1974 « WordPress.com Tag Feed

Johnny Bristol: Hang On In There Baby

abagond — Tue, 18 Nov 2008 05:14:58 +0000

Mmmm,
Hmmm, hmmm, hmmm
Yeah
Oh, baby
Hmmm, hmmm
Hang in there, baby, gonna make love tonight
Don’t be afraid, love will make it all right
I know just how you feel, gonna hold you tight
Oh, we’ve almost got it made

Now that we’ve caressed and kissed so warm and tender
I can’t wait till we reach that sweet moment of surrender
We’ll hear the thunder roar, feel the lightning strike
At the point we both decided to meet, the same time tonight

Hang on in there, baby
Hang on in there, darling
I’m gonna give you more than you ever dreamed possible
Don’t be afraid, baby
Oh no, oh sweet virgin of the world
We can’t help but make it, ’cause there’s true love between us, girl
So let us touch that cloud that every girl dreams of
Oh, we’re almost there, darling, we’re truly making love

Hang on in there, baby
Please don’t let me down
Please don’t destroy this new joy we’ve found

What’s that now, baby, what’s that you say
It’s only natural and it’s bound to get away
Don’t fight it, baby, open up the door
‘Cause that’s the key to the freedom that we’ve both been working for
Let it go, baby, let it go, honey
Oh right there, right there, baby, don’t you move it anywhere

Hang on in there, baby
Hang on in there, darling
I’m gonna give you more than you ever dreamed possible
…

Ghunghroo ki tarah

squarecutatul — Tue, 18 Nov 2008 01:49:03 +0000

“Chor Machaaye Shor” was one movie that helped many careers. One was that of Shashi Kapoor, who suddenly found himself in such great demand after this movie that he signed up over 70 movies and he started giving “dates” for his shootings by hours , rather than shifts.

The movie succeeded because of its music rather than its storyline etc and the persons who deserve the most credit for its success are the people involved in creating this movie. Ravindra Jain is the music director of this movie. And this movie launched the career of Ravindra Jain too,who also double up at lyricist for his songs, like Prem Dhawan. in the past.

The success of the music in turn owes it to Kishore Kumar whose wonderful singing was the main reason why the songs of this movie were such roaring success. Who can forget ” le jaayenge le jaayenge, dilwaale dulhaniya le jaayenge” ?

This movie had many other wonderful songs, all of which became very popular. Here is another song from this movie viz “ghunghroo ki tarah, bajta hi rahaa hoon main” which is a big favourite of many people who have grown up listening to this song.

Listening to the two songs mentioned above, one can only admire the versatility of Kishore Kumar. He sang two alltime evergreen songs in this one movie, one a happy song, another a sad song.What a remarkable singing talent he was.

PS- The song in its video version has the last para “apno me raha ya gairo me ghunghroo ki jagah hai pairon me” omitted, which is very much there in the audio version. Here I have included the entire lyrics even though the last para is not there in the accompanying video clip.

Song- Ghunghroo ki tarah (Chor machaye Shor 1974) Singer-Kishore, Lyrics- Ravindra Jain, MD- Ravindra Jain

Lyrics

ghunghroo ki tarah bajtaa hi rahaa hoon main
ghunghroo ki tarah bajtaa hi rahaa hoon main
kabhi is pag mein kabhi us pag mein bandhtaa hi rahaa hoon main
ghunghroo ki tarah bajtaa hi rahaa hoon main

kabhi toot gayaa kabhi todaa gayaa
sau baar mujhe phir jodaa gayaa
kabhi toot gayaa kabhi todaa gayaa
sau baar mujhe phir jodaa gayaa
yoon hi lut-lut ke, aur mit mit ke
banta hi raha hoon main
ghunghroo ki tarah bajtaa hi rahaa hoon main

main kartaa rahaa auron ki kahi
meri baat mere man hi me rahi
main kartaa rahaa auron ki kahi
meri baat mere man hi me rahi
kabhi mandir me kabhi mahfil me
sajta hi raha hoon main
ghunghroo ki tarah bajta hi raha hoon main
ghunghroo ki tarah bajta hi raha hoon main
bajta hi raha hoon main

apno me rahe ya gairon me
ghunghroo ki jagah to hai pairon mein
apno me rahe ya gairon me
ghunghroo ki jagah to hai pairon mein
phir kaisa gila jag se jo mila
sahta hi raha hoon main
ghunghroo ki tarah bajta hi raha hoon hain
ghunghroo ki tarah bajta hi raha hoon hain
bajta hi raha hoon hain

Vi yder u-lande store rentefrie lån, men stifter selv milliard-gæld

fremskridtdk — Mon, 17 Nov 2008 15:26:23 +0000

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 09

07. maj 1974

02. årgang

Vi yder u-lande store rentefrie lån, men stifter selv milliard-gæld

Den seneste redegørelse fra Danida, udenrigsministeriets afdeling for samarbejde med u-landene, viser, at Danmark samtidig med at optage nye milliard-lån til normal forrentning i udlandet, yder u-landene rentefrie lån, der først skal tilbagebetales om 18-35 år efter at have været afdragsfrie i de første 7-10 år.

Ifølge Danida-oversigten er der i løbet af marts indgået fem nye aftaler om danske lån af ovennævnte slags til et samlet beløb på 125 millioner danske kroner.

Et statslån på 25 millioner kroner går til Sudan, det er landets andet store lån i Danmark. Bangladesh er sikret 35 millioner kroner, den afrikanske stat Niger (der netop har været skueplads for et blodigt statskup) skal have 15 millioner danske skattekroner og Dahomey 20 millioner kroner. Det største beløb, 30 millioner kroner, går til Philippinerne.

Også store beløb til UNICEFI løbet af marts måned har de danske skatteborgere ligeledes finansieret et UNICEF projekt på 7,5 millioner kroner i Sydvietnam, givet 11,7 millioner kroner til Indien og 1,8 millioner kroner til et hjælpeprogram i Etiopien.

Danida undlader fornuftigvis i sin beretning at meddele, hvor store beløb den danske regering (V, red.) i samme periode og til normal forretning, har måtte gældsætte Danmark for i udlandet for sådan, på skatteydernes vegne, at kunne spille den rare, rige onkel…

Pedant

WWW.FRP.DK

Folkeafstemningsdemokrati

fremskridtdk — Mon, 17 Nov 2008 14:22:03 +0000

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 09

07. maj 1974

02. årgang

Folkeafstemningsdemokrati

Ja eller nej til forkeafstemning? Problematikken er til næsten daglig debat i øjeblikket. Bl.a. i forbindelse med Øresundsforbindelserne og Saltholmprojektet.

