad avgiftsfri kollektivtrafik med hög turtäthet och att staden byggs för kortare distanser och färre resetillfällen. Snarare än att expandera genom nyexploatering i stadens utkanter, så bör det existerande stadsutrymmet förtätas. Staden bör också blandas upp, så att vi slipper uppdelningen i separata bostadsområden, separata köpcentrumskomplex och separata företagsområden, något som förutom ett onödigt resande även skapar livlösa stadsdelar.

Miljödebatten går varm ändå kommer det läggas minst 25 miljarder på nya vägar i Stockholm samtidigt som busskortet bli ännu dyrare, trots att Stockholm redan har ett av Europas dyraste kollektivtrafiknät. Nu föreslog i och för sig miljöutredningen att busskortet ska kunna användas som en tjänsteförmån och då bli gratis. Men det är så klart bara ännu en ineffektiv och dyr omväg. För det första inbegriper det inte arbetslösa, studenter, pensionärer, småföretagare och de som besöker Stockholm. Dessutom blir kontroller och spärrar kvar och därmed får ett ineffektivt system fortleva:

SL satsar alltså bra mycket mer, 542 700 000 SEK per år, på att stävja fuskåkningen/plankningen än vad de själva räknat ut att plankningen “kostar” – plankningens omfattning i pengar räknat är ju enligt SL någonstans mellan 68- och 102 miljoner, medan satsningarna för att minska den är 542 700 000 SEK per år. Återigen: är detta god ekonomi? [...] En intressant siffra är också att SL:s nya spärrpersonal, guljackorna kostar 284 700 000 SEK/år!

Ännu ett exempel på avgiftssamhällets slöseri på resurser är avgiftsförsöket på våra statliga museum. Öppna Stockholm utförde i början av februari en museiaktion då de tillsammans besökte Arkitektmuseet, det museum som har drabbats hårdast av avgiftsförsöket, utan att betala för sig. Allt för att, som de själva säger, visa att folkets gods hör folket till. I samband med aktionen släpptes en rapport som bland annat visar att museerna fick 156% fler besökare när avgifterna slopades. Det ska ställas mot att priset för att införa nolltaxa på de statliga museerna var att ge 10% mer från våra gemensamma pengar till museerna. 10% mer pengar gav alltså 156% fler besökare. Tyvärr såg våra makthavare problem med att göra något så civiliserat som att organisera samhället så effektivt, inspirerande och öppet som möjligt, så dom återinförde avgifterna.

* Öppna Stockholm [min tolkning] jobbar med att ge var och en större möjligheter till deltagande oavsett ekonomiska förutsättningar. I linje med det jobbar de bland annat med att ta upp frågor på dagordningen som handlar om att sänka avgiftstrycket. Exempel är aktionen på arkitektmuseet för att slopa avgiftsförsöket och demonstrationen i tunnelbanan för nolltaxa i kollektivtrafiken.

———————————————
Uppdatering: Film från Nolltaxedagen
Även Konflikts Petter Partikulärt skriver idag på temat
Tidigare skrivet på Samhällsfeber om avgiftssamhället: Allt åt alla - Nolltaxa i mina drömmar