Den grundlovgivende rigsforsamling veg i 1849 tilbage fra at indføre direkte folkeafstemningsdemokrati. Fornuftsgrundene herfor er nu-om-dage på hastigt tilbagetog. Radio, fjernsyn og højnet folkeskoleuddannelse letter orienteringen af befolkningen om foreliggende stridsemner. EDB-teknik vil om føje år muliggøre, at ja/nej afstemninger kan iværksættes løbende ved, at man med personkort i hånd falder ind på et posthus på sin vej indenfor afstemningsugen.

1953-grundlovgiverne tog de første tøvende skridt i retning af, at det skulle være folkets vilje, der bestemte landets lov - ud over det meget ufuldkomne een gang cirka hvert tredie år at kunne sætte eet kryds, som af forskellige kedelige grunde fører til, at folketinget ikke bliver et spejl af befolkningen, men får overrepræsentation af folkets embedsmandsplagere.

Ilde vil det være, om 1953-grundlovens folkeafstemningsregler bliver opfattet som en barriere for videreudvikling i praksis af folkeafstemningsinstituttet uden grundlovsændring. Beklageligt er det derfor, at bruge grundlovsreglen i sin modstand mod vejledende folkeafstemning om trafikmilliard-skatteyderudplyndringstraktaterne med Sverige.

Hvadenten man tilhører den ene eller den anden folketingsblok i en sådan sag, handler man efter min mening kun ansvarligt ved at lade sit standpunkt efterprøve ved folkeafstemning. Ingen af os 179 er valgt specielt på grund af vort ja eller nej til Kampmanntraktaterne. De er så omtvistede og så omkostningskrævende, at alle grunde for en folkeafstemning er tilstede.

Mogens Glistrup

WWW.FRP.DK

Hartling bør tænke på landet - ikke på Venstre

fremskridtdk — Sat, 15 Nov 2008 11:25:24 +0000

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19

19. november 1974

2. årgang

Hartling bør tænke på landet - ikke på Venstre

Arbejdsløshedsbekæmpelsen skulle være iværksat ved folketingsindkaldelse i august, men regeringen (V, red.) ville ikke afbryde sommerferien og Socialdemokratiet, der sammen med Fremskridtspartiet havde madater nok til at gennemføre indkaldelse, slog syv kors for sig ved at være med i et Fremskridtsinitiativ.

Valget skulle have været afholdt i oktober, eller november, mens det endnu var relativt magsvejr. Et valg i januar kvartal 1975 bliver særdeles uheldigt med de kaosproblemstillinger, der til den tid vil være aktualiserede.

Indkomstskattelovgivningen for 1975 skulle have været gennemført under evt. samtidig med overenskomstafslutningerne på det private arbejdsmarked, der burde være fremskyndet.

Som følge af de andre partiers ulyst til at lytte i tide til Fremskridtspartiet, er vi havnet i miserabilititen, hvor det går værre og værre dag for dag.

Bl.a. dagbladet Politiken erklærer sig nu ude af stand til at afgøre, om Venstre er blevet afvist af Fremskridtspartiet. Jeg skal gerne hjælpe med at afklare denne tvivl. Det omvendte er tilfældet. Vi har tilbudt regeringen at være med i et parlamentarisk beredskab, der kan handle hurtigt og effektivt til sammenhængende og perspektrigt, at klare de kæmpevanskeligheder, der tårner sig op i de næste fem måneder: Arbejdsløshed - Overenskomstsituationen for offentligt og privat beskæftigede - Valutakasseudtømningen - Inflation - EF - Saltholm - Finanslov 1975/76.

På alle områder kan vi tilføre folketingsarbejdet og landets ledelse velafbalancerede saglige synspunkter, der er tilpasset, at problemerne nu har nået en sådan styrkegrad, at det ikke mere er nok med de kvarthedsløsninger, under hvilke landets politiske ledelse har dalret afsted i den sidste snes år.

De forlig, som Venstrepropagandisterne har haft held til at smykke sig så stærkt med i offentlighedens bevidsthed, er jo stort set rent bluff og blålys.

Forligets indhold er sådanne, at de ikke løser reelle problemer, men blot skaber øjenforblændelser.

Både kortsigtet og langsigtet ligger nøglen til de syv hovedproblemers løsning i hurtig vedtagelse af et forslag til lov om afvikling indenfor bestemte tidsterminer - formentlig over en seks-årig periode - af vore indkomstskatter. De nærmere enkeltheder og timingen skal imidlertid være velgennemtænkte. Alt for længe har vi humpet os igennem med kortsigtsforlig.

Måtte Venstre og dets vasalpartier komme til besindelse af, at i de krisetider, vi nu slumper os ind i, bør der ikke mere være plads til kortsigtet partiegoisme. Ét er, at kommunister og SF´ere næppe vil eller kan bidrage til de nuværende problemers afklaring. Ét andet er, at de fire Socialdemokratier i Folketinget næppe egner sig til mere end bløde ubrugelige forlig i denne vinter. Ét tredie er, at der tilbage er 112 folketingsmedlemmer, som burde kunne indse, at nu går den ikke længere på den gammeldags facon, men at man må lægge alle fordomme og fornærmethedskomplekser bort for at få løst de problemer, der nu strammer til, efter at man så ryggeløst har set væk fra alle advarselssignalerne, udsendt gennem årene fra så forskelligeartede mennesker som Rindal og Erik Ib Schmidt, Poulsgaard og Steen Danø.

VKR-regeringen var så umådelig selvbevidst, men fik med rette et dårligt eftermæle. Da Poul Hartling (V) og Nyboe Andersen (V) påny blev ministre, forsøgte de så at gøre i 1974, hvad der skulle være gjort i 1968. Selvfølgelig må man erkende, at det er en tragedie, at der derved blev tale om endnu større fejldispositioner, men af hensyn til landet er det strengt nødvendigt nu at få dem revet ud af deres brat-af-slaget-rammet-forstyrrelse. Problemerne er af helt anderledes størrelsesorden og af helt anden art nu end dengang. Gid regeringeschefen dog kunne holde op med at tænke på Venstre og tænke på landet i stedet for. I den nuværende situation kan der nemlig bestemt ikke sættes lighedstegn imellem, hvad der er godt for Venstre og, hvad, der er godt for Danmark.

Mogens Glistrup

WWW.FRP.DK

La sacrosanta verità, in un'interpretazione da Oscar...

Ovrec — Sat, 15 Nov 2008 09:34:34 +0000

Daru ki bottle me saahab paani bharta hai

squarecutatul — Fri, 14 Nov 2008 02:22:20 +0000

Laxmikant Pyarelal had dabblied into Goan folk music while composing music for “Bobby”. That “Bobby” song was “Na maangu sona chandi, na maangu heera moti”. They used the same tune in another song of that era, viz “Daaru ki bottle me saahab pani bharta hai” from an Amitabh Bachchan movie called Majboor.

This song was quite an amusing song and I could not have enough of this song, but unfortunately I got to listen to this song very few times on Radio and loudspeakers. For some inexplicable reasons, this song falied to catch the imagination of the public.

This song is very difficult to locate. But I think that this is one song ( out of many) that deserves to be revived.

As I mentioned, this song is based on Goan folk music. There are a few lines in this song in Goan language ( Konkani ?) and my Konkani is as outstanding as B S Chandrashekhar’s batting skills, so these non Hindi portion of the lyrics that I have posted is what I could make out, and they may not be correct. Any errors, if pointed out in the lyrics will be gratefully acknowledged and corrected. And I have been unable to follow the words that the chorus sings in between Kishore’s singing.If anyone can tell me the exact words sung by the chorus, I will add them to the lyrics.

Listening to this song again, I just get amazed at the quality outturn of Kishore Kumar those days. Whatever he sang those days was of such high standards. Too bad that the public, given the limitations of the era ( music available on unaffordable format viz records), forgot many outstanding songs of that era.

Song-Daru ki bottle me saahab paani bharta hai (Majboor 1974) Singer- Kishore, Lyrics-Anand Bakshi, MD- Laxmikant Pyarelal

Lyrics

he he he he
apai to sahiba lalala laahe
apai to sahiba lalala la
apai to sahiba lalalala laahe
daaru ki bottle mein saaheb paani bhartaa hai
phir naa kahnaa Michael daaru peeke dangaa kartaa hai
he apai to saahiba lalalalala
apai to sahiba lalala laa

shi shishi ye kite kortaa aisaa kaahe ko hotaa
shi shishi ye kite kortaa aisaa kaahe ko hotaa
dekh le jis din Michael ko raat ko seth nahin sotaa
khud chori kartaa hai lekin chor se dartaa hai
phir naa kahnaa Michael daaru peeke dangaa kartaa hai
he apai to sahiba lalalalala lahe
apai to sahiba lalalalala

jungle mein hain mor bade shahar mein hain chor bade
jungle mein hain mor bade shahar mein hain chor bade
apne bhi ustaad yahaan pade huye hain aur bade
Michael to bas logon ki khaali jeb katartaa hai
phir naa kahnaa Michael daaru peeke dangaa kartaa hai
he apai to sahiba lalalalala lahe
apai to sahiba lalalalala

la mimi mimi bhami rere mi phami
la mi mi mimi redo phire moti la
hahaha
saal-maheene ke liye khaane-peene ke liye
are saal-maheene ke liye khaane-peene ke liye
kitnaa paisaa chaahiye aakhir jeene ke liye
log deewaana hain jo yoon is paise pe martaa hai
phir naa kahnaa Michael daaru peeke dangaa kartaa hai
he apai to sahiba lalalalala lahe
apai to sahiba lalalalala
daaru ki bottle mein saaheb paani bhartaa hai
phir naa kahnaa Michael daaru peeke dangaa kartaa hai
he apai to sahiba he lalalalala lahe
apai to sahiba lalalalala lahe
apai to sahiba lalalalala lahe
apai to sahiba lalalalala

Comus - To Keep From Crying - 1974

foche8711 — Thu, 13 Nov 2008 18:57:50 +0000

Comus - To Keep From Crying - 1974

01.- Down like a movie star
02.- Touch down
03.- Waves and Caves
04.- Figure in your dreams
05.- Children of the Universe
06.- So long supernova
07.- Perpetual motion
08.- Panaphany
09.- Get yourself a man
10.- To keep from crying
11.- After the dream

Link: http://rapidshare.com/files/163378469/1974.-_Comus_-_To_Keep_From_Crying.rar

Stephane Grapelli & Baden Powell - La Grand Réunion (1974)

elgrecones — Thu, 13 Nov 2008 13:07:21 +0000

Ta aí galera: com certeza um top 10 da música mundial (sem gêneros sub-generos, estilos, categoria: música muitissimo boa).

Outro dia, numa interminavel manhã dentro dum sebo lá na galeria praça 7, achei este disco.

Comprei pq já conhecia alguma coisa do Grapelli, e o Baden Powell dipensa comentários.

e depois de dexa-lo rodando na vitrola por uns 3 dias consecutivos cheguei a 1 conclusão: com certeza um dos mais belos discos que já escutei…

dá arrepio. Hora o Grapelli destruindo o violino, hora o baden destruindo o violão… pqp

track list
01. Eu Vim da Bahia
02. Meditacao
03. Berimbau
04. Desafinado
05. Samba de uma Nota So
06. Isaura
07. Amor em Paz
08. Brasil

esse disco deve fazer parte da coleção musical de qualquer apreciador da boa música…

Stephane Grapelli & Baden Powell - La Grand Réunion (1974)

Folketingets udadrettede kontakt må sikres

fremskridtdk — Wed, 12 Nov 2008 14:22:55 +0000

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19

19. november 1974

2. årgang

Folketingets udadrettede kontakt må sikres

Z-forslag kan tilvejebringe bedre arbejdsforhold for folketingsudvalgene og dermed bedre love

Af historiske grunde - og så naturligvis fordi forslaget kommer fra Fremskridtspartiet - har der hidtil været stor modstand hos Folketingets gamle partier mod nedsættelse af de i Grundlovens § 51 omtalte parlamentariske kommissioner.

For at få tilvejebragt grundlaget for, at Folketingets udvalg kan opnå udadrettede kontakter uden at skulle gå omvejen over spørgsmål til eller samråd med ministeren, må der, indtil udvalgene opnår § 51-status, foretages andre ændringer i de eksisterende bestemmelser.

I sin henvendelse til Udvalget for forretningsordenen peger Fremskridtspartiets folketingsgruppe på muligheden af, at tilføje følgende stykke til forretningsordenens § 8:

“Folketingets udvalg er berettiget til, at indbyde hvemsomhelst til at deltage i drøftelser med udvalget og til at udbede sig skriftligt materiale fra hvemsomhelst. Rettes henvendelsen til en person, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, er den pågældende indenfor tjenesten eller hvervets område forpligtet til at efterkomme anmodningen. Dette gælder også, selvom anmodningen drejer sig om spørgsmål, vedrørende hvilke den pågældende har tavshedspligt”.

Det må håbes, at Udvalget for forretningsordenen snarest ser på dette vigtige spørgsmål. Intet må være forsømt for at skaffe lovgiverne de bedste betingelser, at træffe deres altafgørende beslutninger på.

Torben Zinglersen og Mogens Glistrup

WWW.FRP.DK

Hum bolega to bologe ki bolta hai

squarecutatul — Wed, 12 Nov 2008 01:21:17 +0000

“Kasauti” was a movie with Amitabh Bachchan and Hema Malini in the lead. The movie flopped badly. But there was one song in this movie that became very popular those days. It was the song ” Hum bolega to bologe ki bolta hai”. It was sung by Kishore Kumar. But it was not picturised on Amitabh, the hero of the movie, but on Pran, the erstwhile villain who had turned a new leaf into a character artist those days. In this song, he dons the garb of a gurkha.

Verma Malik has come up with lyrics that is so wonderfully funny. The rhyming word viz “Joshi Padosi” had caught my imagination.

The lyrics are prima facie funny, and that is how I regarded them. Now that I have rediscovered this song again, I realise that the lyrics are wonderfully philosophical too, and the lyrics actually tell us “sacchi baat”. Sentences like “kisi sundri se nainvaa ladegaa dil khusur-phusur bhi karegaa” is bound to strike a chord with every listener. Verma Malik has come up with perhaps the best lyrics of his career here, in my opinion. And Kalyanji Anandji, the versatile duo of Music directors have come up with a wonderful song.

What a lovely song. I had forgotten all about this song, and I am so happy that I rediscovered this song again.

Song- Hum bolega to bologe ki bolta hai ( Kasauti 1974) Singer-Kishore, Lyrics-Verma Malik, MD- Kalyanji Anandji

Lyrics

hmm hmm
hain hiyan wian hian wian hian wian aaen
ham bolegaa to bologe ke bolataa hai
ham bolegaa to bologe ke bolataa hai
ek memsaab hai saath mein saab bhi hai
ek memsaab hai saath mein saab bhi hai
memsaab sundar-sundar hai saab bhi khoobsoorat hai
donon paas-paas hain baaten khaas-khaas hain
duniyaa chaahe kuchh bhi bole bole
ham kuchh nahin bolegaa
ham bolegaa to bologe ke bolta hai
ham bolegaa to bologe ke bolta hai…

hamraa ek padosi hai
hamraa ek padosi hai naam jiskaa Joshi hai
wo paas hamre aataa hai aur hamko ye samjhaataa hai
he jab do jawaan dil mil jaayenge tab kuchh naa kuchh to hogaa
he jab do baadal takraayenge tab kuch na kuch to hoga
do se chaar ho sakte hain
do se chaar ho sakte hain chaar se aath ho sakte hain
aath se saath ho sakte hain
jo karataa hai paataa hai are apane baap kaa kyaa jaataa hai

Joshi padosi kuchh bhi bole bole
ham to kuchh nahin bolegaa
ham bolegaa to bologe ke bolta hai
ham bolegaa to bologe ke bolta hai…

meri budhiyaa naani thi
meri budhiyaa naani thi lekin woh badi sayaani thi
godi mein mujhe bithaati thi aur sachchi baat sunaati thi
he jab saal sataravaan laagegaa dil dharak-dharak to karegaa
kisi sundri se nainvaa ladegaa dil khusur-phusur bhi karegaa
jab aag se ghee milegaa
jab aag se ghee milegaa phir to wo ghi pighlegaa
pighlegaa jee pighlegaa
haan pighlega jee pighlega
na aag se na ghee se hamako kyaa kisi se
naani chaahe kuchh bhi bole
bole
ham to kuchh nahin bolegaa
ham bolegaa to bologe ke bolta hai
ham bolegaa to bologe ke bolta hai
ham bolegaa to

Pascal Comelade

Aglio E Cipolla — Wed, 12 Nov 2008 01:01:45 +0000

Dans le domaine des musiques électroniques la France peut s’enorgueillir d’avoir permis à des pionniers tels que Pierre Schaeffer et Pierre Henry (qui vient d’ailleurs de léguer un vaste ensemble de son œuvre à la BNF) de travailler dès les années 40. Il faudra cependant attendre les années 70 et la démocratisation des générateurs de sons électroniques, autrement appelés synthétiseurs, pour que des musiciens qui ne soient pas issus des grands laboratoires nationaux s’emparent de ces nouveaux instruments. L’ère analogique, celle des Moog, AKS, Korg ou encore ARP, aura été dominée par les maîtres allemands, Tangerine Dream et Klaus Schulze en tête, au point d’éclipser la scène française pourtant riche de nombreux aventuriers. Seul Jean-Michel Jarre s’est imposé durablement auprès du grand public. En matière de synthétisme pictural il aura cependant employé le rouleau à peinture pour obtenir des nappes sans aspérité. Une œuvre efficace et couronnée de succès commercial, à chacun ensuite d’apprécier et d’aimer (ou non), on peut vite se lasser d’Oxygène au point de le trouver irritant. Restés dans l’ombre d’autres musiciens français ont créé des fresques sonores autrement plus intéressantes et originales. Cette compilation Musiques Electroniques en France, nouveau volume de la collection les Zut-O-Pistes, a pour objectif de faire redécouvrir ces créateurs “oubliés”. Oubliés, pas tout à fait, parmi eux figure en bonne place Richard Pinhas, fondateur d’Heldon et pionnier du synthétiseur en France.

Situationen er skabt af svage og udygtige politikere

fremskridtdk — Mon, 10 Nov 2008 16:18:45 +0000

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19

19. november 1974

2. årgang

Situationen er skabt af svage og udygtige politikere

Der er bunker af arbejde og masser af ledig arbejdskraft. Hvorfor kommer man så ikke igang?

Den arbejdsløse flok vokser dag for dag. Inden jul har vi 100.000 uden arbejde. Modstykket er stagnation i samfundsaktiviteten, forfald af fabrikker, huse og gårde, kort sagt velfærdsstatens fallit.

Udviklingen er vanvittig og dog har vi selv lagt op til den gennem et tåbeligt samfundssystem skabt af svage og udygtige politikere.

I virkeligheden er der bunker af arbejde. Hvorfor kommer det så ikke igang? Der er jo samtidig masser af ledig arbejdskraft! Man mangler faktisk blot igangsætteren eller billetten, - pengene, der kan katalysere igangsættelsen.

Situationen er den samme som, hvis man står på en jernbanestation og ønsker at komme med det halvtomme tog, der allerede holder ved perronen. Billetkontoret er imidlertid løbet tør for billetter og det mennesketomme tog kører derfor videre, medens de rejseklare efterlades på perronen!

Flittigt benyttet undskyldning

Hvor er samfundets “billetter” blevet af? De er brugt dels til overpriser på arabisk olie, en dejlig undskyldning som politikerne flittigt benytter sig af, dels spist op og dels betalt til en passiv og kolossal stor hær af embedsmænd, 737.000, hvoraf 20.000 er kommet til siden Venstre dannede sin “spareregering”.

Pengene - arbejdskraftens billetter - er gennem skatteplyndring blevet frarøvet de aktive, industrien, landbruget, fiskerne m.fl. og givet til de passive. Man er derfor løbet tør for “billetter” og arbejdskraften kan ikke “komme med toget”. Det er en tragisk, ja fantastisk situation, samfundet er ført ud i. Produktionsapparater forfalder, medens arbejderne går ledige. Alene indenfor landbruget er der behov for nybyggeri og restaurering for ca. 10 milliarder kr., dersom stalde, bygninger og maskiner skal sættes blot nogenlunde i stand. Indenfor industrien er forholdet det samme.

Behovet er der og arbejdskraften er der. Materialerne findes i grusgraven og skoven. Kun pengene mangler. Hvis viljen er der, kan arbejdskraftens billetter, arbejdets igangsætter, pengene, naturligvis skaffes.

Fremskridtspartiet har gang på gang peget på problemets løsning og nu må politikerne tage affære. Udviklingen viser med al tydelighed, at vi ikke ustraffet kan tappe erhvervslivet for penge og lade det offentlige øse dem ud til luksuspræget institutionsbyggeri, overflødige uddannelser og snobbet kunstnerstøtte. Det er pinende nødvendigt at begrænse embedsmandsvældet og det passive, uproduktive offentlige forbrug, stoppe skatteplyndringen og lade borgerne selv administrere deres arbejdsindtægt. Gør man det, vil hjulene igen komme igang og arbejdet brede sig som ringe i vandet.

Nestors ord gælder stadig

Industriens nestor, Henry Ford, der mere end nogen anden forstod, at sætte arbejde igang, skrev for 30 år siden: “Der er ingen grund til, at en mand som er villig til at arbejde, ikke skulle kunne få arbejde og fuldt vederlag for dette. Der er heller ingen grund til, at en mand, som kan, men ikke vil arbejde, ikke skulle have fuld frihed til at dø af sult. Vi kommer ingen vegne, hvis vi af den grund mener, at der er nogle (det offentlige og de offentligt ansatte), som får mere end rimeligt er, holder på, at alle skal have det”. Den gamle industrimand har stadig ret.

Pengene kan skaffes og arbejdsløsheden afskaffes, hvis folket selv vil!

A. Th. Riemann, amtsrådsmedlem i Nordjyllands amt

WWW.FRP.DK

Nytteløs opgave at fortsætte DR´s licensbureaukrati

fremskridtdk — Mon, 10 Nov 2008 15:08:44 +0000

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19

19. november 1974

2. årgang

Nytteløs opgave at fortsætte Danmarks Radios licensbureaukrati

Der er store penge og megen arbejdskraft at spare ved ophævelse af Danmarks Radios licenssystem

Efter Fremskridtspartiets opfattelse er det på længere sigt ikke nogen statsopgave, at drive fjernsyns- og radiovirksomhed. Da man imidlertid ikke skal bortkaste det skidne vand, før man har det rene, ser partiet i øjnene, at vi endnu i en årrække må opretholde Danmarks Radio som en statsinstitution.

I det omfang denne institution ikke gennem reklameindtægter eller på anden måde forretningsmæssig vis kan finansiere sine udgifter, findes det hensigtsmæssigt, at opretholde dette licenssystem, der blev indført på en tid, hvor kun en mindre del af befolkningen var radiolyttere og som havde sin rimelighed i den periode, hvor fjernsynet voksede frem.

Nu om dage er folholdet jo, at så at sige hele befolkningen jævnligt er forbrugere af såvel fjensyns- som radiostoffet. Under disse omstændigheder er der ikke tilstrækkeligt vægtige grunde til at opretholde et separat licensopkrævningssystem, der kræver, at arbejdskraft beslaglægges til denne i sig selv nytteløse opgave såvel indenfor Danmarks Radios administrationsapparat, i Postvæsenet og hos licensbetalerne. Det vil frembyde en administrativ forenkling og deraf følgende mere hensigtsmæssig anvendelse af arbejdskraften, om den pågældende financiering i stedet for ad licensvejen skete ad skattevejen. Da som nævnt, så at sige, hele befolkningen er forbrugere på området og da næsten alle betaler nogenlunde ensartede beløb af forholdsvis beskeden størrelse, uden at en ophævelse af licenssystemet vil føre til et overforbrug af det pågældende gode, findes de argumenter, der almindeligvis taler imod gratisprincippet, ikke at have nogen særlig styrke på radio- og TV-området.

Over finansloven

Ophæves licenssystemet, bliver virkningen, at der på hvert års finanslov skal bevilges et beløb til Danmarks Radio, indtil denne institution bliver i stand til at klare sig selv eller bliver overflødig. Principielt sker der ikke herved nogen forrykkelse, idet licensens størrelse jo også under det nuværende system reelt afgøres af Folketingets flertal. Frygten for at ændringen i det bevillingstekniske vil føre til mindre sparsommelighed hos folketingsflertallet på dette område, findes ikke at være tilstrækkeligt vægtigt til at overstige de fordele, som vil være forbundet med, at man kommer licensbureaukratiet til livs.

Det kan ske med virkning fra 01. april 1975 såfremt der vedtages et forslag til folketingsbeslutning (fra Holten, Poulsgaard, Glistrup og Børge E. Pedersen) om, at opfordre ministeren for kulturelle anliggender, at fremkomme med lovforslag, hvorefter Danmarks Radios licenssystem ophæves.

Torben Zinglersen

WWW.FRP.DK

Tjener ikke almenvellet

fremskridtdk — Mon, 10 Nov 2008 12:31:32 +0000

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19

19. november 1974

2. årgang

Tjener ikke almenvellet

Opkøb af mere eller mindre uforståelig kunst for tvangsudskrevne skatteyder midler er særdeles uhensigtsmæssigt. Det er en form for tilskud til overklassen, der ikke tjener almenvellet og derfor må det stoppes.

Ovenstående er essensen af de bemærkninger, med hvilke Z-gruppen har stillet forslag til lov om ophævelse af Statens Kunstfond.

Torben Zinglersen

WWW.FRP.DK

La Tersura de Demis Roussos

CatsLock — Mon, 10 Nov 2008 05:35:24 +0000

A manera de epílogo para nuestra serie de posts dedicados a la icónica banda de rock progresivo Aphrodite’s Child, hagamos el día de hoy una pequeña semblanza de la carrera de su segundo miembro más importante, junto con el ya comentado Vangelis: Demis Roussos.

Artemios Ventouris Roussos (adoptó el seudónimo Demis tras incursionar en la música) nace en 1946, de padres griegos, en la ciudad de Alejandría. A fines de la década de 1950, su familia decide regresar a Grecia debido a la inestabilidad provocada en Egipto por la Guerra del Sinaí. Es en la tierra de sus antepasados en donde Demis inicia una carrera musical, participando desde la adolescencia en algunas bandas pequeñas, hasta que se encuentra con Vangelis Papathanassiou y Loukas Sideras para formar Aphrodite’s Child.

Tras la separación del grupo, cada uno de sus miembros sigue un camino propio. Vangelis se dedica a la experimentación musical, tomando un enfoque más orientado a la composición y el New Age. Roussos, por su parte, va más con lo tradicional, siguiendo un rumbo dedicado al Pop y el Rock suave. Adoptó una imagen completamente nueva –se le vio con una barba tupida, algunos kilos de más (ha luchado con el sobrepeso desde entonces) y una vestimenta compuesta de túnicas- , y comenzó a grabar sus propios temas tan pronto como AC dejó de existir.

Una de sus primeras canciones, de gran fama tanto en Europa como en América (debe ser el mayor éxito que ha alcanzado en México pues resulta, hasta la fecha, muy fácil de escuchar en la radio, especialmente la versión que el mismo Demis grabó en español) es Forever and Ever, original de 1973.

Otros de sus temas gozaron de gran fama en el viejo continente, pero no tanto en nuestras latitudes americanas. Un ejemplo claro es la excelente My Friend the Wind, también de 1973. Aquí la tenemos:

Goodbye, My Love, Goodbye es una canción cuyo nombre no le resultará muy familiar a nuestros visitantes mexicanos, pero sí su melodía. Y es que ha tenido varios covers nacionales durante la década de 1970 y hasta fechas recientes (el primer grupo en “coverearla” fueron Los Jinetes; otro ejemplo es la versión de Estela Nuñéz… y creo que hasta existe una versión en el cuestionable ritmo de… *gulp*… ¡duranguense!… :|)

Demis Roussos es todo un políglota, y ha grabado canciones tanto en inglés como en griego, español, alemán, francés, portugués y hasta japonés (y estos son nada más los lenguajes que yo sé que habla; lo más seguro es que también domine muchos otros). Aquí podemos escucharlo cantando en nuestro idioma la pieza Morir al Lado de mi Amor (1977; se conoce como en inglés como Because).

Demis no piensa en el retiro. Hasta hoy, continúa cantando, grabando y presentándose en vivo como siempre lo ha hecho. Su discografía sigue creciendo, y su voz deleitando a todos sus fanáticos alrededor del mundo…

Fuentes/Referencias: http://www.demisroussos.net/ ; http://www.vangelismovements.com/magic.htm ; http://www.billboard.com ; http://www.cancionesdelayer.com ; http://en.wikipedia.org ; http://www.youtube.com ; http://www.lastfm.es/music

Stop for filmstøtten

fremskridtdk — Sun, 09 Nov 2008 10:07:18 +0000

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19

19. november 1974

2. årgang

Stop for filmstøtten

Med det sunde formål, at bringe statens og dermed skatteydernes - støtte til filmproduktion og -distribution og biografer til ophør, har medlemmer af Fremskridtspartiets folketingsgruppe (Svend Andersen, Jørgen Holten, Børge E. Pedersen og Kristen Poulsgaard) netop fremsat forslag til ophævelse af loven om film og biografer.

Det er efter denne lov, der ydes store skatteyderfinansierede beløb til en mindre (ofte venstreorienteret) klike omkring filmskolen og filmfonden.

I bemærkningerne til lovforslaget peger forslagsstillerne da også på, at den udbetalte støtte i meget vidt omfang kun kommer en meget begrænset del af befolkningen til gode. Det kan derfor ikke accepteres, at skatteborgerne fortsat skal bidrage til denne begrænsede gruppes hobbybetonede (eller politisk propagandebetonede) fornøjelser.

Torben Zinglersen

WWW.FRP.DK

Staten vil tabe 50 mill. kroner på de unges studielån

fremskridtdk — Sun, 09 Nov 2008 08:29:14 +0000

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19

19. november 1974

2. årgang

Staten vil tabe 50 mill. kroner på de unges studielån

Der forventes en femdobling af det årlige tab i løbet af de nærmeste år

Flere og flere unge under uddannelse misligholder deres forpligtelse i forbindelse med studielån fra Statens Uddannelsesstøtte. Dette i forbindelse med at lånene bliver større og større bevirker, at det beløb staten - og dermed skatteborgerne - hvert år taber på studielånsordningen vokser med foruroligende hastighed og snart vil nå helt op på omkring 50 millioner kroner årligt.

Ordningen med statsgaranterede lån blev indført i 1964 og siden har systemet kostet det danske samfund store beløb. Tabene opstår når de unge låntagere er færdige med deres uddannelse og så ikke overholder afdragene. Det er Statens Uddannelsesstøtte, der overfor banker og sparekasser hæfter for millionbeløbene og således i den sidste ende skatteborgerne, der kommer til at bløde for misligholdelsen.

Sidste år måtte Statens Uddannelsesstøtte dække for lån på ti millioner kroner, der ikke blev tilbagebetalt. Med den fortsatte overproduktion af akademikere regnes der med en kraftig stigning i tabene i de kommende år. Direktør Emil Sørensen fra Uddannelsesstøtten har således udtalt, at man imødeser en femdobling indenfor de kommende regnskabsår. I år skulle tabet blive på 26 millioner kroner, de to følgende år 34 og 42 mill. kr. og derefter skulle man så nå op på et årligt tab på ikke under 50 millioner kroner.

Pedant

WWW.FRP.DK

Ligestil de folkevalgte

fremskridtdk — Sun, 09 Nov 2008 06:22:15 +0000

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19

19. november 1974

2. årgang

Z-forslag: Ligestil de folkevalgte

Når personer, der er ansat hos det offentlige, vælges til Folketing m.v., kan de hæve løn to steder.

MF´ere fra det private erhvervsliv sætter ofte store summer til på arbejdet på Christiansborg.

Nu skal denne urimelige forskelsbehandling bringes til ophør.

De offentlige udgifters umådeholdne svulmen er så langt den hovedskyldige i afsporingen af samfundsøkonomien. En af de væsentligste baggrunde herfor er, at en uforholdsmæssig stor del af Folketingets medlemmer er offentligt ansatte og som sådanne har en, for samfundsproblemernes klaring, uheldig udgangsholdning. Der må træffes foranstaltninger således, at man i al fald når frem til, at procenten af ansatte i offentlig tjeneste og interesseorganisationer i hvert fald er større i Folketinget end i vælgerbefolkningen. En metode hertil er at gøre de pågældende folketingsvilkår dårligere, end de er i øjeblikket.

Med disse bemærkninger har Kristen Poulsgaard, Svend Andersen, Chr. Gade, Jørgen Holten og Mogens Glistrup på Fremskridtspartiets vegne fremsat forslag til folketingsbeslutning om “afskaffelse af folketingsmedlemmernes adgang til, at oppebære aflønning som tjenestemænd m.v. samtidig med folketingsvederlag”.

Fremskridt har ved flere lejligheder peget på Folketingets skæve sammensætning med en stor overvægt af offentligt ansatte på bekostning af repræsentanter fra det frie erhvervsliv. Ikke siden enevældens dage har den herskende klasse haft et så fast hold om lovgivningen, som det er tilfældet i dag. Den seneste undersøgelse viser således, at 55 procent af Folketingets nuværende 179 medlemmer er offentligt ansatte eller organisationsbeskæftigede.

Favorisering

Hovedårsagen til denne tingenes tilstand, er den favorisering offentligt ansatte har som medlem af Folketinget. Vælges en offentligt ansat til medlem af tinget kan vedkommende, foruden sin folketingsgage, på nu omkring 125.000 kroner, hæve fra mellem 1/3 til helt op imod 3/4 gage fra sin stilling i det offentlige, uden på det nærmeste, at skulle vise sig i sit embede, end sige skulle udføre et reelt stykke arbejde. Samtidig ikke alene beholder vedkommende sin anciennitet, men følger med op og stiger i graderne på lige fod med sine kolleger, der aldrig ser den folkevalgte.

Som Mogens Glistrup udtrykte det fornylig på et møde i Ørsted: - Et eksempel har vi siddende i Folketinget i dag. Vedkommende blev indvalgt mens han endnu var ung folkeskolelærer. I dag er han vist steget til viceskoleinspektør, uden i den mellemliggende tid, at have undervist så meget som i en eneste time…

Opfordring til finansministeren

Sådanne vilkår bydes ikke folk fra det private og frie erhvervsliv. De sætter i mange tilfælde ikke alene penge, men også stilling og virksomhed til ved at lade sig folkevælge. Det er denne helt urimelige skævhed det nu fremsatte forslag skal råde bod på.

I selve teksten til forslaget til folketingsbeslutning hedder det bl.a.:

Folketinget opfordrer finansministeren (Anders Andersen, V, red.) til at ændre de fastsatte bestemmelser om afholdelse af udgifter til tjenestens udførelse under tjenestemænds fravær som følge af varetagelse af ombud samt hverv som medlem af Folketinget m.v., således at sådanne tjenestemænd m.v. ikke kan oppebære nogen del af af de for deres stillinger fastsatte lønninger inklusive tillæg, samtidig med at de oppebærer vederlag for deres hverv som medlemmer af Folketinget. Tilsvarende bør den tid, disse tjenestemænd bestrider hverv som medlemmer af Folketinget ikke kunne medregnes i lønancienniteten og i pensionsalderen, ligesom denne tid ikke bør kunne medregnes i ancienniteten for så vidt angår oprykning til højere lønramme.

Det skal blive interessant at følge forslagets skævne igennem tinget. Der findes ingen som helst saglige argumenter for ikke at vedtage ordlyden, men som nævnt, er over 50 pct. af folketingsmedlemmerne offentligt ansat-.

Fremskridtspartiet og Mogens Glistrup

WWW.FRP.DK

Fornuftig grundtanke spildt undervejs

fremskridtdk — Fri, 07 Nov 2008 09:03:26 +0000

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19

19. november 1974

2. årgang

Fornuftig grundtanke spildt undervejs

Mogens Glistrup mener Fremskridtspartiet må gå imod regeringens (V, red.) forslag om afgift på bilisternes ansvarsforsikringer. Strider mod vort valgløfte.

Det i forvejen så hårdt plagede motorfolk kan vente nye ubehageligheder fra Venstreregeringen. I den skriftlige del af statsministerens (Poul Hartling, V, red.) åbningstale af 01. oktober hed det bl.a. således:

“Som et led i de seks partiers aftale om besparelser vil der blive fremsat forslag til lov om afgift på ansvarsforsikringer for motorkøretøjer. Man ønsker, at motorkørslen på den måde gennem forsikringsselskaberne bidrager til dækning af det offentliges udgifter til behandling af trafikskadede og til invalidepension til disse“

Fremskridt har haft en samtale med Mogens Glistrup om hans syn på en sådan form for beskatning.

- Denne nye afgift er en udløber af et oprindeligt radikalt forslag, der blev drøftet i spareforhandlingerne i september måned. Selv udtalte jeg mig positivt overfor forslaget, som det dengang forelå. Det gik da ud på, at erstatningsansvarlige forsikringsselskaber skulle dække udgifterne ved hospitalsophold.

- Efter min mening er der det fornuftige i en sådan ordning, at den vil opdrage det pågældende forsikringsselskab til at foretage præventive skridt, for eksempel bestående i krav om særligt sikkerhedsudstyr som et led i præmiegradueringen. Lovpligtige forsikringer kan et forsikringsselskab naturligvis ikke helt afslå at tegne, men der kan føres en tarifpolitik, som muliggør, at ulykkernes antal kan begrænses og vælter man store nye erstatningsbyrder over på forsikringsselskaberne, ansporer man dem formentlig også til at tænke konstruktivt på at få nedsat de hospitalsdage, som forsikringsselskaberne skal betale for.

Vi går imod

- Denne grundtanke bag forslaget mener jeg forspildes af den i statsministerens åbningstale foreslåede ordning. Jeg vil derfor mene, at vi skal gå imod forslaget, som det nu ligger. Det strider nok også mod vort skattevalgløfte.

- Skal der sættes noget andet i stedet?

- Selv er jeg stadig tilhænger af den oprindelige grundtanke i forslaget, hvorfor jeg da også har udformet en anden tekst med et andet sigte: “Hvis en persons hospitalsophold er begrundet i en begivenhed, for hvilken lovpligtig motoransvarsforsikring eller lovpligtig arbejdsgiverulykkeforsikring hæfter, betaler vedkommende forsikringsselskab et beløb til det pågældende sygehus. Beløbet udgør 600 kr. pr. døgn i 1975, 700 kr. i 1976, 800 kr. i 1977, 900 kr. i 1978 og så fremdeles. Beløbet betales for hvert af de døgn, hvor tilskadekomne kl. 04:00 har opholdt sig på hospitalet som patient. Beløbet udredes med det fulde beløb, også af forsikringsselskaber, der er delvis ansvarlige for den pågældende begivenhed. Det betales ud over eventuelt for den pågældende forsikring gældende maksimumsbeløb”.

Uafklaret stilling

- Med denne formulering har jeg forsøgt at få varetaget både de grundliggende præventive betragtninger og det hensyn, at ordningen gerne skal være så administrativt let praktisabel som muligt.

Ved redaktionens afslutning havde Mogens Glistrups forslag endnu ikke været til behandling i folketingsgruppen. Det sker formentlig meget snart og først da vil partiets endelige stilling blive afklaret.

To-b og Mogens Glistrup

WWW.FRP.DK

Tu kya jaane bewafa

squarecutatul — Fri, 07 Nov 2008 03:09:36 +0000

Hema Malini tended to figure in rather “Bhartiya Naari” kind of songs, but there were occasions when she was seen singing in front of lowly creatures aka “kuttons and kameenos” much to the chagrin of Dharam ji.

In the absence of Dharam ji, the duty of feeling upset at her rests on the shoulders of Randhir Kapoor, who throughout this song (sung in a party) wears a look like he was forced to drink a juice of karela and neem mixed together.

Hema Malini is rather difficult to identify in her open hair, instead of the birdnest like hairstyle that was the norm those days. Randhir Kapoor, the waster can be unmistakenly identified though. In the beginning of the song, Hema Malini appears to be moving on roller skates rather than on her feet singing ” tu kya jaane bewafa”.

Unlike Randhir Kapoor, Vinod Khanna, who makes an entry in the midst of the song, looks smart and self assured.

The film itself was a time pass one, as is evident from its name “Haath ki safaai”, but it must be said that its songs were the redeeming feature of this movie. The great timepass song “peene waalon ko peene ka bahaana chahiya” has already been discussed in this blog. This song ” Tu kya jaane” did not become that popular, in fact I personally do not recall having heard this song before, but there are people like Raja who seem to miss no song of those days, and so it is thanks to his farmaish that I too have been belatedly got exposed to this song.

So here is this second song from ” Haath ki safai” in this blog. And it appears to me that it may not be last such song from this movie. There are other nice songs from this movie crying out for inclusion. And they will be included in future, I am sure.

Song-Tu kya jaane bewafa (Haath ki safaai 1974) Singer-Lata, Lyrics-ulshan Baawra, MD- Kalyanji Anandji

Tu kya jaane bewafa
o bewafa o bewafa
pyaar karna tere bas ki baat nahin
pyaar karna tere bas ki baat nahin
kisi pe marna tere bas ki baat nhin
o bewafa o bewafa

yaar wo kaise hain jo pyaar bechte hain
o yaar wo kaise hain jo pyaar bechte hain
jeena kya unka jo yaar bechte hain
ham usiko dil kahenge pyar jisme basa
pyar hi to zindagi hai pyar hi hai nasha
tu kya jaane bewafa
o bewafa o bewafa

O teri zafa mujhko is mahfil mein laayi
O teri zafa mujhko is mahfil mein laayi
tere hi jaise yahan sab hain harzai
gham nahin hain iska mujhe gham hai is baat ka
jisko maine apna samjha usne hi loota
tu kya jaane bewafa
o bewafa
o bewafa
pyar karna tere bas ki baat nahin
kisi pe marna tere bas ki baat nahin
o bewafa
o bewafa
o bewafa
o bewafa

Det gældet landet - ikke partiinteresser

fremskridtdk — Thu, 06 Nov 2008 19:51:17 +0000

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 19

19. november 1974

2. årgang

Glistrup om den politiske situation netop nu:

Det gældet landet - ikke partiinteresser

Ingen er valgt ind i Folketinget for at fremme partiinteresser, men for at gavne landet. Danmark vil komme ud i uføre og risikere at blive ledet af et højrødt kabinet, hvis kaos i februar krones med et folketingsvalg. Vaccinationen herimod havde været et valg i oktober/november, der ikke havde givet katastrofale forrykkelser.

Så skulle ikke være. Lad os derfor nu håbe, at regeringen (V, red.) ikke vælger at begå selvmord før Folketinget har klaret arbejdsløsheden, inflationen, valutaunderskuddet, overenskomstsituationen på privat og offentligt arbejdsmarked og finansloven 1975/76.

Medicinen, der klarer disse fem problemer er den samme: Afvikling af almindelig og særlig indkomstskat. Fremskridtspartiet viser gerne de helt præcise skridt, der bør tages.

Mogens Glistrup

WWW.FRP.DK